Skip to main content
Internet Archive's 25th Anniversary Logo

Full text of "Tilskueren Maanedsskrift Aargang 21 1904"

See other formats


C o og le 


Det hår år en digital kopia av en bok som har bevarats i generationer på bibliotekens hyllor innan Google omsorgsfullt skannade in 
den. Det år en del av ett projekt for att gora all vårldens bocker mojliga att upptåcka på nåtet. 

Den har overlevt så långe att upphovsråtten har utgått och boken har blivit allmån egendom. En bok i allmån egendom år en bok 
som aldrig har varit belagd med upphovsrått eller vårs skyddstid har lopt ut. Huruvida en bok har blivit allmån egendom eller inte 
varierar från land till land. Sådana bocker år portar till det forflutna och representerar ett overflod av historia, kultur och kunskap 
som många gånger år svårt att upptåcka. 

Markeringar, noteringar och andra marginalanteckningar i den ursprungliga boken finns med i filen. Det år en påminnelse om bokens 
långa fård från forlaget till ett bibliotek och slutligen till dig. 

Rikt linjer for anvåndning 

Google år stolt over att digitalisera bocker som har blivit allmån egendom i samarbete med bibliotek och gora dem tillgångliga for 
alla. Dessa bocker tillhor månskligheten, och vi forvaltar bara kulturarvet. Men det hår arbetet kostar mycket pengar, så for att vi 
ska kunna fortsåtta att tillhandahålla denna resurs, har vi vidtagit åtgårder for att forhindra kommersiella foretags missbruk. Vi har 
bland annat infort tekniska inskrånkningar for automatiserade frågor. 

Vi ber dig åven att: 

• Endast anvånda filerna utan ekonomisk vinning i åtanke 

Vi har tagit fram Google boksokning for att det ska anvåndas av enskilda personer, och vi vill att du anvånder dessa filer for 
enskilt, ideellt bruk. 

• Avstå från automatiska frågor 

Skicka inte automatiska frågor av något slag till Googles system. Om du forskar i maskinoversåttning, textigenkånning eller andra 
områden dår det år intressant att få tillgång till stora mångder text, ta då kontakt med oss. Vi ser gårna att material som år 
allmån egendom an vånds for dessa syften och kan kanske hjålpa till om du har ytterligare behov. 

• Bibehålla upphovsmårket 

Googles "vattenståmpel" som finns i varje fil år nddvåndig for att informera allmånheten om det hår projekt et och att hjålpa 
dem att hitta ytterligare material på Google boksdkning. Ta inte bort den. 

• Håll dig på rått sida om lagen 

Oavsett vad du gor ska du komma ihåg att du bår ansvaret for att se till att det du gor år lagligt. Forutsått inte att en bok har 
blivit allmån egendom i andra lånder bara for att vi tror att den har blivit det for låsare i USA. Huruvida en bok skyddas av 
upphovsrått skiljer sig åt från land till land, och vi kan inte ge dig några råd om det år tillåtet att anvånda en viss bok på ett 
sårskilt sått. Forutsått inte att en bok går att anvånda på vilket sått som helst var som helst i vårlden bara for att den dyker 
upp i Google boksokning. Skadest åndet f5r upphovsråttsbrott kan vara mycket hogt. 


Om Google boksokning 

Googles mål år att ordna vårldens information och g5ra den anvåndbar och tillgånglig overallt. Google boksokning hj ålper låsare att 
upptåcka vårlde ns bocker och forfattare och for låggare att nå nya målgrupper. Du kan soka igenom all text i den hår boken på webben 


på foljande lånk Ihttp : / /books . google . com/ 


C o og le 


Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige Online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 


Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 

Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 


Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 


søge gennem hele teksten i denne bog på internettet på fattp : / /books . google . com 





















TILSKUEREN 

MAANEDSSKRIFT 

FOR LITTERATUR 
SAMFUNDSSPØRGSMAAL 
OG ALMENFATTELIGE 
VIDENSKABELIGE SKILDRINGER 

UDGIVET AF 
VALD. VEDEL 



1904 

KØBENHAVN 

GYLDENDALSKE BOGHANDEL • NORDISK FORLAG 
H. H. THIEI.ES bogtrykkeri 


Digitized by U.OOOIC 



Digitized by L^ooQle 




HERBERT SPENCER 

FØDT 21. APRIL 1820, DØD 8. DECEMBER 1903 



fleste af de engelske Filosofifer, som har et Navn 
Tænkningens Historie, har ikke tilhørt Universi- 
teter eller lærde Anstalter, men er udgaaede af det 
praktiske Liv, har selv skaffet sig deres Kundskaber 
<>g Uddannelse og har hentet deres Problemer ud 
:if Livet og Erfaringen. Det gælder hele Rækken 
af de berømte Navne, England paa det filosofiske Omraade kan 
opvise i det 17. og 18. Aarhundrede, og det gælder i det 19. Aar- 
h undrede Mænd som Stuart Mili og Herbert Spencer. Derpaa be- 
ror den ejendommelige Friskhed, hvormed engelsk Tænkning op- 
træder, i Modsætning til den franske Lethed og den tyske Tung- 
hed. der hver paa sin Maade kan hindre en umiddelbar Optagethed 
af Erfaringen og dens Problemer. Til Gengæld bliver Englænderne 
undertiden stikkende i en vel praktisk Afgørelse, der ikke altid er 
til Gavn for Udredningen af principielle Synsmaader. 

Den engelske Skole i Filosofien har lige fra Middelalderen af 
haft en Tendens til at lægge Hovedvægten paa Erfaringen og paa 
Virkeligheden. Denne Empirisme og Realisme genfindes hos 
Spencer, selv om han har søgt at udvide Horisonten. Naar han 
selv har erklæret at tilhøre den nationale engelske Skole, idet og- 
saa han vil ikke blot bygge paa Erfaring, men udlede alle Men- 
neskeaandens Evner, Former og Tendenser fra ophobede Erfaringers 
Indvirken, saa er det dog en væsentlig Ændring, han har indført. 
En af de Ting, der vil bevare hans Navn i Videnskabens Historie, 

M/66S9B 



Digitized by CjOOQle 


4 


Herbert Spencer 


er den Udvidelse, han gav Empirismen , da han . i første Udgave 
af sin Principles of Psychology (1855) hævdede, at det vel var 
umuligt at forklare det enkelte Menneskes Evner og Egenskaber 
af de ydre Forhold, under hvilke det lever, men at hele Racens, 
og tilsidst hele Menneskeslægtens Evner og Egenskaber til sidst var 
at forklare af de ydre Forhold, under hvilke deres Udvikling var 
sket. Han udvidede altsaa Empirismen til at gælde Slægten, ikke 
blot Individet. Hvert enkelt Individ medbringer i sin oprindelige 
Konstitution indre Betingelser, paa hvilke det beror, hvorledes de 
ydre Forhold kommer til at virke paa dets Udvikling. Men hvad 
der saaledes er oprindeligt for det enkelte Individs Vedkommende, 
det er erhvervet i Slægten, under dens Udviklingsgang i Veksel- 
virkning med Omgivelser. Paa denne Maade mente Spencer at 
den tyske Tænknings Synsmaade, ifølge hvilken al Udvikling hviler 
paa indre Betingelser, kunde komme til sin Ret, medens dog den 
engelske Grundtanke om alle Evners og Egenskabers Udspring af 
Erfaringen beholdt det sidste Ord. 

Det er interessant, at denne Teori er udtalt af Spencer før 
Udviklingshypotesen gennem Darwins berømte Værker kom til at 
beherske Tankegangen. Før Udviklingshypotesen havde faaet 
Kurs i Videnskaben, havde Spencer Jier allerede udtalt en af dens 
vigtigste Anvendelser. Hans eget Studium af Geologi og Biologi 
havde iøvrigt allerede ført ham til Antagelsen af Arternes Op- 
staaen gennem naturlig Udvikling. I en lille Afhandling fra Aaret 
1852 har han sammenstillet de Grunde, der kunde tale for denne 
Antagelse. Det nye, Darvvin bragte, var jo især Kampen for Til- 
værelsen (eller som Spencer senere kaldte den: de mest egnedes 
Overleven, the survival of the fittest) som Udviklingens vigtigste 
Betingelse. 

Det var og blev Udviklingsbegrebet, som Spencers Tænkning 
kredsede om. I sit første betydelige Skrift Social Statics (1850) 
opfatter han (under Paavirkning af Coleridge og Schelling) Udvik- 
lingen som fremkaldt af en indre Trang. Men hans Studier førte 
ham mere og mere til at lægge Vægt paa de ydre Betingelser, og 
det blev hans Livs Hovedopgave at give en Analyse af Udviklings- 
begrebet og dets Betydning paa de forskellige Erfaringsomraader. 
Som de væsentlige Kendemærker, Begrebet Udvikling indeholder, 
fremhæver han Overgang fra en mere ensartet til en mere for- 
skelligartet Tilstand, — Overgang fra Spredthed til Koncentration, — 
og Overgang fra Ubestemthed til Bestemthed. Han har i en 


Digitized by L^ooQle 



Herbert Spencer 


5 


Rakke af Afhandlinger, der senere samledes i tre Bind Essays , 
paavist disse forskellige Sider ved Udviklingen i specielle Forhold 
og i særegne Eksempler. Disse Afhandlinger viser ham som en 
fyndig og aandfuld Forfatter, og det er sikkert denne Del af hans 
Produktion, der vil holde sig 'længst. Men han vilde ikke lade sig 
nøje med disse mere spredte Fremstillinger af sine Tanker. Han 
udkastede Planen til en hel Række Værker, der i systematisk 
Form skulde vise Udviklingsbegrebets Betydning paa alle Erfarings- 
omraader. I Løbet af 33 Aar (1860—1893) har han ført dette 
Arbejde til Ende. Dets forskellige Dele er af højst ulige Værdi. 
Det er ikke altid, at hans Tanker har vundet ved den gennemførte 
systematiske Form; ofte er det rene Skemaer, han paa Forhaand 
har udkastet og bagefter søger at udfylde. Og der er noget træt- 
tende ved den Ensformighed, med hvilken de ovenanførte Kende- 
mærker paa Udviklingsbegrebet atter og atter føres frem. Men der 
er dog noget storartet i den Maade, paa hvilken en Hovedtanke 
her er gennemført gennem Tilværelsens forskellige Regioner, og det 
er en sjælden Kundskabsfylde, der under dette Arbejde har staaet 
til Tænkerens Raadighed. 

Herbert Spencers Liv blev helt anvendt til hans Tankearbejde 
og hans Forfattervirksomhed. Han har stedse levet som Privat- 
mand. Han er født i Derby, hvor hans Fader ledede en Privat- 
skole. Skolevirksomhed og derefter Ingeniørvirksomhed beskæftigede 
ham i hans første Ungdom, men snart blev det hans Hovedinter- 
esse at forfølge almindelige teoretiske Synspunkter. Af hans indre 
Liv spores ikke meget i hans Værker. Maaske vil det blive nær- 
mere kendt i den Selvbiografi, han siges at have forfattet. Men 
han har sikkert i Sammenligning med Mænd som Stuart Mili, og 
endnu mere som Carlyle, været en objektiv, teoretisk Natur, for 
hvem Indsamlen og Bearbejden af Fakta og Interessen for at op- 
dage de Hovedlinier, i hvilke disse Fakta bevæger sig, har været 
altovervejende. Dog udtaler undertiden hans menneskelige Følelse 
sig med stor Varme, og ikke sjældent faar hans Indignation over 
v Officialismens 4 Overgreb Luft i kraftige Sætninger. Spencer er en 
udpræget Individualist. De enkelte Individer staar for ham som det 
egentligt reale, og kim af deres Vekselvirkning med de virkelige 
Livsforhold, ikke af Autoriteters og Regeringers Foranstaltninger, 
venter han sig Fremskridt for Slægten. Skarpest har han udtalt 
denne sin Anskuelse i et lille Skrift The man versus the state 
i 1881). Men skønt han fordrer Opmærksomhed og Spillerum for 


Digitized by 


Google 



6 


Herbert Spencer 


de individuelle Kræfter, er dog, som allerede omtalt, Slægten og 
dens Livsvilkaar hans Hovedsynspunkt. Og det ikke blot, naar 
han vender sig mod Fortiden for at gruble over, hvorledes det 
nærværende Udviklingstrin er naaet, men ogsaa, naar han vender 
sig mod Fremtiden. Det etiske Maal er for ham den fuldstændige 
Udvikling af det menneskelige i Retning af større Rigdom, større 
Enhed og større Klarhed. Den højeste Ærgerrighed, siger han, 
som det gode Menneske kan nære, er den at deltage i Arbejdet 
paa at realisere det menneskelige, at frembringe det sande Men- 
neske („the making of man“). Ud imod dette fjerne Maal, der 
kun vil kunne naas gennem mange Kampe, ser den enkelte, naar 
han betænker sit Livs og sin Evnes Grænse. Men endnu videre 
ud gaar Spencers Tanke. Saa ivrigt han fastholder Udviklingens 
Lov overalt, saa er han dog overbevist om, at den kun gælder 
Erfaringens endelige Verden. Vor betingede og begrænsede Er- 
kendelse aabner os ikke Adgang til Tilværelsens Inderste, der er 
og forbliver et Mysterium. Vi har — mener Spencer — ingen 
Ret til at antage, at de Love — først og fremmest Udviklings- 
loven — vi kan paavise i Erfaringen, gælder for den uendelige 
Kraft, der ligger til Grund for alle Fænomener. Om denne uen- 
delige Kraft taler Spencer ofte med en Mystikers Begejstring. Det 
er i Anerkendelsen af den, at han finder en Mulighed for en For- 
soning af Religion og Videnskab. Tbi ligesom Videnskaben maa 
indrømme, at Tilværelsen tilsidst staar som et Mysterium, Tanken 
aldrig kan udtømme, saaledes indrømmer Religionen, jo mere den 
antager højere Former, at der er et Mysterium, som ingen Fore- 
stilling kan udtrykke. 

Spencers Kritikere finder med Rette, at denne Forsoning mel- 
lem Religion og Videnskab er illusorisk og inkonsekvent. Hvorfra 
véd Spencer, at Udviklingsbegrebet ikke har Gyldighed ud over 
vor Erfaring? Hans Lære er her en uheldig Eftervirkning af 
Kants Lære om „Ding an sich“. Ogsaa Kant fastslog uden Be- 
rettigelse en fuldstændig Modsætning mellem det bekendte og det 
ubekendte. — Og hvad Religionen angaar, vil i hvert Tilfælde de 
dogmatisk udformede Religioner næppe finde sig tilfredse med, at 
det absolute Mysterium anvises dem som deres egentlige Tumleplads. 

De vigtigste Indvendinger, som er gjort og kan gøres mod 
Spencer, er af erkendelses-teoretisk Art. I sin Iver for at samle, 
systematisere og deducere bliver han ofte ukritisk. Hans Hoved- 
interesse er at stille Udviklingsbegrebet i saa klar Belysning som 


Digitized by L^ooQle 



Herbert Spencer 


7 


muligt, og i Forhold hertil træder en hel Række Problemer i 
Skygge hos ham. Dette gælder især Problemet om Erkendelsens 
(iyldighed og sidste Forudsætninger og om Forholdet mellem det 
psykiske og det fysiske. Og da nu netop disse Problemer i de 
senere Aar er optagne paa ny til indtrængende Behandling, er det 
intet Under, at Spencer ofte bliver Genstand for streng, ikke sjæl- 
dent uretfærdig Kritik. I selve England har man i den sidste 
Sne6 Aar udfoldet stor Iver for at berigtige de Ensidigheder, 
den ældre engelske Skole led af. Man har gaaet i Skole hos den 
tyske Tænkning, og i sin Iver for at ophæve den øagtige Be- 
grænsning (insular character), hvorunder man mener at have lidt, 
er man ofte bleven uretfærdig mod sine egne udmærkede Lands- 
mænd. 

Hovedtrækkene i Spencers Analyse af Udviklingsbegrebet vil 
dog sikkert vise sig at være af blivende Betydning. Naar Filo- 
sofferne saa længe har spekuleret over Aarsagsbegrebet, drøftet 
dets Indhold, dets Oprindelse og dets Betydning, saa vil det ogsaa 
vise sig nødvendigt, at en lignende Interesse bliver det beslægtede 
Begreb Udvikling til Del. Spencer har netop ogsaa paavist den 
nøje Forbindelse mellem de to Begreber, saa snart Aarsagsforholdet 
faar mere end formelt logisk Betydning. Hans Undersøgelse af 
Udviklingsbegrebet vil blive staaende som et vigtigt Bidrag til 
Kategorilæren, Læren om den menneskelige Erkendelses Grund- 
begreber. 

For mit Vedkommende blev i sin Tid Bekendtskabet med 
Spencers Filosofi af stor Betydning ved at føre mig ind i den 
engelske Tænknings Metode og Retning. Jeg har aldrig været 
Spencerianer; tværtimod paapegede jeg straks afgørende Punkter, 
hvor jeg ikke kunde følge den engelske Udviklingsfilosof, og disse 
Punkter er siden bleven forøgede. Men der har i hans Grund- 
anskuelse været meget, som jeg kunde sympatisere med, og som 
jeg senere har søgt at begrunde paa min egen Maade. 1 per- 
sonlig Berøring med ham er jeg kun kommen, for saa vidt vi har 
vekslet nogle faa Breve. Jeg gjorde ham saaledes i sin Tid (i 
Aaret 1876) opmærksom paa en Uoverensstemmelse mellem hans 
forskellige Ytringer om Forholdet mellem det psykiske og det 
fysiske. Han optog min Kritik med stor Velvilje og forklarede 
Uoverensstemmelsen ved, at han paa dette Punkt havde skiftet 
Anskuelse, og at han ikke havde faaet rettet alle herhen horende 
Steder i de nye Udgaver af sine Værker. — 


Digitized by UjOOQle 



8 


Herbert Spencer 


Der opstaar en vemodig Følelse, naar de Mænd, hvem man 
i sin Udvikling skylder noget meget væsentligt, gaar bort. Jeg 
havde i sin Tid denne Følelse ved Brøchners Død, saa meget 
mere, som jeg var kommen i et inderligt personligt Forhold til 
ham. Da Rasmus Nielsen døde, mindedes jeg med Tak og Pietet, 
hvad jeg skyldte hans vækkende Indflydelse, især i min første 
Ungdom. Af ældre udenlandske Samtidige maa jeg i denne Sam- 
menhæng foruden Spencer nævne Hermann Lotze. Det var med 
disse to Skikkelser, jeg sluttede min Fremstilling af den nyere 
Filosofis Historie. Det, der har dannet Grundlaget for min og 
mine jævnaldrendes Udvikling, tilhører da nu Historien. Det 
kommer saa an paa, hvorledes vi har bygget videre paa det, vi 
har lært af vore Forgængere. 

Harald Høffding 



Digitized by L^ooQle 



TROEN PAA NATUREN 


kan synes utroligt, men det er ikke desto mindre 
sandt: midt i det nittende Aarhundredes højeste Kul- 
tur, i den moderne Videnskabs fulde Dagslys dukkede 
«ler frem en ny Form af gammel religiøs Overtro, 
$e mægtig betagende og lige forblindende som Troen 
paa nogen af de gamle mytiske Guder og Gudinder. 

Den udgik fra nogle af det nittende Aarhundredes mest oplyste 
Mænd. Den udbredte sig og vandt Tilhængere i de mest frem- 
skredne Kulturlande. Den blomstrede i Lysskæret fra den frie Forsk- 
ning. Ikke en Skyggeplante fra en barbarisk Tid, men en saftig 
og solglad Urt, som syntes at opsuge Lyset fra selve den nyere 
Videnskab. 

Den opkaldtes eller Naturvidenskaben og udgaves for dens 
kunstbegavede Datter: , Naturalismen “, le naturalisme . Dette Navn 
betegnede for Zola den naturvidenskabelige Digtning. 

I Løbet af et Slægtled havde Naturalismen oversvømmet alle 
Kulturlande, især fra Begyndelsen af 1880-Aarene. Den blev for- 
kyndt og troet som en soleklar Sandhed. Der rejstes Altre for den 
gamle og altid unge Gudinde i modige eller trodsige unge Hjerter. 
Digtere og Kritikere kappedes om at udbrede Troen paa Naturen 
som den store og almægtige, den alt bestemmende. 

.Naturen 41 , siger Taine (Nouveaux essais de critique et d'histoire ) 
— idet han omskriver Marcus Aurelius — .er et enestaaende Væ- 
sen, m« étre unique Den alene har Ret til at eksistere. Jeg 

lever alene for at aabenbare dens Magt At gøre Modstand 

eller beklage sig (over Naturens Vilje) er barnagtig Daarskab.“ 



Digitized by L^ooQle 




10 


Troen paa Naturen 


Hvad Naturen gør, er godt. „Sørgmodighed og Afsky er Fejl- 
syn af vor Aand, som taber sig i Detailler og glemmer at overskue 
Helheden. Alt er skønt, alt er godt. Denne skabende Natur, — 
hvem skulde kunne tilføje den noget ondt, naar intet er til uden 
for den selv? Hvem skulde kunne hindre dens Kraftudfoldelse, 
naar der ikke gives nogen anden Kraftudfoldelse end dens?* 

Naturen, siger Taine, er et enkelt levende Væsen. Den er den 
altomfattende Guddom, le dieu universel . Vort Liv og vor Aand 
er blot „et Brudstykke af den store, altomfattende Gud*. Marcus 
Aurelius har sagt det, — „den ædleste Sjæl, som nogen Sinde har 
levet*. 

„Der er — siger Taine — alene ét fuldkomment Væsen, nem- 
lig Naturen. Alene én Tanke er fuldkommen sand, Tanken om 
Naturen. Paa én Maade alene kan vi leve et fuldkomment Liv. 
— naar Naturens Vilje er bleven vor Vilje.* 

Marcus Aurelius har sagt det: „Verden (eller Naturen) vil netop 
det, som sker. Jeg siger da til Verden: jeg vil det ligesom du.“ 
Tingene er, som de er, deres Natur førte det med sig, at det 
maatle gaa, som det gik. At ville det modsatte er som at ville, 
at „Figentræet ikke skal faa Lov til at give sin Mælk.* 

Marcus Aurelius har sagt: „Alt det, som sker, er lige saa na- 
turligt som Rosen er om Vaaren, eller Sommerens Frugter. Saa- 
ledes ogsaa Sygdom og Død... Tag imod Døden som noget, der 
er Naturens Vilje. Den er endog et Gode, siden Universet finder 
den belejlig.* 

„Alt hvad der passer for dig, o Verden, passer for mig. Intet 
kommer for sent eller for tidlig for mig, naar det kommer i rette 
Tid for dig. Alt er moden Frugt for mig, som dine Aarstider, o 
Natur, bringer med sig. Alting kommer fra dig, alting er i dig og 
vender tilbage til dig.* 

Marcus Aurelius har sagt det, og Taine gav ham Ret. „Det 
er i denne Verdensanskuelse, vor positive Videnskab udmunder,* ud- 
bryder Taine begejstret: „Vi har vistnok lært meget i de sidste 1600 
Aar. Men i Retning af Moral (eller Livskunst) har vi ikke opdaget 
noget, som kan maale sig med denne Læres Højhed og Sandhed.* 
Ogsaa Renan mente, at Mark-Aurels Visdom var den fuld- 
komne Visdom. „Han naaede til Slut den fuldkomne Godhed*. 
Han var ikke blot den største Romer, men vor ariske Races yp- 
perste Mand. „Han er et Indbegreb af alt, hvad der var af godt 
i den gamle Verden*. Renans og Taines historiske Tankeveje 


Digitized by L^ooQle 



Troen paa Naturen 


11 


mødtes og skar hinanden i ét Punkt. Stoikeren paa Kejsertronen 
rar for dem begge Historiens Mønstermand. Af alle Mennesker 
den, som kom Idealet nærmest 

Stoicismen var Oldtidens Form for den panteistiske Natura- 
lisme, Troen paa Naturen som et enkelt altvirkende Væsen, over 
hvilket det ikke nytter Mennesket at kny eller klage. Seneca ad- 
varer mod at .skænde paa Naturen*. Al Magt er Naturens. Vil 
vi have Magtfølelse, maa vi tabe os i Universet og føle dets Magt 
som vor Magt Vi maa sætte os paa Helhedens Plads og ville, 
hvad den vil. Alene derved kan vi føle os fri. Vi maa .leve efter 
Naturen*. Naturnødvendigheden omslutter os og driver os, hvor- 
hen den vil. Men den stoiske Vismand er fri, fordi han ønsker, 
hvad Naturen ønsker. Han trækker selv i det Baand, hvori de 
andre trækkes mod sin Vilje. Trahere, non trahi — „trække heller 
end at trækkes*, i disse faa Ord udtrykte Stoikerne sin store Op- 
dagelse. Friheden kunde forenes med Nødvendigheden. Den, som 
slæbes med efter et Tov, føler ingen Tvang, hvis han selv haler 
af al sin Magt og er enig med den, som trækker. Han føler in- 
gen Stramning, fordi han er aktiv i samme Retning, som den, 
hvori hele Tovet bevæger sig. Naturens Slaver maa tvinges med 
Magt til at være med, og Natumødvendigheden bliver til en gnis- 
sende Lænke. Men for den gamle og den ny Tids stoiske Natur- 
dyrkere blev Naturens Almagt en Kilde til Magtfølelse. De benyt- 
tede sig af Tankens Udvidelsesevne til at sætte sig paa Natu- 
rens Plads. De hengav sig til Verdensaltet; gav Naturen alt sit. 
og fik Del i alt dens til Gengæld. 

Seneca spørger: „Hvad er den gode Mands Livskunst? Præbere 
te fato, at hengive sig til Skæbnen ... Vi er født i et Kongerige 
(ban mener Naturens Kongerige). At adlyde Gud, det er vor Fri- 
hed.* Og en anden Stoiker, Epiktet, siger til sin Gud: „Jeg er 
enig med dig, jeg er din!* 

Det er dette, som forklarer Menneskenes Iver for at gøre sin 
Guddom almægtig, selv om Menneskene derved synes at blive til 
viljeløse Dukker og paa Forhaand optrukne Automater. Gennem 
Forestillingens og Fantasiens Udvidelseskraft kan vi i nogen Grad 
•ætte os paa den almægtiges Plads. Vi giver ham alt vort. Men 
derved bliver han til Gengæld vor. Det er dette, som forklarer 
alle Ofringer, ogsaa den fuldstændige Selvofring. Det er dette, som 
forklarer Fantasiens Opbygning af en kolossal Verdensmagt, en alt- 


Digitized by L^ooQle 



12 


Troen paa Naturen 


virkende Potentat. Hvem vil ikke give det lille, som han ejer, 
naar han kan faa Del i noget svimlende stort? 

Det er dette, som efter mit Skøn forklarer, at Menneskene saa 
ofte har fundet sig i Despoti ; eller endog, at de med stor Iver har 
medvirket ved Opbygningen af et Despoti. Samlingen af al den 
spredte Magt i én Person føltes i alt Fald i mange Stunder ikke 
som Tab af Friheden, men som Andel i en fyrstelig Frihed. Saa 
længe man selv frivillig var med at hæve en enkelt Mand til den 
højeste Magt, føltes det som en Stigning for alle. Der var en Magt- 
sum, som voksede i Retning af det sublime, ved Sammenskud af 
en uhyre Mængde smaa Brøker. Og man fik Del i den ny Magt- 
sum, hver Gang man var med at bygge den op, hver Gang man 
hengav sig helt. 

Det er derfor forstaaeligt, at store Aander kan have været saa 
ivrige for at gøre hele Naturen til en almægtig, sublim Enehersker. 
Den menneskelige Frihed syntes at gaa til Bunds i den absolute 
Naturnødvendighed. Men Følelsen af Frihed er en Følelse af Magt. 
Og man behøvede blot at sætte sig paa Naturens Plads for at faa 
Del i en kolossal Magtfølelse. 

De politiske Despotier, med en menneskelig Monark i Spidsen, 
var ikke nok for Menneskenes Hunger efter Magt. Hele Verdens- 
altet blev til et uhyre Monarki. Og enhver, hvis Tanke havde nok 
Elasticitet, kunde sætte sig paa Monarkens Plads. Stoikerne følte 
i alt Fald undertiden en vældig Stolthed ved at være Borgere af 
„Kekrops's Stad" eller „Jupiters Rige". „Vi er født i et Konge- 
rige". Romerrigets Tryk mærkedes ikke længer, naar man følte 
sig som frivillig Borger af et endnu langt større Rige. Det videre 
Despoti blev en Befrielse fra det snævrere, som saa ofte i Histo- 
rien. Derfor er det paa sin Maade et sublimt Øjeblik i Verdens- 
historien, det Øjeblik, da Marcus Aurelius, hele Romerrigets abso- 
lute Enehersker, ofrede sig selv og al sin Egen vilje til en større 
Verdenshersker. Hele den romerske Verdens Vilje var som samlet 
i Kejserens Vilje. Og han ofrede den samlede Menneskevilje til en 
uendelig meget større Verdensvilje. „Alt, hvad der passer for dig, 
o Verden, passer for mig." 

Denne Bortskænken af al Menneskemagt gennem Kejseren over 
alle Romere er paa en Maade Oldtidens afsluttende Offerhandling. 
Den er Udgangen paa Oldtidens Drøm om et Verdensmonarki. Fra 
det højeste Trin paa Menneskestigen har de romerske Kejsere ka- 
stet sig i Verdensviljens Favn. Det var som at synke mod en Af- 


Digitized by L^ooQle 



Troen paa Naturen 


13 


grund for at hæves svimlende højt: til Delagtighed i en overmenne- 
skelig Magt 

Hvis blot ikke denne ny Magt var illusorisk. At opgive men- 
neskelig Magt for at faa Del i en overmenneskelig kan være som 
at slippe det opnaaelige for at gribe efter et Luftsyn. Fantasiens 
og Forestillingens Udvidelseskraft har spillet Menneskene mangt et 
Puds. Sikkert er det, at Marcus Aurelius ikke blev nogen lykkelig 
Mand ved sin Livskunst Forsøget paa at sætte sig paa Verdens- 
altets Plads var et Forsøg »over Evne*, et tragisk Forsøg. Det 
syntes at være en aristokratisk Tankesport, dette at sætte sig paa 
hele Naturens Plads og ville dens Vilje. Det var en aandelig Idræt 
for Konger, at lege Zevs eller Jupiter. Men det var i Længden en 
trist Leg at skulle anstrenge sig for at ville ikke blot det gode, 
men ogsaa det gemene. Med fuld Bevidsthed at ville alt det gru- 
somme, som forøves i Lidenskabens halvbevidste Rus, eller endog 
alt det frygtelige, som forøves af de ubevidste Naturkræfter, — 
dette skulde være at leve med i det guddommelige Liv. En Tor- 
tur maatte det være at sætte sig paa Verdensviljens Plads: være 
med paa at gøre ondt og godt i Flæng; dræbe og give Liv; uddele 
Sygdom og Sundhed; alle Former af Fryd og Pinsel paa én Gang! 

Saasnart den højest tænkelige Form af en Verdensmonark var 
formet færdig i Menneskenes Fantasi, viste det sig, at det maatte 
være forfærdeligt at være en saadan Guddom. Bare det at sætle 
sig af og til i Fantasien paa hans Plads blev noget af den værste 
Selvpinsel, som Mennesketanken har opfundet. Det forgiftede Livs- 
glæden; det svækkede Modet til at leve og handle. 

Renan fortæller om Marcus Aurelius, at »han bar med sig 
overalt sit blege Aasyn, sit blide og resignerede Udtryk, sin Hjerte- 
sygdom. Han gik med smaa Skridt, og han talte ikke uden med 
dæmpet Stemme.* Vistnok gennemførte ingen af de gamle Stoi- 
kere Tanken om Naturens Almagt med fuld logisk Konsekvens. 
Man troede, at det indre Liv var en Frihedens Fæstning. Natur- 
nødvendigheden raadede blot over Legemet og de ydre Goder og 
Onder, som ikke burde regnes for Goder og Onder. Den sande Vis- 
mand foragtede disse ydre Glæder og Smerter og trak sig mest 
muligt ind i sin Skal. Som Kejser var Marcus Aurelius vistnok 
nødt til at handle og kæmpe. Men i sine Fristunder søgte han 
Lykken ved at gaa i Kloster i sine egne Tanker og Stemninger. 
For den, som var det romerske Samfunds Spidse, Lederen af hun- 
drede Millioners fælles Arbejde og fælles Kampe, blev den største 


Digitized by LjOOQle 



14 


Troen paa Naturen 


Glæde i Livet dette: at faa være alene og føre en skriftlig Sam- 
tale med sig selv (denne Samtale blev senere udgivet under Navn 
af Mark-Aurels „Betragtninger"). Aldrig er vel Opløsningen af et 
stort Samfund bleven mere anskuelig. Det sygnede i Toppen. 
„Hans Visdom var fuldkommen," siger Renan. Og han fort- 
sætter, uden Ironi: „Det vil sige, at hans Livslede var uden Græn- 
ser. Han naaede til Slut til den fuldkomne Godhed . . . Den fuld- 
komne Godhed er den, som grunder sig paa den fuldkomne Livslede." 

Baade for Taine og Renan, i alt Fald i en vis Periode af de- 
res Liv, stod den stoiske Livskunst som Kvintessensen af den gamle 
græske og romerske Kulturblomstring. Og de havde for saa vidt 
Ret, som Stoikerne repræsenterede det højeste, som den hedenske 
Oldtid naaede i Retning af Humanitet. Men de to berømte Histo- 
rikere indsaa’ ikke, at Naturdyrkelsen med al sin Storladenhed var 
det svage og det svækkende ved Stoicismen. „Alt hvad der sker, 
er Naturens Værk. Og hvad Naturen gør, er godt. Vi maa ville, 
hvad den vil." — Denne servile Ydmyghed over for Naturen som 
en Verdenspotentat skulde altsaa være Kvintessensen af de gamle 
Fristaters Kulturliv! 

Det er rørende at se, hvorledes en Marcus Aurelius kæmper 
med sig selv for at forlige sin fine Naturs Afsky for alt det usle 
og lave i Verden med denne Tro paa, at alt er skønt og godt, naar 
det ses i en større Sammenhæng. Taine har kanske gjort den 
store Kejser nogen Uret. Det lykkedes ham nemlig aldrig at igno- 
rere det hæslige eller det onde. Han blev aldrig synderlig glad 
ved at tilhøre dette store Fædreland, Naturen, og ved at sætte sig 
paa dens Standpunkt. Marcus Aurelius var dog altfor meget af en 
gammel Romer til at blive en konsekvent Naturtilbeder. Hans 
dybe Sørgmodighed og hans Livslede er hans Naturs uvilkaarlige 
Protest mod det naturguddommelige Standpunkt, hvorefter alt det, 
som sker i Naturen, er skønt og godt. I Stedet for at gaa op i Ver- 
denslivet og nyde dets Rigdom, trækker han sig heller tilbage i sig 
selv og glæder sig ved at rense sit Sind for alt urent. Selv om 
godt og ondt fra et højere Synspunkt var lige naturlige, var de 
i alt Fald ikke lige naturlige for ham. 

At han helst gik i Kloster i sit indre Menneske, var vistnok 
ikke sundt. Men det var dog mangfoldige Gange sundere og skøn- 
nere end at tabe sig og gaa op i Naturen, som en beundrende 
Slave i sin Herre. 

Resultatet af vor Undersøgelse er altsaa den, at det aldeles 


Digitized by L^ooQle 



Troen paa Naturen 


15 


ikke lykkedes for de gamle Stoikere at gennemføre den pantei- 
stiske Naturdyrkelse eller Troen paa Naturen som et allvirkende 
Vesen. Deres egen Menneskenatur gjorde Oprør mod Troen paa 
et Væsen, som gør godt og ondt i Flæng. 

Man kan imidlertid ikke affeje denne Tro med at kalde den en 
taabelig Overtro, som ikke vedkommer vor Tid. Denne Tro eller 
Overtro har nemlig spillet en enorm Rolle netop i den nyere Tid, 
lige fra Renaissancens Dage. Giordano Bruno, Montaigne og Spinoza, 
tre af Renaissancens store Tænkere, fornyede den gamle Tro paa 
Naturen som et altomfattende Væsen. Heller ikke for dem lyk- 
kedes det at være konsekvente. Men disse Navne synes i alt Fald 
at vise, at de moderne Naturalister har store Aner, at de er af en 
gammel og fornem Slægt. Da Taine og delvis ogsaa Renan optog 
den gamle Forestilling om Naturen som et enkelt, altvirkende Væ- 
sen, var det ikke blot af Beundring for Marcus Aurelius, den bed- 
ste af alle Romere og „den ædleste Sjæl, som har levet*. Det var 
ogsaa i Tilslutning til Renaissancens store Filosoffer, navnlig Spi- 
noza. Man kan næsten sige, at Troen paa Naturen var Renais- 
sancens Modefilosofi. Vi finder stærke Spor af den i Renaissancens 
Kunst og Litteratur, hos Marlowe og Shakespeare, blandt andre. 

Men dertil kom endnu, at Troen paa Naturen som et alt om- 
fattende og alt foraarsagende Væsen syntes at stemme med den 
nyere Naturvidenskabs Forestilling om „Naturens Enhed* og Kræf- 
ternes Ækvivalens. Naturen syntes at maatte opfattes som et Sy- 
stem af sammenhængende Kræfter. Og alt det, som nu sker, syntes 
at maatte være absolut forudbestemt eller „determineret* af forud- 
gaaende Aarsager. Determinismen syntes at stemme med den stoi- 
ske Nødvendighedslære. Hele Verden syntes at være en stor sam- 
menhængende Mekanisme, optrukken én Gang for alle. 

Saa vel anbefalet var Troen paa Naturen. Den havde talt 
nogle af de største Tiders store Tænkere blandt sine troende. Den 
havde hos nogle af dem boet sammen med den mest pletfri men- 
neskelige Dyd og den mest rørende Sjælsadel. Og den syntes at 
stemme med det mekaniske Verdensbillede, som blev grundlagt af 
Renaissancen, og som naaede til en Slags storslagen Afslutning i 
det nittende Aarhundrede. 

Havde Troen paa Naturen ikke været saa vel anbefalet, vilde 
det have været uforklarligt, at saa lærde og overordentlig bega- 
vede Mend som Taine og Renan kunde fanges af en saadan Tro. 
Og det vilde være uforstaaeligt, at „Naturalismen* kunde spille en 


Digitized by LjOOQle 



16 


Troen paa Naturen 


saa dominerende Rolle i de store Kulturnationers Liv i den sidste 
Del af det store nittende Aarhundrede. 

Naturalismen var nemlig hos alle dybere Aander intet mindre 
end en Religion eller Erstatning for Religion. Det var dette, som 
gav Retningen en betagende Magt. Lad os da se, om det lykkedes 
for det nittende Aarhundredes Naturdyrkere at gennemføre Troen 
paa Naturen som et altvirkende Væsen, mere konsekvent end det 
havde lykkedes for deres store Forgængere. 

Naar Taine af og til satte op Tankeraketter som denne, at 
„Dyd og Last er lige naturlige Produkter som Vitriol og Sukker", 
saa høres allerede dette meget lovende. Det er ikke blot aand- 
fuldt, men — hvad er bedre der — det er aldeles logisk fra en 
naturtroendes Standpunkt. „I Naturens Rige," siger Taine et an- 
det Sted, „er der intet Smuds." Altsaa ingen Rangsforskel mellem 
godt og ondt eller rent og urent. Det synes virkelig, som om Taine 
var naaet længere end de gamle Stoikere i den Kunst at sætte sig 
paa det naturguddommelige Standpunkt og se paa alt som lige na- 
turligt, siden det skyldtes en og samme Magt. 

Taines talentfulde Elev, Paul Bourget, som for øvrigt mere 
og mere tog Afstand fra Naturalismen, udtalte i Essais de Psycho - 
logie contemporaine , at det paa en Maade var misvisende, naar 
man sagde om Baudelaire, at hans Digtning var „usund". For 
Lægerne (paastod Bourget) er det „usunde" i Grunden lige natur- 
ligt og normalt som det „sunde". Alt hvad der sker, er normalt. 
Det samme gælder Sjælelivets „Sygdom" og „Usundhed". Alle 
vore sjælelige Dyder og Laster er fatale (eller naturbestemte) og 
derfor normale, underkastet Idé-Associationens Love. 

A la bonne heure . Dette er i alt Fald konsekvent. Endelig 
engang synes det, som om vi skal faa se den gamle og ærværdige 
Naturdyrkelse logisk gennemført. Det nittende Aarhundredes Na- 
turalister synes at gøre Alvor af at sætte sig paa det naturgud- 
dommelige Synspunkt og se Tingene ovenifra. Vi ser, at de smaa 
menneskelige Sondringer og Modsætninger udjævnes som et Land- 
skab, naar det ses fra en Ballon i en stor nok Højde. Dualismen 
mellem højt og lavt, godt og ondt, sundt og sygt forsvinder. 

Gustave Flaubert vilde fjerne den moralske Dualisme baade 
fra Digtningens og Litteraturkritikkens Verden, ligesom den — efter 
hans Mening — var udryddet af Naturhistorien. „Vi maa dyrke 
Litteraturkritikken, som man dyrker Naturhistorien, med Fravær eller 
Fjernelse af moralsk Forestilling, avec absence d’idée morale . Æste- 


Digitized by L^ooQle 


Troen paa Naturen 


17 


tikken venter paa sin Geoffroy Saint-Hilaire, — denne store Mand, 
som har bevist Uhyrernes lovlige Ret til at eksistere, la Ugitimité 
des monstres . Naar man i nogen Tid har studeret Menneskeaanden 
med samme Upartiskhed 1 ) som den, hvormed man i Naturvi- 
denskaberne studerer Materien, da vil man have gjort et overor- 
dentlig Skridt fremad. Det er det eneste Middel, hvorved Men- 
neskeheden kan hæve sig en Smule op over sig selv. Menneske- 
heden vil være som Gud, den vil bedømme sig selv ovenfra." 

Vi ser Fremgangen fra de gamle Stoikere. Marcus Aurelius 
kunde ikke med sin bedste Vilje og med al sin Naturfromhed blive 
kvit Følelsen af en dyb Forskel mellem godt og ondt. Han ved- 
blev lige til det sidste at rense sit Sind fra alle lave Følelser, — 
som om der var nogen Forskel paa højt og lavt, naar man ser 
paa Menneskelivet ovenfra. 

Marcus Aurelius skriver en Dag, da han følte sig saa syg, at 
han ikke længere kunde holde en af sine kære Bøger i sin Haand: 
.Det er dig ikke længer forundt at læse; men det er dig stedse 
forundt at støde al Voldsomhed ud af dit Hjerte ; det er dig stedse 
tilladt at foragte Glæde og Smerte; det er dig altid tilladt ikke at 
blive vred paa de dumme og de utaknemlige; hvad mere er, det 
er dig tilladt at fortsætte at gøre vel imod dem .* 4 Saaledes skrev 
den gamle syge Kejser i sin ensomme Brevveksling med sig selv. 

Han kunde ikke, skønt han var Romerrigets Kejser, hæve sig 
saa højt som til at anse ædelt og uædelt som lige naturlige og 
normale Ting. Han vedblev haardnakket og ulogisk at foretrække 
det, som var lyerterent og nobelt. Han kunde ikke være saa upar- 
tisk, som Flaubert vil, at vi skal være i Betragtningen af de men- 
neskelige Ting. Men han vidste jo heller ikke, at Geoffroy de Saint- 
Hilaire skulde komme til at bevise Uhyrernes lovmæssige Ret til 
at eksistere. 

Ogsaa Renan naaede af og til meget længere end de gamle 
Stoikere i den Kunst at se „upartisk" paa godt og ondt, eller at 
se det hele fra Naturguddommens Standpunkt. En af Personerne, 
i Renans berømte Dialogues philosophiques , — en af de Personer 
hvori den mangfoldig sammensatte Renan morede sig med at 
. spalte sig selv", — udtaler sig paa følgende fyndige og klare Maade: 
.Hvad mig angaar, gouterer jeg hele Universet. Jeg nyder den 
vellystiges Vellyst, den ryggesløses Rangel. Selskabsmandens Salonliv 

*) Udhsfot her. 

TiUkimo 1S04 ^ 


Digitized by L^ooQle 



18 


Troen paa Naturen 


den dydiges Renhed, den lærdes Grublerier og Asketens Forsagelse. 
Jeg forestiller mig, at jeg er deres Bevidsthed. Det skulde gøre 
mig ondt, om noget af alt dette manglede her i Verden 1 )." 

Det er jo klart, saadan maa selve Naturen som altvirkende 
Guddom føle det. Naar det kommer til Stykket, behøver den ikke 
netop at udjævne Modsætningerne. Den kan tværtimod more sig 
over Modsætningerne , nyde dem alle upartisk, eller rettere, den 
kan tage Parti for alle paa én Gang, siden den selv er Ophav til 
det hele. Den kan glæde sig over sin egen Mangfoldighed, som 
dens Profet, Renan, morede sig over sin egen lille Naturs Mod- 
sætninger og Modsigelser. 

Naturen maa være hvad man i det nittende Aarhundrede har 
kaldt un dilettante, en beskuende Nyder, som tar Afsand fra Kam- 
pen for Ret eller Kampen for Livet og nyder i lige Grad de øde- 
læggende og de opbyggende Kræfter. Rigtignok skulde Naturen 
som den altvirkende netop være den handlende og ikke blot den 
beskuende. Men — der er jo Vanskeligheder i enhver Theologi, 
hvorfor ikke i den naturalistiske? 

Den var for Resten en anden og mindre lærd Forfatter, som 
bidrog endnu mere end Taine og Renan til at udbrede det natur- 
guddommelige Syn paa Tilværelsen. Det var Em ile Zola, Taines 
i lang Tid næsten altfor lærvillige Elev. 

Troen paa Naturen som et alt foraarsagende Væsen laa til 
Grund for hele den store Roman-Cyklus, Les Rougon-Macquart. 
Zola mente vistnok selv, at hans Syn paa Menneskene var bygget 
helt igennem paa Naturvidenskaben. Den „naturalistiske" Roman 
vilde for ham sige den naturvidenskabelige Roman. Men i Virke- 
ligheden var det ikke Naturvidenskab, men Naturfilosofi eller endog 
Naturmythologi, som laa til Grund. Det var Troen paa Natu- 
ren som et mythisk Væsen, en altvirkende Guddom. Denne Tro 
var ikke skarpt formuleret. Men en religiøs Tro virker ofte stær- 
kest og mest umiddelbart, førend den faar sin fuldt bevidste Dog- 
matik. 

Det var dette, som Samtidens Kritikere ikke klart nok indsaa : 
at Zola ikke betragtede Menneskelivet „objektivt" og videnskabelig, 
som han selv troede. Han saa’ paa Virkeligheden, ikke blot „gen- 
nem et Temperament", som han selv udtrykte det, men gennem en 
religiøs Tro eller Overtro. Og denne Tro eller Overtro udbredte 


*) Udhævet her. 


Digitized by 


Google 



Ttowi paa Naturen 


19 


sig gennem hans Livsbilleder til en ikke liden Del af den dannede 
Ungdom i alle Kulturlande. Især kanske, fordi den ikke var dog- 
matisk og abstrakt formuleret, men udtrykt i konkrete og halvt 
ureflekterede Livsbilleder. 

Naturdyrkelsen var hos Zola mere en Følelse end en bestemt 
Lære. Imidlertid træder den hist og her i hans Fortællinger saa 
ridt tydelig frem, at den lader sig dokumentere gennem korte 
Citater. I L’Oeuvre (.Kunstværket") er Digteren Sandoz utvivlsomt 
ofte en Tolk for Zolas egne Meninger. Sandoz taler etsteds med 
Begejstring om sine store litterære Planer. Han vilde frem- 
stille Verdenslivet, la tie universelle, hvori vi Mennesker blot skulde 
Tære en Tilfældighed . . ., det store Verdensalt (le grand tout) uden 
Forskel mellem højt og lavt, rent og urent." 

Vi faar i disse Ord i alt Fald et Glimt af det naturguddomme- 
lige Standpunkt, hvor man ser Menneskelivet .ovenfra". Naturen 
som Helhed, ,det store Alt", skulde være Helten i det store Epos, 
hvorom Digteren Sandoz drømte. Jorden, vor egen Moder Jord, bli- 
ver for ham Repræsentant for hele Naturen, og han udbryder i en 
Hymne til den guddommelige Jord: .Du evige og udødelige, i hvem 
Verdenssjælen strømmer og cirkulerer... Ja, jeg vil tabe mig i 
dig; det er dig alene, som skal være Urkraften i mit Værk, dets 
Middel og dets Maal . . .* 

Han hengav sin Sjæl til Verdenssjælen, han søgte at sætte sig 
paa Verdenslivets eller Allivets Plads. Og da blev der ikke længer 
nogen Forskel paa .højt og lavt, rent og urent*. Hans Ven, Ma- 
leren Claude, er besjælet af den samme Aand. Hvad han vil for- 
herlige i sin Kunst, er ikke den højeste Form af Liv, ikke noget 
Ideal, ikke noget bedre i Modsætning til noget værre; men hele 
Livet, Livet i en hvilken som helst Form. Han vil .elske det fordets 
egen Skyld", han vil .deri se den eneste sande Skønhed, evig i al 
sin Veksel, og ikke nære den taabelige Tanke at forædle det ved 
at kastrere eller beskære det*. 

Som en Gud kan have mange Navne, hvoraf enkelte fremhæ- 
ver en enkelt Side af hans Væsen, taler Zola ofte om .Livet* 
omtrent i lignende Betydning som „Naturen". Ligesom han per- 
sonificerer Naturen, føler han ogsaa Livet, alle levende Væseners 
Livskraft, som et Slags personligt Væsen. I begge Tilfælde er det 
et kollektivt Begreb, som gøres til et Enkeltvæsen. I Fortællingen 
om .Doktor Pascal", som afslutter hele den Rougon-Macquart’ske 
Familiesaga, lader han den lærde Naturforsker tale i Flæng om 

2 * 


Digitized by UjOOQle 



20 


Troen paa Naturen 


„Naturen* og „Livet*. Lige over for begge disse to Former af det 
samme Væsen nærer han en religiøs Ærefrygt. Han begynder at 
nære Betænkelighed ved som Læge at gribe ind i Naturens Virksom- 
hed. Naturen forstaar vel selv langt bedre end vor lille menneske- 
lige Viden, hvad der bør ske. Han spørger sig selv bekymret, om 
ikke Lægens Forsøg paa at standse Sygdom og forsinke Døden er 
en formastelig Indgriben i Naturens Værk. Mon det ikke er at 
sætte vor lille Vilje op imod Naturens Vilje? 

„At rette paa Naturen 1 ) at gribe ind og forandre den eller 
forstyrre den i dens Hensigt, kan det være et rosværdigt Arbejde? 
At helbrede en syg, at forsinke et Menneskes Død, selv om det 
for dets Vedkommende er en Behagelighed at leve? At forlænge 
Livet, uden Tvivl til Slægtens Skade, er ikke dette at omgøre hvad 
Naturen vil gøre? 1 )... Hvad har vi der at bestille, hvad har 
vi med at blande os i Livets Arbejde, naar vi hverken kender dets 
Maal eller dets Midler? Kanske er alting godt 1 )... En Tvivl 
har grebet mig . . . jeg begynder at tro, at det største og det sun- 
deste er at lade Udviklingen gaa sin Gang.* 

Altsaa, Lægekunsten bøjer Knæ for „Naturen* og dens „Vilje*. 
Naturvidenskaben bøjer sig for Natur-Mystikken. Det er logisk tænkt 
afZola, naar han i det afsluttende Bind af sin store og triste Ætte- 
saga lader Mennesketanken og Menneskeviljen abdicere og under- 
kaste sig under Naturens Vilje. Den i Naturen selv iboende Livs- 
vilje behøver ikke vor lille menneskelige Hjælp, hvis Naturen vir- 
kelig er et enkelt Væsen. 

Doktor Pascal siger til sin Niece: „Forstaar du ikke, at det 
at ville helbrede alt sygt, genrejse alt svagt, det er en falsk Ær- 
gærrighed, som hidrører fra vor Egoisme, det er Oprør mod Livet 
(une révolte contre la vie), som vi erklærer for slet, fordi vi be- 
dømmer det ud fra vor egen Interesse.* 

Doktor Pascal vil ikke længer sætte sin Vilje mod Naturens. 
Det er syndigt Oprør mod vor store Herskerinde. Han vil fra nu 
af „betro sig helt til Livet, tabe sig i det, uden at ville omgøre 
det efter min Opfattelse af godt og ondt. Hun alene er suveræn 
(hun, det vil sige Livet, la vie), hun alene véd, hvad hun vil, og 
hvorhen hun stævner. Jeg kan alene anstrenge mig for at kende 
hende og leve, som hun vil, at vi skal leve.* 

*) Udhævet her. 


Digitized by L^ooQle 



Troen paa Naturen 


21 


, Livet kan ikke synde, Livet er almægtigt. Livet er evigt.® — 
Amen. 

Zola lader sin lærde Doktor ydmyge sig mere og mere over 
for Naturen og opøve sig i at ville, hvad den vil. Syg af Sorg og 
Savn vil han ikke længer gøre Oprør mod Lidelsen, — han som før 
havde søgt at formilde Lidelsen gennem Lægevidenskabens smerte- 
stillende Midler. Alt hvad Naturen gjorde, var formodentlig godt. 
Naturen og dens Liv var ufejlbart, impeccable . „Den eneste Visdom 
er ikke at gribe ind, men at lade Naturen gaa sin Gang.® 

Imidlertid var det ikke muligt for Zola eller nogen anden i 
Praksis helt at gennemføre den fiildstændige Gudhengivenhed lige 
«»ver for Naturen. Men hvilken troende har ogsaa kunnet leve helt 
-fler sin Tro? Sikkert er det, at Troen paa Naturen øvede en 
■ •vermaade stor Indflydelse paa hele den naturalistiske Kunst. Man 
-ogte efter Evne at finde alt lige naturligt, det høje som det lave. 
Især fandt man rigtignok det, som vi i Almindelighed kalder det 
lave. naturligt Det lave var bleven altfor meget overset af Dig- 
terne. Det var ikke bleven tilstrækkelig belyst. Blufærdigheden 
havde vægret sig ved at drage det saakaldte lave eller smudsige 
frem i Digtningens fulde Lys. Men Blufærdigheden kunde over- 
vindes, naar man satte sig paa et højere Standpunkt og saa alting 
.ovenfra®, fra Naturens Standpunkt. „I Naturen er der intet Smuds®, 
havde jo Taine sagt Det blev i lang Tid en Hovedopgave for 
Digterne at fremstille dette Smuds som den naturligste Ting af Ver- 
den. Det blev paa en Maade en religiøs Pligt. Før havde man i 
Digtningens Verden villet skjule noget af Naturens, den ufejlbare, 
den hellige Naturs, Værk. Men nu skulde netop det, man før havde 
villet gemme bort, drages frem i Forgrunden. Det fik ikke hjælpe, 
om .Borgerne® blev forbløffede. Eller rettere: Saa meget desto 
bedre! Det vilde være morsomt at forbløffe Spidsborgerne, épnter les 
Og det vilde være modigt, da Borgerne naturligvis vilde 
blive rasende. 

Blot én Ting glemte man. Man glemte at spørge sig selv, 
om ikke Blufærdigheden — naar den ikke overdrives — kan være 
et værdifuldt Instinkt, siden .Naturen®, den altvirkende, har ar- 
bejdet i adskillige Tusind Aar paa at udvikle denne Drift især hos 
den ledende Del af Menneskeheden. Utvivlsomt er det et forholdsvis 
ungt Instinkt i de levende Væseners Historie. Men alle Instinkter 
er jo engang bievne til. Og at et Instinkt er blevet til i en forholds- 
us sen Tid, tyder snarest paa, at det hører hjemme paa et for- 


Digitized by 


Google 



22 


Troen paa Naturen 


holdsvis højt Trin i Udviklingen. Hvad der ikke er naturligt paa 
et tidligere Trin, kan blive naturligt paa et senere. Vi ser jo dette 
i vor egen Udvikling fra Barn til voksen, netop med Hensyn til 
Blufærdigheden. 

At ville afskaffe Blufærdigheden ved Digtekunstens Hjælp, er 
ikke det at „gribe ind i Naturens Værk“, paa en temmelig plump 
og overilet Maade? 

Det er besynderligt, at Naturalisterne, som jo dog for en Del 
iagttog selve Livet, ikke saa’, at Blufærdigheden har udviklet sig 
til et Instinkt, som tjener og beskytter selve Slægtens Forplantning. 
Den staar ikke i Askesens, men i Frugtbarhedens Tjeneste: ved 
at beskytte Kvinden mod altfor tidlig at blive Mor og ved i nogen 
Grad at beskytte de unge Gutter mod en altfor tidlig Elskov. Den 
naturalistiske Litteratur var nok i alt Fald i dette Stykke en una- 
turlig Litteratur. Det gælder for en Del ogsaa Zolas senere ideal- 
istiske Værker. 

Naar store og smaa Forfattere vil stille det mest intime frem 
i den grelleste Belysning; naar de vil gøre det mest private mest 
offentligt, og drage det, som selve Livet instinktmæssig holder i 
Baggrunden, frem i Forgrunden, — da finder vi, at dette giver 
Tingene et falskt Perspektiv. Det er et Slags optisk Bedrag. Det 
er i alt Fald ikke den naturlige Belysning. At trække de ani- 
malske Livsfunktioner og til og med deres perverse Udartninger 
frem i Forgrunden af Bevidstheden er næsten lige saa unaturligt, 
som om vi vilde sætte Bevidsthedens fulde Lys paa Fordøjelses- 
processen eller stadig gaa og udmale for os selv, hvordan Sekre- 
tionen foregaar 1 ). 

Bevidstheden er næppe til for i lige Grad at belyse alle Sider 
af vort Liv. Rigtignok er det nødvendigt for Lægen at ransage 
alt og drage alt frem i Lyset. Men Lægerne er som Regel ganske 
anderledes hensynsfulde over for Blyghedens Instinkt end de quasi- 
videnskabelige Digtere. En Kraflft-Ebing fremstiller de perverse Li- 
denskaber saa tørt som muligt. Han bruger lærde og upopulære 
Fremmedord. Helst vilde han have skrevet hele Bogen paa Latin, 
siger han i Fortalen til sit Værk. Videnskaben fremstiller gerne 
saa analytisk, at Billedet næsten ikke vækker nogen Følelse. Den 

l ) Efterat dette var nedskrevet, ser jeg, at den finske Æstetiker, K. S. Lau- 
rila, har fremstillet den samme Tanke i sin interessante og skarpsindige Bog, 
Uauptf ragen der Kunstphilosophie. Helsingfors 1903. 


Digitized by L^ooQle 



Tro«n paa Naturen 


23 


tager Tingene i Stykker, hvorved de taber det meste af sin Livag- 
tighed. Den fremstiller ikke Fordøjelsesprocessen saaledes, at man 
oplever den stærkt og personligt, — som de, der gaar og tukler 
med deres Fordøjelse ved at sætte Fantasien paa den. 

Naturalisterne drog netop Driftslivet frem i Fantasiens For- 
grund. Ideer og Idealer blev stillet i Skyggen, mens „Drifterne* blev be- 
straalede med elektrisk Belysning. I dette virkelige Liv er det snarere 
omvendt Naturen selv, hvis vi for Bekvemheds Skyld vil bruge 
denne Personifikation, bar anordnet Belysningen anderledes. Drifter 
og Instinkter er dels ubevidste og dels forholdsvis urefiekterede. 
Den realistiske Digtning var i dette Stykke ikke virkelighedstro og 
ikke naturlig. 

Efter som Zola blev mere og mere ivrig Samfundsreformator, 
troede han øjensynlig, at den poetiske Forherligelse af Forplant- 
ningen kunde befordre det franske Folks aftagende Frugtbarhed. 
Men dette var antagelig et stort Fejlsyn. At tukle med Drifterne 
i Fantasien virker vel snarest svækkende paa Drifterne. At opleve 
en stærk seksuel Virksomhed i Fantasien, maa vel snarest virke 
som en i Længden svækkende Irritation. Er det ikke desuden 
Kastraternes og de Vanmægtiges Erstatning? 

Intet viser bedre Ideernes (ogsaa de falske Ideers) Magt end 
den Fart, hvormed den naturalistiske Strømning skyllede ind over 
alle Kulturlande. Selv , Kristiania-Boht'men “ repræsenterede for 
en stor Del en stærkt teoretisk og paa sin Maade ideal Bevæ- 
gelse. Dens Mænd var for en stor Del gode Hoveder, Ræsonnører, 
Tale- og Skrivekunstnere. De synes ikke at have været mere end 
ganske almindelige Mennesker, hvad Naturdrifternes Virkekraft an- 
gaar. Bevægelsens modige norske Fører maa vel endog, efter sin 
(ørste tykke Bog at dømme, have staaet under det middelmaadige 
i den Henseende. Hans Styrke laa i det theoretiske og i den fro- 
dige Fantasivirksomhed. Smagen for Fantasi-Udmaling af Drif- 
ternes voldsomme Herjinger tyder paa, at der heller ikke her — 
saa lidt som hos Zola — var noget Udbrud af frygtelige vulkanske 
Kræfter fra selve Naturens Indre. Det var især et Udbrud af gode 
Hoveders stærkt oplevede Teorier og Stemninger. Belegnende for 
Retningen som litterær Retning var den næsten monomane Inter- 
esse for Tanke- og Fantasiudsvævelser. Det gjaldt, som det synes, 
fremfor alt, at oversætte egne eller andres Oplevelser af „ voldsom 
Elskov* til Forestilling, til levende og klare Tankebilleder. At 
opleve Naturdriftens Vælde i Forestillingen og Fantasien var for 


Digitized by LjOOQle 



Troen paa Naturen 


disse Folk det mest interessante. Men denne Smag for ideelle og 
litterære Orgier var jo ikke noget nyt. Det var en Fortsættelse af 
en gammel Kultursygdom, udsmykket med delvis nye Teorier. 

Ikke alle Naturalismens Tilhængere var vel lige religiøse eller 
virkelig naturfromme. Hos Zola laa der utvivlsomt noget af en 
virkelig Fromhed til Grund. Noget, som var i Slægt med den 
gamle, store Naturdyrkelse. Men det er sandsynligt, at hos mange 
andre blev denne Naturdyrkelse nok saa overfladisk. Det kunde 
være bekvemt at anse alle vore Handlinger for naturbestemte og 
alle vore Tilbøjeligheder for lige naturlige. Taines bevingede Ord 
om Dyder og Laster som naturlige Produkter i Lighed med Vitriol 
og Sukker kunde bruges til at dulme en saar Samvittighed eller 
gøre en robust Samvittighed endnu mere tykhudet. 

Forestillingen om Natur-Nødvendighed kunde bruges til 
Støtte for dem, som vilde tage sig Friheder. Den tilsyneladende 
videnskabelige Lære om, at det, som sker, sker med Nødvendighed, 
og at der fra et højere videnskabeligt Synspunkt ikke er nogen 
egentlig Forskel mellem godt og ondt, var sandsynligvis ikke usma- 
gelig for dem, som vilde nyde Livet uden Skrupler. Af Tanken 
om Drifternes naturlige Suverænitet kunde der laves en tøjelig og 
føjelig Samvittighed. 

Den nye naturalistiske Visdom vendte op og ned paa det gamle 
Sagn. Det er ikke længere nu med Kundskabens Træ, som den- 
gang da Slangen sagde til Kvinden: „I skal visselig ikke dø; thi 
Gud véd, at paa den Dag I æder deraf, skal eders Øjne oplades, 
og I skal blive ligesom Gud i at kende godt og ondt." Det synes, 
som om Forholdet pludselig har forandret sig. Paa den Dag vi 
æder af Naturalismens nye Kundskabstræ, skal vi blive ligesom 
Naturen og ikke kende Forskel paa godt og ondt. 

De, som aad af den gamle Kundskab, mistede deres Uskyldighed. 
Men de lykkelige unge Mennesker, som aad af den nye Kundskabs 
Æbler, vaagnede op, og befandt sig i en ny Uskyldighedstilstand. In- 
tet Under, om mange spiste med Begærlighed. 

* * 

* 

Troen paa Naturen som et altvirkende Væsen er en gammel 
metafysisk og religiøs Fejltagelse. Det lader sig efter mit Skøn 
med Nøjagtighed sige, hvorledes den er opstaaet. Den beror sim- 
pelt hen paa en Blanding af det videnskabelige og det digteriske 


Digitized by L^ooQle 



Troen paa Naturen 


25 


Syn. Videnskaben generaliserer for at kunne overskue og sammen- 
fatte de uendelig mange Enkeltvæseners Mylder. Den danner Klasse- 
begreber som Hest og Hund, eller Kollektiver som Dyreriget, Plante- 
riget og Mineralriget. Et endnu mere generelt Begreb er Begrebet 
Naturen, som omfatter baade det levende og det livløse. Viden 
skaben kan ikke arbejde uden saadanne Sammenfatninger. 

Men saa kommer det digteriske Syn og individualiserer disse 
kollektive Sammenfatninger. Naturen bliver paa denne Maade et 
mystisk Væsen, et Enkeltvæsen, le grand tout . Naturen bliver en 
Guddom. 

Jeg tror, det kan vises, at hele den granske Metafysiks og 
endog hele den nyere Metafysiks Misvisning beror netop paa en 
saadan Sammenblanding af det generaliserende og det individuali- 
serende Syn. Det er ikke saa forunderligt, at de gamle græske 
Vismænd eller Renaissancens store Tænkere kunde gøre sig skyl- 
dige i en saadan Tankefejl, naar selve Metafysikkens ivrigste Be- 
kæmper i det nittende Aarhnndrede har gaaet hen og begaaet nøjagtig 
den samme Fejl. Auguste Comte, som troede at være naaet ud 
over baade det mythologiske og det metafysiske Stadium i Menne- 
skehedens Liv, opstillede som Erstatning for de ældre Religioner 
Dyrkelsen af »Menneskeheden*, som han kaldte le grand étre , 
.det store Væsen*. Han gjorde altsaa et kollektivt Begreb om til 
et konkret Enkeltvæsen. Det er en lignende Tankefejl, som naar 
Digtertænkeren Platon i sin Begejstring over Begrebsdannelsen 
tænkte sig Begreberne som konkrete Væsener. Ogsaa Middelalde- 
rens saakaldte »Realisme* er af samme Art. 

Store Digtere har gjort sig skyldige i den samme Fejl, som 
naar Ibsen lader sin Ven, Mystikeren Maximos, kalde »Verdens- 
viljen** til Regnskab for Kejser Julians Sjæl. Verdensviljen er et 
lignende Kollektivum som »Folkeviljen*. Alle disse Begreber er 
Bastarder. De er det videnskabelige og det kunstneriske Syns 
ulovlig fødte Børn. 

De har ikke desto mindre — eller kanske netop fordi de var 
Børn paa én Gang af Videnskab og Kunst — spillet en overordentlig 
stor Rolle i Kulturens Historie. Hele den siden Renaissancens 
Dage udviklede Naturret og den nyere Statsøkonomi staar i stor 
Gæld til Troen paa Naturen. Renaissancen havde, ligesom den 
senere Oldtid, Brug for denne Tro til Befrielse fra den gamle Folke- 
religions og delvis ogsaa den gamle Samfundsordnings Despoti. 
Omtrent som Puritanerne benyttede Troen paa et Gudsrige og gud- 


Digitized by L^ooQle 



Troen paa Naturen 


dommelig Hersker til Befrielse fra Stilarterne i England, har Troen 
paa Naturen som Guddom været benyttet til religiøs og politisk og 
økonomisk Frigørelse. Laissez faire la nature , — lad Naturen selv 
faa raade, — det var jo Fysiokraternes Lære. Endog i Herbert 
Spencers Tro paa „det absolute* (the Absolute“, — han taler og- 
saa om Infinite Energy) tror jeg man kan finde en lignende An- 
vendelse af et Bastardbegreb. 

Menneskeden synes at have haft Brug for denne Overtro. I 
Taines og Renans og Emile Zolas Frankrig dukkede Troen paa 
Naturen utvivlsomt op som Modkraft og Modreligion mod den middel- 
alderlige Katholicisme. Det var i Virkeligheden en Fortsættelse af 
Renaissancens Kampe. Men Troen paa Naturen var unægtelig nu 
bleven en Dame paa Retur, som smykkede sig med en falsk Ung- 
dommelighed ved at kalde sig for Naturvidenskab. Det nittende 
Aarhundredes franske Naturalisme, som indtil ganske nylig har 
overskyllet alle Kulturlande og endnu har en ikke liden Magt over 
Sindene, er den sidste og lidt ufriske Udløber af en stor og ærvær- 
dig gammel Overtro. 

Chr. Gollin 



Digitized by L^ooQle 



HVORLEDES JEG ARBEJDER 


en Række Artikler, der hermed paabegyndes, vil efter 
Redaktionens Opfordring flere af vore betydeligste For- 
fattere — af Aldersholdene fra midt i Firserne indtil 
nu — fortælle et og andet om deres Forfatterskabs ydre 
og indre Vilkaar, om hvorledes den digteriske Evne er 
vokset frem i dem, har brudt igennem over for Offentlig- 
heden , hvorledes deres Produktion bliver til og hvor- 
ledes de selv ser paa den og dens Udvikling. Under skiftende Over- 
skrifter og med højst forskelligartet Indhold vil Artiklerne bringe Bidrag 
til vort litterære Livs indre Historie og belyse det meget omdebatterede 
Forhold mellem Liv og Kunst fra de forskelligste Sider, men stedse holde 
sig fjernt baade fra tom Selv-Tilskuestillen og fra litterær Kulissesladder. 

Ktd. 



En eller anden berømt Mand har sagt, at den, der ikke skaber 
Historie, vil forsøge paa at skrive Historie. 

Han har dermed peget paa det store Skel mellem Handlingens 
og Fantasiens Mænd. 

Handlingens Mænd falder i mange Klasser, fra Verdensrigers 
ledende Statsmænd til et lille Provinslands Sognekonger, fra den 
Financier, som kan holde Millioner af Menneskers Skæbne i sin 
Haand, til Høkeren og Sjakreren, fra den store Dommer og Em- 
bedsmand til Politibetjenten paa Gaden. 

Og over for dem staar Fantasiens Folk, Videnskabsmænd, bil- 
dende Kunstnere, Komponister, Musikere, Skuespillere, store og 
sinaa i en broget Mangfoldighed. 

Det er nu altid gaaet mig som Forfatter saaledes, at naar som 
helst jeg har »skrevet*, er det sket under Fornemmelsen af, at 


Digitized by L^ooQle 



28 


Hvorledes jeg arbejder 


Tilværelsen med sit Kundskabens Træ paa godt og ondt sank i 
Jorden, og mit Livs Hændelser og Iagttagelser, Glæder og Sorger 
var bievne til et rent og skært Fantasiindhold og Arbejdsstof, hvoraf 
jeg formede mine Skikkelser og Stemninger i en Verden, fuldkommen 
fremmed for godt og ondt. Dér hersker kun en Stræben, som 
bærer hele Arbejdet og gaar ud paa, inden for den valgte Form, 
at naa det udtømmende og færdige. 

Jeg har aldrig forstaaet Fordringen til Moralitet i Kunst, saa lidt 
som til Nytte i Videnskab eller en æstetisk Paaklædning af Moralen. 

Kunsten taler til en Menneskene iboende Anskuelighedstrang, 
Videnskaben beror paa Driften til Erkendelse; Moralen vil give 
Regler for Menneskenes sædelige Liv, Nytten hjælpe dem i deres 
praktiske Gerning — de to store Grupper har bestandig syntes mig 
lige væsensforskellige og lige uundværlige. 

Men jeg begriber saa udmærket godt, at ligesom vi Mennesker 
kan have Trang til afvekslende Næring, saaledes maa det i den 
historiske Udvikling gaa op og ned. Snart vil Moralen føle sig 
tilsidesat for Kunsten, snart Videnskaben for Nyttehensynet; saa 
forkætrer man hinanden en Tid lang, indtil der igen er bragt en 
vis Ligevægt tilVeje. Held den, som kom til Verden paa en Tid, 
hvor der netop var Behov for hans Aandsretning og ikke Lede 
ved den; men den, der ikke var saa lykkelig, har ingen Ret til 
at beklage sig — saaledes er Livets Gang. 

Og noget ganske lignende gælder inden for den enkelte Retning. 
De forskellige Temperamenter betinger forskellige Metoder, og da 
intet er vanskeligere — for ikke at sige umuligere — end at føle 
virkelig Sympati med et fremmed Temperament, ser man saa over- 
ordentlig naturnødvendigt Kunstnere lyse hinanden og deres Me- 
toder i Ban. Jeg er mig bevidst at have syndet hæderligt paa 
dette Punkt, som andre har syndet og synder over for mig. Og 
jeg er sikker paa, at en Fremstilling af netop min Metode — 
saaledes som „Tilskueren “s Redaktion har ønsket den — vil blive 
mødt med forstaaende Interesse af dem, der fra Naturens Haand 
fik et lignende „Sind" (for at bruge Jakob Knudsens gode 
danske Ord for Temperament) som jeg, og maa forekomme de andre 
noget af det kedsommeligste og prætensiøseste og ligegyldigste paa 
Jorden. 

Zola har, som bekendt, sagt, at Kunst var „et Stykke Natur, 
set igennem et Temperament". 


Digitized by L^ooQle 



Hvorledes jeg arbejder 


29 


Denne Definition synes mig, som mange lignende, at sige baade 
tor meget og for lidt. 

Af gode Grunde maa Naturen, inden den kan blive til Kunst, 
gaa igennem et menneskeligt Temperament; men dette Tempera- 
ment kan ikke blot efter sin forskellige Karakter farve Naturen med 
meget forskellig Styrke, et Hovedtræk i dets Væsen kan være Be- 
stræbelsen for at faa Naturen frem i sin størst mulige Renhed, saa 
uafhængigt som det nu engang kan tænkes, af Straalebrydningen 
i det menneskelige Sind, Indtrykkene af den passerer. 

Til kunstneriske Temperamenter som de sidste hører mit 

Et nærliggende glimrende Eksempel paa det modsatte afgiver 
en saa fremragende Forfatter som Herman Bang, hvis mangfoldige 
Iagttagelser af Livet altid fremtræder stærkt Rembrandtsk belyste 
af en udpræget Subjektivitet 

I hver eneste Bog, jeg har skrevet, er der fra mig selv og det 
levende Liv omkring mig en Kim, en Kerne, som er mig fuld- 
kommen bevidst. Min Fantasi har da kunstnerisk arbejdet videre 
dermed efter de dette »Stykke Natur* iboende Love, saa godt som 
jeg har kunnet finde eller »føle* dem ud — thi meget mere, end 
man ofte tror, beror i saa Henseende paa noget intuitivt 

For at betegne min Metode har jeg engang andetsteds brugt 
et Billede, som jeg nødes til her at gentage, fordi jeg ikke kan 
finde noget mere rammende. 

Jeg skrev, at jeg i min litterære Virksomhed følte mig som 
Videnskabsmanden, der af spredt forefundne Knogler opkonstruerer 
Fortidsdyret. Hvis en saadan Opkonstrueren skal have nogen Art, 
maa det forefundne, det iagttagne, været studeret paa det minu- 
tiøseste af en, der er nøje inde i Naturens almindelige Love, og 
som besidder den Fantasi, der tør vove de hypotetiske Spring, 
hvis Sandsynlighed først den gennemførte Helhed kan godtgøre. 

Maa jeg — til delvis nærmere Belysning — tage en enkelt af 
mine Bøger og forsøge at paavise det Laboratorium og de Stoffer, 
hvoraf den er fremgaaet. Jeg vælger I det gamle Voldkvarter, 
ikke fordi den egner sig bedre dertil end f. Eks. Dr. Ix, En 
Kvindes Skriftemaal eller en af »Rejsebøgerne*, men fordi den 
hører til de mest udbredte og vel kendte af mine Arbejder. 

Titlen viser hvad jeg har villet give: ikke de i Bogen fore- 
kommende Menneskers Skæbne, men Milieuet »det gamle Vold- 
kvarter*, et Smaaborger- eller Spidsborgermilieu, som i første Række 
hører hjemme i København, men hvis videre — selvfølgelig modi- 


Digitized by LjOOQle 



30 


Hvorledes jeg arbejder 


ficerede — Gyldighed jeg har haft Lejlighed til at overbevise mig 
om ogsaa inden for andre, moderne, germanske Bysamfund. Et 
Middelstandsmilieu, der har sin særlige Holdning og Stemning, men 
som tillige synes mig at aabne visse Perspektiver ud over Menneskers 
Tilværelse og Følelsesliv i videre Forstand. Kort og godt, en med 
kunstnerisk Anskuelighed fremstillet social Studie, der tillige rummer 
noget af en Livsfilosofi — i Virkeligheden Sidestykke til de i 
Enkeltfigurer udførte Hans Peter Egskov, Kresjan Vester- 
bro, Hopsadrengen, hvori der er tegnet typiske Produkter af 
den moderne store By, Struggleren fra de lavere Lag, Alkoholiker- 
vagabonden og Sutenørbøllen. 

De i den sociale Studie „I det gamle Voldkvarter" optrædende 
Personer spiller kun en Rolle, for saa vidt, og saa længe de be- 
tyder noget for Belysningen af Helheden ; Fortællingen om dem er 
sluttet i det Øjeblik, de har syntes mig i deres fremtidige Liv og 
Virken ikke at kunne udfolde nye Milieuet bestemmende Ejen- 
dommeligheder. 

Disse Mennesker forekommer i Bogen sideordnet med saa 
mange af de saakaldte døde Ting, Huse og Gader, Kaféer, Værelser, 
Spisevarer, Brugsgenstande ; deres Idéindhold har sin Betydning; 
men Maaden, paa hvilken de søger at udtrykke det, Sproget, hvori 
de kæmper for at forme det, gælder overordentlig meget mere; 
hele * Handlingen" er kun opfundet og lagt til Rette for, saa vidt 
muligt, at faa alle Former, Farver og Toner i Milieuet frem. Hvor 
Bogen ikke er forfattet i en Dialog, der med strengt gennemført 
Individualisering gennem Ordvalg og Diktion maler de forskellige 
Personer, er den skrevet i et Sprog, der intet Øjeblik er „Forfatteren “s 
men altid søger at afspejle netop den Persons Tanke og Tale, 
gennem hvis Intelligens den paagældende Skildring eller Stemning 
i Bogen gaar; den hele Beretning er endelig holdt sammen ved en 
gennemført sproglig Kadence, som ogsaa i sin ejendommelige Rytme 
skal male med paa Milieuet. Denne Takt maa læses eller høres 
ud af Bogen eller et af dens større Afsnit i sin Helhed; som Eks- 
empel paa hvad jeg mener med den fortællende Stils Indivi- 
dualisering vil jeg anføre et Par Linier, hvori der skildres, hvor- 
ledes Bogholder Brodersen gaar ned ad Gaden til sit Spisekvarter 
efter at have set paa Lejlighed hos Fru Redsted. De lyder saa- 
ledes: „Saa kom han igen ned paa Gaden. Taagen havde faaet 
samlet sig rigtig tæt. Alle Lygterne stod saa tykke inde i den, 
hovne, som Jørgensen i Banken engang havde sagt." I de kur- 


Digitized by 


Google 



Hvorledes jeg arbejder 


31 


åverede Ord .rigtig* og ,saa* ligger ægte Brodersenske Gengivelser 
af hans Fornemmelser — vel at mærke, naar han, som her, kommer 
gaaende i sin dagligdags Tummerum og under behageligt hyggelige 
Betragtninger. En Mand som han vil netop i normal Stemning 
betegne en betydelig Grad af Styrke med det beherskede .rigtig* 
(en rigtig uartig Dreng, et rigtig kønt Slot, et rigtig ubehageligt 
Tilfælde), og naar han da atter har Brug for en lignende Styrke- 
betegnelse, staar kun det barnlige ,saa* til hans Raadighed; An- 
vendelsen af .hoven* i den givne Forbindelse ligger ganske uden 
for hans Niveau; men den mere bevidste og kritiske Jørgensen 
kan bruge Ordet, som da ved given Lejlighed kan komme frem i 
Brodersens Bevidsthed med en tydelig — og let beundrende — Er- 
indring om, hvorfra det stammer. Hvis derimod Brodersen havde 
været f. Eks i stærkt Sindsoprør, da han i Taagen gik hen ad 
Fiolstræde, kunde der fra hans Hjertes Dyb være kommen andre 
sjældent opdukkende Gloser frem, som vilde have været paavirkede 
af højtidelig, maaske bibelsk eller anden bevæget litterær Stil, saa- 
ledes som han fra Skolen eller gennem Stumper af Litteratur var 
stødt paa dem. 

Ved hvad jeg lod passere igennem to Smaaborgerfamiliers 
Hjerne og Hjerte ønskede jeg at fremstille knappe Livsvilkaar, en 
ejendommelig — og hyggelig — Fjernhed fra at spille nogen Rolle 
i det store, bestemmende Samfundsliv, stærk Afhængighed af Barn- 
dommens Opdragelse, naiv Optagen af alle mulige Brokker og 
Stumper Kultur, uregelmæssige Tilbøjeligheders Kamp med et 
enkelt formet og stille ordnet Smaaborgerliv, en Resignation, der 
lader sig trøste ved at opforgylde Livet med en Beniciaglans, 
scan et højere Kulturlag vilde gennemskue o. s. fr. Og .Ruden* ud 
til den store Verden, det, som giver denne Skildring af noget ganske 
specifikt den Tone af almen Gyldighed, som først rigtigt hæver alt 
det særlige frem, ligger i den lille Fru Brodersens Evne til at 
kunne trykke Øjnene i for alt det bitre, tunge og smudsige i Livet 
og flygte over i et Fantasiens Rige. Her findes den Livsfilosofi, 
hvori Milieuskildringen munder ud — ganske som i min fra .Det 
gamle Voldkvarter* saa forskelligt formede, sidste Bog De En- 
somme, hvor blot Milieuet er stærkere fortættet og .Filosofien* 
mindre ligger mellem Linierne, mere bliver direkte udtrykt. — 

Alt hvad jeg vilde fremstille i .Det gamle Voldkvarter* var 
mig klart bevidst, da jeg begyndte at skrive paa Bogen. 

Angaaende selve den Maade, paa hvilken den blev til, skal jeg 


Digitized by L^ooQle 



32 


Hvorledes jeg arbejder 


først oplyse, at Bogens Kapitel ét er skrevet, ja sat i Trykkeriet 
8 Aar inden alt det øvrige. Jeg lagde dengang hele Arbejdet hen, 
efter at have nedskrevet enkelte Repliker og en delvis Disposition 
for Gangen i Fortællingen, fordi jeg tydelig følte, at jeg endnu 
ikke var saa gennemtræng! og mættet af Stoffet, at jeg kunde 
være sikker paa min Evne til at forme det i Skikkelser og Stemning, 
paa lignende Maade, som naar man „kan* et Sprog og dristigt 
kaster sig ud deri. Og uden at have den Fornemmelse giver jeg 
mig aldrig til at arbejde; saa venter jeg. 

Da de otte Aar var gaaet, mærkede jeg en skønne Dag, at 
nu kunde jeg skrive Resten af Bogen. Dens Fremkomst dengang 
skyldtes ikke nogen Bestilling fra min Forlægger, og det var ingen- 
lunde uden Betænkelighed, at han gik til at offentliggøre Fortæl- 
lingen i den Biblioteksserie, hvori den blev indlemmet. 

I Løbet af et Par Maaneder kom og gik jeg da til og fra dette 
Arbejde, levede med Personerne, som om det var virkelige Men- 
nesker, jeg omgikkes og hørte tale, i hvis Stuer jeg kom ind, og 
som — jeg vidste meget mere om end det, jeg her skrev ned for 
mit Formaal. Jeg har til denne som til andre af mine Bøger ned- 
skrevet lange Redegørelser for mine Personers Liv ud over det, 
som forekommer i vedkommende Bog; jeg har, til Øvelse, udført 
Figurerne i helt andre Situationer, end dem, hvori jeg, for min Idé, 
behøvede dem; derigennem lærer man sine Folk stadig nærmere 
at kende og bliver sikrere og sikrere paa inden for sin bestemte 
Plan at kunne lade dem handle fuldkommen rigtigt. Thi Publi- 
kum maa ikke tro, at fordi ens Plan ved Begyndelsen af Arbejdet 
foreligger ganske bevidst og klar, man da ikke under Udarbejdelsen 
hyppigt overraskes ved hvad man selv gør. Saa overordentlig 
meget af Ens Iagttagelser og Indtryk foregaar ubevidst, og det tør 
vel siges, at netop af denne Kendsgerning lader sig med Sikkerhed 
slutte til det i hvert Fald faktiske — allerede ovenfor berørte — 
at selv den mest bevidst producerende Forfatter under sit Arbejde 
frembringer meget, hvis Rigtighed han først bagefter forstands- 
mæssigt er i Stand til at kunne godtgøre. Der er i al Produktion 
noget af den „Inspiration*, man i gamle Dage talte saa meget om. 

Selve det Stof, hvoraf denne Bog blev formet — hvorfra har 
jeg haft det? Har jeg kendt en Bogholder Brodersen, der under 
lignende Forhold som Bogens boede hos lignende Mennesker som 
hans Værtsfolk? 

Jeg har ikke haft levende Model til nogen af Bogens Figurer, 


Digitized by L^ooQle 



Hvorledes jeg arbejder 


33 


og dog er de alle skabt af selve det levende Liv og af et ganske 
personlig følt, levende Liv. 

De er opstaaede først og fremmest af min egen Barndom og tidlige 
Ungdom inden for det gamle Voldkvarter. Jeg har slidt netop lige 
de Brosten, som Bogholder Brodersen gaar hen ad til sit nye Logis 
i Fiolstræde, jeg har lugtet den Røg fra Kaffebrænderiet i Lille 
Kanike Stræde og snuset den tykke Novemberluft ind i min Næse, 
og jeg har haft hans Fornemmelse af hvad det vilde sige at maatte 
bo .ude paa en af Broerne*, saaledes som den stakkels Kasserer 
Jørgensen. I det hele taget har jeg — og det er det afgørende — 
optaget mine Indtryk fra dengang i meget af den Brodersenske 
Aand, fordi jeg blev opdraget hos gamle Bedsteforældre paa Vester- 
gade, i hvis Hus og Omgang netop en, helt i Frederik den Sjettes 
Tid bundende, Smaaborgeraand hørte hjemme. Min kære gamle 
Bedstefaders retskafne Borgerlighed, hans besindige Autoritetstro, 
hans smukke Sparsommelighed, hans stilfærdige Hjælpsomhed, alt 
det var fra Barndommen hengemte Motiver og Paavirkninger, 
hvoraf jeg kunde skabe mine Figurer. Saa stod selvfølgelig en 
Mængde ligefremme Enkeltheder fra Lokaliteter og Mennesker til 
min Raadighed: hele Karakteren af de smaa Lejligheder, opstaaede 
under den tærende Krig efter 1807, Maaden, Husrækkerne bugtede 
sig paa ned imod de gamle Fæstningsvolde, hvorledes Solen faldt 
i Gaderne, Udsigten fra Trapperne, Søndagsstilheden i vort lille 
Hus; og Fru Redsteds tyste Maade at gaa hen ad et Gulv paa, 
jeg véd, hvilken Kvinde indenfor det gamle Voldkvarter, jeg skylder 
den, saa godt som jeg kender Forbilledet til den forkuede lille Fru 
Jørgensens troskyldige Beundring. 

Men ikke et eneste Træk af Handlingen er oplevet, og i hele 
Bogen er siger og skriver kun én Replik direkte hentet fra Virke- 
ligheden. 

Mange har troet, at den famøse Handelsrejsende Redsted ikke 
kunde være andet end et nøjagtig udført Portræt af et virkeligt 
levende Menneske. 

Han er gjort over almindelige Indtryk af Handelsrejsende og 
en vis Klasse Københavnere og Mandfolks Væsen og Væren, saa- 
ledes som jeg igennem Livets Mangfoldighed har lært dem at kende — 
og saa over den ovenfor nævnte eneste fra Livet direkte benyttede 
Replik. Den forekommer som Afslutning paa en længere Udvikling, 
hvor al Redsteds Fagmæssighed har fejret sine mest godt Købs 
Triumfer. Han siger om den Cigar, han anbefaler, og som en af 

Tikkwrai 1904 3 


Digitized by LjOOQle 



34 


Hvorledes jeg arbejder 


hans Venner er ved at „arbejde ind* i Jylland: „Det er ligefrem 
Synd for den Cigar, at den skal sælges til den Pris!* 

Den Replik (blot anvendt paa en Paraply) hørte jeg, som atten- 
aarig Student, i en Jembanekupé en Handelsrejsende sige til en 
Kollega. Og han sagde den med et lidt fugtig sværmerisk Udtryk 
og en Forretningsforlorenhed, der var saa indgroet, at den var lige 
ved at blive ægte, og som, begge Dele, saa mange Aar efter, kom 
til at gennemstraale og hjælpe mig til at udforme hele min Handels- 
rejsendes Figur. Jeg tror ogsaa aldeles bestemt, at Redsteds lange 
hængende Overskæg og den ejendommelige lidt komediantagtige 
Bevægelse, hvormed han stryger det, stammer fra selve den Handels- 
rejsende fra dengang, uagtet jeg ellers ganske har glemt hans 
Ansigt. 

En af Virkningerne i min Hr. Redsteds Diktion bestaar i, at 
han dels i højtidelig Stil, dels i dennes Revers, det forsorent ge- 
mytlige, er kendelig paavirket af Handelskorrespondancesproget. 
Han hæver f. Eks. sit Glas og siger: „Maa jeg tillade mig at ud- 
trykke min Glæde over gjorte ærede Bekendtskab og paa Hustrus 
og egne Vegne takke for behagelig Imødekommenhed, som 
vil blive besvaret efter bedste Evne*. Eller: Godnat, Højst- 
ærede, og Tak for i Aften og velvillige Tilsagn! Det er saa 
behageligt at staa over for en Mand, man møder med fuld Tillid*. 
Og naar han tager Brodersen i Haanden trykker han „Deres 
meget ærede af Dags Dato* o. s. fr. Jeg maa indrømme, at 
jeg aldrig i Livet har hørt nogen Handelsrejsende bruge netop 
lignende Udtryk; men jeg mener at have været fuldt berettiget til 
at anvende dem i Henhold til Analogislutninger fra Iagttagelser, 
jeg har gjort over for andre „Fagmænd*, hvis Sprog var kendelig 
paavirket af den Skriftstil, hvori de var vante til at bevæge sig. 
For at kunne blive sikker i den merkantilt litterære Jargon under- 
kastede jeg, medens jeg udarbejdede Redsted, en Række Handels- 
korrespondancebøger et grundigt Eftersyn. — 

Intet er farligere for Forfattere end mekanisk at huske for 
meget, intet naivere end at tro, at en Hovedevne hos naturalistiske 
Skribenter er denne Form af Hukommelse. Den er en god og 
brugbar Gave, men kan blive skæbnesvangert misbrugt. Særlig i 
vor nyere Lystspillitteratur vrimler det med Replikker, som er me- 
kanisk erindrede fra Livet uden at være i organisk Forbindelse 
med hvad vedkommende Figurer ellers siger. En Forfatter bør 
aldeles ikke huske mekanisk, men, kunde jeg fristes til at sige, 


Digitized by L^ooQle 



Hvorledes jeg arbejder 


35 


symptomatisk. Han skal slet ikke huske lige netop hvad der 
hænder eller bliver sagt; men han skal erindre Karakteren af det, 
Forholdet deri og alt det, som ligger bag ved det paagældende 
Fænomen, det der „låsst tiefer blicken*, for at tale med Tyskerne. 
Saa vil han altid kunne konstruere Situationen eller Repliken op 
igen, naar han faar Brug derfor, og tilmed hyppigt gøre det bedre 
og med større indre Sandhed, end den, Tilfældet fremtraadte med 
i det virkelige Liv. 

Sien bør man saaledes mindst af alt søge at uddanne sin 
Hjerne til et uhyre Pulterkammer for Indtryk fra Livet, saa bør 
man ubetinget virkelig .studere* hvad man ønsker at skildre. 

Saa meget af dette Studium foregaar ubevidst gennem, at man 
lever et mangfoldigt og intenst Liv; men meget kan ogsaa udrettes 
med fuld Bevidsthed, hvad jeg for mit Vedkommende i stor Ud- 
strækning har gjort. Jeg har søgt Menneskers Selskab, Mænd og 
Kvinders, fine Folk og simples, taget Del i deres Handlinger, hørt 
Time efter Time, paa dem med klar Bevidsthed om, at nu gik 
deres Tankegang og Udtryksmaade og hele Væsen ind i min Hjerne, 
saa at jeg endte med at »kunne* dem. Og én Person gives der, 
som fra min allertidligste Tid har været mig det frugtbareste Studie- 
felt og den taalmodigste Forsøgskanin, den, af hvem Træk og 
Stemninger findes i saa mange af mine Figurer, langt mere end 
nogen véd, og det er mig selv. Min egen Person findes utvivlsomt 
i alle mine Bøger, om end sjældent direkte benyttet og hyppigt 
kun som Resonnansbund. Ja det er mig selvfølgelig ganske klart, 
at min Objektivitet til syvende og sidst kommer til at bide sig i 
Halen som Subjektivitet. — 

Foruden det direkte Studium af Personer kan Studiet af Breve 
og andre skriftlige Optegnelser fra mange forskellige Mennesker 
lære en Forfatter saa ganske overordentlig meget. Det gælder blot 
her om at kunne beregne den psykologiske Afdrift, der opstaar, 
naar Mennesker faar Pen i Haand. Denne Afdrift er af meget 
forskellig Styrke, gennemgaaende mindre hos Kvinder end hos 
Mænd, hyppigt — hvad mange paa Forhaand ikke vilde tro — 
»tørre hos de mindre skriftlærde end inden for de saakaldte højere 
Klasser. Den danner et interessant og vanskeligt Studium for sig. 
Hvor megen Indsigt det fordrer og udvikler har jeg atter for nylig 
haft Lejlighed til at overbevise mig om, idet en ellers sprogligt 
yderst fintfølende Kritiker mente at kunne betegne min Gengivelse 
af en gammel amerikansk Emigrants Optegnelser (i „De Ensomme*) 


Digitized by L^ooQle 



36 


Hvorledes jeg arbejder 


som for litterært konstruerede og søgt virkende i Modsætning til 
samme gamle Emigrants Repliker i Bogen. Sammenhængen er, at 
den ganske udannede Emigrant, der tilmed først rigtigt har lært 
sig at skrive ved Hjælp af det fremmede , engelske Sprog, netop 
maa stille sine naive Sætninger saa skruet op, som han gør det, 
stadig under Paavirkning af engelsk Skriftsprog. Hans Stil er da 
ogsaa bleven til igennem et overordentlig indgaaende Studium af 
en meget omfangsrig Samling danske Emigrantoptegnelser, og jeg 
tør dristigt sige, at der kan læses paa et filologisk Seminarium 
over hans Optegnelser i Bogen. 

Som jeg har studeret de enkelte Mennesker og mindre Sam- 
fund, har det ogsaa altid interesseret mig at prøve paa at komme 
de store Menneskemilieuer, som hedder Lande og Nationer, nærmere 
ind paa Livet. Jeg har rejst meget og med langvarige Ophold 
mellem fremmede Befolkninger, som jeg har søgt at gengive i 
karakteristiske Profiler efter samme Metode som i hvad jeg ellers 
har skrevet: ingen detaillerede Rejsebeskrivelser, alt Materialet 
smeltet sammen og smedet ud i saa gennemarbejdede, knappe og 
typiske Enkeltbilleder som muligt. 

1 det hele taget har min Metode bestandig været den samme, 
hvilken Fortælleform jeg end kan have benyttet, om jeg f. Eks. til 
en skarp Belysning af min Idé har brugt en fantastisk Figur i et 
moderne Milieu som i Fortællingen Dr. Ix eller jeg, som i Den 
brogede Bog har drapperet naive Følelser i et middelalderligt 
Klædebon, fordi jeg mente, at dette bragte dem bedst frem. 

Den kunstneriske Kategori, inden for hvilken en Forfatter ar- 
bejder, og som Publikum ofte tillægger en ganske misforstaaet Be- 
tydning bør for saa vidt være Forfatteren ligegyldig, som han maa 
vælge den, der synes ham at udtømme hans Stof bedst. Han maa 
kunne blive Naturalist, Symbolist eller noget andet paa -ist, eftersom 
det formentlig passer bedst for hans Opgaves heldigste Løsning. 

Med samme Metode, men under forskellige Former, har jeg 
bestandig søgt at lægge saa forskelligartet Jord under mig som vel 
muligt, og det vil jeg blive ved med, saa længe jeg kan det. Naar 
jeg ikke kan det mere, hører jeg op. Jeg mener, at Gentagelsen 
for en Kunstner meget hurtigt bliver til aandelig Død. Og jeg 
sværger til det Goethe’ske Ord : Die grOsste Achtung, die ein Autor 
fur sein Publikum haben kann, ist, dass er niemals bringt was 
man erwartet". 

Hele mit Forfatterliv igennem vil jeg vedblive at være en 


Digitized by 


Google 



Hvorledes jeg arbejder 


37 


Eksperimentator, ikke i den populært misforstaaede Betydning af 
Ordet, men sandt opfattet 

Mit Arbejde vil, som alle ægte Eksperimentatorers, altid inter- 
essere mig selv overordentligt (hvad der i Parentes bemærket ikke 
forekommer mig uvæsentligt); det vil direkte virke paa det store 
Publikum i større eller mindre Grad (i hvilken Henseende jeg hidtil 
ikke har haft Grund til Elage); det vil, sidst men ikke mindst, 
komme andre Forfattere og derigennem vor Litteratur til gode, 
baade igennem hvad det opnaar og igennem dets Begrænsning. 

Earl Larsen 



Digitized by LjOOQle 




BIDRAG TIL MONRADS BIOGRAFI 

BARNDOM OG UNGDOM 1 ) 

igesom den Tschemingske skal den Monradske Slægt 
efter en i Familien opbevaret gammel Tradition op- 
rindelig være kommen fra Ungarn. Dens Stamfader 
skal have udmærket sig saa meget i Tyrkekrigene, 
at han til sidst blev General og af Kejseren adle- 
des med et Navn og et Vaaben, der mindede om hans 
tidligere Stilling og Bedrifter. — Men uroligt Blod synes fra Be- 
gyndelsen af at have hørt til Slægtens Karaktertræk. Ved 1500- 
Aarstallet finder vi den i det Hildesheimske, hvor den anerkendtes 
som adelig Familie. Jakob Monrad var Præst i Goslar og sluttede 
sig med Iver til Luther, hvis Søster eller, som andre paastaar, 
Hustrus Søster han ægtede, og med hvem han skal have under- 
skrevet den Augsburgske Konfession (?). Hans yngste Søn, David, 
fortsatte Familiens Vandring mod Nord, modtog gejstligt Embede 
først i Eckernførde, senere i Kappeln, og derfra udbredte Slægten 
sig hurtigt over Slesvig og Als. I den første Halvdel af det 
syttende Aarhundrede kom den til Kongeriget med Erik M., om 
hvem det berettes, at han som Sognepræst i Middelfart engang 
traf sammen med Hertugen af Augustenborg, og da denne talte 
fornærmeligt om den kongelige Familie , gav han Hertugen et 
Ørefigen, hvorfor han som Fange førtes til København, men fri- 
kendtes, blev Sognepræst i Helliggejstes Kirke og endte som Biskop 


l ) Hertil er benyttet utrykte Familiepapirer, der er stillet til Forfatterens 
Raadighed. 



Digitized by L^ooQle 


Bidrag ti] Monrads Biografi 


39 


1 Ribe. Én Generation eller to senere sad der rundt omkring i 
alle Landets Egne Præster, hørende til Familien, og som Eksempel 
paa hvorledes den udbredte sig, skal anføres, at Johannes M., der 
var Præst i Kjettinge paa Als, havde 11 Børn, af hvilke de 6 
Døtre alle blev gifte med Præster, medens de 5 Sønner blev 
Præster. Ogsaa til Norge naaede Familien frem og allerede i det 
syttende A århundrede træffer vi Frederik M. som Præst i Gud- 
brandsdalen; — adskillige af disse gejstlige havde videnskabelige 
Interesser, flere af dem studerede i Udlandet, en blev Doctor 
theologiæ og Biskop, en anden Hofpræst for Hertugen af WQrtem- 
berg. Kun ganske undtagelsesvis fulgte en enkelt af Slægten en 
ikke gejstlig Vej, hvad der saaledes var Tilfældet med Johannes M. 
der i 1682 optoges i dansk Adelstand og døde som Etats- 
raad og Godsejer i Fyn, og hvis Selvbiografi som bekendt flere 
Gange i de senere Aar er bleven udgivet. 

Saaledes holdt den gejstlige Familietradition sig indtil den 
sidste Halvdel af det attende Aarhundrede, da det juridiske Ele- 
ment begyndte at gøre sig gældende i Slægten. To af dens Med- 
lemmer, David og Peter Johannes, fik Sæde i de øverste Rege- 
ringskollegier, den første som Generalpostdirektør, den anden som 
Deputeret i det danske Kancelli. En tredje, Hans Didrik M., født 
1737. blev Overauditør i Søetaten og senere Etatsraad og General- 
krigskommissær i Norge. Han var gift med Else Margrethe Edin- 
ger og ægtede efter hendes Død Bolette Sommer, Datter af Hof- 
agent og Apoteker Sommer iTrondhjem. Af dette sidste Ægteskab 
havde ban en Søn Otto Sommer M. Selv døde han 1793, hvor- 
efter Sønnen sattes i Rønne Skole, hvorfra han dimitteredes til 
Universitetet. I 1808 tog han juridisk Eksamen og ansattes i 
Rentekammeret, hvor han eflerhaanden avancerede til Fuldmægtig. 
Men da Norge ved Kielerfreden skiltes fra Danmark, bestemte han 
sig til at følge sit Fødelands Skæbne og modtog Embede som 
Foged i Nordlandene, Han var gift med Charlotte Frederikke Riis, 
med hvem han havde 4 Børn, Hans Didrik, der døde som Barn, 

2 Døtre, Sophie og Ottilie, og endelig Ditlev Gothard. Denne 
nedstammer i ottende Led fra den nærmere Stamfader Jakob M., og 
de 6 fjernere af hans Forfædre var gejstlige, medens de 2 nærmeste 
var Jurister. Efter Arvelighedsteorien skulde han saaledes have 
modtaget fra sine Forfædre baade gejstlige og juridiske Anlæg og 
virkelig, førte hele hans Liv, igennem det verdslige og det gejstlige 
Element i ham en indbyrdes Kamp, idet snart det ene, snart det andet 


Digitized by LjOOQle 



40 


Bidrag til Monrads Biografi 


fik Overtaget, og afvekslende virkede han i Kirkens og Statens 
Tjeneste for til sidst at ende sit bevægede Liv i Kirken. 


Monrad, der var født i København den 24. November 1811, 
var saaledes kun et Par Aar gammel da Faderen i 1814 drog til 
Norge for at overtage sit Embede og for at forberede Familiens 
Overflytning til dens nye Hjem. Det følgende Aar afrejste Moderen 
og de tre Børn dertil, men da de efter en møjsommelig Sørejse 
endelig r ankom til Trondhjem, modtog de Efterretningen om, at 
Faderen var bleven sindssyg og havde maattet nedlægge sit Em- 
bede. Der stod nu Familien haabløs i det fremmede Land, og 
Moderen synes ikke at have besiddet Energi og Dygtighed nok til 
at tage Styret under saa vanskelige Omstændigheder, da Faderen 
svigtede. Lykkeligvis havde Faderen Slægtninge i Norge, der 
kunde tage sig af de forladte. Hans Faders Søster var nemlig 
dér gift med en Broder til den danske General J. H. Hegermann- 
Lindencrone, og endnu levede hans Mormoder, Fru Sommer, der 
gammel og blind boede paa sin Gaard i Nærheden af Trondhjem. 
Hos hende tog Familien da Ophold og tilbragte der Aarene fra 
1816—1819. 

Hvor ung han end dengang var, gjorde disse Begivenheder 
dog et uudsletteligt Indtryk paa ham. Senere i Livet dukkede 
vemodige Minder om hvad han saaledes i sin Barndom havde 
set, hyppigt op i hans Erindring, og altid stod de som en mørk 
Baggrund i hans Sind, der kastede sin Skygge ind over hans na- 
turlige Livsglæde. Selv undgik han at tale om disse Oplevelser, 
men da han i 1865 sejlede til Ny-Zeeland, skriver han i nogle 
korte Optegnelser, der hændelsesvis er bleven opbevarede: 

„Hvor var dog Atlanterhavets lange, rullende Bølger mig velbekendte. 
Det var et Gensyn af, hvad jeg havde set langt tilbage i Tiden. For 
over 50 Aar siden saa’ jeg dem langt norden for Trondhjem paa en 
Rejse til Nordlandene, hvor min Fader efter Kielerfreden var bleven an- 
sat som Foged, efter tidligere at have været Fuldmægtig i Rentekamme- 
ret. Inden vi havde naaet vor Bestemmelse, havde han imidlertid maattet 
opgive sit Embede paa Grund af Sygdom og kom om Bord til os. Det 
var den første Gang jeg mindes at have set ham, og jeg undredes over 
at se den fremmede Mand græde og kysse min Moder, der faldt ham om 
Halsen. — Dette Billede staar saa levende for mig, som om jeg i dette 
Øjeblik havde det for mine Øjne. Fem Aar efter opløste Familien sig 
paa Grund af min Faders tiltagende Svagelighed, og siden mit '8. Aar 


Digitized by L^ooQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


41 


har jeg ikke haft noget Fædrehjem, — Nu er de begge døde og deres 
Grave ligger fjernt fra hinanden, men for min Tanke stiller de sig som 
forenede, som jeg saa’ dem den første Gang, kun at der ikke er mere 
Graad! Men Bølgerne ruller saa lange med skumdækte Toppe. “ 

Det er karakteristisk, at Monrad her ikke nævner, af hvad Art 
Faderens Sygdom var; den var imidlertid ikke en forbigaaende 
Aandssvækkelse, men en uhelbredelig Sindssyge med vekslende 
Anfald af Raseri. Som ofte skal være Tilfældet i den Art af 
Sindssygdom, vendte den syge sin Vrede fortrinsvis mod sine nær- 
meste, som han tidligere havde kærest. Det var da navnlig Hu- 
struen. som blev Genstand for hans Vredesudbrud, og engang for- 
søgte han endog at ombringe hende. Da hendes Nærværelse 
saaledes kun irriterede ham og forværrede hans Tilstand, maatte 
hun forlade Mand og Børn og tage Ophold hos sine Slægtninge, 
først i Flensborg og senere i Elmshorn, hvor hun døde i 1828. 
Hun gensaa’ ikke sin Mand, og med Børnene maatte hun ind- 
skrænke sig til at føre en Korrespondance, der vidner om, hvor 
tungt det faldt hende at være skilt fra dem, thi kim én Gang i 
1825 kunde M. aflægge et kort Besøg hos Moderen. Senere be- 
søgte han hendes Grav i 1838, og han skriver derom: .Det staar 
ret levende for mig, hvorledes min arme Familie har været ad- 
splittet og omtumlet til alle Kanter. Jeg erindrer ikke nogen Sinde 
at have set et Ansigt, i hvilket Livets Smerte og Lidelser havde 
mere a fpræget sig end hendes. Jeg ser endnu disse kum- 
merfulde Træk og dette ømme moderlige Smil om hendes Læber.* 
Endnu i nogle Aar holdt de 2 Døtre ud hos Faderen indtil ogsaa 
de maatte forlade ham og vende tilbage til Danmark. Senere 
giftede den ene, Sophie, sig med en Lods, Werlig, den anden, 
Ottilie, som var svagelig, forblev ugift og døde i Kjøbenhavn. 
Faderen blev sat i Kost hos en Major Tuff paa Tusterø i Trond- 
hjems Fjord, men købte sig i 1832 en lille Gaard, Asmundsgaard 
i Nærheden af Byen. I 1835 kom han til Kjøbenhavn, hvor han 
laa en Tid paa Frederiks Hospital og førtes senere til Sindssyge- 
anstalten i Hornheim. Hans Tilstand blev efterhaanden roligere, 
men dyb Melankoli og Mistro til alle, især mod hans nærmeste, for- 
fulgte ham til hans Død, der endelig indtraf i 1863 eller i Slut- 
ningen af 1862. 

Da Familiens Samliv i Trondhjem opløstes, sendtes Sønnen 
til en Købmand Komerup i Præstø, som var gift med hans Moster. 
I denne Familie tilbragte han 6 Aar. De havde modtaget ham 


Digitized by LjOOQle 



42 


Bidrag til Monrads Biografi 


af Godhed og behandlede ham i det hele taget godt, omend hans 
store Begavelse og Flid vel kunde give Forældrene Anledning til 
Skinsyge, naar de sammenlignede ham med deres Søn, der ikke 
udmærkede sig i saa Henseende. Men hverken det især i aande- 
lig Henseende ret tarvelige Husliv eller Borgerskolen, i hvilken 
han gik, stod i Forhold til hans Evner og endnu mere utilfreds- 
stillende var de Livsudsigter, der aabnede sig for ham i den lille 
Provinsby. Lykkeligvis blev imidlertid Digteren Nicolai Søtoft, der 
dengang var Præst i Byen, ved Konfirmationsundervisningen op- 
mærksom paa hans usædvanlige Opvakthed og Lyst til Studerin- 
ger. Han satte en Subskription i Gang i Byen og bragte paa den 
Maade et Par Hundrede Daler til Veje, hvorved det blev muligt 
at sende Drengen til Vordingborg Latinskole. Her kom han i 
Huset hos daværende Adjunkt L. Westengaard, der fik saa stor 
Godhed for ham, at da W. halvandet Aar efter udnævntes til 
Præst i Pedersborg ved Sorø tog han M. med sig og blev ham 
senere en faderlig Ven for hele Livet. Han fortsatte der med at 
forberede ham til Studentereksamen, og under Lærerens kyndige 
Vejledning udfoldede Disciplens Evner sig i deres fulde Omfang. 
Det viste sig da, at hans Anlæg ikke var mindre i matematisk 
Retning end i filologisk-historisk. Senere fik han ikke Lejlighed 
til at beskæftige sig med de matematiske Videnskaber, men hans 
Kundskaber i denne Retning kom ham paa mange Maader til 
praktisk Gavn under hans Ophold paa Ny-Zeeland, og naar han i 
sin ældre Alder om Natten ikke kunde falde i Søvn, anvendte han 
det originale Middel til at trætte sin Hjerne, at han i Hovedet 
løste vanskelige matematiske Opgaver. 

I Oktober 1830 tog han Artium og næste Aar Filosoficum med 
den størst mulige Udmærkelse. Saaledes var han da bleven „Herre 
i Aandernes Rige a , men med de jordiske Goder stod det kun 
smaat til. Fra sin Familie kunde der ikke være Tale for ham om 
at faa nogen Hjælp, og vel understøttede den brave Westengaard, 
der var bleven forflyttet til Odense, ham saa vidt hans Midler til- 
lod ham det. men for Resten var han henvist til Stipendier og 
Selverhverv. Han var imidlertid vant til Nøjsomhed, og hans ud- 
mærkede Eksaminer forskaffede ham snart Regensen, ligesom han 
senere fik Plads paa Borchs Kollegium. Dette havde desuden den 
Fordel, at han kom i nærmere Berøring med jævnaldrende, hvad 
han hidtil havde savnet, og som Privatist og Provinsialist maatte 
han føle sig ene mellem de andre Studenter, der var omgivne af 


Digitized by L^ooQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


43 


gamle Skolekammerater og vante til at føle sig til Rette i større 
Forhold. I saa Henseende frembød imidlertid Universitets-For- 
holdene dengang Fordele, som nu savnes. Rusaaret dannede lige- 
som en fredlyst Zone mellem Skolens Tvang og Embedsstu- 
diets Pligtarbejde, det var en Ferie, i hvilken man kunde 
hengive sig til sine personlige Yndlingsstudier eller slutte sig til 
de aandelige Interesser, der beherskede Datiden, — thi for den 
dygtige Student var det let at tilfredsstille de Fordringer, som 
Anden-Eksamen gjorde til hans Tid — del var endelig den Tid, 
da de Unge, fyldt af Livslyst og Tillid til Verden og Mennesker, 
havde lettest ved at slutte Venskaber, der kunde holde sig i 
Aarenes Løb og trodse Forskel i Stilling og Livsvilkaar eller 
Adskillelse i Tid og Rum. Allerede dengang havde M. Lethed til 
at indlade sig med Folk og han gjorde Bekendtskab med adskillige 
af sine Student-Kammerater, navnlig med den senere teologiske 
Professor I. A. Bornemann, C. F. S. Frølund, der blev Skolein- 
spektør og en Tid lang vtfr Folketingsmand, og den bekendte Hi- 
storiker Allen, der var hans Kontubernal paa Regensen, og som 
blev hans trofaste og hengivneste Ven, saa længe han levede. 

Men vigtigere for hans Udvikling var det at han blev 
Medlem af en Kreds af unge Mennesker, der havde samlet sig 
om C. C. Hall, C. E. Fenger, Vilhelm Birkedal og Viktor Bloch, 
de gamle Skolekammerater fra Borgerdydsskolen paa Kristians- 
havn. Til dette „Selskab uden Navn“ hørte endvidere F. M. 
Knuth, Marts-Ministerets Udenrigsminister, Martin Hammerich, 
Frederik Barfod — alle begavede unge Mænd, der senere hver 
paa sit Gebet kom til at spille en betydelig Rolle i Livet og som 
alle, mærkværdigt nok, bleve Medlemmer af Rigsdagen. — Her 
mødtes saaledes for første Gang Monrad med Hall og det er 
vanskeligt at finde to Mænd der, begge højtbegavede og udprægede 
Personligheder, i Livsforhold og Egenskaber vare mere forskellige. 
Smuk og kraftig, livsglad og frejdig, i Harmoni med sig selv og 
med Verden, var Hall udgaaet fra et lykkeligt og velstaaende 
Hjem, omgivet af gode Barndomsvenner, vel set og vel modtaget 
overalt, og Fremtiden aabnede sig smilende og lovende for ham. 
Monrad derimod havde aldrig haft et Fædrebjem, neppe kendt sine 
Forældre, altid staaet ene i Livet og kæmpet med Fattigdom, og 
det var ikke let at forudse, hvad hans Skæbne vilde blive. Ligesom 
de var forskellige i Livsvilkaar, saaledes var de det ogsaa i Egen- 
skaber, Karakter og Livsanskuelse, og det var lidet sandsynligt, at 


Digitized by L^ooQle 



44 


Bidrag til Monrads Biografi 


de to nogensinde skulde komme til at føle oprigtig Sympati for 
hinanden. 

I det hele passede Monrad ikke ret ind i den unge Kreds. Han 
var ældre i Sind end de andre, havde oplevet mere og var op- 
fyldt af alvorligere Tanker end dem der beskæftigede Kamme- 
raterne. Naar disse ikke destomindre følte sig tiltrukne af hans 
Selskab, var det fordi de anerkendte hans ejendommelige Begavelse, 
og fordi der var noget æggende og vækkende i en Samtale 
med ham som med ingen anden. Af den hele Kreds var Birkedal 
vistnok den, med hvem han mest udvekslede Tanker og hvem 
han tildels betroede, hvad der beskæftigede hans altid urolige 
Sind, men som B. selv i sine „Oplevelser* med ærlig Beskeden- 
hed bemærker, var Grunden til dette Fortrin nærmest den, at M. 
trængte til at have En, til hvem han kunde udtale sig, og da B. 
var den af Kredsen, der mest lignede ham selv i Mangel paa 
indre Ligevægt og derfor bedst kunde forstaa ham og dele hans 
Følelser, faldt Valget paa ham. „Ved Sammenkomsterne,* skriver 
B., „var M/s Forhold meget forskelligt, snart var han overstadig 
lystig og talende, skønt ofte saaledes, at man følte gennem hans 
Spøg og Lystighed en dunkel Baggrund af Smerte, snart var han 
tavs og tilbagetrukken i sig selv, naar han sad i sin Krog som 
drømmende, mens han saa stundom pludselig sprang op, svang sit 
Punscheglas og stødte det mod en andens, idet han med løftet 
Stemme raabte: „Kamp og Sejr, du!** — Det var den samme 
pludselige Overgang fra en Stemning til en anden, fra en Tanke- 
gang til en anden, der ogsaa senere saa ofte forvirrede dem, der 
ikke begreb, at bagved enhver af disse tilsyneladende umotiverede 
Forvandlinger laa der en heel Tankerække, og som ikke kendte 
den Resoluthed, med hvilken han slog sine Grubleriers Facit fast. 

I „Selskabets* regelmæssige Sammenkomster beskæftigede man 
sig næppe synderlig med videnskabelige Sager, — det havde man 
faaet nok af i Dagens Løb. Politik laa nærmere, thi Juli-Revolu- 
tionen havde ogsaa her hjemme vakt større Opmærksomhed der- 
for end før, og det var naturligt at de nye liberale Tanker fandt 
Genklang i denne unge Kreds. Man var da ogsaa i al Alminde- 
lighed begejstret for Frihed og Lighed, Folkestyre og Menneske- 
rettigheder, Birkedal forsvarede varmt Frihedens Sag mod Barfod, 
som dengang var beredt til at gaa i Ilden for Absolutismen, men 
derved blev det ogsaa, thi til en indgaaende Diskussion savnedes 
den fornødne Kundskab. I disse Samtaler deltog M. ikke og 


Digitized by L^ooQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


45 


Birkedal skriver, at ,for saa vidt man kunde se, havde han paa 
den Tid slet ingen politisk Anskuelse, men levede i sine snart 
drømmende, snart videnskabelige Tanker.* — Men Hovedinter- 
essen her i Landet var og blev dog dengang æstetisk; en ny 
Digtsamling, Tragedie eller Roman var en Begivenhed, der be- 
skæftigede Folk langt mere end hvad der skete i Verden. Denne 
Tendens, om eud ikke saa vidt dreven, gjorde sig ogsaa gældende 
i Kredsen og ved Sammenkomsterne forelæste de af Medlemmerne, 
der følte Digterkaldet, deres poetiske Frembringelser. I denneSide 
af Samlivet deltog M. med stor Interesse og forelæste ofte Digte, 
som han havde forfattet og som Tilhørerne beundrede for deres 
.Kraft og Varme, sjeldne BiUedpragt og dybe psykologiske Blik*. 
Men Birkedal beklager dog, at M. i sine Digte altid anslog almin- 
delige Strenge, .derimod betonede han i den Tid aldrig det 
Nationale, medens Barfod f. Eks. og vi andre som en dominerende 
Tone lod Fædrelandskærlighed, nordisk Aand og dansk Hjerte, 
dansk Ære, Frihed og Fremtid klinge,* hvoraf han da slutter, at 
M. ikke var god Dansk, men nærmest Kosmopolit! 

Monrad havde ikke ladet det blive ved smaa Digte, men han 
havde vovet sig til at forfatte to store Dramaer. Under sit Stu- 
dium i det gamle Testamente var han bleven greben af Historien 
om Jepbta, der maatte ofre sin Datter, men især af Kong Sauls tra- 
giske Skæbne. Han saa den ulykkelige Konge for sig, saaledes 
som han i sin Barndom havde set sin egen stakkels Fader, han 
fulgte ham i hans Vekslen fra Had til Ømhed, fra Trods til Anger, 
fra Fortvivlelse til Raseri, for til sidst at ende i Selvmordet. Han 
rystedes ved Jehovas Ubarmhjertighed, der udstrækker sin For- 
bandelse til de uskyldige Børn, og hvem véd om ikke M. selv paa 
Bunden af sin Sjæl nærede en ubevidst Frygt for, at Faderens 
Sygdom kunde gaa i Arv til ham selv, og om ikke den Familie- 
Ulykke, som havde ødelagt hans Barndom, saaledes vedblev at 
kaste sin Skygge over hans Liv. Under Udarbejdelsen af denne 
Tragedie, overvældede hans Fantasi ham saaledes, at han faldt i 
en Nervefeber, hvoraf han laa paa Frederiks Hospital fra d. 27. 
Juni til d. 20. Juli 1832, da han blev udskrevet som helbredet. 
I og for sig vilde denne lille Begivenhed ikke fortjene at omtales, 
det skulde da være for at vise, hvor levende hans Fantasi var. 
Men senere, da hans politiske Færd havde skaffet ham bitre 
Fjender, der intet Middel forsmaaede for at svække Tilliden til 
ham, h viskedes det rundt om i Krogene, at han .i Grunden var 


Digitized by LjOOQle 



46 


Bidrag til Monrads Biografi 


sindssyg, hans Fader var, som bekendt, uhelbredelig afsindig, og 
selv havde han i sin Ungdom maattet tilbringe nogen Tid paa 
en Sindssygeanstalt.* — Som det ses, var dette simpel Bagtalelse, 
og hvor liden Betydning man i sin Tid tilagde denne Episode i 
hans Liv, viser sig tilfalde ved Breve fra I. A. Bornemann og 
Frølund. Efter at have tilbragt nogle Maaneder i Odense hos 
sin gamle Ven og Velgører Westengaard, for at komme til Kræfter 
efter sin Sygdom, vendte han fuldt restitueret tilbage til Køben- 
havn. 

Efterhaanden var Monrad kommen ind i ansete Familiekredse. 
Han var en velset og hyppig Gæst i H. C. Ørsteds og Brøndsteds 
Huse og han var venligt modtaget i det Hegermannske Hus som 
hørende til Familien, idet, som ovenfor bemærket, hans Faders 
Søster var gift med General I. H. Hegermann-Lindencrones Broder 
i Norge. Endelig havde han den Glæde at komme i intim For- 
bindelse med N. L. H6yen, da denne 1832 ægtede Westengaards 
Søster, og i Omgangen med den udmærkede Kunsthistoriker fik 
han Lejlighed til at udvikle en Side, som hidtil havde manglet i 
hans almindelige Dannelse. 

Om det Indtryk, Monrad paa den Tid gjorde, har vi et interessant 
Vidnesbyrd i, hvad General Cai Hegermann lejlighedsvis beretter 
i en mange Aar efter udgiven Brochure. „Den unge M.,“ skriver 
han, „var allerede tidlig bekendt for sin Begavelse og vedholdende 
Flid, hans Fysiognomi bar allerede dengang Præget af den lyn- 
snare Hurtighed, hvormed han kunde gaa fra en Gemytstemning 
over til en anden, saaledes som vi ogsaa senere har haft Lejlighed til 
at iagttage det. Fra den dybeste Alvor, nu forenet med Værdig- 
hed, til munter Spøg og dristig Satire i populær Stil, og saa plud- 
selig op i Højden igen — dette er noget meget karakteristisk for 
M. — Han var dengang lige saa mager og slank, som han nu er 
fyldig og kraftig, og havde ogsaa dengang Smag for meget andet 
end de gamle Folianter, saa meget han end beskæftigede sig med 
dem. Det traf sig engang, at en Del unge Mennesker af vort 
fælles Bekendtskab stod og talede sammen om Monrad paa en 
Havetrappe, der førte ind til mine Forældres Dagligstue paa Land- 
stedet Rolighed ved Kjøbenhavn, og da min Fader hørte, hvem vi 
talede om, kom han ud til os og sagde: dersom Vorherre giverden 
unge Monrad legemlig Kraft til at staa imod med, saa vil de af 
eder der lever saa længe, se, at hans Evner, Flid og Ambition vil 
lade ham blive en fremragende Mand i Fædrelandet." — I Be- 


Digitized by L^ooQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


47 


prndelsen var han ikke vant til de selskabelige Former, og kunde 
dafor undertiden bære sig lidt kejtet ad, men hans Forlegenhed 
naaede ikke ud over det rent ydre og hindrede ham ikke i at 
møde selv betydelige Mænd med Indvendinger, endo# med Sar- 
kasmer , og, lige saa lidt som senere, var han let at imponere 
ved ydre Fornemhed eller aandelig Overlegenhed. „Det er mærkeligt,* 
skriver Birkedal, hvorledes han, der fra først af i sin snævre brune 
Frakke, som var syet om til ham af en af Westengaards gamle 
ditto'er, var saa ubehjælpsom og trak sig tilbage i en Krog, naar han 
var sammen med fremmede, pludselig kastede sin Generthed bort, 
traadte frem som aandrig Selskabsmand og indlod sig i livlig 
Samtale især med Damer.* I det hele var han meget modtagelig 
for kvindelig Skønhed og Ynde, naar den var forenet med Sjæls- 
adel og Aand. 

Saaledes var Monrads ydre Forhold efterhaanden blevet ret 
tilfredsstillende, men den indre Uro var derimod bleven større og 
hans Livsanskuelse mørkere. Han kunde for sit eget Vedkommende 
sige, hvad han lod Kong Saul sige 

Lad Glæden dø og Sorgen fødes, 

Spørg ej om Fryd i Livet, 

Dér kæmpes der, og dér maa blødes, 

En Stormvind knuser Sivet. 

Han var kommen til Kjøbenhavn fuld af ideale Forventninger, 
men følte sig skuffet Han var, beretter Birkedal, „stærkt paa- 
virket i kristelig Retning,* da han blev Student, men ogsaa i den 
Henseende blev hans Haab skuffet, thi Universitetslærernes snus- 
fornuftige og tørre Rationalisme kunde ikke tilfredsstille hans re- 
ligiøse Trang. Men ikke nok hermed. I H. G. Ørsteds Hus hvor 
han var en hyppig Gæst, bragte Udtalelser af Husherren og mange 
andre betydelige Videnskabsmænd, ham til at tvivle paa Kristen- 
dommens Sandhed, og denne Krisis, som saa mange af de be- 
tydeligste Teologer har gennemgaaet i deres Studietid, maatte for 
Monrad med hans skarpe Intelligens og hans dybe Følelse 
antage en meget akut Karakter. Denne indre Kamp endte 
med at han besluttede at opgive det teologiske Studium, men 
han følte sig haabløs ulykkelig ved den Tomhed som denne Be- 
slutning efterlod i hans Sjæl. Han søgte nu Trøst i Filosofien og 
studerede med sin sædvanlige Energi Hegel, men uden at finde, 
hvad han søgte. Ogsaa i sine æstetiske Aspirationer var han 


Digitized by L^ooQle 



48 


Bidrag til Monrads Biografi 


blevet skuffet. Allerede da han havde fuldført „Jephtas Datter* 
havde han modtaget det Svar af N. Søtoft, hvis Dom han havde 
udbedt sig, at han ganske manglede den Modenhed og Menneske- 
kundskab, der udfordres til den Art af Produktion. Senere havde 
vel hans Kammerater fundet »Kong Saul* fortræffelig, men i rig- 
tig Fornemmelse af, at deres Lovprisninger næppe var fuldt at 
stole paa, havde han bedet Birkedal om at faa Oehlenschlåger til at 
udtale sig om Digtet. Denne erklærede imidlertid med al Aner- 
kendelse af Forfatterens store Begavelse og digteriske Anlæg, at 
han dog ikke var Digter. For denne Dom bøjede M. sig og fra den 
Tid lod han sig ikke mere lokke ind paa noget poetisk Forfatter- 
skab. Da han mange Aar etter atter forsøgte paa at gennemlæse 
disse Ungdomsarbejder, kunde han, som han sagde til Birkedal, 
„ikke udholde at læse dem til Ende*. — Men hans æstetiske 
Interesse fornægtede sig derfor ikke. Faa kendte Gøthe og Shake- 
speare saa godt som han, i den franske klassiske Litteratur var 
han vel bevandret og med stor Opmærksomhed fulgte han den 
litterære Udvikling her hjemme. Paa Opfordring af Professor F. 
C. Petersen skrev han Kritikker i Maanedsskrift for Litteratur, 
ligesom ogsaa senere Københavnsposten og den flyvende Post 
indeholdt litterære Anmeldelser fra hans Haand, som tildrog sig 
almindelig og velfortjent Opmærksomhed. 

Efterhaanden havde imidlertid Tiden øvet sin beroligende 
Virksomhed, og den første Forvirring, som dette Brud med hans 
aandelige Fortid havde frembragt i Monrads Sind, havde lagt sig. Han 
indsaa. at om end hans Anskuelser i flere Retninger afveg fra den 
offentlige Kirketro, naaede hans Tvivl dog ikke saa dybt, at den 
ramte, hvad han ansaa for Kærnen i Kristendommen. Han be- 
stemte sig da til alligevel at tage teologisk Eksamen, det for- 
pligtede ham dog ikke til noget. Han genoptog da sine tidligere 
Studier, bestod i 1836 den teologiske Embedseksamen med Ud- 
mærkelse og imponerede Professoren med i Hebraisk at op- 
give hele det gamle Testamente. — Han har selv gjort Rede for 
denne mærkelige Episode i sit Liv. „Fra min tidligste Barndom,* 
skriver han, „har min Sjæl været draget hen til Religionen og der 
var en Tid, da jeg med megen Alvor tænkte paa at blive Missio- 
nær. Men da kom Tvivlen.* — „Jeg har vaklet mellem to Til- 
bøjeligheder: dels har jeg følt inderlig Trang og Lyst til at virke 
for Religiøsitetens Udbredelse paa en positiv Maade i en præstelig 
Virksomhed ved at slutte mig nøje til det af Kirken overleverede, 


Digitized by 


Google 



Bidrag li) Monrads Biografi 


49 


dels har der været en saadan Disharmoni mellem min Overbevis* 
ning og Kirkens Lære, at jeg har troet ikke at kunne indtræde i 
Kirkens Tjeneste uden at opofre en Oprigtighed, paa hvilken jeg 
sætter overordentlig stor Pris. Derfor har min Lyst til at virke 
for Religionen taget en anden Retning, nemlig den, at frigøre den 
religiøse Ide for dens sanselige, mytiske Iklædning og saaledes 
bidrage en Skærv til at hæve det, som i vor Tid skræmmer en 
Mængde Mennesker bort fra Religionen. Men for at virke derfor, 
var det nødvendigt at have en Plads i Samfundet, hvor man ikke 
ex officio skal have en bestemt religiøs Overbevisning.* — Længe 
vaklede han og Kampen var haard, men sluttelig sejrede den 
sidste Tilbøjelighed. „Jeg kan ikke antage Kirkens Lærdomme og 
jeg vil ikke hykle en Overbevisning, jeg ikke har. Det er et ikke 
ringe Offer, jeg bringer min Selvstændighed og min Frihed, thi 
jeg føler, at jeg med Hensyn til min Virksomhed kun vilde være 
fuldkommen lykkelig, naar den faldt i den religiøse Sfære — jeg 
vil nu slet ikke tale om at ogsaa de timelige Vilkaar paa den 
gejstlige Bane vilde være langt mere smilende.* - En saadan 
verdslig Virksomhed, der ikke lagde Baand paa hans Overbevis- 
ning og dog tillod ham at arbejde i Religiøsitetens Tjeneste, mente 
han at have fundet i et Professorat i de orientalske Sprog, der 
gennem Fortolkningen af det gamle Testamente kunde føre ind 
paa religiøse Spørgsmaal. 

Saaledes var han da foreløbigt lykkelig kommen til Ro og 
havde lagt en bestemt Plan for sin Livsvirksomhed. Med sin 
vanlige Energi tog han fat paa Studiet af de orientalske Sprog, i 
Begyndelsen af 1838 forsvarede han sin Afhandling, for Magister- 
graden, „de fonnis quiescentibus lingvarum semiticarum*, og endnu 
samme Aar fik han Rejsestipendium til at fortsætte disse Studier 
i Udlandet 

Kort før han tiltraadte denne Rejse, var han bleven forlovet 
med en rig københavnsk Murmesters Datter, Emilie Nathalie Lyt- 
hans. Mange misundte ham, og endnu flere forbavsede sig over, at 
den smukke, intelligente, stærkt feterede Arving blandt sine mange 
Tilbedere havde valgt den uanselige Student. Men ingen kunde 
føle sig lykkeligere end han. 

I Slutningen af Sept. 1838 forlod han altsaa København. Hans 
Plan var at blive 2 Aar borte og efter i Europa at have uddannet 
sig ved at følge de berømteste Orientalisters Forelæsninger, at 
rejse til Ægypten for at studere de arabiske Haandskrifter i Bib- 

TiJalaereo 1904 ^ 


Digitized by UjOOQle 



50 


Bidrag til Monrads Biografi 


lioteket i Cairo, og derfra at gaa til Orienten. Efter i Kiel at 
have konfereret med Professor Olshausen, til hvem han var an- 
befalet af Finansminister Møsting, bestemte han sig straks til at be- 
give sig til Paris, hvor han ankom i Slutningen af Oktober. Om 
hans Ophold der indtil Sept. 1839 foreligger der en Række Breve 
til hans Forlovede, der sætter os i Stand til næsten Dag for Dag 
at følge hans ydre og indre Liv. I Paris mødte han Emil Fenger, 
der blev ham saa trofast en Ven i det private som i det offentlige 
Liv. Om ham skriver M.: „det var en stor Behagelighed for mig 
ved min Ankomst til Paris straks at kunne tage ind hos en gam- 
mel god Ven. Fenger har jeg nemlig kendt siden mit 10de Aar 
og om vi end sjældnere har set hinanden som Studenter, saa er vi 
dog altid meget fornøjede ved at træffe paa hinanden. Han har 
et særdeles godt Hoved, ypperlige Kundskaber og en Renhed og 
Alvor i Sindet, som det er sjældent at finde hos vore kirurgiske 
og medicinske studerende. Der er noget overordentlig sundt og 
roligt hos ham, han er aldrig melankolsk og finder med Grækerne, 
at Melankoli er Afsindighed. Men det er en naturlig Følge deraf, 
at der ikke i hans Gemyt findes den Dybde, hvor Verdens store 
Disharmonier kæmper mod hinanden. Han kan derfor heller ikke 
forstaa, hvorledes man kan finde Fornøjelse i at læse Byron. 
Hans Liv er uden Dissonanser, men derfor besidder han heller 
ikke den Harmoni, der følger af deres Opløsning." — Ligesaa 
træffende er de Bemærkninger, som han gør om Carl Kayser, L. 
Westergaard, A. F. Bergsøe og E. D. Ehlers, med hvem han gjorde 
Bekendtskab i Paris. Men i øvrigt levede han kun lidet med 
Landsmænd, hans Tid var optaget af Forelæsninger over de se- 
mitiske Sprog af Boumouf, Quatremére og Raynaud, af Arbejde i 
Biblioteket, og af Hjemmestudier af Sanskrit i Forening med 
Westergaard og Arabisk sammen med unge Franskmænd, med 
hvem han paa Forelæsningerne havde gjort Bekendtskab. Ved 
Siden heraf forsømte han ikke sine æstetiske Interesser, fulgte 
Udviklingen i fransk Litteratur og lærte sig Italiensk og Spansk. 

Var hans ydre Liv saaledes ensformigt nok, var hans indre 
Liv derimod desto mere bevæget. Det var det gamle Spørgsmaal 
om hans Livsplan, der dukkede op igen. Sagen var, at det nu 
stillede sig i en væsentlig anden Skikkelse end dengang da han 
tog sin tidligere Beslutning, thi det var ikke længere om hans 
Fremtidslykke alene at det gjaldt! Kunde han forsvare for hende 
saaledes at sætte alt paa ét Kort? Risikerede han ikke at man, 


Digitized by L^ooQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


51 


naar Tiden kom, vilde foretrække „en Bispesøn* (L. Muller) for 
ham? — Og endnu værre var det, at han ikke kunde skjule for 
sig selv, at han egentlig ikke dreves af noget indre Kald til Viden- 
skaben. „Én Ting,* skriver han til sin Forlovede, „bliver mig 
mere og mere indlysende, og det er, at naar man skal være 
lykkelig, maa man ikke bruge en Stilling i Livet som Middel. 
For dig kan jeg nok tilstaa det, at en Ansættelse i Orientalia for 
mig kun vilde være et Middel til et frit teologisk og filosofisk 
Studium. Jeg ser nu, at dette Middel vil borttage min Tid og 
jeg tror derfor, at jeg meget let kunde komme paa en Afvej, der 
kunde være smertelig for hele Livet.* — Var da maaske ikke 
dog Livet i en fredelig Præstegaard at foretrække, hvor han di- 
rekte kunde arbejde for sit egentlige Kald, Religiøsitetens Udbre- 
delse, og kun saaledes kunde han „blive aldeles Et med sin elskede, 
thi ogsaa Præstens Hustru har sin Del i Embedet, thi hun skal 
hjælpe til at trøste, forbedre og gøre lykkelig*. — Som man ser, 
drejer alt i hans Tanke sig kun alene om hans Forlovede og naar 
man betænker, hvor ensom og forladt hans Barndom og Ungdom 
havde været, uden Forældre, Søskende, Venner, og hvilken stærk 
Trang han maatte føle til at træde i et inderligt Forhold til en 
Kvinde, der kunde forstaa ham og til hvem han kunde meddele 
de Tanker, som vældede frem af hans livlige Aand, saa kan man 
begribe, hvor betagende hans Forlovelse virkede paa ham, og aldrig 
blev han i sine Breve træt af at prise sin Lykke. 

Hans Brevveksling med sin Forlovede aabenbarer iøvrigt en 
hidtil næppe almindelig kendt Ejendommelighed, der overrasker 
hos en Mand, der udmærkede sig ved saa stor Klarhed og ana- 
lytisk Skarpsindighed, men som vistnok har indvirket paa hans 
religiøse Anskuelser og ogsaa har spillet en Rolle i hans verdslige 
Liv. Han viser sig nemlig i disse Breve som ikke lidt tilbøjelig 
til Mysticisme og han havde nemlig altid meget at gøre med 
Anelser og Drømme. Han kunde sige om sig selv. hvad han i sin 
Tragedie lader Kong Saul sige: 

Ej kender jeg den dorske Slummer, 

Der fængsler Tanken, saa den ikke træder 
Med Klarhed frem for Sjælens indre Lys, 

Erindring holder fast med skarpe Træk 
Hver Tanke, som min Aand i Drømme føder. 

Hans Drømme var saa levende at han huskede dem, naar han 
vaagnede, han reflekterede over dem og var ikke utilbøjelig til at 

4 * 


Digitized by LjOOQle 



52 


Bidrag til Monrads Biografi 


tro, at de kunde bringe Bud til ham fra en højere Aandeverden. 
I det hele tiltalte den Tanke ham, at beslægtede Aander var 
forenede med usynlige Baand og at de uden Hensyn til Adskillelse 
ved Tid og Rum kunde sætte sig i gensidig Forbindelse. Saaledes 
skriver han til sin Forlovede: „Paa Vejen derhen blev jeg opfyldt 
med et usigeligt Velvære, en stille, dyb Glæde, der har et Element 
af Længsel og altsaa af Sorg i sig, strømmede ind i Sjælen. Jeg 
ved ikke om Du kender denne Stemning — hvis Du ikke kender 
den af egen Erfaring, vil Du vanskelig kunne gøre Dig en tydelig 
Forestilling om den. Den staar i Modsætning til en besynderlig 
Uro, til en ængstelig Bespændthed, der undertiden knuger Sjælen, 
men den har dog det tilfælles med den, at den griber Sjælen uden 
nogen udvortes Anledning, uden at være fremkaldt ved Tanken 
paa noget, det er som en fremmed, ukendt Magt, der drager ind 
i Aanden. Omendskønt jeg just ikke er meget overtroisk, saa har 
jeg dog fra min tidligste Ungdom forbundet nogle besynderlige 
Tanker med Hensyn til disse Stemninger, og uagtet næsten alle 
Overbevisninger og Meninger er styrtede sammen i Løbet af de 
sidste Aar, saa er dog disse Tanker blevet staaende urokkede og 
er traadt frem i al deres Kraft, naar som helst der har været 
Anledning dertil. Men naar jeg nu skal til at nedskrive disse Tanker, 
finder jeg dem i Grunden ganske trivielle ! — Mennesket fremtræder som 
Person, han er skarpt afgrænset til alle Sider og intet kommer til 
ham uden at være gaaet igennem hans Jeg, hans Selvbevidsthed. 
Men over alle Aanderne er Uraanden, Verdensenheden, hvori alt 
lever, rører sig, er. I denne kan Menneskets Aand opløse sig, 
idet den opgiver den skarpe Personlighed. Et saadant Middel er 
maaske den magnetiske Søvn, thi i den bliver Aanden i en vis Hen- 
seende altskuende, alvidende. Det er Olshausens Mening, at Kri- 
stus forrettede sine Mirakler, fordi hans Aand var gaaet op i 
Verdensaanden. Paa Naturens lavere Trin er der Fænomener, der 
synes at godtgøre noget lignende. Det er bekendt, at Trækfuglene 
vide at finde deres Vej gennem Luften fra ijerne ubekendte Lande, 
og man tror at have givet en tilstrækkelig Forklaring naar man 
har gjort den forslidte Bemærkning, at det kommer af Instinktet, 
men hvorledes kan man forklare sig dets Oprindelse? Det er en 
dunkel Drift, der med uimodstaaelig Magt faar Individet til at gøre 
det, der staar i Harmoni med dets Væsen, og hvoraf kommer vel 
denne besynderlige Kraft, uden deraf, at Individet, Dyret, ikke staar 
løst og frankt i denne Verden, men dets inderste Væsen er sam- 


Digitized by 


Google 



Bidrag til Monrads Biografi 


53 


menknyttet med en Enhed, en Sjæl, der omfatter alt, og det er 
denne, der virker og driver og fører det enkelte Individ saaledes, 
at det staar i Harmoni med alt andet i Verden. Men ligesom 
Dyret er knyttet til en Verdens-Sjæl, saaledes er Mennesket knyttet 
til en Verdens-Aand, hvormed dets inderste Livskilde er sammen- 
vævet. Gennem denne Aand er de Sjæle forbundne, der elsker 
hinanden, om de end er fjernede fra hinanden i Rummet. Og 
naar derfor Hjerterne gribes umiddelbart af denne stille Glæde, da 
er det et Budskab, der sendes det gennem Verdens-Aanden fra det 
Væsen, hvormed det er forbundet til ét.* — Han tror derfor sta- 
dig at kunne føle paa sig selv, om hans Forlovede er glad eller 
bedrøret, tænker paa ham o. s. v. — 

Hvor fortræffelig denne magnetiske Forbindelse end var, til- 
fredsstillede den ham dog ikke i Længden. Han foreslog derfor 
sin Forlovede, at han til Foraaret vilde komme hjem for at gifte 
sig, og at de derefter i Forening skulde rejse til Orienten. Men 
det vilde Svigerfaderen ikke indlade sig paa og foreholdt ham, 
hvad Folk vilde sige om en saadan Afbrydelse af Rejsen. Saa be- 
sluttede M. at holde ud i Paris endnu indtil Efleraaret, men da i 
Stedet for, som Bestemmelsen var, direkte at rejse til Ægypten, fore- 
løbig at vende tilbage til Kjøbenhavn. I den Anledning skriver han 
til sin Forlovede: ,Jeg har aldeles intet imod, om jeg støder hele 
Verden for Hovedet ved at komme tilbage til Dig, ja, det vilde 
endog være mig ret kærkomment, thi derved vilde jeg faa Lejlig- 
til at vise Dig, at jeg for at være fuldkommen lykkelig ikke 
trænger til andet end din Kærlighed og at jeg særdeles vel kan 
undvære alle andres Agtelse, Velvilje, Venskab. Dette vilde Du 
maaske ikke saa lige tro, men jeg forsikrer Dig, at der er fore- 
gaaet en stor Forandring med mig i denne Henseende, siden vi 
sidst saas.* — Lidet anede han hvor skæbnesvanger denne Be- 
slutning vilde blive for hans fremtidige Liv, og at han stod paa 
Skellet mellem to Veje, hvoraf den ene førte over Cairo til Studere- 
værelsets Stilhed og Ro, den anden over Kjøbenhavn til Kamp 
med dens Sejre og endelige Nederlag. Uden at være sig det be- 
vidst havde han valgt den sidste. 

P. V. 


Digitized by L^ooQle 



FRANZ NERUDA 


aa har da ogsaa han naaet de Treds. Og langt de 
fleste af disse Aar har han tilhørt os, skønt født 
i fremmed Land. Loven af 31. Maj 1867 om Ind- 
fødsrets Meddelelse til forskellige Udlændinge næv- 
ner mellem mange andre kort og tørt Violoncellisten 
Franz Ner uda, født i Kejserdømmet Østerrig, som 
nu havende erhvervet Indfødsret her; men dette var kun det offi- 
cielle Indsegl paa en Inklinationsforbindelse, som Kunstneren alt 
forinden havde indgaaet med det danske Musikliv. 

Han fødtes 3. December 1843 i Brunn, Måhrens Hovedstad, 
som et ægte Skud af den czeckiske Race, fantasifuld og musikalsk 
alt fra Fødselen. Hans Fader, Musikeren Joseph Neruda, gav ham 
en god Opdragelse, lærte ham Violin og senere Violoncel; derigen- 
nem og gennem Samarbejdet med Søstrene udvikledes han til den 
førsterangs Musiker, han er bleven. Egentlig har han aldrig haft 
anden Lærer end Faderen, om han end i sin Ungdom en kort Tid 
har nydt godt af det kunstneriske Samarbejde med den store Cel- 
list Andrien Servais, som han koncerterede med i 1859, og 
med Alexander Dreyschock. I en ganske ung Alder, næppe 
voksen, begyndte han at deltage i Familiens Kunstrejser, der mest 
gik mod Østen til Rusland, Rejser, hvor Indtrykkene af den ejen- 
dommelige, storartede Natur, de uhyre Stepper og Urskove, og det 
fremmedartede Folkeliv bundfældede sig i ham som en Skat af 
Erindringer, af hvilke han har nedlagt ikke faa i sin Manddomstids 
Kompositioner, Værker, der alle bærer Præget af hans Nationalitet 
som Slaver, og fortæller os om hans Oplevelser østerpaa. 



Digitized by L^ooQle 


Franz Ner uda 


55 


Paa disse Rejser voksede han op til at blive en Kvartetspiller 
af allerførste Rang. At spille Strygekvartet var ikke blot Fami- 
liens Gerning og Levebrød, det var dens Et og Alt, dens uund- 
værlige Sysselsættelse Dag og Nat, Morgen og Aften. Naar den 
paa sine Farter nødtes til at køre en hel Dag paa Jernbane og 
ikke kunde faa Instrumenterne frem, nøjedes den med at sidde i 
Kupeen med Kvartetstemmerne for sig og synge dem fra Bladet. 
Noget kneb det naturligvis, naar man kom til Finalen og skulde 
over Passagerne, men saa kvikke og intelligente Folk kunde hj&lpe 
sig med et Par Antydninger. Hele Mendelssohns Esdurkvartet, Op. 
12. har de engang foredraget paa denne Maade. 

1 1862 besøgte Familien første Gang Skandinavien, og baade 
her og i Stockholm modtoges de tre, Franz og Søstrene Wilma og 
Marie med aabne Arme. Et saadant Kvartetspil var man ikke 
vant til at høre heroppe. Nu er den Slægt borte, der dengang 
frydede sig over de tre Søskende Neruda, men de, der er tilbage 
af hint Slægtled, tæller Mindet derom blandt deres kæreste Musik- 
erindringer. Fortryllelsen synes mest at have ligget i det intime i 
Sammenspillet, paa en lignende Maade som den beslægtede Klang- 
farve kan forlene Søstres Sammensang med en egen Charme. De 
tre var som voksede sammen, og Kammermusikkens sarteste Poesi 
steg som en Duft op af deres ligestemte Strenge. 

Egentlige Strygekvartetter kunde de selvfølgelig ikke spille 
sammen, og den skrevne Litteratur for den Besætning, de raadede 
over — to Violiner og en Violoncel — er jo ikke stor. Hvad de 
foredrog var mest Folkeviser, der i dette Arrangement kunde tage 
sig henrivende ud, og Transskriptioner, f. Eks. af Schumannske 
Kla verstykker. Hans .Traumerei” var fremfor alt andet deres 
Glansnummer. 

Blandt dem, der frydede sig over dette Tonespil, var ogsaa 
N. W. Gade, der bed Mærke i den unge Violoncelspiller, og da 
Familieforhold — Wilmas Forlovelse med Ludvig Norman — voldte 
Ensemblets Adsplittelse, slog Franz Neruda sig ned her. Han har 
mange Aar efter vidnet, at det, der her mest fængslede ham, var 
Udsigten til at arbejde sammen med Gade, hvis Ungdomsarbejder 
han elskede højt, særlig Ossiansouverturen med det højtroman- 
tiske Sving. Han tog en Plads i det kgl. Kapel og hvervedes sam- 
tidig til Pladsen som første Violoncellist i Musikforeningen, hvor 
han i Efteraaret 1864 debuterede med Goltermanns Koncert. 


Digitized by L^ooQle 



56 


Franz Neruda 


Fra den Tid af tronede han stadig med sin Først eviolen cel paa 
Hæderspladsen i Orkestret lige midt for Dirigentpulten. 

Hvor fortræffeligt han end maatte have udført det nævnte Vir- 
tuosnummer, saa kom han dog ikke til at gentage dette Eksperi- 
ment. Som bekendt tonede Gade i sin Musikforeningsledelse altid 
Kunstens rene Flag; hans Dirigentpult var et Alter for den klas- 
siske Kunst og hans Koncertsal dens Tempel, der nødigt maatte 
gøres til en Arena for Virtuospræstationer. Og heri mødtes hans 
Tankegang med Nerudas. Denne højtstræbende og bundærlige 
Kunstner har aldrig været Salonhelt i sit Fag: som hans Foredrag 
er sundt og frit for al Smægten, saaledes var hans Smag tidlig vendt 
mod det klassiske Land og derved lutret. Hellere Fjerdemand i 
et Beethovensk Værk end Førstemand i et Goltermannsk ! Man fin- 
der da ogsaa saare lidt af den specifike Cellolitteratur blandt Ne- 
rudas Ydelser i Koncertsalen. 

Han blev herhjemme Kvartetspilleren fremfor alle andre. 
Som saadan optraadte han paa Musikforeningens „smaa Koncerter", 
herlige Minder for dem, der kan huske disse nydelsesrige Timer. 
Hans Medspillere her var Tofte som Primarius, Schiørring som 
Sekund og Vilhelm Holm som Bratsch, medens i Almindelighed 
Win din g sad ved Pianoet, hvor dette var med. Dette var ham 
dog ikke nok, hvorfor han fik arrangeret en Række Soireer for 
Kammermusik med de samme medspillende, et Foretagende, der 
nogle Aar efter Oboisten Schiemanns Tiltræden gik over til de 
saakaldte „Kapellets Soireer for Kammermusik", et Foretagende, 
der florerede i Halvfjerdserne og gjorde meget godt i Retning af 
at styrke og lutre Musiksansen hos vort i denne Retning noget 
langsomme Publikum. 

Heller ikke dette tilfredsstillede hans urolige Virksomhedstrang. 
Disse Koncerter med Maaneders Mellemrum formaaede ikke at 
bryde gennem den Skorpe af Ligegyldighed, der hos det bredere 
Lag af vort Musikpublikum spærrede Vejen for den rette Forstaaelse 
af Kammermusik. I Musikforeningen var man pligtskyldigt begej- 
stret for den — der kom den frem under Gades Protektion, og 
saa vidste man, at det var noget udmærket — men uden for disse 
tre Abonnementskoncerter brød man sig ikke stort om Kvartetspil. 
Dette at kunne glæde sig over et Musikstykkes rene Linier, dets 
Opbygning, det ene Themas Forhold til det andet, det var den- 
gang de færreste givet, og vi oplevede da ogsaa, at da Floren- 
tinerne nogle Aar efter — sidst i Tredserne — gav os en 


Digitized by L^ooQle 



Franz Neruda 


57 


Serie af Kvartetaftener, hvor bl. a. flere af Beethovens bedste Kvar- 
tetter blev spillede, formaaede de langtfra at fylde Huset. Ne- 
roda stiftede da i 1868 Kammermusikforeningen, i hvis 
første Decennier han bar Størsteparten af det praktiske Musikar- 
bejde, hvilket vil sige noget i en Forening, der giver over tyve 
koncerter i Sæsonen. I denne Forening, der oprindelig begyndte 
som en fordringløs privat Kreds paa indtil 100 Medlemmer, har i 
de fem og tredive Aar, der er forløbne siden dens Stiftelse, været 
foredraget store Partier af Kammermusiklitteraturen, mest den klas- 
siske, uden at man dog har forsømt dens nyere eller nyeste Frem- 
bringelser eller tilsidesat de nationale. Her har været god Plads 
til alt 

Omtrent fra Begyndelsen af Firserne fik Neruda sig en fast 
Kvartet at spille med, Forudsætningen for, at Sammenspillet kan 
naa den virkelige kunstneriske Fuldendelse. Med Anton Svend- 
sen som Primarius, Nicolai Hansen og senere Holger Møl- 
ler som Sekund og Christian Petersen som Bratsch har han 
ydet sit bedste som Kvartetspiller. Med dem bar han givet flere Se- 
rier af offentlige Kvartetforedrag og dertil en Række Matineer for 
et udsøgt Publikum, hvor Kvartetlitteraturens fornemste Værker er 
komne til Udførelse. I de sidste Aar har han endelig givet en 
Række Trioforedrag med Anton Svendsen og JohanneStockmarr. 

De Værdier. Franz Neruda har tilført dansk Musikliv, ligger paa 
Udøvelsens Omraade. Som Komponist har han vel ydet interes- 
sante Ting: hans Opfindelser er fantasifulde, hans Harmonik rig 
og ejendommelig, og Behandlingen den dygtige Musiker værdig, 
men hans store — næsten for store — Beskedenhed har ladet 
mange Kompositioner, deriblandt sikkert Ting af Værd, blive i 
hans Polt. Mest kendte er vel hans Klaverting for fire Hænder, 
(slovakiske Marcher og lign. Sager), medens hans Kammermusik 
og hans Celloarbejder for største Delen ikke er udgivne og 
hans store Orkestersuite »Fra Båhmerwald* har henligget i snart 
tyve Aar uden at blive hørt. Det var meget ønskeligt, om dette 
Værk snart kunde blive genopført under Komponistens egen Le- 
delse. Navnlig de to første af Suitens fire Afsnit indeholder skønne 
Ting: det første, .Efter Kirkefesten*, er maaske det friskeste og 
originaleste, vi har paa Nerudas Haand, og „Zigeunertog* med sine 
pikante Rytmer kommer op derimod. I den langsomme Sats „ Hus- 
sitereange* er han derimod kommen lovlig nær ind paa Schubert, og 
Finalen staar sikkert tilbage for Værkets øvrige Indhold. Alt i alt 


Digitized by L^ooQle 



58 


Franz Neruda 


er det et paa en Gang saa interessant og saa dygtigt Arbejde, at 
det ikke bør gaa i Glemme, mindst af alt i den Masseproduktion 
af Middelgods, der i de sidste Par Aar under Maksimen »Flaget 
dækker Ladningen* har bredet sig i vore Koncertsale. 

Det er som sagt paa Udøvelsens Omraade, at hans Betydning 
væsentlig ligger; men her har den da ogsaa været epokegørende 
og paa ingen Maade at regne for ringere end Gades eller Johan 
Svendsens. Der ligger i vor Nationalkarakter en Tilbøjelighed til 
at gøre en Ting til Dels, til at slaa os til Ro med en ofte kun halv- 
vejs vunden Sejr uden at udnytte de Muligheder, denne giver os i 
Hænde. Særlig i Musikken er denne Slaaen sig til Ro med det 
halvfærdige af det onde, og paa dette Punkt er det, at Nerudas 
Nærværelse har stivet os af. Han har skærpet Fordringerne til 
Indstudering og Arbejde med Musik og derigennem højnet hele Ni- 
veauet for, hvad der bør bydes i en Koncertsal. Hvad han paa 
dette Omraade har ydet og fremdeles yder, kan egentlig ikke vejes 
op med Guld, og han staar da ogsaa nu med sit fyldte tredsinds- 
tyvende Aar som den danske Musikerstands Bedstemand. Der er 
ikke den danske Musiker til, der ikke regner det for den største 
Ære, der under vore Forhold kan times ham, at komme til at 
spille med Neruda. 

Hans Genialitet som Musiker er af en særegen fortryllende Art : 
den ligger i et Overmaal af Sundhed og Livsfylde, udviklet og styr- 
ket gennem et omfattende, ja kolossalt Arbejde og en lykkelig Livs- 
førelse. Han har Gudskelov ikke været Vidunderbarn og faaet sine 
Jernnerver spolerede derved ; den Lykke at gennemgaa en langsom 
Udvikling er bleven ham til Del. „Den unge Franz Neruda udførte 
et Violoncelnummer i enhver Henseende tiltalende og tilfredsstil- 
lende", skriver en Anmelder i „Fædrelandet" for Marts 1862. Det 
lyder ganske snurrigt for os, der véd, hvad Neruda senere er kom- 
men til at betyde ; men aabenbart er det, at han paa ingen Maade 
har begyndt med at imponere; først lidt efter lidt er han naaet 
frem til sin Førstemandsposition. Med disse Forudsætninger af 
legemlig og aandelig Sundhed, med denne Harmoni over hele Per- 
sonligheden, dette lykkelige Ligeforhold mellem Villen og Kunnen, 
mellem Ærgerrighed og Evne er han bleven den Fortolker af 
Klassikerne, han er, bleven det i Ordets eminente Betydning. 
Fra de gamle Italienere over Haydn og Mozart til Beetho- 
ven, og fra denne over Schubert og Schumann til Brahms 
og Volkmann, det er det Territorium af Kammermusikken, som 


Digitized by L^ooQle 



Franz Neruda 


59 


han behersker med virkeligt Mesterskab. Beethoven og Schubert 
er vel dem, han elsker højest Her er mulig nogen Nationalfø- 
lelse med i Spillet: disse to er jo Østerrigerne blandt de tyske 
Klassikere; et Naboforhold til slavisk Musik og Folkeliv er kende- 
ligt bos begge. Men det vilde være Uret at sige, at han spiller 
Mozartgmindre godt; hvilken sund og ædel Opfattelse af denne Me- 
ster,r(hangsidder inde med, saa' vi bedst forgangen Aar, da han 
paa en* Musikforeningskoncert bragte Esdursymfonien. Det var et 
Foredrag, 'saa ganske i Mesterens Aand, at man under Spillet uvil- 
kaarlig tænkte paa Dirigentens Slægtskab med det Folk, der hyl- 
dede Mozart i Prag, da de vragede ham i Wien. TO hans Op- 
fattelse af Mesterværkerne svarer hans egen Udførelse af dem : den 
er mere aandfuld end aandrig. Han lægger ingen Vægt paa 
pikante Detailler, og navnlig er usund Følsomhed ham imod: klart, 
objektivt og overlegent, med elegant Strøg og ædel rytmisk Profile- 
ring af Melodien, saaledes er hans Kvartetforedrag. 

En ganske særlig Fortjeneste har han indlagt sig af Brahms. 
Det er bekendt nok, at Gade i mange Aar stillede sig ret stejlt 
over for denne Nyklassiker, som det dog havde været en passende 
Opgave netop for Musikforeningen at tage sig af. Heller ikke Jo- 
han Svendsens filharmoniske Koncerter beskæftigede sig med Brahms, 
— i en Aanrække var der ikke et eneste Værk af denne Kompo- 
nist paa Svendsens Repertoire, — medens Koncertforeningen dog 
bragte det store Reqviem og Balduin Dahis Sommerkoncerter i Ti- 
voli hans Fdursymfoni. Paa den Maade maatte Publikum nærmest 
forblive desorienteret med Hensyn til, hvad denne Mester betyder 
i vor Tids Musik. Naar dog nu en almindelig Erkendelse heraf 
er trængt igennem, skyldes det ikke mindst Neruda, der gennem 
Brahms’ Kammermusik har ladet os komme nær ind paa Livet af 
ham, og som har indpodet sine Elever Kærlighed til hans Kunst. 

I godt ti Aar har Neruda ledet Musikforeningens Koncerter, 
og i disse Aar er han, i alt Fald over for Offentligheden, traadt 
noget i Baggrunden som Kammermusikspiller. Man kan beklage 
dette for Kammermusikkens Skyld ; men det er gaaet ham som det 
før er gaaet mangen anden Musiker: naar Dirigentens Marskalstav 
bliver En budt, saa tager man den og hænger Buen paa Væg. For 
hans egen Skyld kan man naturligvis kun glæde sig over det Tillids- 
votum, der saaledes er givet ham i Form af Gades Dirigentpult. 
Han tog Pladsen under yderst vanskelige Forhold. Det første Aar 
efter Gades Død havde bragt Foreningen i Dekadence, og de 


Digitized by LjOOQle 



60 


Franz- Neruda 


ledende Mænd var slet ikke vant til at arbejde mod en Stemning i 
Publikum og i Presse og med en Finanslov, der udviste Under- 
skud. Dygtigt og resolut tog han fat. Fejlgreb kunde vel ikke 
undgaas; han gav os saaledes i nogle Aar flere Symfonier af Liszt 
end Foreningen nogensinde før havde hørt — det var for tidligt: 
Folk vilde nødig høre dem, og Kritikken blev ofte ret højmælt. 
Uanfægtet holdt han dog ud paa sin Post, og Tilliden til For- 
eningen oparbejdedes igen, langsomt men sikkert. Hvorledes han 
leder klassiske Arbejder, er ovenfor berørt; her skal blot mindes 
om, at han i sin Stilling som Koncertleder er bleven sin Kærlig- 
hed til Brahms tro: han har spillet flere af hans Symfonier og 
hans store Reqviem. Og han har dertil vist sig som en god Vare- 
tager af den danske Musiks Interesser. Af danske Musikværker er 
der bragt flere i hans Dirigenttid end i Gades senere Aar: de to 
gamle Mestre, H art mann og Gade har gennemgaaende været 
fremme hvert Aar. Heise har været repræsenteret ved sin Palna- 
tokemusik, „Bergliot* og »Tornerose*; Arbejder af Winding og 
Emil Hartmann, Victor Bendix og Carl Nielsen har væ- 
ret spillede. Endelig har han Æren for at have oprettet, hvad 
Musikforeningen tidligere har forsømt overfor P. E. Lange-Muller. 

Neruda er bleven en god dansk Mand. Han, som i sit tret- 
tende Aar fældede Taarer ved Tanken om at skulle rejse op til 
vore triste Himmelegne — han længtes dengang mod Middelhavet 
og Italien — han har fæstet Bo hos os, lært at holde af vort Fæ- 
dreland, vort Folk og vor Hovedstad med dens Jævnhed og bor- 
gerlige Hygge, ja jeg tror endog dens Graavejr. Der har vel væ- 
ret den Tid, da vi stod i Fare for at miste ham. Han var træt 
og ked af at sidde i Kapellet og akkompagnere til Heibergs Vaude- 
viller, og ude fra de store Lande kom der Bud paa Bud efter ham. 
Saaledes har været ham tilbudt en saa ærefuld Plads som at blive 
Fjerdemand i Hellmesbergers Kvartet i Wien, og en kort Tid 
havde han en glimrende Plads i England, hvor han har et Publi- 
kum for sin Kunst. Han er dog bleven hos os, og vil nu næppe 
skilles fra os mere. Han hygger sig godt hos os, mest dog maa- 
ske hos sit Yndlingsbam „ Kammermusikforeningen “ , der med sine 
nu fem og tredive Aars Traditioner hæver sig frem foran Borups 
Forening, ikke at tale om en saadan Aarsunge som den paa Fre- 
deriksberg, og som virkelig er noget af en dansk „Tonkunstler- 
verein*. Deroppe er der Fest i Luften, naar Nerudas høje, ele- 
gante Skikkelse viser sig i Døren: Kvartetspilleme retter sig i Sæ- 


Digitized by 


Google 



Franz Neruda 


61 


det og spiller med fordoblet Liv, og naar Spillet er til Ende og den 
sædvanlige Aftensmad, en Dram og en Bid Brød. kommer paa 
Bordet, saa udfolder Neruda ved Cigaren hele sin Elskværdighed 
og straalende Lune. Han har været en god Iagttager og er en 
udmærket Fortæller, med megen Sans for det pudsige, og utallige 
er de Smaatræk fra hans Ungdoms Rejseliv, han i saadan en sil- 
dig Nattetime han kaste ud over Selskabet, indtil han gaar hjem, 
for tidlig næste Morgen at gaa løs paa ny med Prøver og andet 
Musikarbejde. 

Det høje Standpunkt, Københavns Musikpublikum er naaet 
frem til i Retning af at forstaa og vurdere Kammermusikken, den 
polyfone Musiks fineste Blomst, er Nerudas Fortjeneste, og hans Ar- 
bejde derfor vil altid sikkre ham en ærefuld Plads i vor Aands- 
kulturs Historie. 

Hother Ploug 



Digitized by L^ooQle 




DE NYE STRAALER 


B pdagelsen af de Straaler, som skal omtales i denne 
Afhandling, har fremkaldt en saadan Masse Under- 
søgelser og deraf følgende Tidsskrift-Afhandlinger, 
at der næppe gaar nogen Uge hen, i hvilken dens 
Antal ikke forøges; Produktionen er ikke mindre 
omfangsrig, end da Røntgen -Straalerne, som er 
beslægtede med disse nye Straaler, saa* Dagens Lys. Ikke alt, der 
offentliggøres, har samme Værdi, og mange Resultater er mod- 
stridende; man giver sig ikke den fornødne Tid; Frygten for, at 
en anden kommer En i Forkøbet, fremkalder denne altfor nervøse 
Virksomhed. At rede de mange Resultater ud fra hverandre, 
er ikke saa lige en Sag, saa længe man befinder sig midt i den 
rastløse Virksomhed. 

Det er en Menneskealder, siden Hittorf opdagede Katode- 
straalerne. Et Glasrør eller en Glasbeholder, hyppig pæreformet, 
var udpumpet for Luft i en saa stærk Grad, at den tilbageværende 
Luft kun udgjorde omkring en Milliontedel af, hvad der oprindelig 
var deri; paa to Steder gik der gennem Glasmassen Platintraade, 
som var indsmeltede deri, af hvilke den ene sad i den pærefor- 
mede Beholders ene Ende og endte inde i Beholderen med en 
tværstillet, rund Aluminiumplade, medens den andens Plads, som 
det viste sig, var ligegyldig for de Fænomener, her skal omtales. 
Førtes der da positiv Elektricitet af høj Spænding (fra en Induktor) 
til denne sidste, medens den negative Elektricitet førtes til den første 
Platintraad, den med Aluminiumpladen, og som derfor faar Navn 
af Katode, saa viste det sig, at Rummet inde i Glasset ikke — 


Digitized by ^.ooQle 


De nye Straaler 


63 


som ved svagere Lufltfortyndinger — lyste over en større eller 
mindre Del: saadant var Tilfælde i de Geisslerske Rør, med 
hvilke Plucker i Bonn først begyndte Undersøgelserne, hvad der 
kun muliggjordes derved, at i Bonn boede den dygtige Glasblæser 
Geissler, som konstruerede den første Kviksølv-Lufltpumpe, der 
i en ganske anden Grad kunde udpumpe Luften af en Beholder, 
end det hidtil kunde ske; Lysfænomenerne i de Geisslerske Rør 
er noget af det smukkeste, der tænkes kan, men tillige noget af 
det mest uopklarede. Det fandtes nu af Hittorf i hans Rør, at 
den Glasvæg, der var lige over for Aluminiumpladen, altsaa i Be- 
holderens modsatte Ende, lyste, fluorescerede. Forklaringen var 
den. at der ud fra Aluminiumpladen, Katoden, udgaar Straaler, de 
saakaldte Katodestraaler, tværs paa denne, og naar de træffer 
Glasset, bringer dette til at lyse, ligesom de saakaldte fluorescerende 
Stoffer faar Evnen til at lyse derved, at de bestraales, en Evne, 
som. hvis den fortsættes ud over Bestraalingstiden, kaldes Fosfores- 
cenz (forforescerende Stoffer lyse i Mørke!); denne Udstraalings- 
evne taber sig dog efterhaanden, men genvindes ved fornyet Be- 
stra&ling. 

Det er navnlig Englænderen Crookes, der ved sine Under- 
søgelser. som først begyndte en halv Snes Aar efter Straalernes 
Opdagelse, har bragt vigtige Ting for Dagen vedrørende det Hit- 
torfske Fænomen. For det første bryder Katodestraaleme sig, som 
nævnt, slet ikke om, hvor den Platintraad sidder, til hvilken den 
positive Elektricitet føres, den saakaldte Anode. Dernæst: at Katode- 
straa lerne straaler vinkelret ud fra Katodefladen, viste han ved at 
erstatte Aluminiumpladen med en lille Aluminium sk aal, idet 
Straalerne da koncentreredes hen til Centrum for den Kugle, af 
hvilken Skaalen udgør en lille Del. Det bedste Bevis for, at man 
virkelig har med Straaler at gøre, leveredes derved, at naar der 
inde i Røret paa de formentlige Straalers Vej var opstillet f. Eks. 
et Metalkors, saa dannedes der en Skygge af dette henne paa den 
fluorescerende Glasvæg, og dette kan kun forklares ved, at der er 
Straaler til Stede inde i Røret, som standses af Metalkorset, medens 
Straaler, som gaar uden om Korset, rammer Glasvæggen og bringer 
de Steder, som rammes, til at lyse. 

Crookes fandt endvidere, at disse Straaler fremkaldte Opvarm- 
ninger, og at de udøvede mekaniske Tryk paa de Legemer, som de 
mødte paa deres Vej: blev Vingerne af et lille, let drejeligt Metal- 
hjul, som var anbragt inde i Glasbeholderen, truffen af Katode- 


Digitized by L^ooQle 



64 


De nye Straaler 


straalerne, saa kom Hjulet i Omdrejning, som om der var en regel- 
mæssig Vind, der blæste imod det. 

Endelig fandtes den Mærkelighed, at Katodestraalerne kunde 
afbøjes fra deres ellers retlinede Gang ved ydre magnetiske og 
elektriske Indvirkninger. Holder man en Magnet hen til Røret 
eller Beholderen, saa flytter det fluorescerende Sted paa Glas- 
væggen sig, og fører man Magneten rundt til forskellige Steder, 
saa flytter det lysende Sted sig med. Dette kan kun forklares der- 
ved, at Katodestraalerne er bleven af bøjede ved Magnetens Ind- 
virkning, og Afbøjningens Retning beror paa, hvor Magneten er. 
Ørsted havde jo opdaget, at en elektrisk Strøm kunde bringe en 
Magnetnaal til at vige ud til Siden, og da al Virkning i Naturen er 
gensidig, kunde omvendt en Magnet bringe en elektrisk Strøm, 
naar Traadledningen, der fører denne, er let bevægelig, til at be- 
væge sig. Lovene for disse Virkninger var bekendte, og det fandtes 
nu, at Katodeslraalemes Afbøjning var saaledes, som den maatte 
, være, hvis der gik en Strøm af negativ Elektricitet ud fra Katode- 
pladen fremefter igennem Glasbeholderen. — En Afbøjning af 
Straalerne kunde ogsaa fremkomme derved, at der i Glasbehol- 
derens Nærhed holdtes Metalplader, som var elektriske. 

De her beskrevne Fænomener førte da Crookes til den Antagelse, 
at man i Katodestraalerne havde med Materien at gøre i en fjerde 
Tilstandsform som „straalende Materie* (hidtil kendtes kun den faste, 
flydende og luftformige) ; langt senere har Englænderen J.J. Thomson 
hævdet, at det er en Bevægelse af materielle Smaadele, Elektroner 
eller Korpuskier, ladede med negativ Elektricitet, som her finder 
Sted, medens Lysstraalers Forplantning jo ikke er knyttet til saadanne 
Stofbevægelser. Navnlig vilde jo de Tryk, som Katodestraalerne 
udøver, og som ovenfor er nævnte, forklares meget let herved. 
Men den Crookes’ske Tanke om en særlig Tilstand af Materien 
vandt i lang Tid ikke Indgang, indtil den som sagt i de seneste 
Aar har vundet en høj Grad af Støtte. Fluorescensen skulde frem- 
komme ved det stadige Bombardement paa Glasvæggen af disse 
Smaadele. hvorved de trufne Dele kom i saadanne hurtige Sitrin- 
ger, at de udsender Fluorescenslyset. Holdes der paa Glasbehol- 
derens ene Side en positiv elektrisk Metalplade og paa den anden 
Side en Metalplade med en Ladning af negativ Elektricitet, saa 
maa der jo, hvis Crookes’s Teori er rigtig, finde en Afbøjning Sted 
til Siden, som den, der var paavist ved Eksperimenterne, idet ens- 
artede Elektriciteter jo frastøder hinanden og uensartede tiltrækker 


Digitized by L^ooQle 



De nye Straaler 


65 


hinanden; de negative elektriske Smaadéle maatte paa deres 
Vej frem igennem Røret bøjes over ad den positive Plade til, 
dels paa Grund af Tiltrækningen fra denne og dels paa Grund 
af Frastødningen fra den negative Plade. Afbøjningens Størrelse 
beror aabenbart paa disse Smaadeles Hastighed, thi jo større 
denne er, desto mindre Indflydelse faar den elektriske Virkning 
udefra; endvidere beror Afbøjningen paa den enkelte Smaadels 
elektriske Ladning i Forhold til dens Masse; denne Masse er jo 
noget, der ligesom maa slæbes paa, naar Elektriciteten i Sm aa- 
delen drages til Siden, og jo større denne Elektricitetsmængde er i 
Forhold til Stofmassen i Smaadelen, desto større bliver Katode- 
straalernes Afbøjning til Siden. Forklaringen af Magneters Indfly- 
delse paa Katodestraalemes Retning er jo ligefrem efter det oven- 
for sagte. 

I og for sig lader altsaa alle Katodestraalemes Egenskaber sig 
forklare ved den Crookes’ske Teori, men man kan naa videre 
endnu, naar man forfølger Sagen kvantitativt, altsaa naar man 
giver sig til at maale Afbøjningernes Størrelse ved Indvirkning af 
magnetiske og elektriske Kræfter af bekendt Størrelse. Ved saa- 
danpe Undersøgelser har man da faaet at vide, at de antagne 
Smaadele i Katodestraalerne bevæger sig med en uhyre Hastighed, 
som dog er noget forskellig og desto større, jo mere udpumpet 
Glasbeholderen er for Luft, og at denne Hastighed kan naa op til 
‘.»af Lysets Hastighed, hvilken jo er ikke mindre end 40,000 Mil 
pr. Sekund. Endvidere fører Teorien til, at hvert Gram af disse 
Smaadele maa indeholde en elektrisk Ladning af 187 Millioner 
Coulomb, hvilket er den Enhed, i hvilken man angiver Elektricitets- 
mængder. — Vi hidsætter blot disse Resultater her og vender senere 
tilbage til dem. 

De Crookes'ske Fænomener, hvor smukke og interessante de 
end var, betragtedes dog længe nærmest som Kuriositeter, indtil 
de fik en ny og forøget Interesse ved Røntgens Opdagelser i 
1896. Røntgen fandt, at der fra de Steder af Glasvæggen, som 
ramtes af Katodestraalerne og derved bragtes til at fluorescere, gik 
nye Straaler ud i Luften, der gav sig til Kende derved, at de bragte 
fluorescerende Stoffer i Nærheden til at lyse (særlig en Skærm, be- 
strøget med Baryumplatincyanur), og derved at de paavirkede foto- 
grafiske Plader. Disse Straaler paavirker ikke Øjet (de ere »usyn- 
lige"), de trænger igennem uigennemsigtige Stoffer, om de end altid 
svækkes noget derved; Gennemtrængeligheden er desto større, jo 

TiWkama 1804 & 


Digitized by LjOOQle 



66 


De nye Straaler 


lettere Stoffet er; de trænger omtrent lige saalet igennem Træ, som 
Lyset trænger igennem Glas, medens Metallet Bly næsten helt er 
uigennemtrængeligt for Straaleme. Straalerne trænger lettere igen- 
nem de bløde Dele i Legemet end igennem Knoglerne, hvilket For- 
hold jo har faaet stor .Betydning i Medicinen og Kirurgien. 

Intet Under, at Opdagelsen af Straaler med saa mærkelige 
Egenskaber vakte den største Opmærksomhed overalt, og de ind- 
bragte jo Røntgen Nobelpræmien for 2 Aar siden. For nylig er 
Nobelpræmien atter uddelt til Straale-Opdagere, de Straaler, som 
vi nu straks skal til at dvæle ved. Før vi imidlertid forlader 
Røntgenstraalerne, maa det endnu nævnes, at de, naar de falder 
paa et Legeme, der er ladet med Elektricitet, udlader dette, d. v. s. 
bringer Elektriciteten paa det til at gaa bort i Løbet af en 'Brøkdel 
af et Minut. Dette Tab hidrører fra, at Luften, der gennemtrænges 
af Straalerne, mister sin Isolationsevne og tværtimod bliver ledende, 
hvorved Elektriciteten paa Legemet føres bort af Luften og taber 
sig i Jorden. At dette er Aarsagen, kan ogsaa paavises derved, 
at naar man f. Eks. ved Hjælp af en Blæsebælg puster Luft, der 
har været udsat for Røntgenstraaler inde i en Blykasse, hen imod 
et elektrisk ladet Legeme, saa taber dette Ladningen. 

Røntgenstraalerne angriber Vævene i de Dele af Kroppen, 
som i længere Tid udsættes for Bestraalningen, idet der dannes 
ligesom Brandsaar; en ung Mekaniker her i København har faaet 
den ene Haand næsten helt ødelagt paa den Maade. Det synes, 
som om nogle taaler Bestraalingen langt bedre end andre. 

Det var bedst som Undersøgelserne over Røntgenstraalerne 
var komne i Gang, at de nye Straaler opdagedes. Nieveng- 
lowski opdagede først, at enkelte fluorescerende Stoffer, som efter 
Bestraaling anbragtes i Mørke, udsendte Straaler, der sværtede foto- 
grafiske Plader, som vare indsvøbt i sort, lystæt Papir; disse 
Straaler maatte altsaa have Evnen til at trænge igennem det uigen- 
nemsigtige Papir, saa at der her er noget med Røntgenstraalernes 
Egenskaber beslægtet. Henri Becquerel gjorde den samme Op- 
dagelse for nogle Uranforbindelsers Vedkommende, men med den 
store Forskel, at disse Uranstoffer ikke fordrer nogen forudgaaende 
Belysning for at erhverve Straaleevnen, og de kan ligge maa- 
nedsvis i mørke Rum uden at miste Evnen til at udsende Straaler. 
Hans Opdagelse vakte i Begyndelsen ikke synderlig Opmærksomhed 
og mødtes med en Del Skepsis. De fortsatte Undersøgelser, der 
ogsaa stadfæstedes af andre Forskere, viste dog, at baade selve 


Digitized by 


Google 



De nye Straaler 


67 


Metallet Uran og Forbindelser deraf, som vindes af forskellige Mine- 
raler, af hvilke navnlig Begblende er det vigtigste, udsender Straaler 
med Røntgenstraalernes Egenskaber : de gennemtrænger uigennem- 
sigtige Stoffer, delvis ogsaa Metal; de frembringer Fluorescens, de 
virker paa fotografiske Plader, de gør Luften, som de gennem- 
trænger, ledende for Elektricitet. Virkningen paa den fotografiske 
Plade fandtes derved, at en saadan Plade inde i Mørkekammeret 
svøbtes ind i sort Papir i to, tre Lag, og oven paa den saaledes 
indsvøbte Plade strøedes det pulverformige Uranstof; efter længere 
Tids Henliggen „ fremkaldtes ■ Pladen paa sædvanlig Maade i Mørke- 
kammeret. Hvis der imellem Pulveret og Pladen fandtes Metal- 
stykker eller andre Ting, kom der , Skyggebilleder “ deraf frem, 
fordi de i mer eller mindre Grad absorberer Straalerne. Straks 
troede man, at Fænomenet skyldtes dette, at Luften havde for- 
tættet sig paa Pulveret, og at dette gav Anledning til kemiske Pro- 
cesser, men det viste sig at være et Straalefænomen, man havde 
med at gøre. 

Nu fandtes det ved fortsatte Undersøgelser, at ikke alt Uran 
er radioaktivt, der gives ogsaa inaktivt Uran, hvilket det ikke 
var muligt ved nogen som helst Behandling at gøre aktivt. Og det 
fandtes, at der gaves Mineralier saavel med som uden Uran, der 
var mere aktive end rent Uran. Aktiviteten synes saaledes ikke 
at være knyttet til Uranet, men snarere til et andet Stof, som er 
iblandet Uranet og de tilsyneladende aktive Mineralier i meget 
ringe Mængde. Bestræbelserne gik da ud paa at behandle saa- 
danne Mineralier med Syrer osv. saa vidt, at man kunde isolere 
det virkelig radioaktive Stof, skille det ud fra alt det andet i den 
Henseende overflødige. Saadanne Arbejder foretog især Schweitzer- 
Ægteparret Curie, 1 ) som nylig sammen med Becquerel har 
modtaget Nobelpræmien i Stockholm for disse Arbejder. P. Curie 
og hans Hustru Sklodowska Curie naaede paa denne Maade 
til af Begblende at udskille i minimale Mængder to nye, hidtil 
ukendte Grundstoffer, der havde en enorm Radioaktivitet i Sam- 
menligning med det af Becquerel benyttede Uran ; Stofferne kaldtes 
Radium og Polonium, det sidste til Ære for Fru Curie, der er 

l l P. Curie har siden 18% været Professor i Fysik ved École municipale 
de pkj/tiqut tt de ehimi* industrielle* i Paris, og hans Hustru er Dr. phil. ved 
Universitetet i Paris og Lærer ved École normole de Scrree. For nylig har de 
for deres Arbejder faaet Davy-Medaillen, en af de største Belønninger, som 
Royal Society i London uddeler. 


Digitized by LjOOQle 



68 


De nye Straaler 


født i Polen. Senere Undersøgelser har dog vist, at Polonium ikke 
er et nyt Stof, men radioaktivt Wismuth, hvorimod det ved spek- 
t ralanalytiske Undersøgelser er godtgjort, at man i Radium har et 
nyt Grundstof. 

Det koncentrerede, næsten rene Radium lyser vedvarende i 
Mørke som en St. Hans Orm. Det giver almindeligt Kogsalt en 
smuk kornblomstblaa Farve, hvad der tyder paa, at det ene Stof 
Klor, hvoraf Kogsalt bestaar, bliver frigjort. I et Rum, hvori der 
er en større Del Radium, kan man ikke lade Legemer med Elek- 
tricitet. Paa Huden virker Radium -Straaleme ødelæggende lige- 
som Røntgenstraaler, naar Huden i længere Tid udsættes for saa- 
danne. Gaar man med noget Radium — det opbevares i Reglen 
indsmeltet i et lille Glasrør — i Lommen, saa faar man. ligesom 
et Brandsaar paa det underliggende Sted (Becquerel fik det alle- 
rede efter ti Timers Forløb), og Saaret heles meget vanskeligt. 
Curie har for nylig udtalt, at 1 Kilogram rent Radium, en Mængde, 
som det dog ved de sidste 3 Aars samlede Produktion ikke er 
lykkedes at naa op til, vilde være livsfarligt. Det ikke helt rene 
Radium, som for Tiden fremstilles i Frankrig under Curies Tilsyn, 
koster 100 Dollars Grammet; rent Radium kommer paa en halv 
Snes Tusinde Kroner Grammet. — G i es el i Braunschweig har 
bl. a. fremstillet et meget kraftigt Baryumradiumklorid. 

Debierne har af Begblende foruden Radium og Polonium 
vundet et nyt Stof, der er radioaktivt ; det bestaar for største Delen 
af Thorium, men indeholder maaske endnu et nyt Grundstof, som 
han kalder Aktinium. Radioaktiviteten af Thoriumilte forøges 
med Lagets Tykkelse, og dette Stof synes saaledes at være gen- 
nemtrængeligt for de Straaler, som det selv udsender. At man i 
Aktinium skulde have et helt nyt Stof, er dog tvivlsomt, i hvert 
Fald har det ikke været muligt at paavise det ved den ellers saa 
paalidelige spektralanaly tiske Undersøgelse. 

Ogsaa radioaktivt Bly er det lykkedes at fremskaffe saavel som 
andre radioaktive Stoffer, men hele dette Arbejde ligger endnu i 
et saadant Kaos, at der for Tiden ikke kan siges noget paalideligt 
derom. 

Hr. og Fru Curie har endvidere vist, at Stoffer, der udsættes 
for Becquerelstraaler af de her beskrevne Arter, derved kommer til 
selv at udsende saadanne; dette gjorde Zink, Aluminium, Messing 
Bly, Wismuth osv. Man maa for at paavise dette benytte de stær- 
kest radioaktive Stoffer, man har; den fremkaldte, inducerede 


Digitized by 


Google 



De nye Straaler 


69 


Radioaktivitet er dog en Tusind Gange svagere straks, og den 
taber sig hurtig i Løbet af nogle Timer. Den paa denne Maade 
erhvervede Straalingsevne undersøgtes navnlig ved den Ledningsevne, 
den meddelte Luften. Om en Aflejring af Damp eller Støv paa 
den eksponerede Plade fra det aktive Stofs Side var der ikke Tale. 
Man forstaar let, hvorledes den Omstændighed, at Radioaktivitet 
kan opstaa ved denne Induktion, i mange Tilfælde gør det tvivlsomt, 
om man har med oprindelig eller induceret Radioaktivitet at gøre. 

Et af de interessantesle Forhold ved de her omhandlede Straaler 
er den Indvirkning, som Magnetismen har paa dem, og hvorved 
vi føres tilbage til Eatodestraalernes Natur. Becquerel fandt, at 
hans Uranstraaler kunde deles i to Grupper: den ene, Ø-Straaleroe, 
af bøjes af stærke magnetiske Kræfter, medens den anden Del, a-Straa- 
leroe, ikke paavirkes af Magnetisme; Ø-Straalerne trænger igennem 
Stofferne og virker paa fotografiske Plader, medens de ikke eller 
næsten ikke gør Luften ledende, saa at de ikke bringer den elek- 
triske Ladning i et Elektroskop til at forsvinde; a-Slraaleme der- 
imod absorberes lettere af Stofferne, deriblandt ogsaa af Luften, 
som ved denne Absorption bliver ledende, medens de ikke har 
nogen kendelig Indvirkning paa en fotografisk Plade. 

Curie's Undersøgelser paa det samme Felt viste, at ogsaa 
Radium udsender to Straalearter med de samme Egenskaber; de 
fandt endvidere, at der til de magnetisk af bøjede Ø-Straaler er 
knyttet en Transport af negativ Elektricitet, saa at vi her har en 
overordentlig slaaende Lighed med Katodestraaleme ; a-Straaleme 
minder snarere om Røntgenstraaleme. Professor Warburg i Berlin 
bar paavist Magnetismens Indflydelse paa Straaler fra det Gieselske 
Brombaryumpræparat, hvilken Indflydelse ogsaa fandtes at være saa- 
ledes, som om der var en Bevægelse af negativ Elektricitet i Straaleme. 

Elster, der især er bekendt for de Studier, han sammen med 
Gei tel bar foretaget over Luftens elektriske Forhold, har stadfæstet 
de af.St. Meyer og v. Schweidler, for Radium, det Curie’ske Po- 
lonium som ogsaa for det Gieselske Præparat paaviste Fænomener, 
nemlig at Straaler derfra paavirkes af Magnetismen, ikke naar de 
gaar parallelt med de magnetiske Kraftlinier, men naar de krydser 
Kraftlinieme, idet de da bliver viklede om dem som Skruelinier. For 
øvrigt er i Polonium-Straaleme de ovenfor nævnte o-Straaler i be- 
tydelig Overvægt. Dorn lader Radiumstraalerne gaa tværs paa 
Kraftlinieme igennem et elektrisk Felt, bestaaende af Rummet imel- 
lem to Plader, der er ladede med modsatte Elektriciteter, og der 


Digitized by L^ooQle 



70 


De nye Straaler 


fandtes en Afbøjning til Siden, saaledes som den vilde passe for 
Smaadele, der var ladede med negativ Elektricitet. 

Hører disse Straaler end til de „usynlige", saa kan de dog, 
i alt Fald tildels, forvandles til synlige; Direktør Adam Poulsen 
har saaledes ved et Besøg hos Giesel faaet lagt et Radiumpræ- 
parat, indsvøbt i lystæt Papir, tæt ind til Tindingen, og fik der- 
ved en Fornemmelse, som om hele Øjet var fyldt med Lys. Hi ro- 
sted t beretter noget lignende; muligvis opstaar Lyset ved Fos- 
forescenz af det saakaldte „Glaslegeme" i Øjet, og Virkningen taber 
sig ret hurtig. 

Ved at undersøge radioaktive Thoriumforbindelser kom Ru- 
therford til det Resultat, at der foruden Straaleme, som forøger 
Luftens Ledningsevne, udsendes en Substans, der selv er radioaktiv, 
og som kan trænge igennem Papir og endog visse tynde Metalblade. 
Medens denne Substans selv sandsynligvis er uelektrisk, bliver den 
Luft, som optager Substansen, ledende for Elektricitet, og alle 
Stoffer, som Substansen virker paa, bedækkes med et radioaktivt 
Lag; navnlig naar saadanne Stoffer er negativ elektriske, sker 
der paa dem en Opsamling af radioaktive Partikler. Den afgivne 
Substans er som sagt sandsynligvis uelektrisk, naar den forlader 
det radioaktive Stof, men i Luften bliver den efterhaanden positiv 
elektrisk. Nogen Vægtforøgelse hos de Legemer, der optager den 
udskilte Substans, har vel ikke kunnet iagttages, lige saa lidt som 
en Vægtformindskelse hos det radioaktive Stof, som har afgivet 
Substansen (Heydweiler tror dog, at saadant er lykkedes ham), 
men naar man tager i Betragtning, at efter Curie's Beregninger 
den Mængde, der mistes fra 1 □ cm. af deres Radiumsalt, kun vil 
beløbe sig til 1 Milligram i Løbet af en Milliard Aar, er der intet 
forbavsende heri. Gløder man det radioaktive Stof, taber denne 
Stofafgivelse sig forbigaaende, hvorimod den egentlige Straaleevne 
ikke paavirkes deraf. 

Crookes har vist, at Partiklerne i den her udskilte Substans 
hemmes i deres Udbredelse af den omgivende Luft paa samme 
Maade, som materielle Dele faktisk gør det. I to smaa Fordyb- 
ninger i en Glasplade lagde han lidt af et radioaktivt Stof, og ned 
over det ene satte han et lille Blyrør, ca. 1 Tomme vidt og 1 
Tomme højt, hvorved dette Stykke af Glaspladen altsaa blev Bund 
i Røret. Hen over Bly røret lagdes en lysfølsom Plade med Hinden 
nedad, saa at en lille Del af denne Plade dannede Laag over Bly- 
røret, medens den største Del ragede ud over den øvrige Glasplade 


Digitized by L^ooQle 



De njre Straaler 


71 


og da ogsaa over det Sted, hvor den anden lille Fordybning med 
Straalestoffet var. Efter 2 Døgns Forløb fremkaldtes Pladen, og 
det viste sig da, at den var sværtet stærkt paa det Sted, der havde 
lukket over Blyrøret, men kun meget svagt paa den øvrige Del. 
Det gøres herved sandsynligt, at de udskilte Partikler har bredt 
sig ud i Luften, ligesom et lugtende Stof breder sig, thi inde i 
Blyrøret er de holdt sammen af dette; der kan da ikke være 
Tale om en Udsendelse af Straaler i retlinede Baner. Ruther- 
ford kalder denne Stofafgivelse for Emanation. Ikke alene den 
tilstedeværende Luft, men ogsaa alle andre Stoffer, som kommer i 
Berøring med den udskilte Substans, bliver midlertidig radioaktive. 

Spørgsmaalet om, hvorvidt den Substans, der emaneres af for- 
skellige radioaktive Stoffer, er ens eller retter sig efter disse Stoffers 
Natur, har ikke kunnet afgøres ved kemiske eller spektralanslytiske 
Undersøgelser. 

Vi spørger nu : hvad er det for besynderlige, gaadefulde Fæno- 
mener, vi her har at gøre med? Hvor er den Energikilde, som kan 
vedligeholde Udstraaling m. m., uden at der tilsyneladende sker 
nogen Svækkelse. Det synes, som om man her har med Fæno- 
mener at gøre, der strider imod, hvad der ellers er gældende Na- 
turlov. Becquerel og Curie har beregnet, at 1 Gram af det 
stærkest virkende Radium udstraaler saa megen Energi i Løbet af 
1 Aar, som er nødvendig til at gøre 6 S Vand 1 Grad varme. 
Den berømte engelske Fysiker Lord Kelvin (Sir William Thom- 
son) har jo endogsaa antydet, at det er Trolderi, skønt det na- 
turligvis kun er tilsyneladende, d. v. s. foreløbig, indtil man evner 
at trænge til Bunds i Sagen. At vi her er inde paa Fænomener, 
der kan føre til en Opklaring af Tingenes inderste Væsen og af 
den saakaldte Æter, synes naturligt. 

Vi tænker os jo Verdensaltet opfyldt af et uendelig fint Stof, 
Æteren, uden Vægt og med særegne elastiske Egenskaber, og at 
denne Æter ikke alene fylder det tomme Verdensrum, men ogsaa 
gennemtrænger Stofferne, de materielle Legemer. Lyset er en 
Bølgebevægelse i denne Æter; et lysende Legeme er et, der for- 
maar at sætte Æteren i hurtige Svingninger, som en Klokke, der 
er anslaaet, ved sine Svingninger frembringer Lydbølger i Luften 
eller andre Stoffer. Et materielt Legeme tænkes opbygget af 
Molekyler, idet en Molekyle er den mindste Del af et Stof, der 
kan bestaa for sig: Jern er opført af Jernmolekyler, Vand af Vand- 
molekyler osv. Molekylerne danner den tænkte Grænse for Finde- 


Digitized by UjOOQle 



72 


De nye Straaler 


lingen af et Legeme, men de kan ikke ses under Mikroskop eller 
paa anden Maade sanses; dog man har jo saa smaa Bakterier, at 
de ikke engang kan opdages i Mikroskop. Alligevel kan man 
paa Grundlag af Forhold, vi ikke her kan komme ind paa, saa 
nogenlunde udregne Mængden af Molekyler i et vist Rumfang; 
saaledes indeholder 1 Kubikcentimer af enhver Luftart ved 0° C. 
og normalt Lufttryk et halvt Hundrede Trillioner Molekyler. — 
Teorien siger nu videre, at et Molekyle er sammensat af Atomer, 
der dog ikke kan tænkes skilte fra hverandre ad mekanisk Vej, 
men kun ad kemisk Vej. Et Svovlmolekyle bestaar af 2 Svovl- 
atomer; et Vandmolekyle af 3 Atomer, nemlig 2 Brint- og 1 
Iltatom ; et Kogsaltmolekyle af 2 Atomer, nemlig 1 Klor- og 1 Na- 
triumatom; et Svovlsyremolekyle af 7 Atomer, nemlig 1 Svovl-, 
4 Ilt- og 2 Brintatomer; Stivelsemolekyler har 21 Atomer, nem- 
lig 6 Kulstof-, 5 Ilt- og 10 Brintatomer. Naar f. Eks. Vand spaltes 
i sine to luftformige Bestanddele, Brint og Ilt, saa spaltes hvert af 
dets Molekyler i Atomer, og Atomer forener sig med Atomer til 
nye Molekyler, saaledes at den udviklede Ilts Molekyler hvert inde- 
holder 2 Iltatomer, den udviklede Brints Molekyler hvert 2 Brint- 
atomer. 

Alle Stoffer er enten Grundstoffer, d. e. Stoffer, som man 
ikke har kunnet dele i forskelligartede Bestanddele, eller sammen- 
satte Stoffer, sammensatte af nogle Grundstoffer. Man kender 
omkring 80 Grundstoffer, men til alle Tider og fremdeles spøger 
den Tanke hos Kemikerne at naa ind til det Ur stof, hvoraf alle 
Grundstoffer skulde bestaa, og hvis Eksistens gøres sandsynlig ved 
flere Omstændigheder, som her maa forbigaaes. At man ved Stu- 
dierne over de Straalefænomener, som er omtalte i det foregaa- 
ende, er kommen et godt Stykke frem paa denne Vej, kan næppe 
benægtes. 

Vi nævnte Æteren! Dette hypotetisk antagne Medium har 
altid vakt en vis Skepsis; man har betragtet det som et Nødanker, 
man greb til for at faa en Forestilling om det, man ikke paa an- 
den Maade kunde forklare, og fordret liaandgribelige Beviser for 
Æterens Eksistens. Samtidig har man dog ikke følt særlig Trang 
til at fordre Forklaring paa ganske simple dagligdags Fænomener. 
At saaledes Ting, man tager i Haanden og slipper, falder ned 
imod Jorden, betragter man som noget én Gang givet, og dog 
skulde man tro, at der her paatrængte sig det Spørgsmaal: hvor- 
for? At Jorden tiltrækker Tingen, er jo ingen Forklaring, men kun 


Digitized by L^ooQle 



De nye Straaler 


73 


et Udtryk for, hvad der faktisk gaar for sig. Man véd i Virkelig* 
beden ikke mere nu om A arsagen til Faldet, end man har vidst i 
umindelige Tider. I Virkeligheden frembyder de materielle Lege- 
mers Forhold nok saa store Gaader som Æteren, kun kan man 
ikke tage og føle paa Æteren, saaledes som man kan føle paa 

Tingene. Der var ogsaa Tider, da man ikke an saa Luften for at 

være en materiel Ting saaledes som Vædsker og faste Stoffer. Men 
saa lærte man at udpumpe en Beholder for Luft, ligesom man 

kan tømme et Glas for Vædske. Spørgsmaalet er da blot, om den 

lufttomme Beholder er tømt for alt. Lyset kan forplante sig igen- 
nem det lufttomme Rum, Lyden ganske vist ikke, men det kan jo 
ligge i, at Materiens Struktur er saadan, at Virkningen er forskellig 
over for Lyd og Lys. At Lyd og Lys er meget nøje beslægtede 
Fænomener, er godtgjort ved saa paalidelige Forsøg, at der ingen 
Tvivl kan være derom. Som vi kan flytte en Svamp igennem 
Vandet, kan vi maaske flytte Legemerne igennem Materiens fine 
Dele; vi kan da simpelthen ikke samle „Æteren" sammen i store 
Mængder og veje den eller paa anden Maade undersøge den, fordi 
den gaar glat igennem det, vi skulde samle den med. „Ethvert Kar 
er over for Æteren et Danaidernes Kar". Kun antydningsvis kan 
vi her komme ind paa, hvad de nye Straaler har lært os om 
disse Forhold. 

Naar der i det foregaaende har været Tale om Luftens Led- 
ningsevne for Elektricitet, saa ligger det nær at spørge, om vi i 
V ædskens Ledingsevne har Forhold, der er analoge hermed. 

Svante Arrhenius i Stockholm har især beskæftiget sig 
med de Forhold, der er til Stede ved Elektrolysen, d. e. sammen- 
satte Vædskers Dekomposition under Gennemgang af den elektriske 
Strøm, og han har samtidig med at Becquerel og Curie fik 
Nobelpræmien i Fysik faaet Nobelpræmien i Kemi for sine Arbej- 
der og Teorier paa dette Omraade, Teorier, der er accepterede af 
de fleste Fysikere og Kemikere. Han bygger paa følgende: naar 
et Salt eller en Syre opløses i Vand, vil en Del af eller alle dets 
Molekylær spaltes i to Dele, de saakaldte Ioner („Vandrerne"), og 
medens det udelte Molekyle er neutralt, saa har den ene Ion, 
hvori den er delt, en positiv, den anden en negativ Ladning 
af Elektricitet; har man saaledes en Opløsning af Klorbrinte 
(Saltsyre), hvis Molekyler bestaar af 1 Klor (C/)- og 1 Brintatom 
(H). saa er Cl ladet med H med + Elektricitet; naar Svovl- 
syre opløses i Vand, bliver den ene Ion 1 Svovl- (S) og de 4 Ilt- 


Digitized by LjOOQle 



74 


De nye Straaler 


atomer (Ch), den anden Ion de to Brintatomer (Hi), og deraf har 
SOt Hi + Elektricitet. Denne Spaltning af Molekylerne i 
Ioner kaldes Dissociation. Naar man nu leder en elektrisk 
Strøm igennem en saadan Opløsning, d. v. s. naar man nedsætter 
to Metalplader i Vædsken og fører + Elektricitet til den ene, 
Elektr. til den anden, saa foregaar der en Bevægelse af de i Væd- 
sken værende Ioner, idet de positive Ioner bortstødes fra den posi- 
tive Metalplade og tiltrækkes af den negative Metalplade, og om- 
vendt for de negative Ioners Vedkommende. Ved en positiv Ions 
Berøring med Metalpladen tager den noget af dennes negative 
Elektricitet og samtidig udskilles den af Opløsningen; paa lignende 
Maade gaar det ved den anden Metalplade, og hvad Metalpladerne 
saaledes taber i Elektricitet, faar de ved Tilstrømning fra Elektri- 
citetskilden, d. e. den elektriske Strøm er i Gang. Den Mængde 
Stof, f.'Eks. Brint, der udskilles, beror paa Strømstyrken og paa 
den Tid, i hvilken Ledningen er sluttet, d. v. s. den beror paa 
Elektricitetsmængden, hvilken maales i Coulomb og paa den alene, 
ikke paa af hvilket Stof Brintionen udskilles, ikke paa hvor tæt Me- 
talpladerne er ved hinanden osv. Forsøg viser saaledes, at en 
Elektricitetmængde paa 1 Coulomb udskiller 0,0104 Milligram Brint 
eller 0,0000104 Gram Brint, hvoraf følger, at alle Ioner, som fin- 
des i 1 Gram Brint har elektriske Ladninger, der tilsammen ud- 
gør 96500 Coulomb. Da nu 1 Gram Brint indeholder godt V* 
Kvatrillion Atomer, faar hvert af disse en elektrisk Ladning af 

ca - 100000 OOOfibO 000 000 000 Gou ^ omb - - Et Kloratom, der vejer 
3572 Gange saa meget som 1 Brintatom, har en lige saa stor ne- 
gativ Ladning af Elektricitet. — Metal-Ionerne i en Saltopløsning 
er positivt elektriske ligesom Brint-Ionerne i en Syre-Opløsning. 

I Opløsninger af den nævte Art svømmer saa at sige positivt 
og negativt ladede Ioner om mellem hverandre, og de kan føres 
til den ene eller anden Side ved Hjælp af et elektrisk Felt. Den 
elektriske Strøm i Vædsken er knyttet til en Bevægelse af Stof- 
mængder. 

Det Spørgsmaal, som nu ganske naturligt opstaar, naar vi i Ka- 
todestraalerne har med bevægede negativt elektriske Dele at gøre, og 
naar saadanne Bevægelser ogsaa viser sig at være knyttede til Bec- 
querel-Straalerne, som de vel bør kaldes efter deres første Op- 
dager, er dette: har vi ogsaa i Luften at gøre med saadanne Ioner 
som i Vædsker? J. J. Thomson paaviste eksperimentelt, at den 


Digitized by L^ooQle 



De nye Straaler 


75 


Ledingsevne for Elektricitet, som Røntgenstraaleme meddeler Luften, 
beror paa Tilstedeværelsen af smaa Partikler, og at disse Partikler 
bar elektriske Ladninger. Disse Partikler er tillige taagedannende. 
Naar Luften i en lukket Glasbeholder er mættet med Vanddamp, 
og man f. Eks. ved at fortynde Luften fremkalder en Afkøling, 
bliver Luften taaget, idet der om hver enkelt lille Støvpartikel 
danner en lille mikroskopisk Vandkugle med Støvpartiklen som 
Kerne, og disse Vandkugler falder langsomt ned; man har lige- 
frem talt Antallet af Støvpartikler ved at tælle Antallet af fine 
Vandkugler, som dannes paa denne Maade. Hvis man fortsætter 
dette, til Luften er bleven støvfri, eller hvis man har suget 
Luften ud først en Del Gange og atter ladet den strømme ind 
igen. passerende et Filter af Bomuld, som holder Støvpartikleme 
tilbage, er det umuligt paa den nævnte Maade at faa en Taage- 
dannelse i det indre frem uden videre. Her viser sig nu den Mær- 
kelighed, at naar man udsætter denne støvfrie Luft for Bestraaling 
med Røntgenstraaler, saa genvinder den sin Evne til at danne 
Taage, og dog er der ingen Støvpartikler kommen ind. Evnen til 
Taagedannelse hænger sammen med den Ledningsevne, som Be- 
straalingen giver Luften. Gentages Afkølingen et Par Gange, hol- 
der Taagedannelsen op, og samtidig taber Luften sin Ledningsevne. 
Hvad er det nu, som danner Taagekerner? Smaa elektrisk ladede 
Partikler ! Man siger, at Luften er bleven ioniseret, indeholder 
adskilte positivtog negativt elektriske Ioner, og J. J. Thomson har 
i Forening med Townsend endog bestemt Størrelsen af disse 
Ladninger og fundet dem saa lidet forskellige fra de Ladninger, 
som Ioner i Vædsker har, at vi, naar Hensyn tages til Forsøgenes 
Vanskelighed, kan slutte, at de er ganske ens. Ionerne i Luftarter er 
imidlertid ikke identiske med de kemiske Atomer, thi ogsaa de Luft- 
arter som er Grundstoffer (Brint, Ilt, Kvælstof osv.), kan indeholde 
positive og negative Ioner, der er ganske forskellige fra hinanden. 

Hvad nu Katodestraaleme angaar, saa fandt J. J. Thomson, 
hvad der alt ovenfor (S. 65) en passant blev nævnt, at den elektriske 
Ladning, som indeholdes i 1 Gram af de Dele, som dér flytte sig, er 187 
Millioner Coulomb; man udleder deraf, at hver saadan lille Stofdel ud- 
gør en saadan Brøkdel af el Brintatoms Masse, som 96500 (jfr. S. 74) 
udgør af 187 Millioner; det bliver ca. 1900; Elektronen eller Kor- 
p usk len i Katodestraaleme er altsaa omtrent Vmo af et Brintatom, 
og disse Bærere eller Transportører af Elektricitet har altid samme 
Størrelse, hvilke Luftarter det end drejer sig om. Det ligger da 


Digitized by L^ooQle 



76 


De nye Straaler 


nær at antage, at de ogsaa er af samme Art, d. v. s. at vi her er 
naaet til Urstofatomerne, og det er saa meget mindre unaturligt, som vi 
maa erindre, at vi jo kun kan beskæftige os med kemiske For- 
hold ved Temperaturer, der ligger under de ca. halvijerde Tusinde 
Grader, som kan naas i den elektriske Ovn, men intet véd om 
Forholdene ved højere Temperaturer. I Fjor blev Nobelpræmien 
tildelt Hollænderne Lorentz og Zeemann og det for Opdagelser, 
der ogsaa vedrører Elektronerne. Zeemann fandt nemlig, at de 
Spektrallinier, som lysende Luftarter frembringer, paavirk es af 
magnetiske Kræfter, hvilket efter den af Lorentz fremsatte Teori 
skulde hidrøre fra, at Spektrallinierne frembragtes ved en Bevægelse 
af Elektronerne, og det viste sig, at alle Grundstoffers Elektroner 
var ens og identiske med Elektronerne i Katodestraalerne. — 
Sikkert er det dog ingenlunde, at Elektronerne fører os til Urstoflfet, 
og det gøres ogsaa gældende, at Elektronerne kun er bevægede 
negative Elektricitetsmængder og ikke bevæget Stof. Ja, hvor er 
Grænsen? Fremtiden maa klare de Spørgsmaal, som her opstaar, 
men unægtelig synes det, som om Æteren i Kampen imellem Æteren 
og Materien som dens Modsætning gaar af med Sejren. Er til 
syvende og sidst Materien kun en Slags fortættet Elektricitet, og 
Æteren den ufortættede Elektricitet? 

Her skal nu anføres, hvorledes J. J. Thomson tænker sig For- 
holdene. Et Atom bestaar af en stor Mængde Smaadele, Korpusk- 
ier eller Elektroner, som i det normale Atom udgør et i elektrisk 
Henseende neutralt System. Hvis nu en Korpuskel river sig løs 
fra Atomet, optræder den som en negativ Ion, og Resten bliver 
tilbage ladet med positiv Elektricitet, saa at altsaa et positivt ladet 
Atom er et Atom, der har mistet en Del af sin frie Masse. Naar 
saaledes ved Elektrolysen de positive og negative Ioner udskilles 
som Sønderdelingsprodukter, saa bliver den positive Ion neutrali- 
seret derved, at der gaar en Korpuskel fra den positive Metalplade 
(Elektrode) over til Ionen, og den negative Ion mister en Korpuskel 
til den negative Metalplade. Igennem Korpuskierne bliver Elektriciteten 
ført fra én Ion til en anden. Et Atoms Masse skulde altsaa 
ikke være uforanderlig. Lad os betragte Klorbrinte (Saltsyre) ; 
naar her i Molekylerne HCl, d. e. 1 Atom Brint (W) og et Atom 
Klor (C/), H har en + og Cl en Ladning, saa er //'s Masse, 
fordi den har mistet Korpuskel, mindre end Massen i det frie 
Brintatom eller Massen i det halve Brintmolekyle i/ 2 , og det 
nævnte Kloratom Cl er større end det frie Kloratom eller det 


Digitized by L^ooQle 



De nye Straaler 


77 


halve Klor molekyle CU. Jo mere forskelligt et Atoms Masse er fra det 
Dormale, desto større er den elektriske Ladning, som det kan optage. 

Altsaa: det, at der gaar negative Elektroner bort fra et Atom, 
forringer ikke dettes Størrelse nævneværdig; den tilbageblivende 
positive Ion har samme Størrelse, som hele Atomet før havde. 

Naar nu Lutten ioniseres, saa bestaar dette ikke i, hvis det 
f. Eks. er Brint, at hvert Brintmolekyle spaltes i dets to Atomer, 
et med + og et med -h Elektricitet, eller hvis det er Klorbrinte* 
luft, ikke i at dets Molekyler spaltes i et Kloratom med -i- og et 
Brintatom irød + Elektricitet, thi da maatte en Luftart kunne 
dekomponeres paa lignende Maade som en Vædske, og da vilde 
heller ikke de enkelte Luftarter, som kun har 1 Atom i et Mole- 
kyle, kunne ioniseres, hvad de faktisk kan. Nej: Ioniseringen 
bestaar i Løsrivelsen af Elektroner fra Atomerne, og da 
Elektronerne har eller er negativ Elektricitet, bliver den store 
Atomrest tilbage med positiv Elektricitet som en positiv Ion. 

En saadan Ionisering kan fremkaldes ved den Energi, der er 
i negative Elektroners Stød, og negative Elektroner har vi. jo i 
Katodestraaleme og i Becquerel-Straalerne. Den i det fore- 
gaaende omtalte Emanation, som Rutherford først har paavist, 
og som Curie efter en Del Tvivl har tiltraadt, bestaar maaske af 
de positive Ioner, der er bleven tilbage ved Elektronernes Flugt. 
Den ligeledes omtalte inducerede Aktivitet forklares ogsaa let ved 
Tilstedeværelsen af saadanne Dele. 

Men nu da Kilden til den stadige Udsendelse af Energi? Ja, dette 
Spørgsmaal er endnu gaadefuldt; maaske har Curie’rne Ret, naar de 
mener, den fremkommer ved en udefra til de aktive Stoffers Atomer 
kommende Energi, f. Eks. ved Straaler, der er til Stede i Rummet 
og gennemtrænger alle andre Stoffer, medens de absorberes af de 
Stoffer, der nu viser sig som radioaktive, og hvorved deres Energi 
forvandles til Becquerelstraaler. Dog vil vi ikke her fordybe os i 
de Hypoteser, der er opstillet midt i det eksperimentelle Arbejde. 

Et ganske naturligt Spørgsmaal er dette : gives der ingen posi- 
tive Elektroner? Har man ikke nogen Straaling med bevæget po- 
sitiv Elektricitet analog med Katodestraalingen med negativ Elek- 
tricitet? Her er det saa heldigt, at vi kan svare Jo! Vi har det 
i de af Goldstein opdagede Kanalstraaler. Han tog et Hittorfsk 
Glasrør (S. 62 o. fl.), hvor Katodepladen er anbragt som en Skillevæg 
i Midten paa tværs af Røret, og Anoden, hvortil den højtspændte 
positive Elektricitet føres, sidder i et lille Siderør til den ene Halvdel 


Digitized by LjOOQle 



78 


De nye Straaler 


af dette Rør. Hvis Katodepladen nu helt afspærrede det ene Rum 
ra det andet, vilde Katodestraaleme alene optræde i den Del af 
Røret, hvor Anoden sidder, men Katodepladen var gennemhullet 
med en Mængde smaa Huller, og det viste sig da, at der igennem 
disse Huller gaar noget af Udladningen, at der ogsaa i den anden 
Del af Røret var noget Lys, og at Glasvæggen her fluorescerede. 
Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at disse „Kanalstraaler" 
ikke kan trænge igennem kompakte Stoffer; at de bliver afbøjede 
af en Magnet, men svagere end Katodestraaleme, og paa den 
modsatte Maade, altsaa som om der i dem var en Strøm af 
positiv Elektricitet; endvidere at de, modsat Katodestraaleme, 
blev tiltrukne af en negativ og frastødte af en positiv Plade; at 
et Legeme, de rammer, bliver positiv elektrisk; og at Straalernes 
Forhold er afhængigt af Beskaffenheden af den Luftart, som er i 
Glasset, hvad Katodestraaleme ikke er. Heraf følger da, at vi i 
Katodestraaleme har med positive Ioner at gøre, og at der her er 
en Bevægelse af Stof, hvad der jo, naar alt kommer til alt, rime- 
ligvis ikke er Tale om i Katodestraaleme, efter det i det foregaaende 
udviklede. Naar den Afbøjning, som Magnetismen fremkalder, viser 
sig at være forskellig, ligger dette i, at der jo ogsaa flyver negative 
Elektroner omkring i Rummet, og naar en saadan støder imod en 
positiv Ion i Kanalstraalen, afgiver den sin Ladning til denne, uden 
at den derved, paa Grund af den positive Ions store Masse, for- 
andrer dens Hastighed, men om en Afbøjning af Magneten bliver 
der da ikke mere Tale. Sker dette Sammenstød lidt efter, at den 
positive Ion er kommen ind i det magnetiske Felt, saa beholder 
Straalen den Retningsforandring, den fik i Begyndelsen, men andre 
Ioner kan da længere fremme i Feltet, altsaa efter en større Af- 
bøjning, støde sammen med negative Elektroner, hvorved en yder- 
ligere Afbøjning for deres Vedkommende ophører. I Virkeligheden 
faar man da Afbøjninger af meget forskellig Størrelse, ligefra Nul, 
og størst for den Ion, der slet ikke paa sin Vej i det magnetiske — 
eller elektriske — Felt har optaget nogen Elektron. For Brintlufts 
Vedkommende fandtes Kanalstraalernes Hastighed ved en Spænding 
af 10000 Volt at være kun Vsoo af Lysets Hastighed, og de elek- 
triske Ladningers Størrelse stemmer særdeles godt med, hvad vi 
kender fra Elektrolysen. 

Vi er da naaet til, at der er en ret god Overensstemmelse 
imellem den Maade, paa hvilken en Syre- eller Saltopløsning (en 
Elektrolyt) leder Elektriciteten, og den Maade, paa hvilken Luften 


Digitized by 


Google 



De nye Straaler 


79 


leder den. Kun bestaar som omtalt Luftens Ionisering ikke deri, 
at Molekyler spaltes i Atomer eller Komplekser af saadanne, men 
deri at Atomerne spaltes i en større positiv Hovedbestanddel og 
en negativ Elektron, hvilken optræder, som om den havde en 
Masse, der er lig Vimo af et Brintatoms Masse. 

Ved de nyeste Forsøg af Rutherford viser det sig, at de 
radioaktive Stoffers a-Straaler i Natur og Egenskaber synes at svare 
tO de Goldstein’ske ,Kanalstraaler“ ; de afbøjes svagt af stærke 
magnetiske Kræfter, og Afbøjningen gaar i modsat Retning af 
jj-Straalernes langt stærkere Afbøjning, hvilket tyder paa, at der i 
•fStraaleme er en Bevægelse af positiv Elektricitet 

At der her er et frugtbart Felt for videre Forskninger, er 
formentlig indlysende; der er ved de mange Straaleforsøg, der be- 
gyndte med de skønne, men ubegribelige Lysfænomener i de Geiss- 
lerske Rør, aabnet os Adgang til nye, hemmelighedsfulde Rum i Na- 
turens Verden. Straalefænomenerne fra de radioaktive Stoffer, der 
netop er de Grundstoffer, som har den største Atomvægt, hidrører 
fra en Atomspaltning! Den berømte engelske Kemiker Ramsay 
har nylig vist, at Uran forvandler sig gradvis til Radium, der ud- 
sender Partikler, som han opfangede i et Glasrør ved den lave 
Temperatur, som flydende Luft har, og efter at den saaledes kon- 
centrerede Masse havde været 3 Dage i det aflukkede Rør, viste 
den sig at være bleven til den for faa Aar siden opdagede over- 
ordentlig lette Luftart Helium, der foruden i Solatmosfæren findes 
i enkelte Mineralier. Hvilke Gaader! Et Foredrag, han holdt for 
et Par Maaneder siden, endte han med Sokrates’s Ord: Jeg véd, 
at jeg intet véd! 

H. O. G. Elunger 



Digitized by L^ooQle 



AKADEMIKERNE OG FOLKET 


er er som bekendt i den sidste Tid groet adskillig 
Misfornøjelse og Mistænksomhed op fra begge Sider 
mellem Demokratiet — baade Landeis og Arbejdernes 
— og Hovedstadens akademiske Venstre. Det „Schutz- 
und Trutz" forbund, som for over 20 Aar siden 
stiftedes ved Edv. Brandes* langelandske Folketings- 
mandat og Indtræden i „Morgenbladets" Redaktion, ved Dr. Pingels 
og Herman Triers Samvirken med de københavnske Arbejdere, 
ved „Studentersamfund" og „liberale Vælgerforening" — det har 
nu paa det sidste „givet sig* og løsnet sig ikke saa lidt Ved Valgene 
i Fjor rystede Bønder og Arbejdere saa temmelig Akademikerne af 
sig og besatte Pladserne med deres egne Standsfæller. Christensen- 
Stadil og Anders Nielsen staar ikke netop med samme Nimbus 
for „Intelligensen" herinde som i sin Tid Berg og Busk. Om- 
vendt synes Bønderne ikke længer saa henrykte for de rejsende 
Doktorer og de moderne Forfattere som i Pingels og Schandorphs 
Dage. Den lille Paladsrevolution i „den liberale Vælgerforening" 
og „Det nye Aarhundredes" Start og Modtagelse er andre Tidens 
Tegn, som peger i samme Retning. 

At det maatte komme saaledes, lidt før eller senere, efter den 
politiske Kamps Tilendebringelse, var en Naturnødvendighed, som 
kloge Folk længe har forudset. Da „Systemskiftet" skete, søgte 
rørige københavnske radikale at kapre sig Plads med i Sejrens 
Solglans. I Iver for at være med i Legen hang de paa og fik 
Hørup med ind i Ministeriet og gik derefter med kneblet Mund og 
krum Hals med paa Demokratiets første, mindeværdige Bedrifter. 



Digitized by L^ooQle 


Akademikerne og Folket 


81 


Saa glad var man over at sige „vi* og være „Regering* og over 
den Smule Haandpenge, der i Begyndelsen faldt af, at man „af 
Politik* — som Slagordet lød i de Dage — firede paa alskens 
Principper og dansede for efter de nye Noder. De faa, der lige fra 
den ny Æra's Begyndelse holdt sig „en garde*, ikke vilde sige: „vi* 
eller føle det ny Ministerium som deres, de ansaas som Skumlere 
og Krakilere, og selv f. Eks. den stilfærdige Kritik, som af og til 
her i Tidsskriftet er øvet mod et og andet i det ny System, 
holdtes af de rigtig ortodokse Københavnerradikale for skammeligt 
Partiforræderi. Nu er det imidlertid pludselig dekreteret at være 
det rettroende at tage Afstand fra Regeringen og melde sig for- 
nærmet paa Demokratiet. Men lige saa rigtigt, omend lidt sent, 
det er at gøre det første, ligesaa uberettiget er egentlig det sidste. 

Hvor meget Demokratiet skylder de radikale Akademikere i 
den politiske Kamp, kan jo ikke saa lige udregnes, men at det 
ikke er saa lidt, kan man rolig hævde. En Friskare af fint 
skaarne Joumalistpenne, alle den skarpsindige Kritiks, den vittige 
Spots Vaaben, en Sum af Sagkundskab paa Omraader, som Bøn- 
derne ikke kunde beherske, en Art juridisk Debatdygtighed, som 
var højst fornøden paa Tinge over for Højres Jurister — alt dette 
har „Politiken*, „den liberale Vælgerforening*, „Studentersamfun- 
det* i en lang Aarrække tilført Bønder og Arbejdere og stillet til 
deres Raadighed. Disse har adskilligt at takke dem for — baade 
en Hørups eller en Nansens Pen, saavel Edv. Brandes' som 
Philipsens Sagkundskab, saavel Hages skarpe og smidige Taledyg- 
tighed som Herman Triers taktfulde og repræsentative Personlighed. 
Og selve Slutningskuppet: Enhver, der kender lidt til de personlige 
og sociale Hensyn, som i sidste Instans bestemmer „Kronens** 
Valg, kan ikke være i Tvivl om, at var ikke efterhaanden den 
liberale Bacille trængt ind i Regeringskontorer, i Retterne, i Pen- 
genes og Fødselens Aristokrati, blandt Videnskabens og Kunstens 
Notabiliteter — havde ikke Hoffet efterhaanden følt den ny offent- 
lige Menings Atmosfære slaa sig i Møde fra Aviser og Litteratur, 
i Selskabslivet, gennem forsigtige Ord, forbeholdne Skuldertræk, 
skeptiske Smil fra pæne Rangspersoner og anerkendte Navne, saa 
havde det varet en Stund endnu, inden en Skolelærer eller en 
Gaardmand blev budsendt fra „de høje Sale*. Og der maatte da 
ogsaa en hoffåhig Professor til for socialt at gaa i Borgen for det 
usete Eksperiment. Der er noget smaat og ydmygende i, at For- 
holdet var dette, men saadan var det. 

Ttkåncrvn 1904 G 


Digitized by C.ooQle 



82 


Akademikerne og Folket 


Alligevel — naar nu Demokratiet, efter at have sat sig til Ro i 
Højsædet, gererer sig, som det gør, har Københavnerne i Grunden 
ikke videre Ret til at beklage sig. For det første kunde de pas- 
sende granske deres Hjerter, om de selv har haft lutter rent Mel 
i Posen under deres demokratiske Kampagne. Var Demokratiet 
dem virkelig helt ud Maalet og ikke af og til blot Midlet? 

Den idealeste Bestanddel i akademisk Liberalisme er til alle Tider 
en bred Livsvelvilje, der vil unde alle Spirer Udfoldelse, alle Med- 
mennesker Plads i Sollyset, Andel i Tilværelsens Goder — derfor 
en social Medlidenhed over for Samfundets Stedbørn, et socialt 
Retfærdighedskrav paa Lykkens lige Fordeling, — og i Sammen- 
hæng hermed en lys Tro paa Livet, der venter sig alt godt af 
dets friest mulige Udfoldelse paa alle Omraader. Et saadant Fri- 
sind kan kun blomstre frem af et højere Dannelsesliv. En vis 
godhjertet Hjælpsomhed, en vis kammeratlig Staaen Last og 
Brast trives maaske nok bedst hos Smaafolk, hvor Livets Nødven- 
dighed tvinger disse Dyder frem. Men normalt gælder det, at jo 
skarpere den logiske Tænkning udvikles, des mere tvingende bliver 
ogsaa Retssansen; jo finere Følelseslivet æstetisk gennemdannes, 
des lettere opskræmmes, des ømfindtligere lider det oftest ved al frem- 
med Nød og Elendighed om sig; jo flere Kundskaber, jo rigere og 
livligere Forestillingsløb, des vaagnere bliver normalt ogsaa Inter- 
essen for Mennesker og Kærligheden til Livet. Og der kan for- 
nuftigvis ikke være Spørgsmaal om, at et mægtigt Pust af denne 
den ægte Dannelses Idealisme har været med at bære den køben- 
havnske „Liberalisme" frem i dens bedste Tid baade i Foreninger, 
i Pressen og i det politiske Liv . . . Imidlertid — der var jo ogsaa 
adskillige andre Ingredienser med. Det akademiske Venstre var 
ofte mere en kritisk Opposition mod det bestaaende end nogen 
videre troende Demokratisme. Nogen begejstret Tro paa „Folket" 
havde de færreste. Men der var unge juridiske Kandidater, 
som ærgrede sig over Bureaukrati og Gerontokrati ; Udsigten 
til at gaa og slide deres unge Kræfter op med mindst tyve 
Aars Ventetid kastede dem uvilkaarlig over i Opposition. Og 
Doktorernes, Timelærernes, Kunstnernes „Aandsproletariat" har 
til alle Tider foragtet Rangklasserne og hadet Penge-Bourgeoi- 
siet af det ærligste Hjerte. Især var der dog tre Institutioner, 
de radikale vilde til Livs: Kirken, Militæret og, omend mere for- 
dulgt, Kongedømmet. Oplysningen og Selvtænkningen har jo til 
alle Tider ført til Brud med Kirken, og de moderne Læger og 


Digitized by 


Google 



Akademikerne og Folket 


83 


Jarister, Ingeniører og Videnskabsmænd. Brandes’ Disciple og Høff- 
dings Elever maatte for største Parten staa fremmede eller fjendt- 
lige over for Kristendommen. Til alle Tider har endvidere Magi- 
strenes og Skrivernes Lav haft et ondt Øje til de uniformerede 
Krigskarle, og Afskyen for den pansrede Næve og Menneskeslagte- 
riet stikker nu til Dags alle civiliserede Mennesker i Blodet Hele 
Kongedømmets farlige Mystik og forargelige Komedie maatte ende- 
lig nødvendig irritere mange oplyste og fornuftige Mennesker. Og 
nu blev der i Løbet af 80erne gjort det Kunststykke fra de køben- 
havnske radikales Side, at de ved Hjælp af Provisoriebevægelsen 
fik mænget Antikristendom, Antimilitarisme, Antiroyalisme sammen 
med Demokratismen — lutter nydelige Sager alt sammen, men som 
ikke kom Demokratismen noget ved. Hørup fik dundret ind i 
Bevidsthederne, at Demokrati og Militær var de uforligeligste Mod- 
sætninger — uden smaaligt Hensyn til, at man i Norge den Dag 
i Dag, i Frankrig under den store Revolution, i Nederlandene paa 
Uafhængighedskrigenes Tid, i Oldtidens Republikker — hvor man 
vender sig i Historien, har fuldt op af Eksempler paa militaristiske 
Demokratier. Samtidig gjorde „PolitikenVden moderne Litteratur, 
Studentersamfundet, hvad de kunde, for at gøre Aandsfrihed til en 
Folkesag, Kirken til de riges og Højres Sag, Religionsløshed til De- 
mokratisme. Som om ikke Religionen hyppigst har været paa Folkets 
Side og blomstret mest i de folkeligste Tider og Samfund, og som 
om ikke Aandsfrihed — virkelig Aandsfrihed — var den sidste, skønne- 
ste Kulturens Blomst, der indtil videre end ikke i Dannelsens Driv- 
huse eller paa Oplysningens københavnske Asfalt trives i nogen 
mærkelig Grad. Og endelig gjordes der spredte Forsøg paa at 
smugle fordækt Republikanerne ind i det folkelige Venstre og bilde 
vore loyale Bønder ind, at Demokrati og Kongedømme ikke kunde 
forenes, — som om ikke saa mangen Gang i Historien just Folket 
og Kongedømmet har staaet sammen imod Overklassens og de 
privilegerede Stænders aristokratiske Tendenser, som om ikke altid 
selv det mest absolute Enevælde — fra de antikke Tyranners til 
Ludvig XIV’s og til Napoleonernes — just har virket til at udjævne 
Standsforskelle og grundfæstet sin Magt ved Demokratisering af 
Samfundet At komme Tronen, Hæren, Alteret til Livs — hvad 
der kan være meget lovligt og fortræffeligt — har været Hoved- 
sagen i den københavnske Radikalisme, og den har villet bruge 
Landets brede Demokrati i disse Øjemeds Tjeneste. 

Nu, da Demokratiet er kommen til Magten, bevilger det 

6 * 


Digitized by L^ooQle 



84 


Akademikerne og Folket 


imidlertid gladelig Penge til Prinsesser og til Kristiansborg, til 
Kirker og Kirkesager, snart ogsaa til Kanoner og Befæstning. Det 
er Forræderi — skriger Københavnerne op. Men Demokratiet 
kan ikke være Forræder mod sig selv; hvad der nu gøres af 
Rigsdag og Regering i Forening, det maa tages som den mest 
autentiske Demokratisme, der kan præsteres. At det er det 
korrekte Udtryk for Folkets Flertals Mening, det vil være van- 
skeligt at nægte, og at Folkets Flertals Mening bliver Lov, det er 
Demokratisme, — men ikke hvad en lille Klat københavnske radi- 
kale ønsker, det skal mene. Folket vil et effektivt Forsvar, altsaa 
er det demokratisk, at det faar Soldater og Kanoner. Folket vil 
Kristendom — og kun i ringere Grad Kunst og Videnskab, altsaa 
er det demokratisk at Kirkelivet opmuntres og støttes, men at det 
bliver smaat med Forfatterunderstøttelser og Universitetsbevillinger. 
Folket er kongeligsindet — og vilde være det ti Gange mere, 
hvis det fik sig en ny Frederik Folkekær paa Tronen — ; derfor 
er det i sin Ordon, at der ofres rigelig baade med Kongerøgelse og 
Kongetiende. 

De københavnske radikale høster kun Frugterne af, hvad de 
har været med om at udsaa. De har villet bruge Demokratiet, og det 
er bleven Demokratiet, der har brugt dem. Saaledes har de for- 
kyndt ikke blot „Alt for Folket", men ogsaa „Alt ved Folket". 
Og Folket har taget ved Lære og har pligtskyldig sendt de akademi- 
ske Valgkandidater hjem rundt fra Landets Kredse og konsekvent 
sat sine lokale Jensener og Hansener ind som sine Talsmænd i Frede- 
riciagade ; de københavnske Arbejdere har fulgt Eksemplet og kasse- 
ret Philipsen og Hage for deres egne Pianoforte- og Tobaktilvirkere. 
Det er et saa rent Demokrati, som nogen „liberal" kan have drømt 
sig det. — „Sagkundskabens Tid er forbi", har de radikale længe 
forkyndt det over for Militærernes Forsvarsplan, og endnu den Dag 
i Dag gaar uskyldige radikale Kandestøbere her inde i Byen og 
diskutterer deres uforgribelige Mening om Befæstningsplaner, som 
de ikke forstaar et Suk af. Og hele den demokratiske Presse har 
lagt alt ind under „den offentlige Menings" Domstol, dens Journa- 
lister har glat væk gjort sig til Overdommere i Professorkonkur- 
rencer og Lægeskøn, Retssager og Forretningsspørgsmaal og op- 
draget det avislæsende Folk til samme uimponerede Bedreviden 
over for de sølle Fagmænd. Paa selve den store Folkefest for 
Ministeriets Stiftelse erklærede jo dets Chef, en Universitetsprofessor, 
til Ære for Demokratiet, at Sagkundskabens Tid var forbi. Og 


Digitized by CjOOQle 



Akademikerne og Folket 


85 


det er heller ikke bleven Løgn. Vore Herrer paa Rigsdagen kan 
deres .Vi alene vide 4 * saa godt som nogen landsfaderlig Frederik VI. 
1 Finansudvalg, i Forsvarskommission, i Lovudvalg om Forsikrings- 
væsen eller tekniske Jembanespørgsmaal, præsiderer Landets egne 
kaame Mænd, hvis .sunde* Bondefomuft ikke sløres eller hildes 
af Fagmændenes skimlede Viden; med deres sunde demokratiske 
Sans afgør de rolig paa egen Haand strafferetlige og processuelle, 
artilleristiske og ingeniørtekniske Spørgsmaal og bedømmer Viden- 
skab og Litteratur. Og naar Kriminalisterne gør sig vigtige og 
ogsaa vil snakke med om .Folkets 4 Pryglelov og tilmed ikke ud- 
taler sig respektfuldt nok over for de Landets Fædre, der værdiges 
at besøge deres Møde, saa gennemgyses Demokratiet af Forargelse 
over den frække Fornærmelse mod Rigsdagens sakrosankte Majestæt 

,Vous favez voulu* kan Højre •malitiøst berolige det akade- 
miske Venstre, naar det begynder at skrige op og beklage sig. 

Men det er da netop dette samme, Akademikerne nu skulde 
sige til sig selv, hvis der er nogen Værdighed i dem, og tilføje: .Ja, 
og vi vil det trods alt endnu*. Det er det virkelige Frisinds, den 
ægte Demokratismes Prøvelsestid, der nu er oprunden for det 
„dannede* Venstre; nu skal det just til at vise sig, om Farven er 
vadskeægte. Er den dette, saa frembyder der sig haade en smuk 
Stilling og smukke Opgaver under det ny Regime. 

Først og fremmest maa de radikale Akademikere altsaa se rigtig at 
forstaa — hvad de længe har trykket sig ved — at det ikke er dem, 
der har sejret, ikke er dem, der har Magten, og at de efter deres egne 
demokratiske Principper heller ikke bør have Magten, al den Stund de 
kun repræsenterer et lille Mindretals Meninger. Sagen er jo nemlig, at 
der har fundet en Synsforblindelse Sted, ifølge hvilken Venstre en 
Tid saa' meget rødere ud end det nogen Sinde var. Højre var ved 
sin haabløse og selvfordærvelige Forhaling af Krisen Skyld heri. 
Det var Forliget 1894 — det vil Historien efterhaanden indrømme 
— der knækkede Højre, og Ministeriet af 1901 sidder i Virkelig- 
heden paa det Grundlag, som de Bojesen-Neergaardske Forligs- 
mæglere den Gang lagde. Højre snød dem for det Ministerium, 
som havde været Handelens logiske Konsekvens, og som uden 
Tvivl vilde være bleven hilst af Folkets Flertal som dets sande 
folitiske Kontrafej. Ved Højres Illoyalitet fik Forliget saaledes fore- 
løbig Udseende af at have været en frugtesløs Ydmygelse for Ven- 
stre; en Storm af Uvilje fejede ved næste Valg Forligspartiet over 
Bord, og i de følgende Aar, under Højres desperate Klamren sig 


Digitized by L^ooQle 



86 


Akademikerne og Folket 


til Taburetterne, fik naturnødvendig de højest raabende og videst- 
gaaende i Oppositionen Førerskabet, hele Partiet blev trukket 
flere Streger længere til venstre end dets naturlige Leje var, og i 
den sidste afgørende Valgkampagne i Foraaret 1901 var den Hø- 
rupske Fløj næsten den toneangivende. Saaledes skete det. at 
det nye Ministerium følte sig opfordret, ja! forpligtet til at byde 
hans Fraktion en eller endog to Porteføljer i Kabinettet Og det 
skønt alle fornuftige Folk maatte forudse, at meget snart det vilde ske, 
som nu egentlig er sket, — at Demokratiets Flertal og Flertallet 
i Ministeriet, naar Kampens Ophidselse havde sat sig, vilde falde 
tilbage til det jævnt moderate, yderst lidet radikale Standpunkt, 
som nu engang er Folkets naturlige Stade, og den Hørupske 
Radikalisme derfor miste Overtaget i Partiet og sin Eksistensbe- 
rettigelse i Kabinettet. Den -hele Situation vilde allerede længst 
have klaret sig, hvis f. Eks. Hage var gaaet af paa Skattelovene eller 
Tiendeloven og „Politiken* havde kunnet slippe den kære Fiktion 
om at være Regeringsblad. 

Naar vore „dannede* radikale saaledes har resigneret og, uden 
at opgive deres demokratiske Sindelag, tværtimod i Kraft af dette, 
er traadt tilbage i anden Række, tilfredse med [Bevidstheden om 
at have medvirket væsentlig til Folkets Selvstyre, saa kan de 
uden længer at trykkes af nogen falsk Position og med et længere 
Sigte end den øjeblikkelige praktiske Politik, frit begynde at bygge 
sig et eget Parti op og med alle Agitationens Midler søge at 
opdrage Vælgerfolket til deres antimilitære og antikirkelige Syns- 
maader — men uden at gøre sig komiske ved at ville diktere 
Demokratiet og Venstrereformpartiet , hvad der skal være ægte 
Venstre og ægte Demokratisme. Men inden de da paa ny lægger 
ud, kunde de maaske passende i Lys af de vundne Erfaringer 
underkaste nogle af deres hidtil forkyndte Meninger den Revision, 
som alle samvittighedsfulde Mennesker foretager nu og da og kun 
Journalister anser for vanærende. Sørgeligt vilde det vistnok være, 
om man opgav selve Troen paa Folkets Flertals Selvbestemmelses- 
ret i Landets Sager og hyllede sig i den bekvemme Nietzscheske 
Aandsaristokratisme, som Georg Brandes af og til har forkyndt. 
Men man kunde spørge — som der f. Eks. spurgtes her i „Til- 
skueren* straks ved det politiske Gennembrud — om det ikke 
først og fremmest kommer an paa i det ny, herskende Demokrati 
at opdrage lidt igen af den Autoritetssans, af den Respekt for 
Kultur, Intelligens, Sagkundskab, som de forrige to-tre Tiaar har 


Digitized by L^ooQle 



Akademikerne og Folket 


87 


virket til at nedbryde. Om det ikke, til Modvægt mod al Folke- 
ligheden og Flertalsherredømmet, først og fremmest gælder om at 
befæste Dannelseslivets Hovedkvarterer forsvarligt med Volde og 
Grave og holde Kulturens Højdemaal energisk oppe paa Trods af 
Nivelleringsforsøgene. Om det ikke overhovedet kunde være paa 
Tide lidt at modbalancere de overvældende politiske Interesser, 
som de radikale nu saa længe har sat i Højsædet, lidt at mod- 
virke Overtroen paa, at et Samfundslivs Centrum er Regering 
og Rigsdag, og oparbejde de Former for aandeligt Røre, hvori 
Magten ikke uigenkaldelig er lagt i Mængdens Haand, men hvori 
Kultur og Kundskab er og bliver de herskende. Naar den radikale 
»Intelligens* alligevel aldrig kan tælle videre til paa en Valgdag, 
hvorfor saa altid paa ny bejle til »Pnyx*s ustadige Gunst og 
ved allehaande Kompromiser købe sig et Øjebliks Triumf, for saa 
kort efter forsmædelig at stødes bort igen? — i Stedet for at 
forlægge Virksomheden til de Omraader, hvor Debatten ikke af- 
gøres af det højeste Brøl og det største Stemmetal. Bønder, Ar- 
bejdere. Handelens og Industriens Folk — det er i sin Orden, at 
de i sidste Instans raader over, hvad der skal være Lov og Ret i 
Landet og hvad Folkets Penge skal bruges til. Men at udsmelte 
nye aandelige Værdier, støbe og præge de Tidens Tanker, der 
senere som Mønter skal gaa fra Haand til Haand, at tumle med 
de store moralske, religiøse, sociale Spørgsmaal, saa Verdensbilledet 
efterhaanden omdannes og Livsværdierne om vurderes, at bygge nye 
Forestillinger op og omfarve Følelserne — det er en Art Virk- 
somhed, som er »Dannelsen* og »Intelligensen* forbeholdt, og den 
kan i Længden øve lige saa megen Indflydelse som selve de al- 
mægtige Anders Nielseners og Jeppesen Borgbjærgers Lovgiven inde 
i Fredericiagade. I al Fald mere end at lege politisk Selskabsspil 
i »den liberale* og endnu engere Klubber. Eller at oversvømme 
Landet med populære Agitationsforedrag og populære Agitations- 
skrifter, der i Øjeblikket kan fange »Folkets Øren*, men i Læng- 
den kun populariserer Agitatorerne selv deres Kultur fra. At 
præke Anlimilitarisme og Antiklerikalisme med de Argumenter og 
i det Tonelag, som maa til for at gøre Virkning paa Anders Niel- 
sens og Jeppesen Borgbjærgs Folk, virker jo nemt til sidst noget for- 
dummende og forraaende paa selve den kritiske Intelligens og det 
kultiverede Følelsesliv. Og mangen en af vore politiserende Dok- 
torer og Kandidater, hvis Ambitioner nu staar til Folkemødernes 
Hurra og Folkeskrifternes Popularitet og hvis Tanker stadig virrer 


Digitized by e.ooQle 



88 


Akademikerne og Folket 


om Rigsdagskasernens lukkede Land, vilde vistnok tjene baade sin 
egen personlige og Landets Aandsudvikling meget bedre ved at 
sidde stille hjemme i sit Studerekammer og skrive for „the upper 
ten* og lade mere praktiske og folkelige Mellemmænd besørge 
hans Idéers gradevise Indarbejdelse i Folket og langsomme Virkelig- 
gørelse paa Rigsdagen. Alle duer jo ikke til alt, og de sande 
Idealister har „Tid til at vente*. 

Men endnu ét havde den radikale Københavnerintelligens at 
gøre for at kunne indtage en fornuftig og værdig Holdning over 
for Demokratiet. Det var at skille dem ud, der engang har 
gjort sig solidariske med det ny Regime. At det brede Demokrati 
bevilger Kanoner, gaar i Kongetog og bygger Kirker osv., det er 
der — som ovenfor sagt — ikke det mindste at sige til; Skatte- 
love og Tiendelov var heller ikke andet end hvad man maatte 
vente sig; naar man ser fordomsfrit til, er saamænd vort Bonde- 
regimente optraadt besindigere og retsindigere end venteligt var. 
Men de af de københavnske radikale, der har været med om alt 
dette, har agiteret for det i Aviser, i lange Tider sagt god for det 
og forkætret dem, der ikke gik med, de skulde ikke have Lov til 
pludselig nu at springe fra — ligesom visse Folk i sin Tid gjorde 
det ved Forliget. De, der har hængt paa, saa længe det kunde gaa 
an, bevaret .Skinnet saa længe nogen lod sig blænde, som har 
spundet sig uhjælpeligt ind i Selvmodsigelser og svunget Dag for 
Dag efter som Vinden blæste ... fra dem maa der kastes los, 
hvis man ret vil komme flot af Makkerskabet. 

Men det er dette falske og demoraliserende Makkerskab, der 
maa opløses, hvis der skal komme det rette, gensidig befrugtende 
Forhold frem mellem de hver for sig fortræffelige Ingredienser £ i 
dansk Samfundsliv: vort Demokrati og vor akademiske Radikalisme. 

Vald. Vedel 



Digitized by L^ooQle 



TEATRENE 


EFTEFULAR 1903 


an kan vist blive enig om, at det ikke har været nogen 
ualmindelig Fornøjelse at gaa i Teatret i København i 
dette Elteraar, og at de, der har foretrukket at blive 
hjemme, ikke netop behøver at misunde os andre vor 
Fornøjelse. Ærlig talt er der vel ikke et eneste Skuespil, 
der har sat en sindig Kritiker saadan i Bevægelse, at 
han efter nogen Tids Forløb endnu føler sine Fingre klø 
til at skrive om det. Hvad mig angaar, saa kunde jeg 
dy mig og endda haabe paa en glædelig Jul. Men for den, der har Sans 
for Teatrets Filosofi og betragter Skuepladsen som et Udtryk for Tidens 
Smag og Kimstens Retning, er i Grunden alle Aargange lige lærerige — 
er de det ikke ved hvad der er blevet spillet, kan de være det ved hvad 
man ikke har spillet. F. Eks. denne Efteraars-Aargang. 

Derfor var Foraaret 1903 saa glædeligt, fordi det kgl. Teaters bedste 
Forestillinger, af n Jeppe paa Bjerget - og * Gengangere viste* at man i 
aJ Fald paa én københavnsk Scene kunde spille baade Komedie og Tra- 
gedie. Det havde været endnu glædeligere, om det var de samme Per- 
soner. der havde spillet i Komedien og Tragedien, om f. Eks. Jeppe paa 
bjerget og Osvald i „ Gengangere - havde været fremstillet af den samme 
Skuespiller ! 

Dette er ikke blot til at le af. En ret grundig Tragedie og en ret 
grundig Komedie er den samme Ting paa to Maader. Det vidste man 

tidligere bedre end nu. Platon lader sin Sokrates sige, at det er den 

samme Digters Sag at skrive Komedier og Tragedier. Shakespeare gjorde 
det. Garrick var lige stor som tragisk og komisk Skuespiller; Ryge spil- 
letle lige godt Hakon Jarl og Per Degn. 

Nu. Skuespillerne maa man dog nok holde noget til gode. Man 
maa tilgive Olaf Poulsen, at han ikke ogsaa spillede Hakon Jarl. Skønt 

— det var en almindelig Mening, at han nok i Grunden var den eneste, 

der kunde det. indvendig i alt Fald. Men da han udvendig er skabt som 
• li Holla'fider og tilmed ikke kan lade viere at sinelde paa p’et naar 



Digitized by CjOOQle 


90 


Teatrene 


han bliver patetisk, maatte det jo blive ved Karker. I Fremstillingen be- 
ror saa meget paa Skabelonen, og „hvo til Sjællandsfar er skabt, biir aldrig 
Jyde". Det er en gammel Vise, hvormed Jeppe (jeg mener den sjællandske, 
ikke Hr. Aakjær, der bare hoverer derover) maa trøste sig. 

Men derfor skal Jeppe ikke fraskrive sig enhver Forbindelse med 
det tragiske. Den, der skal spille Jeppe paa Bjerget ret, maa ikke blot 
kunne le af Jeppe, men græde med ham. Det er ikke gammeldags ro- 
mantisk Æstetik, det giver simpel sund Menneskesans. Det er ventelig 
ogsaa det, Hr. Poulsen i dette Efteraar har gaaet og summet sig paa for 
at glæde os dermed, naar han atter spiller Jeppe. 

Og hvad der gælder Skuespilleren maa da i endnu højere Grad 
gælde Digteren. En stor Digter er et helt Menneske d. v. s. et udvokset, 
en, der har løbet Linen ud i begge Retninger. Derfor gaar han netop 
lige saa langt i den ene Retning, som han har været i den anden. Skriver 
han Tragedier, vil han vide, som J. P. Jakobsen siger, at „naar Mennesket 
ikke i passionerede Situationer er lige paa Nippet til at blive komisk, saa 
er der for langt til Shakespeare og Naturen", og handle derefter (som 
Jakobsen selv i Huslæreren Hr. Bigum i „Niels Lyhne"). Er han Komedie- 
skriver og forstaar sine Ting ret, vil han ikke glemme, at det Misforhold 
— for paa et Misforhold beror jo al menneskelig Komedie og Tragedie — 
der nu viser sig for ham som komisk, ved en Forandring af Lyset, en 
Drejning af hans Haand, meget vel kunde vise sig som tragisk. Det er 
inaaske dog ikke overalt, som Platon mener, den samme Digters Sag at 
skrive Tragedier og Komedier: Æskylos og Aristofanes er gode hver for 
sig; men det er sikkert nok den samme Digters Sag at begribe, hvor 
uhyre tragisk en Ting det er at være et Menneske, og fra en anden Side 
set hvor uhyre komisk, og handle derefter. Det er sikkert nok ikke nogen 
moralsk Livsanskuelse, man erhverver sig ved at mene saaledes, heller 
ikke nogen religiøs, skønt man vel ad den Vej kan komme til det reli- 
giøse. Men det er Kernen i enhver æstetisk Opfattelse af Livet, der duer 
noget, hvorom man kan læse videre hos Søren Kierkegaard. 

Og dbt er uden al Tvivl et moderne Teaters Pligt, at det skal vise 
sine Tilskuere dette Billede af Livets Ironi. Det er derved, Nutidens Kunst 
har købt sig sin Ret til at røre sig frit og hensynsløst i enhver Retning, 
at den saa ogsaa skal løbe Linen ud i dem alle. Teatret er ikke nogen 
moralsk Institution i indskrænket Forstand, men en æstetisk, ved at drive 
den menneskelige Natur til det yderste og belyse dens Grænser. Ganske 
særlig har den nationale Skueplads den Opgave i en Nation, der sjælden 
gaar til Yderligheder, og hvori de store Modsætninger, der giver Livet 
dets Spænding, er tilbøjelige til at slappe af i en død Ligevægt. I Dan- 
mark er der endnu mange flere „daarlige Æstetikere " (d. v. s. overfladiske) 
end grundige eller radikale. Naar den nationale Tænkemaade erklærer sig 
for den Opfattelse, at Livet er hverken tragisk eller komisk, skal Kunsten 
ikke blive træt af at gentage, at det er baade tragisk og komisk. 

Man burde i København aldrig blive træt af at spille Tragedier. Har 
vi dem ikke selv, maa vi indføre dem — ligesom Vinen. Men her er 
slet ikke blevet spillet Tragedie i København i dette Efteraar. Det lille 
Rædselsdrama „I Telefon " paa Dagmarteatret var meget kunstfærdigt ind- 


Digitized by LjOOQle 



Teatrene 


91 


rettet paa at faa det til at løbe Folk koldt ned ad Ryggen. Men eet er 
Tragedie, et andet at faa Gaasehud paa Kroppen. Det fik man ogsaa at 
føle ved Opførelsen af Oscar Wildes * Salome 4 (paa samme Teater). Det 
var mindre et Drama end „en Akt 4 , som det rigtigt betegnedes paa Pro- 
grammet — i samme Forstand hvori man taler om en Henrettelsesakt 
og lignende. Og hvad der henrettedes var desværre Stykkets Poesi, der 
vel er giftig, men ikke mere end Emnet fordrer. Det var da engang et 
Mønster paa slet Iscenesættelse. Et enkelt Træk kan vise det. En god 
Iagttager, der har set Stykket i Tyskland, fortæller mig, at naar den sorte 
Bøddel her har faaet Tetrarkens Ring til Tegn paa, at han skal dræbe 
Profeten, forsvinder han med den i Hulen som om han var sunken i 
Jorden. Det ses — og huskes — som et Blink. Paa Dagmarteatret be- 
væger han sig med afrnaalte Skridt hen til Cisternen og stiger gravitetisk 
ned i den — saa langsomt som om han fulgte Lig. Her spiller man 
nemlig „ Tragedie 4 . Og saaledes overalt: Soldaterne, der sladrer paa Po- 
sten, udraaber deres Replikker som Vægtervers; de halvberusede Gæster 
til højre tier som en Mur; Salome selv i Baggrunden — paa de tyske 
Teatre ligger hun paa østerlandsk Vis paa Maven med Hænderne under 
Hagen paa en Marmorbænk i Forgrunden og siger sine Replikker ud i Luften 
— indtil hun kommer frem og danser en Mavedans i Stedet for den, der 
foreskrives i Teksten (med tilhyllet Legeme og nøgne Fødder „som hvide 
Duer“): endelig Herodes, den blomsterkransede elegante Vellystning, den 
spraglede Parvenufyrste, som en gammel Jøde, der har Pip. 

Paa den Maade gik al Smagen — „Smagen af Blod eller var det 
maaske Smagen af Elskov 4 , som Salome siger — af Stykket, og kun 
den ramme Lugt blev tilbage. En ikke altfor strikst dresseret Rovdyr- 
gruppe paa aaben Arena vilde paa Flertallet af Tilskuerne, der vist ikke 
fik mere ud af Stilens Højsangstoner, end Jyden af en Præken, have haft 
den samme Virkning. Men naar man først begynder at lege raat med 
Uhyggen, ved man ikke mere, hvad Tragedie er — for saa vidt er det 
rigtigt nok, at vi trænger til lidt heibergsk Æstetik igen. 

Ja, det er sandt, saa har man paa det kongelige Teater spillet Byg- 
mester Solness igen. Der staar „Bygmester Solness 4 , men Teatret spil- 
lede det, som om det hed „Arkitekt Solness 4 — som et borgerligt Skue- 
spil med sørgelig Udgang], ikke sond en Tragedie. Der var intet Per- 
spektiv deri, som der dog er i Stykket — fra „Bygmesteren 4 til Digteren 
og bag om ham til noget endnu større og almenere: Prometheus-Aanden, 
Titanen, der svimler over sit eget Værk. Af denne syge Titan var der 
intet hos Dr. Mantzius — der var Hovedpine, Nervøsitet, ogsaa Nerve- 
kraft, men Solness, som aandeligt virksomme og selvraadige Mænd be- 
gynder at forstaa, naar de er 40, og bliver fortrolige med, naar de er 60, 
var der ikke. Naar han med sin tørre Stemme, der synes at komme lige 
fra Hjernen, giver sig til at tale om sine Luftslotte, tror man ham ikke 
ret, fordi der sidder ham noget i Halsen, der gør hans Ord til Løgn. 

Men tydeligst saas rigtignok Afstanden fra Tragedien i Frk. Antonsens 
Fru Solness. Det er da ret en gribende Skikkelse, denne Fru Solness, der 
ved sin Mands Skyld aldrig er blevet Kvinde, som skulde været Hustru 
og Moder og i Stedet har maattet lege med Dukker. Det er der mange 


Digitized by 


Google 



92 


Teatrene 


Kvinder, der maa. Der er en Ekstirpation af Moderevnen, som kan frem- 
bringe den sælsomste Tragik i en Kvindes Liv. Karin Michaélis kunde 
maaske digte derom, naar hun ikke mere leger „Lillemor* (hvad der jo 
virker lidt genant, som om man saa en voksen Dame med udvoksne 
Lægge i Mamelukker), og Fru Hennings, men vistnok ogsaa hun alene, 
kunde fremstille saadan en gammel Dukkekone. Frøken Antonsen spillede 
hende saadan, at en jævngod Prokurator vilde have kunnet skaffe hendes 
Mand frifunden, hvis han ved en langsom Gift havde søgt at skille sig af 
med dette Huskors. 

Saa var der til al god Lykke den norske Fru Dyb vad. Det var — 
med det eneste Ord, der passer — overbevisende. Man hører endnu 
for sig hendes Svar paa Solness* Spørgsmaal om, hvad hun hedder: Jeg 
hedder jo Hilde! — saa roligt forundret, som om man kunde se det paa 
hende. Det kunde man netop ogsaa. Ja, naturligvis, det var Hilde. Det 
var ogsaa Norge. Der er maaske nok nogen gækkende Romantik med i 
Spillet: Nordmændene er jo undertiden lige saa indtagne i vort Sprog 
som vi i deres. Men man behøvede blot at høre Fru Dybvad sige „ Luft- 
slotte * saa det sang i det og Hr. Mantzius gentage det, for at forstaa, at 
det danske Sprog alligevel ikke er Henrik Ibsens Sprog. Saaledes havde 
man nu helt igennem, ganske uden for Digterens Hensigt, en Fornemmelse 
af, at den forundringsfulde norske Pige i Grunden gik og undredes paa, 
hvorfor Dere var saa kjedelige her nede i København. 

Dette forundringsfriske var det allermest indtagende ved Fru Dyb- 
vads Kunst, Temperamentet endnu mere end Teknikken. Og dette Tem- 
perament virkede saa urfriskt, fordi det ikke var et bestemt komisk eller 
et bestemt tragisk Anlæg, men — netop hvad vi længes efter og trænger 
til — en Mulighed for begge. Det var ligesom fra Satyrtiden. Fru Dyb- 
vads Puk i „ Skærsommernatsdrømmen “ var en Satyr, Natur og Kunst i 
ét, Urskuespilleren : Sproget lutter Naturtoner, Musik, som de første 
Menneskers Tale maa have været, Kroppen lutter Mimik — Skuespiller 
til — ja med — Taaspidserne. Det var, hinsides de æstetiske Kategorier, 
Skuespillets Aand — som Satyren var det — som endnu ikke er blevet 
enten Komedie eller Tragedie, men som kan blive til allehaande: en El- 
skovsjagt og en Æselskomedie. 

Blot vi havde noget af dette Satyrlune i vore Komedier — det falder 
jo lidt fattigt, naar James Singleton er Efteraarets eneste Satyr, og han 
skriver endda ikke Komedier. Men vi har da Holberg, Gudskelov. Lige- 
som Svenskerne hver Sommer holder Bellmansdag i Djurgården, burde 
vi hver Vinter holde Holbergsdag paa det kgl. Teater. Saaledes mindedes 
man da ogsaa i Aar den tredje December, Teatret havde gjort sit — Tea- 
tret gør altid sit, men ikke gerne mere; ellers kunde man vel nok have 
faaet „ Barselstuen * færdig — ved at sætte baade „Erasmus Montanus* 
og „De Usynlige* paa Plakaten. Til Stede var, i et tomt Parket, af sær- 
ligt interesserede: Hs. Excellence Krigsministeren (for det gode Forhold 
mellem Folket og Hæren’s Skyld; se femte Akt af „Erasmus Montanus*), 
Professoren i de nordiske Sprog ved Universitetet (for Holbergs Skyld) og 
undertegnede (for Morskabs Skyld). 


Digitized by 


Google 



Teatrene 


93 


„Eras mus Montanus* er i alt Fald ikke blevet ringere i de to, tre 
Aar, den har været paa Brædderne. Olaf Poulsens Per Degn er endda, 
sum det ofte gaar, naar han ret har Respekt for sin Opgave, endnu sikrere 
og fastere end før, ligesom brændt færdig. I den Scene, hvor Erasmus vil 
gøre Degnen til en Hane, kaster han nu nogle ganske ubetalelige forskræmte 
Gaaseejne hen til Ridefogden for at bede ham om Undsætning, som ikke 
Verdens bedste Portrætkunstnere kunde gøre ham efter. Og Hr. Neiien- 
dams Erasmus — den opblæste Bondedreng, som Latinen sidder saa 
1**4 paa. at den gaar af for en Livfuld Hug — er paa sin Vis et helt 
Kunstværk. Alligevel holder jeg paa Traditionen, fordi den gør Spillet 
dybere, pei-spektivisk. Perspektivisk er virkelig, som Assessoren siger i 
Hostrups Komedie, et forløsende Ord. Forskellen mellem Lystspil og 
N*rge>pil paa den ene Side og Komedie og Tragedie paa den anden 
ligger jo i. at i de sidste er der Perspektiv, i de andre ikke. I gamle 
Dag«* sagde man, at det var „ Ideen *\ der gjorde et lystigt eller sørgeligt 
Skuespil til Komedie eller Tragedie, men man mente det samme: at 
der fra det enkelte Tilfælde aabnede sig en Udsigt i store almene Livs- 
forhold. .Erasmus Montanus* er en saadan Komedie, som det konge- 
lige Teater spiller som et Lystspil — ligesom det spiller Solness-Trage- 
dæn <om et borgerligt Sørgespil. Den er i en overordentlig Grad histo- 
rik. ikke blot saaledes at man ser langt tilbage til den Tid, da Latinen 
og den grove Bondeforstand kom i Haar sammen, men helt frem til 
ior egen Tid, da Sansen for Livet og Realiteterne paa alle Omraader 
i og for en god Dels Vedkommende inden i os selv) kæmper med nye 
Former for Fantasteri og Formalisme. I de kapitale Scener mellem den 
Ltinske Erasmus og hans Broder Jakob maa man med andre Ord kunne 
høre Forbuddet f.Eks. om den ikke mindre lystige Situation, da Hørup med 
'iu gode hjemmegjorte Forstand paa sit lifligste Sjællandsk tog Tag med 
den hovne akademiske Intelligens og de nationalliberale Syllogismer. Men 
deraf hører man nu slet intet paa Teatret, og det er kedeligt nok, da 
Folk saa gerne kunde tro, at Holberg ikke vedkom os mere, og Par- 
kettet faa endnu et Paaskud til at blive hjemme. 

Derefter kom saa ,De Usynlige*. Voilå la bonne cotnédie! 
Hvilket Perspektiv — fra det komiske Vrængebillede af den forelskede 
Hyrde ind i den allermoderneste Ægtemands-Romantik. Naar jeg ler ad 
denne dumme Djævel, der fra den sikre Vej til Colombines Arme lader 
stg lokke ind paa det usynliges eller usetes farlige Vildbane, saa ler jeg 
med det samme ad dette evigt * usynlige * — en af de stærkeste Til- 
lokkelser ved det evigt kvindelige — der bringer mangen ærlig Ægtemand 
td at gribe efter nubem pro Junone (d. e. udhigt et Blendværk for sin 
Kone), og mangen ærbar Forfatter til at skrive en gravalvorlig Historie 
<>m en Ting. soin virkelig ogsaa kan ses fra den komiske Side. 

Fordi „De Usynlige*. Holbergs eneste erotiske Komedie, trods sine 
'♦nart iOO Aar leger saa lystigt og ungdommeligt med Ting, som ri 
plejer at behandle med fuldt Alvor, og gor en guddommelig Komedie af 
**n Bedemands-Tragedie, og fordi Olaf Poulsens Harlekin er saa mageløs 
rigtig, med en saa overdaadig Anvendelse af Kærlighedens rene Na- 
turalier — en lysten og gennempryglet Satyr — derfor er den Efter- 


Digitized by CjOOQle 



94 


Teatrene 


aarets bedste Komedie — den glade Kunst, det store frie Satyrspil, som 
vi trænger til, Bellmansfesten i vort mørke og skidne Efteraar. 

Fra Holberg maa man nogle Trin ned for at naa det Plan, hvor 
Efteraarets øvrige Komedier befinder sig. Mens jeg er ved Naturalierne, 
er det jo glædeligt nok, at vort Publikum ogsaa ved andre Lejligheder 
uden at kny har fundet sig i en endogsaa ret dristig Skæmt med El- 
skovens Naturside — det er i alt Fald et godt Grundlag for en respek- 
tabel offentlig Moral paa det Omraade. Men Spøgen maa da ogsaa være 
god og ren d. v. s. ublandet. Renest var den paa Folketeatret i Max 
Dreyers „ Livets Dal 44 . Meningen var ogsaa god og drøj nok — en rig- 
tig Forpagter -Vittighed, men Forfatteren var for længe om den. Alle- 
rede Titlen „Livets Dal 44 (d. e. den Bygd, hvorfra Landet henter sine 
Ammer) lød i alt Fald paa Dansk som en ikke helt vellykket Vittighed. 
Og saaledes var Stykket: et Epigram, der ikke kunde blive til en Ko- 
medie. Finere gik det paa det kgl. Teater med „Figurantinden 44 af 
Franqois de Curel (atter en uheldig Titel: „En Stadskone 44 eller „En 
Skyggekone 14 var vist tydeligere). Der var god gallisk Skæmt, sund 
Sans for det kun altfor menneskelige i de meget forlibte Haneben, som 
den meget fremragende Politiker uden at kompromittere sin Portefeuille 
opfører for sin lille Frue, som han har valgt til at repræsentere i sin 
Salon, og hvis Sovekammerdør han til sidst bestormer som en Lands- 
knægt. Men maaske nok denne Gupido tager sig bedre ud paa Dansk 
i Harlekinsdragt end i rød Vest og Monocle. Og alt hvad heraf fulgte: 
Kampen mellen Skyggekonen og Elskerinden om det de véd nok, men som 
man ikke plejer at sige paa et kongeligt Teater, den raa Maade, hvorpaa den 
første, da hun har sejret, hoverer over den sidste, den langmodige Hanrej 
med sin Vilje — man maatte af og til tage sig i det, fint var det ikke. 
Men saa blev det henrivende spillet, ret en blochsk Aften med Profes- 
soren over det hele og Fruen midt i Spillet med sin allerbedste Kunst 
som den unge Pige, hvis Dulgthed eller Muthed, hvad man nu skal kalde 
det, kun er et Puppeskjul om den rigeste Kvindelighed. Fru Bloch kunde 
vist aldrig spille Dronning, men hun kan til Fuldkommenhed spille Aske- 
pot, der bliver Prinsesse. 

Den morsomste eller lærerigste Figur var dog den bedragne Ægte- 
mand. I den gamle Komedie var en Hanrej en Hanrej og en ædel 
Fader en ædel Fader. Men Hr. Mantzius’ Professor var — og skulde 
være — en Forening af begge. Det var ligesom en Titelfigur til vore 
Dages Komedie. 

Den Maade, hvorpaa i „Figuran tinden * 4 det alvorlige, ja rørende er 
blandet sammen med det latterlige og frivole', er nok ikke blot beteg- 
nende for fransk Lystspilsmag for Tiden. Det viser, hvad Publikum helst 
gider set og Forfatterne staar sig bedst ved at give. Det er Sammen- 
smeltningen eller Sammen fedtningen paa Teatret. I Gapus' „De Ægtemænd 
de Ægtemænd 44 (paa Dagmarteatret) og især i Pierre Wolffs „En Hemmelighed 
som alle véd 44 paa Kasino, træffer man den samme Blanding. Den lille 
illegitime „Hemmelighed 44 er nu — et yndigt Teaterbarn, der kan bringe 
en Moders, og især en Tantes, Hjerte til at banke og faa Jeronimus 
til at lege Hyphest. Det er hverken til at le eller græde over. Men 


Digitized by L^ooQle 



Teatrene 


95 


det er til at gaa i Folk ligesom Lørdags-Øllebrød. 01 og Brød er godt, 
sagde Manden, naar jeg faar 01 for sig og Brød for sig. 

For Hesten er de blochske Aftener ikke uden Fare for det kgl. 
Teater, for saa vidt som de unægtelig kan forlede til at dyrke det 
levende Tableau paa Bekostning af det levende Menneske. Teatret synes 
for Tiden at vælge sine Stykker, ikke efter Skuespillernes Trang og 
Evne, men af Hensyn til de Opgaver, de byder Iscenesættelsen. Noget 
af det smukkeste man kan se paa et Teater: en Kunstner, der helt per- 
sonligt har modtaget en Opgave, som er større end han selv, og til- 
egner sig den i Ydmyghed og vokser derved, faar man ikke gerne at se 
i denne dramatiske Billedkunst. Her holder man sig helst til saadanne 
Stykker, hvis Boller er mindre en Kunstnerne, og som de derfor kan 
dukse, som de behager, og som Iscenesætteren kan samstemme som 
Toner eller Farver. Derfor var det vel en hel Nydelse at se Goldonis 
.Tilfældet har Het* i Professor Blochs Iscenesættelse med Fru Bloch 
som Hanna. Men det gav dog en Eftersmag, naar man betænkte, 
at denne Forestilling og „Figuran tinden - var Teatrets ypperste Kunst 
for dette Efteraar. Det var Billedkunst: en hollandsk Stue, en Gaard 
med Tulipaner og Solskin og røde Mure, som alle Mennesker straks 
siede Pieter de Hoogh til og med rigtige Mennesker i, men i Kostymer 
som om de lige var steget ud af Frans Hals’ og Gerhard Dous Bille- 
der. I denne Stue skar Olaf Poulsen store, brede Ansigter, en leende 
Mand, en vred Mand o. s. v., som om han var selve den komiske 
Maske, Fru Bloch løb ud og ind (lidt for meget ud og ind) som Sol- 
lyset i Baghaven, Hr. Neiiendam stod ganske todt og saa’ derpaa som en 
Terborchsk Oflicer. Det var meget mere „Holland - end Goldoni nogen 
Sinde har drømt om, ligesom Gert Westfaler i sin Tid var mere „hol- 
bergsk* end Holberg selv. Af rigtig levende Menneskefremstilling skal der 
efter kloge Folks Sigende have været mere i gamle Dage, da Fru Hei- 
berg spillede Hanne i en simpel Flasketrøje, Mantzius buldrede ret af 
Hjertens Lyst og Hultmann gav Ofliceren med fransk Kokokosving. 

Af nye danske Skuespil har Teatret, med Undtagelse af Gnudtzmanns 
lille lykkeligt fundne og en Smule altfor tydeligt udførte Situation „I 
Blinde* intet spillet. Derimod har det været ganske lærerigt at se. hvad 
Skæbne de danske Skuespil har haft paa Folketeatret. Her har det ny 
københavnske Lystspil „Møntergade 39 - af Hjalmar Bergstrøm. besejret 
ikke blot Hi ‘rtz’s .Ninon* og Hostrups „Under Snefog - , men ogsaa 
ganske taget Vejret fra Edvard Brandes’ „Overmagt - , hvori der tlog var 
en meget kraftigere Téatervirkning og hvori Fru Nansen, den bodfærdige 
Ninon, var saadan en prægtig Folketeaters-Kernepige. Det var Lystspillet, 
tier i en ny Form vilde frem paa sin gamle Scene. Bergstrøms køben- 
havnske Skuespil er ogsaa dramatisk Billedkunst og for saa vidt ogsaa i 
den nederlandske Stil, selv om det ikke netop lugter af Tulipaner. Dets 
dramatiske Idé er Huset, Møntergade 39, opfattet som en Organisme og 
sat i Sammenspil fra Kælder til Kvist. Naar man beser det trykte Stykke, 
morer man sig over den overordentlige Omhyggelighed, hvormed Scena- 
riet er behandlet -- der gaar saa vidt, at Forfatteren ikke vil forholde 
sine Læsere den Oplysning, at den Papirsrose, der er anbragt under 


Digitized by CjOOQle 



96 


Teatrene 


Enkefru Jørgensens Hængelampe, kalder man i Møntergade (?) for „et 
Flue-Das “. Man synes til sidst, at den hele Komedie er saadan en Mekanisme. 
Forfatteren ophænger en Fælde, paa hvilken de intetanende Kreaturer 
en efter en kommer kravlende og udleverer sig. Og man maa lade 

ham, at det gør de meget nydeligt. Hr. Bergstrøm har paa sit Mønter- 
gade-Das samlet en* Hoben ægte københavnske Smaagadefigurer, og hvad 
de siger, er — paa et Par Raaheder nær — godt hørt og morsomt 
gengivet. Der lugter ikke blot af Baggaard, men ogsaa af ny og frisk 
Jord i dette Stykke. 

Storstilet er det rigtignok ikke — en Anmelder fandt det ikke 
med Urette noget „snusket". Men det er dog nok den Vej, vi skal frem. 
Hvad om „Møntergade 39“ blev den første Station paa Vejen til en ny 
københavnsk Komediedigtning. Da Heiberg og Hertz for snart hundrede 
Aar siden vilde begynde en saadan, vidste de, at det gjaldt at arbejde i 
„det lokal-komiske". Og det lokal-komiske er i vore Dage, da den ko- 
miske Kraft er ved at gaa af Etatsraaden og hans Familie, sikkert nok i 
Møntergade. Skulde man ønske denne nye Komedie noget rigtig godt, 
maatte det blive ikke blot en Holbergsdag, men en Bellmansdag. Heiberg 
og Hertz mente virkelig at have ført Bellman paa Teatret. Ja hvis en 
Vise i Dyrehaven eller en Stump blaa Himmel over Grønnegade kunde 
gøre det, saa var det Bellman. Men hvor er det stærke Spil mellem 
Livet og Døden, der faar de skarpt sete og begrænsede Figurer til at 
kaste saa sælsomt store Skygger i Fredmans Sange? Og hvor har vi 
set det siden? Jeg finder i det danske Lystspil, ikke mindst i det sidste, 
Bellmansfigurer, men ingen Bellman — en „Bergstrfim®, men ingen „Fred- 
man“. Lever han ikke mere, denne store Satyr, der leger saa overdaadigt 
med sine Kreaturer, fordi han véd, at de er netop lige saa komiske, 
som de fra en anden Side set er tragiske, denne store Komedieskriver 
uden Teater og Skuespillere, der véd, at det er Løgn, at Livet er hver- 
ken, tragisk eller komisk, fordi det er baade det ene og det andet? Lever 

han, saa gid vi engang maatte faa ham at se paa Teatret! Saa havde 
vi en Komedie, der var paa én Gang lokal og universel — som vel al 
ypperlig Kunst skal være. 

Som det nu er, spilles der i København hverken Komedier eller 
Tragedier, skønt vi trænger til begge Dele. Derfor har som sagt dette 
Efteraar været mest lærerigt ved, hvad det ikke har lært os. 

Vilh. Andersen 



Digitized by L^ooQle 



JAPAN OG KOREA 


den nuværende Krise i Østasien, hvor Rus- 
lands tilsyneladende ustandselige Fremtrængen imod 
Sy< og Øst næsten mere har Lighed med en Natur- 
venhed eller med en Folkevandring end med 
en overtænkl Politik, og hvor det ser ud, som om 
forsi det store Stillehav kan standse Lavinens 
Fremrullen paa denne sidste Kant, er Korea ganske uforskyldt, og 
kun efter Loven for den svageres Uret, kommen til at spille en 
Rolle, der, mere træffende end malerisk, kan betegnes som et vist 
bile Dyr mellem to Negle. 

Endskøndt Stridspunkterne imellem Rusland og Japan om- 
fatter saavel Mantsch uriet, hvor Japan holder paa Kinas Integritet 
og .den aabne Dør‘s Politik for sin Handels og Industris Skyld, 
som Korea, saa er det dog uden for enhver Tvivl, at det staar de 
japanske Statsmend klart, at Mantschuriet er uigenkaldeligt tabt 
for Kina, og at Russerne, ske hvad der vil, aldrig nogen Sinde 
indlader sig paa at opgive denne sidste store Erobring, som har 
kostet saa lidt russisk Blod og saa mange russiske Penge, thi det 
tør vistnok anses for givet, at selve Omkostningerne ved den 
mantschuriske Jernbanes Bygning, store, som disse kan være, dog 
er for lidet at regne imod de Strømme af russisk Guld, som har 
fundet Vejen fra Petersborg til Peking og er gaaet i Lommerne 
paa de allerhøjststaaende kinesiske Dignitarier, og at Kinesernes 
aabenbare Beskyldninger imod Li Hung Chang og Enkekejserinden 
for at have solgt det mantschuriske Dynastis Førstefødselsret, har 
mere paa sig end tomme Ord. 

TiWtamn <904 7 



Digitized by L^ooQle 




98 


Japan og Korea 


. Derimod er det vistnok lige saa utvivlsomt, at Japan vil trække 
Grænsen der og ikke tillade Rusland at overskylle ogsaa Korea, 
og dette af simpel Selvopholdelsesdrift. Fraset alle andre Inter- 
esser — politiske og økonomiske — er det en Selvfølge, at Japan 
ikke vil kunne tillade en maritim Stormagt at etablere ét eller 
flere ,Gibraltar“ paa Koreas Østkyst, og derfra true Japans ud- 
strakte vestlige Landsdele, muligvis endog lukke af for Adgangen 
til det japanske Hav, der fuldkommen beherskes af Korea-Strædet, 
som paa sine Steder kun er nogle faa Mil bredt. Korea vil derfor 
i sidste Instans blive det afgørende Lod i Vægtskaalen, hvori Krig 
og Fred skal vejes, og det turde derfor være af Interesse at give 
en kortfattet Fremstilling af dette Lands Stilling til Rusland og 
Japan og af den Rolle, som det meget imod sin Vilje er kommen 
til at spille og vil komme til at spille i Verdenshistorien, alene 
paa Grund af sin geografiske Beliggenhed. 

Den 3950 Kvadratmil store koreanske Halvø med sine 7 1 /* 
Million Indbyggere, der vistnok er beslægtede saavel med Ki- 
neserne som med Japanerne, har, saa længe dens Historie kendes, 
været et Stridens Æble mellem disse dens vestlige og østlige Na- 
boer, som til forskellige Tider her har udkæmpet deres Stridigheder 
med det Resultat, at Korea efterhaanden er blevet reduceret til 
et halvt ødelagt, svagt befolket og politisk afmægtigt Land, med 
en Regering og en Befolkning, der i sin Svaghed, Mangel paa 
Energi og økonomiske Usselhed endog er en Parodi paa Kina. 
Med et udueligt, degenereret og halv barbarisk Dynasti, der kun 
har faaet Lov til at eksistere, fordi hverken Kina eller Japan har 
villet tillade hinanden at fortrænge det; med en arvelig Adels- 
stand, der udsuger Landet, og en fordærvet venal Embedsstand, 
imod hvilken Mandarinerne er rene Engle i Retning af Under- 
trykkelse og Udsugelse af Folket; med Resterne af en længst hen- 
smuldret kinesisk Kultur, uden Religion, Kunst, Handel eller Indu- 
stri er Korea blevet til et Skyggerige, hvis Fremtidsskæbne hviler 
i fremmede Hænder. 

Der mangler ikke Tegn paa, at alt dette har været ander- 
ledes engang i Tidernes Morgen. Japan har utvivlsomt hentet 
sin gamle Kultur, sin tidligere Statsindretning, sine Administra- 
tionslove, sin Litteratur og sin Kunst fra Kina over Korea, ligesom 
Buddhaismen er kommen samme Vej til den opgaaende Sols Land. 
Den tidlige kinesiske — og koreanske — Civilisation har sat sine dybe 
Spor i det japanske Folks aandelige Udvikling, men medens Japan 


Digitized by 


Google 



Japan og Korea 


99 


er gaaet frem ad Oplysningens og Fremskridtets Vej med Kæmpe- 
skridt, er Kina blevet staaende, hvor det stod for tusind Aar 
siden, og Korea er endog gaaet endnu nogle Aarhundreder tilbage i 
Uden. 

Den første japanske Invasion af Korea fandt Sted i det tredje 
A århundrede, hvorefter Kongen af Korea i næsten 1000 Aar be- 
talte aarlig Tribut til Japans Herskere indtil Slutningen af det 
14de Aarhundrede, da kinesisk Overhøjhed gradvis traadte i Stedet 
for japansk. Den anden Invasion fandt Sted under den berømte 
japanske Shogun Hidoyoshi i 1592 og strakte sig over et Tids- 
rum af 6 Aar, hvori Japanerne lagde Halvøen øde med Ild og 
Sværd og lagde Grunden til det uudslukkelige nationale Had, der 
endnu den Dag i Dag besjæler Koreanerne, og som giver sig Udslag 
nu og da, hvor der bydes dem Lejlighed til at lægge det for Dagen. 
Efter Hidoyoshis Kampagne, 'der endte med, at Kineserne trængte 
ham og hans Underanførere ud af alle deres faste Stillinger i Lan- 
det, med Undtagelse af et stærkt befæstet Fort, der dominerede 
det nuværende Fusan paa Østkysten, betalte Korea Tribut saavel 
til Kina som til Japan indtil 1823. Daimio’en (Lensfyrsten) af 
Tsushima modtog Tributen aarlig paa Shogunens Vegne og var 
nominelt Koreas Herre. Fra 1823 til Revolutionen i Japan 1868, 
da Mikadoen afsatte den sidste Shogun, nød Korea en Slags Uaf- 
hængighedstilstand, som man benyttede til at myrde alle Kristne, 
forbyde alle fremmede, ogsaa Kinesere og Japanere, Adgang til 
Landet, og til at lukke dette hermetisk af for Omverdenen. Det 
første Forsøg, der blev gjort paa at forstyrre denne idylliske Til- 
stand, var, da Napoleon den 3dje, i Anledning af nogle katolske 
Missionærers Mord, i 1866 sendte til Korea en Eskadre af tre 
franske Krigsskibe, som imidlertid maatte vende om efter en Kamp 
med nogle koreanske Forter, der ved denne Lejlighed udviste et 
Mod og en Slagfærdighed, som ellers er Koreanerne absolut fremmed. 

Det er interessant at notere, at nuværende Kommandør Suen- 
son, Direktør for det Store Nordiske Telegraf-Selskab, som ung 
Løjtnant om Bord i det franske Admiralskib deltog og saaredes i 
denne Fægtning, hvor han gjorde sig fortjent til Æreslegionens 
røde Baand og Kors. 

Et andet lige saa uheldigt Forsøg paa at sætte sig i For- 
bindelse med ,Eneboer-Riget < ‘ blev gjort af en amerikansk Afsen- 
ding, som om Bord paa et Krigsskib besøgte Chemulpo i 1871, 
men maatte vende om uden at kunne komme i Land. Regenten i 

7 * 


Digitized by L^ooQle 



100 


Japan og Korea 


Korea (Tai-i-kun), som under Kongens Mindreaarighed forestod 
Regeringen, havde allerede i 1868, da Regeringsforandringen i 
Japan kundgjordes ham af Daimio’en af Tsushima, og i 1869 samt 
atter i 1871 nægtet at modtage et japansk Gesandtskab, beraa- 
bende sig paa, at han intet vilde have at gøre med sin østlige 
Nabo, fordi denne stod i Færd med at følge i Europæernes Lede- 
baand og kopiere disses Kultur. 

For at klare Situationen lod Kejseren af Japan derefter i 1873 
sin Gesandt i Peking afæske den kinesiske Regering en Erklæring 
om, hvor vidt denne betragtede Korea som sin Vasalstat og følge- 
lig var ansvarlig for dets Handlinger. Svaret herpaa lød, at 
ihvorvel Kongen af Korea fra ældgammel Tid modtog sin Krone 
af Kejseren af Kina, saa var dog Landets egen Regering helt an- 
svarlig fordets indre Administration, og Afgørelsen af Spørgsmaalet 
om Krig og Fred beroede hos de koreanske Autoriteter, hvilket 
Japan opfattede som en Erklæring fra kinesisk Side om Koreas 
politiske Uafhængighed. 

Da derefter — i 1875 — en japansk Kanonbaad, som var i 
Færd med at opmaale Kysten, blev beskudt af et koreansk Fort, 
for Resten med den Følge, at Kanonbaaden besvarede Ilden og 
erobrede Fortet, saa sendtes samme Aar Grev Inoye med to Krigs- 
skibe og fire Transportskibe med Soldater til Chemulpo for at 
forlange Oprejsning af den koreanske Regering. Den unge Konge 
af Korea, som imidlertid var bleven myndig og havde overtaget 
Regeringen, lod sig under Indflydelsen af sin Dronning, en ener- 
gisk og begavet Kvinde, formaa til, imod Tai-i-kuns Ønske, at af- 
slutte en Traktat med Grev Inoye, — den første Traktat afsluttet 
af Korea i vor Tid. 

Den første Artikel i denne Traktat, der afsluttedes paa Kine- 
sisk og paa Engelsk, begyndte: „ Gorea being an independent state 
enjoys the same sovereign rights as does Japan", og indeholder 
saaledes en Uafhængighedserklæring fra Koreas Side og en Aner- 
kendelse af samme fra Japan, som fra dette Øjeblik nægtede paa 
noget som helst Punkt, formelt eller reelt, at anerkende Kinas 
Overhøjhed. 

For øvrigt blev ved samme Traktat Fusan anerkendt som japansk 
»Settlement" og Handelsplads for japanske og koreanske Købmænd, 
ligesom Japan fik Ret til at udnævne en Konsul dér og sikrede sine 
Undersaatter „ Ekstra-T erritorialitetsret “ (Ret at dømmes efter ja- 
panske Love) i kriminelle Sager af egne Konsuler. Denne Ret er senere 


Digitized by 


Google 



Japan og Korea 


101 


odvidet til at gælde bele Korea, medens ingen lignende Ret, da 
eller senere, er blevet indrømmet Koreanerne i Japan. Den første 
koreanske Mission besøgte Japan Aaret efter, 1876, og blev mod- 
taget i Audiens af Kejseren, og en koreansk Legation, mærkelig 
nok betalt og underholdt af den japanske Regering, har siden 
1886 været etableret i Tokio. 

Koreas Historie imellem 1876 og 1882 er en fortsat Kamp, 
mer eller mindre blodig, mellem de politiske Partier, som kæm- 
pede for Magten i Hovedstaden, og snart det ene, snart det andet 
havde den dominerende Indflydelse hos den svage, vaklende Konge. 
Tre Partier — det saakaldte .nationale* under Ledelse af den gamle 
Eks-Regent, som boldt paa Koreas fuldstændige Eksklusivitet; det 
.kinesiske*, som lededes af Dronningen og støttedes af den kine- 
siske Resident Yflan, en energisk, klog og modig Mand; samt det 
.japanske*, som ganske selvfølgelig sporedes til den japanske Le- 
gation — havde skiftevis Overtaget. Eks-Regenten var den første 
til at gribe til voldsomme Forholdsregler og sikrede sig ved et 
coup d'état i 1882 Magten for en stakket Tid. Den japanske Mi- 
nister Hanabusa maatte udholde nogle Dages Belejring i Lega- 
tionen, hvorefter han med sin Eskorte samt Legationens Kvinder,- 
Børn og andre Non-Kombattanter , slog sig igennem Regentens 
koreanske Soldaterskare til Chemulpo, Seouls Havnestad ved Jalu- 
F loden, c. 3 Mil fra Hovedstaden, hvor Japanerne blev oplaget af 
et japansk Krigsskib og ført til Nagasaki. Gesandtens Fordrivelse 
vakte stort Røre i Japan, og det truede nogen Tid med Krig mod 
Korea; den blev imidlertid afvendt af Regeringen. Hanabusa send- 
tes tilbage til Korea med 3 japanske Krigsskibe og 800 Mand 
Tropper. Men i Mellemtiden havde Dronningen af Korea anmodet 
Kina om Hjælp, og Li Hung Chang, der dengang var Vicekonge 
af Chihli og Kinas Udenrigsminister, skyndte sig med at sende 
Yflan Forstærkning af Skibe og Soldater, saa at Hanabusa ved 
sin Ankomst til Seoul fandt Kineserne installerede der og i Besid- 
delse af alle vigtigere strategiske Punkter. Han greb imidlertid 
resolut Tyren ved Hornene og præsenterede den koreanske Rege- 
ring et Ultimatum, som bragte saavel Koreanerne som Kineserne 
til Fornuft. Ved en List lokkede Yflan Eks-Regenten, Japanernes 
bitreste Modstander og den største Fare for Fredens Bevarelse, 
om Bord i et kinesisk Krigsskib ved Chemulpo, hvorfra han førtes 
til Tientsin og holdtes i Fangenskab af Li Hung Chang indtil sin 
Død. — Dronningen af Korea og hendes Parti, som, skønt fjendtlig- 


Digitized by LjOOQle 



102 


Japan og Korea 


sindede imod Japan, ikke vovede at lade det komme til aabent 
Brud, fralagde sig Ansvaret for Eks-Regentens Handlinger og af- 
sluttede en ny Traktat med Japan, hvorefter en Del af de ledende 
Mænd i Korea besøgte Tokio for at sætte sig ind i japanske For- 
hold og forberede * Koreas Indtræden i Nationernes Række under 
Japans Ægide". 

Det næste Aar 1883 saa' England, Amerika og Frankrig af- 
slutte Handels- og Venskabs-Traktater med Korea, følgende ganske 
de samme Linier, som Japan havde valgt. 1884 fulgte Rusland efter, 
og de fleste europæiske Nationer, sidst Danmark, har nu Traktat- 
forbindelse med Landet, hvis Konge for nogle Aar siden udnævnte 
sig selv til Kejser — en for Resten ganske unødvendig Illustration 
af det opera-comique-Postyr, som under Benævnelsen „ Paladset" 
og „Hoffet" drives i nogle faldefærdige Træbarakker i Seoul. 

Under Frankrigs Overfald paa Kina i 1884 benyttede den ja- 
panske Gesandt i Seoul, Takezoye, Lejligheden til at fortrænge 
Kineserne og faa den svage Konge fuldstændig under sin Ind- 
flydelse. Hans koreanske og japanske Hjælpere organiserede et 
frisk coup d’état i Seoul imod Kineserne, hvorpaa Yuan resolut 
angreb den japanske Legation og for anden Gang tvang dennes 
Indvaanere til at flygte fra Seoul til Kysten. Heller ikke denne 
Gang ønskede den japanske Regering at lade det komme til Krig. 
Grev Inoye blev atter sendt til Korea med en betydelig Styrke, 
og en ny Traktat blev sluttet i Seoul, der paa alle Punkter gjorde 
Indrømmelser til Japans Fordringer. Herefter og indtil 1894, gik 
Tingene deres skæve Gang i Seoul uden andre nævneværdige Be- 
givenheder, end at Li-Hung-Chang i 1886 sendte Tyskeren vonMOllen- 
dorff til Korea som „udenlandsk Raadgiver" hos Kongen, en Stil- 
ling, som M., der manglede de nødvendige Betingelser for at svømme 
i de oprørte koreanske Vande, hurtig maatte opgive, og at Rus- 
land i 1888 afsluttede en ny kommerciel Konvention med Korea, 
som aabnede Koreas Landgrænser for russisk Handel imod en be- 
tydelig lavere Told end over Søgrænsen, hvor Tolden blev vare- 
taget af „The Maritime Customs", som i Kina, og under Ledelse 
af europæiske Told-Embedsmænd, i Spidsen for hvilke først stod 
v. M6llendorff og senere en Englænder Mc Leavy-Brown, tidligere 
i det kinesiske Toldvæsens Tjeneste, der endnu beklæder Stillingen 
som koreansk „General-Told-Inspektør". 

Ogsaa her er det interessant at bemærke, at en Dansk, F. 
Oiesen, i en Aarrække beklædte Posten som Told-Direktør i Koreas 


Digitized by L^ooQle 



Japan og Korea 


103 


nordlige Traktathavn Gensan under Mc Leavy - Browns Admini- 
stration, og at et submarint Telegraf-Kabel, som blev nedlagt i 
1883 mellem Fasan og Nagasaki, ejedes af det Store Nordiske 
Telegraf-Selskab — saa at ogsaa vi Danske, om end paa en be- 
skeden Maade, har taget Del i de politiske og kommercielle Ud- 
viklinger i det fjerneste Østen. 

Stridighederne mellem Kina og Japan om Overtaget i Korea 
kulminerede med Krigen i 1894, der beviste Japans enorme mili- 
tære Overmagt over den kinesiske Kolos og førte til Besættelsen 
af Seool af japanske Tropper, til Freden i Shimonosaki, Afstaael- 
sen af Liaotung- Halvøen til Japan, og Ruslands, Frankrigs og 
Tysklands Indskriden med en Protest herimod, „for at ikke Kinas 
Integritet skulde lide Skaar* og for at ikke den politiske Ligevægt 
i Østasien skulde forrykkes. 

Japan maatte bøje sig for Overmagten og opgive sine dyrt 
erhvervede Erobringer, med Undtagelse af Formosa. Forgæves 
holdt de japanske Statsraænd paa, at Kina i alt Fald skulde for- 
pligtes til ikke i Fremtiden at afstaa Mantschuriet eller nogen 
Del deraf til en anden fremmed Magt. Rusland, sekunderet af 
Frankrig, modsatte sig et saadant Arrangement som rettet imod 
sig og fralagde sig samtidig enhver Bagtanke om egenkærlig at 
rille profitere paa Kinas og Japans Bekostning. De senere Aars 
Begivenheder har vist, hvad dette Løfte betød. 

Aaret efter Krigen begik Japan, som dengang var over- 
mægtig med sin Indflydelse i Korea, et fatalt Misgreb ved at ud- 
nævne General Miura, en Soldat, fuldstændig uden diplomatiske og 
politiske Evner, til sin Gesandt i Seoul. I Stedet for, hvad der 
vilde have været den letteste Sag af Verden, at influere Kongen 
ved milde Midler og vinde ham tilbage til japansk Side, planlagde 
Generalen et nyt coup d'état i Februar 1896, med det Formaal at 
bemægtige sig Kongen, Dronningen og Kronprinsen og derigennem 
hele Magten i Landet Planen mislykkedes. Dronningen blev 
barbarisk myrdet og hendes Legeme overhældt med Petroleum og 
brændt af de sammensvorne Koreanere og japanske „Soshis* (Stu- 
denter), medens Kongen og Kronprinsen undslap til den russiske 
Legation, hvor de øjeblikkelig blev taget under den russiske Ge- 
sandts Mr. Waebers Beskyttelse. Japans Chance var uigenkaldelig 
tabt. Livet var halvt skræmmet af Kongen, Russerne greb Lejlig- 
heden ved Haanden og deres Stjerne begyndte at stige. Mr. Waeber 
og hans Efterfølger Mr. Pavloff — Protegé og Elev af den kloge 


Digitized by L^ooQle 



101 


Japan og Korea 


Grev Cassini, nu russisk Gesandt i Washington — forstod at be- 
nytte Lejligheden, og russisk Indflydelse og russisk Indblanden i 
koreanske Spørgstnaal har siden da udviklet sig med rivende Ha- 
stighed, støttet selvfølgelig af Russernes Stilling i Mantschuriet, saa 
at Japan nu befinder sig Ansigt til Ansigt med en langt farligere 
og langt klogere Medbejler i Eorea end den tidligere i og for sig 
harmløse Kineser. 

Der er siden 18% afsluttet tre Konventioner mellem Rusland 
og Japan vedrørende Korea, nemlig: 

1) Waeber-Komura-Memorandum, underskrevet i Seoul 18%, 
som bemyndiger Japan til al holde Tropper i Korea for at be- 
skytte Fusan-Seoul Telegraf-Linien, der er japansk Ejendom, samt 
Legationen i Seoul. 

I dette Øjemed ligger 400 japanske Soldater garnisoneret i 
Hovedstaden. 

2) Jamagata-Lobanow-Traktaten, afsluttet i Petersborg samme 
Aar, og som bekræfter Waeber-Overenskomsten, samt 

3) Nissi-Rosen-Konventionen , afsluttet i Tokio den 25de April 
1898, og saaledes lydende: 

I Les Gouvemements Impériaux du Japon et de Russie recon- 
naissent déflnitivement la souveraineté et l’entiére indépendence 
de la Corée et s’engagent mutuellement å s’abstenir de toute 
ingérence directe dans les affaires intérieures de ce pays. 

III Désirant écarter toute cause possible de ni alen tendu dans 
l'avenir les Gouvemements Impériaux du Japon et de Russie 
s’engagent mutuellemenl dans le cas ou la Corée aurait récours 
å l’assistance, soit du Japon, soit de la Russie, de ne 
prendre aucune mesure quant å la nomination d’instructeurs 
militaires et de conseillers financiers, sans étre arrivés préable- 
ment å un accord mutuel å ce sujet. 

II Vu le large développement qu’ont pris les enterprises comraer- 
ciales et industrielles du Japon au Corée ainsi que le nombre 
considerable de sujets japonais residant dans ce pays le Gou- 
vemement Imperial Russe n’entravera point le developpement 
de relations commerciales et industrielles entre le Japon et la 
Corée. 

Efter Afslutningen af denne sidste Konvention, der danner 
Grundlaget for de to Landes Relationer med Hensyn til Korea, 
og hvorved Rusland i klare Ord anerkender dette Lands Uaf- 
hængighed og paatager sig at afholde sig fra enhver Indblanding 


Digitized by 


Google 



Japan og Korea 


105 


i dets indre Forhold samt i lige saa klare Ord anerkender Japans 
kommercielle og industrielle Interesser, som den kejserlige Regering 
paatager sig ikke at lægge Hindringer i Vejen for, har Japan for- 
doblet sine Anstrengelser for at sikre sig kommerciel og industriel 
Supremati. Og det har hertil benyttet sig af den samme „Bank- 
og Jernbane-Politik*, som Rusland med saa stort Held har anlagt 
i Mantschuriet Finansielt har Japan skaffet sig Kontrol over det 
koreanske Pengemarked ved at etablere „Ichi Ginko* (Første! Bank) 
i Seoul, som man allerede har betroet Regeringens Oppebørsler og 
Pengetransaktioner samt tilstaaet Seddel-Privilegium. En japansk 
Jernbane fra Seoul til Chemulpo er i fuld Gang, og en anden fra 
Seoul til Fusan, tværs over Halvøen fra Vest til Øst, er under 
Bygning og ventes fiildført i Aar. Hele „Ginseng Avlen* (en kost- 
bar Rodfrugt til medicinsk Brug) er i Japanernes Hænder. Det 
samme gælder om Ris-Høsten. I Chemulpo, Fusan, Gensan og 
Mokpho paa Vest- og Østkysten findes store japanske „Settle- 
ments*. Kulminerne i Peng-yang-Distriktet (de rigeste i Korea) til- 
hører dem. Af 1,241,434 Tons Skibsdrægtighed, som anmeldtes i 
koreanske Havne i 1902, var 939,316 japanske, medens Koreanerne 
bidrog med 178,069 Tons og Russerne 101,516 Tons. Japans Indførsel 
fra Korea i 1902 androg ikke mindre end henved 8 Millioner Jen 
og Udførselen 10 1 /* Million (en Jen = 1,60 Kroner). 

Japans Fremtidsdrøm er at blive det (jeme Østens industrielle 
og kommercielle Emporium, og til den Ende har det i de sidst 
forløbne 30 Aar udviklet sig til et stort og mægtigt Industriland, 
der allerede nu kappes med Europa og Amerika om Erobringen 
af det østasiatiske Marked. Japan ejer i sin Beliggenhed, tæt ved 
Kina og Korea, i sine højt udviklede Kommunikations- og Trans- 
portmidler, sit rigelige Raamateriale, sine billige Kul og sin billige 
Arbejdskraft, Hovedbetingelserne for at kunne realisere dette sit 
Formaal, men det er selvfølgelig hertil uundværligt, at dette Mar- 
ked holdes aabent og at ingen uoverstigelige Hindringer lægges 
japansk Handel og Industri i Vejen. Hertil behøver Japan kun, 
at den nuværende politiske status qvo bevares. Alt hvad der for- 
langes er, at Kinas og Koreas Integritet opretholdes, og at „den 
aabne Dørs Politik* slaas fast begge Steder. Erfaringen har vist, 
at paa lige Vilkaar er den japanske Industri fuldkommen vel i 
Stand til at klare sig. I Kina har japanske Bomuldsvarer, japanske 
Svovlstikker og de hundrede og en smaa Nødvendighedsartikler, 
•om Kineseren indfører i Millionvis til sit daglige Brug, allerede 


Digitized by L^ooQle 



106 


Japan og Korea 


fortrængt engelske og amerikanske Artikler, og i Korea er saa at 
sige hele den udenlandske Handel i Hænderne paa de driftige 
Japanere. Hertil kommer, at Korea danner et udmærket Afløb 
for Japans overflødige og stadig tiltagende Befolkning, baade paa 
Grund af sin Nærhed, sit sunde, tempererede Klima, der byder 
den japanske Udvandrer omtrent de samme klimatiske Forhold 
som i hans eget Land, og de store Landstrækninger, der ligger 
unyttede og uopdyrkede hen, kun ventende paa lidt Kapital og 
lidt Arbejde for at kunne ernære den tredobbelte Befolkning af, 
hvad der nu findes. Japans Indbyggerantal er fra 1872—1902 
steget fra 33 til 46 Millioner og stiger i de senere Aar aldeles 
regelmæssigt med en halv Million om Aaret, saa det er let at 
forudse, at den Tid ikke er fjern, da der ikke længer vil være 
Plads i Landet til Befolkningens Overtal. 

Endelig kommer hertil den Omstændighed, at efterhaanden 
som Japan i de sidste tre Decennier er blevet forvandlet fra et 
agerdyrkende til et industridrivende Land, er dets egen Produktion 
af Næringsstoffer ikke længer tilstrækkelig til at føde den stigende 
Befolkning, og Korea er mer og mer bleven den Mark, hvorfra 
Japan henter sin Ris, sit Kom og sine Grøntsager, medens det i 
de senere Aar stærkt udviklede Fiskeri paa Koreas Kyster, der 
ogsaa drives af Japanere, forsyner for en stor Del Moderlandet 
med Fisk, den fattigere Befolknings Hovedfødemiddel. 

Japan er altsaa ved en Kæde af historiske, politiske og øko- 
nomiske Interesser nøje knyttet til Korea. Tre Gange har Japan 
med væbnet Haand erobret Halvøen og vædet dennes Jord med ja- 
pansk Blod. Gennem et mangeaarigt energisk og ihærdigt Ar- 
bejde har Japanerne erhvervet sig finansiel og kommerciel Kontrol 
over Korea, og deres overvejende Indflydelse paa disse Felter er 
traktatmæssigt anerkendt saavel i Nissi-Rosen-Traktaten, som i 
den i Fjor afsluttede engelsk -japanske Alliance -Overenskomst. 
Japan paa sin Side har ikke vist noget Tegn til at ville krænke 
Koreas politiske Uafhængighed, men dets Politik har ganske nød- 
vendigt sammenfattet sig i enten et uafhængigt eller et ja- 
pansk Korea. Helst dette første, men i Nødstilfælde det sidste, 
fremfor at Halvøen skulde falde i Hænderne paa en anden Stor- 
magt, hvorved ikke alene hele den Bygning, som Japan med saa 
stor Bekostning af Liv, Arbejde og Penge har opført, skulde styrte 
sammen, men selve Japans egen fremtidige Eksistens trues. Stra- 
tegisk vilde en fjendtlig maritim Magt, som besad den sydlige Del 


Digitized by LjOOQle 



Japan og Korea 


107 


af Korea, hvor Øen Kajido lige over for Mosampho dominerer 
Korea-Strædet, herfra kunne beherske Japans Kyster, og dér skabe 
et Østens Gibraltar. Politisk vilde Japans Rolle i Østen være ud- 
spillet i samme Øjeblik, det maatte vige i Korea, historisk vilde 
det japanske Folk være vanæret i sine egne og Udlandets Øjne, 
og økonomisk vilde Koreas Aflukning af en toldbeskyttende Magt 
betyde om ikke Ruin, saa i alt Fald et Slag og et Tab for den 
japanske Handel og Industri, som denne næppe vilde kunne bære. 

I et Land, hvor, som i Japan, „ Patriotisme * er Folkets 
Religion, hvor man ved slore nationale Anstrængelser og Ofre, 
enestaaende i Historiens Annaler, i en enkelt Menneskealder fra 
et Intel har skabt en mægtig, fuldt ud kampdygtig Flaade og en 
Hær paa benved en halv Million til Forsvar af de udstrakte Ky- 
ster, finder man sig ikke uden en Kamp til Døden i at trues paa 
Livet, og det er næppe overdrevet, naar en japansk Statsmand 
har udtalt, at før Japan indvilligede i en national Beskæmmelse 
som den, det vilde være, om Korea faldt under fremmed Herre- 
dømme, før maatte Flaaden og Hæren ofres til sidste Skib og til 
sidste Mand, og saa, naar dette var sket, stod der endda bag dem 
46 Millioner Mænd, Kvinder og Børn rede til at give Livet for 
den samme Sag. 

J. Hsnningsen 



Digitized by L^ooQle 



VOR NEUTRALISERING 


anmarks Neutralisering — lige siden 64 har dette jo 
været den Luftspejling, der altid lyste og lokkede i 
Horisonten som et Forjættelsens Land, hver Gang 
der trak mørke truende Skyer sammen om os paa 
Europas Himmel, — været den Nødhavn, som flere 
og flere saa’ hen til med større og større Længsel, 
angste for den stormomtumlede Uvished ude paa det aabne Hav. 
Mange af os — og ikke blot Sabelraslere — har det vel nok 
snæret lidt om Hjærtet ved Tanken paa, at det Rige, der dog 
en Gang var Østersøens Stormagt, skulde ende i en saadan Art 
, Alderdomstrøst”, paa Europas Naade, — at vort Land, for at 
kunne være i Fred for at efterstræbes og for Mistanke om selv 
at efterstræbe, frivillig skulde vælge at ligesom afmande sig, gøre 
sig til Neutrum. Men den bitre Smag ved »Neutralitets “ordet 
har dog snart fortaget sig, naar man tyggede lidt paa Sagen 
og naaede ind til den bitre Pilles søde Kærne: — Danmark ind- 
skrevet i Historien som Foregangsmand i Europas Afbrutalisering 
og samtidig, betrygget udadtil og befriet for Militærbyrdeme, blom- 
strende op for samme Europas Øjne til et lille Mønsterland for 
Demokrati og Kultur, for Smør og Kvæg og Bøger og Porcellæn. 
Det er jo ikke bare Frederik Bajer og hans Fredsmenighed, der holdt 
af at mætte Øjnene med Neutraliseringens Fatamorgana, — det gjorde 
hver Studentersamfundsmand, der sværmede for Folkeoplysning 
og »Frem “s Kulturmission, hver Rigsdagsbonde, der vilde konver- 
tere Krigsbudgetterne i Bidrag til Landboforeninger og Husmands- 
skoler; og selvom de skiftende Udenrigsministre Gang paa Gang 



Digitized by L^ooQle 


Vor Neutralisering 


109 


har maattet spise Fredspræsidentens højtidelige Interpellationer paa 
Unge af med temlig luftige Talemaader, har jo som bekendt ogsaa 
Tort Diplomati allerede lige fra Fredsforhandlingerne i Wien atter 
og atter adtrykt for Udlandet Danmarks Ønske om Neutralitet og 
følt dg for om der var Udsigt til at faa en saadan garanteret. 
Fraset enkelte Fusentaster er der sikkert — trods alt, hvad „For- 
svarsnihilisteme * i deres Agitations Interesse har villet bilde Folk 
ind — ingen dansk Mand, som ikke gærne lod alle Tanker om 
w Aktion* og »Revanche* fare, hvis Danmark kunde erhverve et 
behørigt Patent paa Ukrænkelighed en Gang for alle. 

Siden Systemskiftet og især i det sidste halve Aar, er af 
mange Grunde Neutralitetstanken bleven mere paatrængende og 
mere tiltrængt end nogensinde før. Neutraliseringen var jo efter- 
haanden ligefrem bleven et Led i Venstres Program, og da Partiet 
kom til Magten og Forsvarssagen for Alvor maatte tages op, paa 
Partiets Ansvar, saa følte man det baade som sin Pligt overfor 
alle sine tidligere Rigsdagsresolutioner og som sin Interesse til Ord- 
ning af Militærvæsenet at faa Tanken til Gavns taget op til Virke- 
liggørelse. Deuntzer har da ogsaa officielt givet sit Tilsagn om 
at arbejde hen paa Danmarks Neutralisering, og alle Antimilita- 
rister længes nu blot efter at faa dette Trumf Es spillet ud mod 
Forsvarsvennerne. Men ogsaa fra Højres Side er der begyndt 
at agiteres for, at man nu fra Ord skulde gaa til Handling og 
gøre et alvorligt Forsøg. Udefra maner for Tiden de østasiatiske 
Uroligheder meget indtrængende til at tænke over Danmarks Ud- 
sigter under en engelsk-russisk Krig. Og Udlandets Fredsvenner, 
der allerede tidligere paa deres Kongresser gentagne Gange har 
krævet de nordiske Rigers Neutralisering, forespejler ivrigere end 
nogensinde Værdien for alle Parter af vort Fædrelands Neutrali- 
sering — Russeren Mårtens i den meget omtalte Artikel i „Revue 
des deux Mondes* vel mest af Hensyn til de russiske Interesser, 
,1‘Européen* og Andre i Fredsagens Interesse. 

Under disse Omstændigheder turde der dog vistnok være Grund 
til, inden Rusen løber altfor meget af med os, at lade den jævne, 
nøgterne Menneskeforstand tale et Ord med, — inden vi forstrækker 
os for at omfatte den frelsende Aabenbaring, at søge Klarhed paa, 
om det virkelig er Juno og ikke blot en Sky, vi vil favne. Saa- 
danne hjemmebagte Lægmandsbetragtninger, til Overvejelse for de 
Sagkyndige, skal her i al Beskedenhed fremføres. 

Hvad kan Danmark opnaa i Retning af Neutralitet? Og hvilke 


Digitized by LjOOQle 



110 


Vor Neutralisering 


Fordele og hvilken Skade kan Landet høste af, hvad det i saa 
Henseende kan opnaa? 

Til en Begyndelse maa man nu indprænte sig, hvad over 
Hovedet Neutralitet betyder. Neutralitet er en Retstilstand, i 
hvilken en fredelig Stat afholder sig fra Indblanding i en Krig 
mellem to andreStater og, saavidt muligt, holdes uberørt af Krigs- 
operationerne imellem dem. At en Stat erklærer sig og anerkendes 
for og garanteres til alle Sider som neutral, enten en Gang for alle 
eller i et enkelt Tilfælde, betyder saaledes aldrig andet end at den 
holdes udenfor og holder sig udenfor Deltagelse i en Krig mellem 
to andre Magter. Men Neutraliteten udelukker ikke — som man 
ved en Begrebsforveksling somme Tider gaar ud fra — , at der 
kan blive paaført Staten Krig af en anden Magt, der anser sig for 
krænket i sine Rettigheder. Det følger af Sagens Natur, at den 
neutrale Stat ikke ustraffet kan gøre Indgreb i Andres Ret Naar 
en anden Stat anser sig for at være krænket i sine Rettigheder af 
den neutraliserede Stat, vil den begynde med at gøre dem gæl- 
dende gennem diplomatiske Forhandlinger. Fører de ikke til noget, 
kan den, hvis den vil, anmode andre Magter om at anvende deres 
bona officia for at hjælpe den til dens Ret, men den er ikke for- 
pligtet til at benytte denne Vej, og den kan jo desuden vise sig ikke 
at føre til noget. Der er da kun én Udvej tilbage: at benytte 
Magtmidler. En anden Sag var det, hvis det var bestemt, at Strids- 
spørgsmaal skulde underkastes en Voldgift, som de stridende Parter 
var forpligtede til at bøje sig for. Men en saadan Pligt eksisterer 
som bekendt rent undtagelsesvis, og ingen Stat, navnlig ingen Stor- 
magt vil eller kan gøre et Spørgsmaal, der angaar Statens nationale 
Ære eller dens vitale Interesser — og hvad kan ikke falde ind her- 
under? — til Genstand for fremmed Voldgift. Neutralitet angaar 
altsaa altid kun Forholdet til andre Magters indbyrdes Krige, og 
indeholder ingen Ret og næppe altid nogen Pligt for en Stat til 
at bevare en ubetinget 'Fredstilstand. 

At Danmark nu kan — og vel som Regel ogsaa altid bør — , 
saasnart en Krig mellem to andre Magter udbryder eller det trækker 
sammen til en Krig, erklære sig neutral, — som vi har gjort det 
ved Krimkrigen 1853, under den fransk-tyske Krig og i senere 
Krige — , det er en Sag, som man let kan blive enig om. Strængt 
taget er vel en udtrykkelig Erklæring unødvendig, forsaavidt som 
en Stats Neutralitet er en Selvfølgelighed, saalænge ikke enten 
Krigserklæringer eller faktiske Krigsforhold har hensat det i Krigs- 


Digitized by L^ooQle 



Vor Neutralisering 


111 


tilstand. Men hensigtsmæssigt er det naturligvis, især for en lille 
Stat, straks udtrykkelig at forsikre de krigsførende Magter og andre 
om sin Vitøe til at bevare sig neutral Og desuden indeholder 
Neutralitetserklæringen — og det er dens egentlige Betydning — 
en Tilkendegivelse af, hvilke Pligter Staten paatager sig i Kraft af 
sin Neutralitet, samt hvilke Regler den i det hele agter at følge med 
Hensyn til Neutralitetens Iagttagelse og Haandhævelse. Det er jo 
nemlig paa mange Punkter kun i meget vage og skiftende Kon- 
turer, at der har dannet sig et almindeligt Neutralitetsbegreb, og 
dette kan ikke være anderledes. Om en neutral Stat kan tillade de 
krigsførendes Skibe at ligge i sine Havne, forsyne sig med Kul og 
Levnedsmidler, om den kan lodse og bugsere dem, om Staten kan 
tillade sine Undersaatter at sælge de krigsførende Magter Vaaben 
eller frivillig at gaa i deres Krigstjeneste, om den kan bevilge dem 
Laan osv. — det er altsammen Spørgsmaal, hvorom der har været 
og er delte Meninger, og til forskellige Tider og under forskellige 
Forhold maa de nødvendigvis besvares forskellig. En Neutralitets- 
erklæring begynder da med at forsikre alle Parter om, at H. Maj.s 
Regering for det beklagelsesværdige Tilfælde, at der skulde udbryde 
Fjendtligheder mellem to Magter, der begge er H. Majestæts Venner, 
nærer det oprigtige Ønske at bevare den gode Forstaaelse og det 
varme Venskabsforhold til begge Parter uforandret, men gaar der- 
efter over til forretningsmæssig at fastsætte, Punkt for Punkt, hvilke 
Forpligtelser og Fordele, som den Neutralitet, man agter at ind- 
tage, formenes at ville medføre for Hans Majestæts Regering. Og 
nu bliver det Spørgsmaalet, om de fremmede Regeringer kan akcep- 
tere disse Neutralitetsregler og derfor besvare Erklæringen med en 
Anerkendelse. Hvad der f. Eks. under Krimkrigen anerkendtes for 
tilfredsstillende, vilde sikkert nutildags ikke blive betragtet paa 
samme Maade. Vor Bestemmelse dengang om at holde vore Havne 
aabne for de krigsførende Magters Skibe som for alle andre maatte 
faktisk blive til mere Glæde for England og Frankrig end for Rusland, 
hvis Flaade ikke kunde løbe ud, og Rusland beklagede sig ogsaa 
over Bestemmelsens Partiskhed, — men fandt sig dog i den. Under 
den fransk-tyske Krig erklærede England derimod, at de krigsførende 
Magters Skibe kun kunde ligge 24 Timer i en engelsk Havn og kun 
indtage saa meget Kul, som der behøves til at føre dem tilbage til 
nærmeste egen Havn. O. s. fr. Først efter en Prøvelse af og eventuelt 
en Forhandling om de enkelte Bestemmelser i Neutralitetserklæringen 
Uiver derfor Neutraliteten anerkendt af de krigsførende Stater. 


Digitized by LjOOQle 



112 


Vor Neutralisering 


Nogen overmaade kraftig Betryggelse frembyder nu en saadan 
anerkendt Neutralitetserklæring, som Historien viser det, egentlig 
ikke. For det første kan naturligvis den ene af de krigsførende 
altid med eller uden Ret paastaa, at den neutrale Stat ikke har 
opfyldt sine Neutralitetspligter. Hvis en Stormagt har Brug for at 
krænke en lille Stats Neutralitet, skal det være en smal Sag — 
saaledes som Bismarck skal have sagt det i 1870 med Hensyn 
paa Belgiens Neutralitet — „at opfinde nogle Differencer, som 
ganske naturligt kan udvikle sig til et Fredsbrud”. Men dernæst 
hævdes det — og til en vis Grad med Rette — af Stormagterne, 
at de ikke kan respektere en Neutralitet, som den neutrale Slat er 
helt ude af Stand til at haandhæve overfor Brud. Har den f. Eks. 
ikke med sin Militærmagt kunnet hindre en Troppeafdeling af en 
af de krigsførende Hære i at passere gennem dets Territorium, maa 
den anden Magt kunne erklære, at det lille Land har overtraadt 
sine Neutralitetspligter, og behandle det derefter. Ja, hvis det paa 
Forhaand kan mistænkes, at f. Eks. England paa Trods af vor 
Neutralitet vil søge at besætte Sprogø under en Krig med Rusland 
for at kunne hindre den russiske Flaades Gennemfart gennem Bæltet, 
vil det sidst nævnte Land ganske naturligt gøre Danmark opmærk- 
som paa en saadan Mulighed og i den Anledning begære Oplysning, 
om vi er i Stand til at værge vor Neutralitet og afvise et saadant 
eventuelt Forsøg. Kan vi ikke paavise Midler hertil, vil Rusland 
— med en vis Ret — anse det for lovligt ved egen Magt at sikre 
sig for den truende Fare. Helt ud kan man jo ikke engang 
fordømme Englændernes Adfærd 1807, naar de havde Underretning 
om, at Frankrig — trods Danmarks Neutralitet — stod paa Nippet 
til at bemægtige sig vor Flaade for at benytte den til et Angreb 
paa England. Med al ønskelig Klarhed erklærer da ogsaa f. Eks. 
Treitschke i sin store, tyske „Politik”: „Er en Stat ikke i Stand 
til at hævde sin Neutralitet, saa er det ogsaa blot en Frase at tale 
om dens Neutralitet. Neutraliteten maa ligesaa vel forsvares som 
de krigsførende Staters Partitagen. Enhver Soldat, der bevæbnet 
kommer over dens Grænser, maa den neutrale Stat afvæbne. Kan 
den ikke det, saa er de krigsførendeStater efter Omstændighederne 
berettigede til ikke mer at anerkende Statens Neutralitet, selv om 
den kun har ladet en eneste Landsby betræde af Fjender.” Der 
er en tvingende Logik heri, og den fører nødvendig den krigs- 
førende Stat til ikke blot at bryde Neutraliteten, naar Fjenden har 
gjort det, men komme et sandsynligt Brud fra hans Side i For- 


Digitized by 


Google 



Vor Neutralisering 


113 


købet ved selv at bryde den. Naar det gælder saa vældige Inter- 
esser. som i to Verdesmagters Brydekamp, kan det næsten ikke 
forlanges, at den ene skal løbe en uhyre Risiko ved at stole paa 
den andens skrupuløse Overholdelse af Folkeretten. 

Imidlertid, hvor lidet absolut Betryggelsen fend er, — nogen 
Betryggelse er der altid i straks i paakommende Krigstilfælde at 
erklære os neutrale, opstille saa yderliggaaende Regler for Ikke- 
Indblanding og følge dem saa samvittighedsfuldt, at det bliver 
vanskeligt at finde Paaskud til at komme os til Livs, og holde os 
saa vidt i Forsvarsstand, at vi kan gøre ialfald nogen effektiv Mod- 
stand mod Indgreb i Neutraliteten. 

Men Spørgsmaalet er nu, om der bør foretages noget ud over 
dette. Det mindste. Neutraliseringsvennerne forlanger, er da det, 
at man istedetfor i hvert indtrædende Tilfælde at meddele de krigs- 
førende sin Neutralitetserklæring, én Gang for alle notificerer samt- 
lige Stater, at man vil være neutral, naar Krig indtræder; det 
forventes da, at man til Svar paa sin permanente Erklæring faar 
af Staterne en Anerkendelse en Gang for alle af Danmarks Neu- 
tralitet. 

Det er imidlertid heri, man rimeligvis forregner sig. — Den per- 
manente Neutralitetserklæring maa jo nødvendigvis indskrænke sig 
til at udtale et ganske almindeligt Forsæt om at være neutral, men 
kan umulig en Gang for alle, paa en for os selv og for andre til- 
fredsstillende Maade, specificere de Enkeltregler, man agter at følge, 
og paa hvilke, som vi har set, Neutralitetserklæringens Betydning 
ene beror. Hvis en Gang det kan lade sig gøre — saaledes som man 
paa Haagerkonferencen vedtog at ville forsøge det paa en kom- 
mende Konference — at definere i det enkelte de neutrales folke- 
retlige Pligter, saa kan maaske en almindelig Neutralitetserklæring 
faa Virkning, men som Forholdene nu er, vil Magterne umulig 
kunne anerkende den. Notifikationen vil som Følge heraf kunne 
vente et Svar, hvori de fremmede Magter „accusent la reception de 
('interessante*, maaske endog .de l’importante communication de 
Sa Majesté*. Saa ved man, at Noten er kommen rigtigt frem. Men 
heller ikke mere. Praktisk vil Forholdet da stille sig saaledes, at 
naar en Krig udbryder, maa man, idet man henholder sig til den 
tidligere permanente Erklæring, gentage, at man agter at være 
neutral, med Tilføjelse af de Regler, man i den Anledning vil følge, 
og som Svar herpaa vil man da modtage enten en Anerkendelse 

TlUkum 1904 8 


Digitized by LjOOQle 



114 


Vor Nentralisering 


af Neutraliteten eller en Fremstilling af, i hvilke Henseender ved- 
kommende Stat ikke kan finde de givne Regler fyldestgørende. 

Men under disse Omstændigheder ses det ikke let, hvad For- 
del der vindes ved at have afgivet den permanente Erklæring, — 
udadtil overfor Udlandet ialfald. Ikke en Gang en Besparelse i 
Skriveri bliver det. Og den Fordel, der kunde søges i, at de krigs- 
førende altsaa paaForhaand vidste, at de hverken kunde vente at 
vinde nogen Allieret eller møde nogen Modstander i os, den Fordel 
kan jo ligesaa vel opnaas, naar vi, saasnart Krigen truer med at 
udbryde, skynder os med at notificere vor Neutralitet. Derimod 
mister vi ved den permanente Erklæring den Chance, der dog altid 
kan være til, at nogen vil byde os noget for at sikre sig vor Neu- 
tralitet. Hvem ved? hvis det 1870 var gaaet Tyskland uheldigt i 
de første Slag, kunde man muligvis have budt os noget for at vi 
skulde vedblive at holde os neutrale, — hvad vi jo i alle Fald 
naturligvis burde været forblevet, selvom det hele Tiden var gaaet 
Tyskland galt. Og desuden: om end Hovedreglen for Danmark, 
som tidligere fremhævet, maa være Neutralitet under alle Krige, 
kunde der jo dog maaske alligevel tænkes Tilfælde, hvor en Al- 
liance med Tyskland eller med Sverig-Norge paanødte sig os som 
vor eneste Redning, — og skulde man saa ved en letsindigt en Gang 
for alle udstedt almindelig Neutralitetserklæring have udelukket sig 
herfra, — naar man dog ikke opnaar nogen Anerkendelse en Gang 
for alle? 

Kun indadtil — som Rettesnor for vor militære og udenrigske 
Politik, som en højtidelig og bindende Form for et Løfte til os selv 
— kan en permanent Neutralitetserklæring have Betydning. Den 
vil jo iøvrigt ogsaa tage sig ganske kønt ud som en Demonstra- 
tion for Fredstanken, og den vil indbringe Lykønskninger fra 
Verdensfredskongresser, begejstrede Ledere i „L’Européen", ja! hvem 
ved, om ikke Nobelpræmien vil falde ned imellem os? Men i hvert 
Fald — og det er dette, som ikke stærkt nok kan understreges — 
bør den permanente Neutraliteterklæring ikke bruges til at stikke 
Medborgere Blaar i Øjnene, saa de ser anderledes paa Spørgs- 
maalet om Landets Sikkerhed og Landets Forsvar, end de ellers 
vilde gøre det. 

Endnu mindre bør man — som det tildels allerede tidligere 
(1897) er udviklet i dette Tidsskrift — lade sig lulle i nogen For- 
haabning om en garanteret Neutralitet, skønt en saadan for 
mange aabenbart er den Livets Krone, som hænger højest, men 


Digitized by L^OOQle 



Vor Neutralisering 


116 


ogsaa er mest værd at række sig efter. En Neutralitet, garanteret 
af alle Stormagterne — som Sveits, Belgien, Luxemburg har den — 
det er Drømmenes Maal. Var den opnaaet, saa kunde den demo- 
kratiske Kulturs og det kultiverede Demokratis gyldne Tid oprinde. 

For det første er en saadan Neutralitetsgaranti nu ikke noget, 
den lille Stat beder om og opnaar, men som de store Stater nu og 
da har fundet for godt at paatvinge en lille Stat. Og det ikke af 
Interesse for dens Velfærd, men for den europæiske Freds Skyld, 
nemlig naar Landet, som Tilfældet er ved de nævnte Riger, er af en 
saa stor strategisk Betydning, at det ene af dets store Naboer ikke tør 
udsætte sig for at den anden bemægtiger sig det. Før Stormagternes 
egen Interesse kræver det, er der ikke Tale om, at de vil garantere 
os vor Neutralitet — og der er ikke videre Udsigt til at den vil kræve 
det. Vort Lands strategiske Betydning er jo til alt Held meget 
ringere, end vi ofte har fabiet om : Øresundet kan bl. a. ikke længer 
passeres af de store Krigsskibe, Store Bælt er sikkert som Forbin- 
delse mellem to fri Have at regne for frit Farvand og vil ikke be- 
røres af Neutralisering; Tyskland har desuden nu sin Kielerkanal. 

Men Garanteringen er dernæst, selvom vi kunde opnaa den, 
ligesom alle internationale Garantier indtil videre nærmest et Blænd- 
værk. Først maa det erindres — som vi begyndte med at ud- 
vikle — , at Neutralisering (naar der ingen Voldgiftsforpligtelse er 
knyttet til den) aldrig sikrer imod andet end Inddragelse i andres 
indbyrdes Krige, men ikke hindrer nogen Magt imod at paaføre 
den neutraliserede Stat Krig for formentlige Krænkelser. En stadig 
Indblandingsret i Statens indre Handlinger faar endvidere de Magter, 
der har overtaget Garantien og Formynderskabet; man kan iKleens 
.Neutralitetens Lagar* (I, 120) læse om, hvor megen Fornøjelse 
Krakau paa den Maade fik af sin paa Wienerkongressen dikterede 
Neutralisering under de tre rare Nabostaters Garanti. Alle haande 
Pligter kan der lægges paa den neutraliserede Stat som Betingelse 
for Garanteringen — naar man fra tysk Side har talt om Dan- 
marks Neutralisation, har man saaledes krævet som Betingelse, at 
Danmark med Vaabenmagt skulde kunne afspærre Bælterne og 
Øresund (!!) — , og om Betingelsernes Opfyldelse, selv om de var 
mere mulige end den nævnte, kan der altid tvistes, saa at Garan- 
teringen bortfalder. Endelig opfattes selve Garanteringen paa en 
temmelig lidet betryggende Maade af Stormagterne. Saavidt vides 
har engelske Udenrigsministre i offentlige Udtalelser fortolket Ga- 
rantiforholdet snart saaledes, at det gav Garanten en Ret, men 

K* 


Digitized by L^ooQle 



116 


Vor Neutralisering 


ikke en Pligt til at intervenere, snart saaledes, at han ialfald kun 
var pligtig til at intervenere, naar alle Medgaranterne vilde del- 
tage i Interventionen, — hvad der jo gjorde det hele illusorisk, 
naar det var en af Garanterne selv, mod hvem Garantien skulde 
gøres gældende. Hvor megen Betydning England tillægger andres 
Neutralitets-Garantering, viste sig ogsaa under den fransk-tyske 
Krig; uden at stole paa, at Prøjsen og Frankrig som Medunder- 
tegnere af Traktaten af 15. Nov. 1831 havde garanteret Belgiens 
Neutralitet én Gang for alle, ansaa England det fornødent at slutte 
særlige Konventioner derom (af 9. og 11. August) med de krigsførende 
Magter. Hvor lidt endvidere Belgien ogSveits selv stoler paa deres 
Neutralitet, derom vidner ogaa baade mange Udtalelser og endnu 
bedre deres bekostelige Forsvarsforanstaltninger. Og naar man 
erindrer, hvor kynisk Napoleon III og Bismarck i sin Tid, før Krigen 
1870, handlede med hinanden — den ene Gang om Belgien, den 
anden Gang om Luxemburg — , kan man heller ikke undre sig 
over Fæstningsværkerne ved Namur eller St. Gotthard. 

Som Sagerne staar, er Neutralisering kun et Sprinkelværk, der 
vil pustes om under det første Uvejr. Flere af vore Fredsapostle 
stiver det rask væk af med „den nyere Neutralitetslovgivning 14 , „Neu- 
tralitetsrettens Domstole 44 o. s.v., men disse Rariteter hører som be- 
kendt endnu til de rent „imaginære Størrelser 44 . Indtil videre har 
vi, Sandheden i Ære, kun to Haab at bygge paa: at Stormagternes 
Interesser med Hensyn til os vil holde hverandre i Skak og at en 
livskraftig Nation paa et Par Millioner dog er en Bid, som ialfald 
under lidt civiliserede og konstitutionelle Forhold ikke saa let lader 
sig fordøje af en stor Stat. Det er ikke meget at leve paa, men 
mere end den højtideligste Neutralisering. 

Kun under én Forudsætning synes en saadan at kunne faa 
nogen videre Betydning for andre end Teoretikere. Det er, hvis 
Sverig-Norge vilde indgaa et Neutralitetsforbund med os. Erklæ- 
ringen af et saadant vilde dog vistnok have nogen moralsk Betyd- 
ning overfor Europa; vor forenede Militærmagt vilde med nogen 
Virkning kunne hævde Neutraliteten paa vore Have, og navnlig 
vilde Forbundet have diplomatisk Betydning til virkelig at forsikre 
Rusland om Sverigs og Tyskland om Danmarks ubetingede Frede- 
lighed under alle Eventualiteter. 

Saa vidt en Lægmands Betragtninger. Maatte vore Sagkyndige 
skænke dem en velvillig Overvejelse! 

Praktikus 


Digitized by 


Google 



LIVETS IRONI 

ET FOREDRAG 1 


hænder, naar man stifter et nyt Bekendtskab, at 
de Anskuelser, Følelser, Tanker, man antræffer hos 
Vedkommende, i en sjælden Grad ses at gaa i 
samme Retning, synes at have samme Udspring og 
Maal; man faar i det hele det Indtryk af sin ny 
Bekendt, at han er et harmonisk Menneske. Og saa: 
en Maaneds Tid efter kan man opdage, at det kun har været én 
Side af hans Væsen, man havde lært at kende, — thi nu begynder 
et nyt Sæt af Anskuelser, Følelser, Tanker at vise sig, hvilke vel 
stemmer overens indbyrdes, men derimod ingenlunde synes at 
kunne forenes med det Sæt, man tidligere havde bemærket hos 
ham. — Da kan man blive saa optaget af at. spekulere over, hvor- 
ledes vel disse to forskellige Sindsretninger kan „rømmes udi den 
samme Sæk *, saa at det ligefrem virker forstyrrende i det person- 
lige Samkvem med ham; Spørgsmaalet staar En for Hovedet, saa 
snart man er sammen med ham ; thi de to Linier er ikke parallelle, 
og da de ligger i samme Plan, for saa vidt de findes i samme Sjæl, 
maa de nødvendigvis skære hinanden. Hvordan ser der ud i ham, 
dér. hvor denne Skæring finder Sted? Er dér et Brud, en Øde- 
læggelse, en Eksplosion? Lever han sit Liv maaske, ligesom Au- 
tomobilerne, paa en Række af regulerede Smaaeksplosioner? 

Saa spørger man, — men har ikke Mod til at spørge grundigt, 
faar derfor ogsaa et overfladisk, betydningsløst Svar. Eller: man 

1 Udarbejdet efter et Indledningsforedrag, holdt i Studentersamfundet. 



Digitized by L^ooQle 



118 


Livets Ironi 


faar Spørgsmaalet stillet noget mere radikalt, og erfarer da, at der 
virkelig er noget eksplosivt ved Sagen ; thi Venskabet ryger i Lyset, 
og er forbi med det samme. — Undertiden kan man jo ogsaa faa 
Held af sit Spørgsmaal, saa man naar til en Forklaring. 

Men hvad der saaledes finder Sted over for Enkeltpersoner, 
kan ogsaa hænde over for Retninger, — Retninger, man selv staar 
udenfor , men som man af og til støder eller træffer sammen med. 
Der kan være Spørgsmaal, som straks melder sig hos En, saa snart 
man befinder sig i Samtale med en Person af et vist Parti, og 
mange Gange kan dette Forhaands-Spørgsmaal volde, at man ikke 
lærer dets Repræsentant ordentlig at kende, — det staar imellem 
og forvirrer, — indtil man faar det stillet og besvaret. 

Naar jeg f. Eks. taler med en Socialist, er det altid deres 
Fremtidsstat, der staar mig for Hovedet. Hvordan kan det Men- 
neske, jeg her sidder og taler med, være ved sin fulde Fornuft og 
samtidig tro paa en saadan Stat af Embedsmænd? Har vi dog 
ikke Smøleri nok af den Embedsstand, vi allerede er belemret med. 
Hvordan vilde det gaa, om vi alle blev Embedsmænd? 

Eller: naar jeg taler med en Højremand, en, for hvem hans 
politiske Standpunkt betyder noget, =— jeg kan aldrig lade være 
at grunde paa — og maaske spørge om — hvordan dog Mennesker 
har kunnet være Patrioter, og samtidig, paa Fjendevis, paa Trods 
af Folket, med Penge, for hvilke Folket brandskattedes, bygge en 
Fæstning omkring Landets Hovedstad. 

Eller: jeg er sammen med Folk af Indre-Mission. Jeg faar 
altid den Tanke: de Mennesker vil være religiøse, altsaa søge at 
være sig selv i ét, bestemt Forhold. Og saa gaar de og skaber 
sig med et tillært og tillavet Væsen, endda netop paa Religionens 
Vegne. — — 

Der er et Spørgsmaal, som altid paatrænger sig mig, naar jeg 
er sammen med Fritænkere. Det er dette, jeg vil stille her i Aften, 
— jeg gør nemlig Regning paa, at et betydeligt Antal af mine Til- 
hørere hylder den frie Tanke. Det er et vanskeligt Spørgsmaal, 
og derfor véd jeg heller ikke, om der vil komme nogen Forhand- 
ling ud af det i Aften, eller, i hvert Fald, om der vil komme noget 
ud af Forhandlingen. Jeg har i privat Samtale af og til stillet 
det Spørgsmaal, og en enkelt Gang har jeg faaet virkeligt Svar; 
men i Almindelighed førte det ikke til noget; det blev maaske for 
overfladisk stillet, vi havde i hvert Fald ikke ret Mod til at komme 
dybere ind paa det. — Man kunde med nogen Ret sige, at det 


Digitized by 


Google 



Livets Ironi 


119 


▼ar et underligt Diskussionsemne at vælge, — saa meget mere som 
dets Vanskelighed ligger i, at det er af stærkt personlig Art. Imidlertid, 
jeg har ofte erfaret, at det kan være lettere fra en Talerstol at 
udtale sig om vanskelige Ting af den Art end i en privat Samtale. 
Den lille Afstand fra Talerstolen ned til Tilhørerne virker ligesom 
et Slør, et Flor, bag hvilket et Menneske ofte friere kan aabne for 
sit Indre end i privat Samtale, — og uden at hans Medmennesker 
derfor kan glo ham ind til hans Hjerterødder. Og hvis ellers Folk 
kan faa Munden paa Gled angaaende det Spørgsmaal, jeg tænker 
paa, da skal Svarene sikkert ikke blive ensformige eller trættende; 
thi just paa Grund af dets personlige Art, vil enhver give sit sær- 
egent modificerede Svar derpaa, — med mindre da han udtrykke- 
lig har ladet sig det binde paa Ærmet og lært det udenad. Dog, 
dét burde jo være under frie Tænkeres Værdighed, hvad enten de 
er Fritænkere eller ej. 

Vor Erkendelse er med Rette bekendt for at være en saare 
mærkelig Ting. Noget af det mærkeligste ved den er næsten det, 
at den ikke paa Forhaand og fra først af indgyder os Mennesker 
Frygt. Det er dog store Lidelser, den kan paaføre os og altid vil 
paaføre vaagne Mennesker. Jeg tænker endda ikke særligt paa de 
Vanskeligheder, som Erkendelsen kan paaføre religiøse Mennesker 
med Hensyn til de særlige Troslærdomme, som de hylder. Det er 
ikke de værste. Nej, de Vanskeligheder, som Erkendelsen bringer 
alle i, — de er saa store, saa jeg slet ikke ser, hvorledes man 
kan komme over dem ad naturlig Vej. Den er jo som Dynamit, 
Erkendelsen, at gaamed inde i Hovedet; den kan pludselig sprænge 
den timelige, begrænsede Tilværelse, hvori vi færdedes, saa Uende- 
ligheden strømmer ind over os gennem alle Himlens og Jordens 
Sluser og bortskyller som et Intet den Verden, vi kaldte vor egen. 

Der er dog saa meget andet, som Livet og vore Drifter og 
Anlæg fører os ind i, — hvor vi straks har en Anelse om de 
Lidelser og Vanskeligheder, som i hvert Fald kan følge dermed og 
deraf. Undseelsen, som er forbunden med al Erotik, selv de 
svageste Antydninger deraf, advarer os jo i en meget tidlig Alder 
med Hensyn til denne Drift, — siger vor Følelse, at den kan føre 
baade til ondt og godt. Vreden, denne eksalterede Selvhæv- 
delse, som kan være meget stærk hos Børn allerede, skjuler egent- 
lig slet ikke sit farlige Væsen for os. Barnet føler godt, idet det 
styrter sig ud i sin Hidsighed, en Art angstfuld Svimmelhed, der 


Digitized by LjOOQle 



120 


Livets Ironi 


irieget tydelig siger, at det er tvivlsomt, om man vender tilbage 
den samme, fra en saadan Rejse, som man gik derud. 

Men Erkendelsen synes os en ganske uskyldig og ufarlig 
Ting. Barnet giver sig Erkendelsens Muligheder i Vold uden mindste 
Betænkelighed. Jeg husker tydelig første Gang, jeg uforvarende 
kom i Kast med det uendelige Rum. Det var en besynderlig 
Fornemmelse ganske vist; det var ligesom at gaa i Bløde, der var 
jo ingenting, der forslog i det Hul; jeg prøvede at spænde med 
min Tanke over saa meget af Verden, jeg formaaede, og fylde dét 
deri, meri det hjalp ikke. Alligevel blev jeg ikke bange, følte 
slet ikke den tomme Uendeligheds Iskulde over mig. Min tiaarige 
Fantasi hjalp mig nu ogsaa ud af Vanskeligheden paa en temmelig 
godtkøbs Maade. Jeg kom over i vort Tørvehus, og saa’ dér de 
brune Skotørv stablede op fra Gulv til Tag, Række paa Række, 
bag hinanden i det uendelige helt hen til Gavlen , som jeg ikke 
kunde se. Ja, — Synet var mig saa overvældende, saa jeg ikke 
tvivlede om, at her var noget, hvormed man kunde fylde det uende- 
lige Rum, — det maatte kunne sættes efter med Skotørv. Og 
saaledes slap jeg denne Gang, lykkelig og uden Anelse om Faren, 
over den truende Uendeligheds-Forblødning. 

Med Forbavselse hørte jeg en gammel Tærsker, vi havde, ytre 
Angst for Erkendelsen. Han udmærkede sig ellers kun som en 
stor Æder; han kunde fylde sig om Middagen, især na ar der spistes 
Kaal og Flæsk, saa man bagefter saa* ham rokkende gaa langs 
med Husvæggen og vride sig i Smerte. Men han var alligevel 
falden j Samtale med en anden Mand om det evige Liv. Jeg stod 
og hørte til. Pludselig afbrød Tærskeren Samtalen med de Ord, 
at han holdt ikke af at høre mere om dette: „For naar man ingen- 
ting véd," sagde han, „saa har man intet Ansvar." — — 

Det, der fra først af fører os ind paa Erkendelsen — jeg mener 
ikke den rent praktiske Erkendelse, der er knyttet til Arbejdet, 
men den beskuende, den, der tillige er som Vandet til at trænge 
ind alle Vegne, hvor der er en Revne eller Sprække, og overalt, 
hvor der er Fald og Fremkommelighed, — det er vistnok to saa 
lidet fordægtige eller ekstraordinære Ting som Magelighed og 
Nysgerrighed. 

Naar Lugefolkene ligger i Roemarken om Sommeren, ligger 
krumbøjede i den besværlige Arbejdsstilling, hvor de kun kan støtte 
paa én Haand, — da er der altid én og anden, der føler Trang 
til at se sig om, hvor langt man er kommen, samtidig med at 


Digitized by 


Google 



Liveta Ironi 


121 


han retter Ryggen og strækker Lemmerne. Saaledes ytrer sig 
vistnok altid den vaagnende Erkendelse: det er en Trang til at 
strække sig og til at se sig om. — Det er denne Blanding af 
Magelighed og Nysgerrighed, der fra først af driver et Menneske 
til at vælge den studerende Vej. Derfor er der altid to Klasser af 
Studenter: de, hos hvem Mageligheden, og de, hos hvem Nysger- 
righeden var det fremherskende Motiv, da de valgte at studere. 
Som Studenter betragtet vil de sidstnævnte altid have et Fortrin. 

Imidlertid, den, som bliver ved at følge sin Erkendelsestrang, 
ogsaa efter at han har fornummet Farerne, som truer derved, — 
den, som modigt og hensynsløst følger sin Sandhedsdrift, han vil 
snart faa at mærke, at det just ikke er for Magelighedens Skyld, 
man skal slaa ind paa den Vej; hans Erkendelsestrang vil ogsaa, 
hvis den holder sig, gøre sig fortjent til et andet Navn end just 
Nysgerrighed, — Nysgerrighed vil ikke slaa til som Motiv i de 
Kampe, han kommer til at bestaa. 

Og Billedet med Lugefolkene passer ikke længer; man vil 
snarere kunne sammenligne den Erkendende med Skibskaptajnen, 
der staar om Natten paa Kommandobroen, mens alle Passagererne 
maaske ligger trygt og so ver nede i Kahytten, — staar og spejder 
efter Fyr og efter de mødende Skibslanterner, i Spænding for at 
holde Kursen og undgaa Grunde og Rev. — — 

Og hvis vi nu ser paa dette Billede med Skibskaplajnen, — 
ikke som paa en Rejse fra én Handelsplads til en anden; hvis 
vi betragter det som et Billede paa Livets Sejlads, Livets Rejse, 
— da finder der det mærkelige Forhold Sted: at jo dygtigere Kap- 
tajnen er, jo skarpere hans Øje, jo bedre hans Apparater, des hur- 
tigere vil han opdage, at det Maal, hvorimod han stiler, — det 
viger og viger, alt som han styrer frem, han kommer det ikke 
nærmere; og det er, som om Skibet tager Vejen over Havet med 
sig; som om den Strækning, man just har passeret, den er man 
alligevel ikke kommen over, — ja, han vil opdage, at det, han 
kaldte sit Maal, det var kun et optisk Bedrag, — der er slet intet 
Maal. og han kommer ingen Vegne, hvor meget han sejler. 

Da har Erkendelsen ført den Ulykke over ham, som den 
gemmer i sig fra Begyndelsen. (Som sagt, det er kun underligt, 
at man ikke straks har en Anelse derom). Da staar han over for 
Livets Gaade. Og Erkendelsen, som har stillet Gaaden, man 
ser ikke længer dens smilende Kvindeaasyn med dets blandede 
Udtryk af Nysgerrighed og Ladhed. Nej, naar man først er kommen 


Digitized by L^ooQle 



122 Livets Ironi 

saa vidt med Erkendelsen, da mærker man, at den er Sfinksen selv, 
man mærker de skarpe Tigerkløer, de knusende Vilddyrskræfter. 

„Livets Gaade* hører jo ogsaa til de Ord, man har hørt 
de voksne bruge, mens man var Barn. Børn tænker sig altid 
noget ved, hvad de saadan hører, — især naar de ældre siger 
Ordet med en vis dyster Højtidelighed i Stemmen. Jeg husker 
godt, at jeg tænkte mig Livets Gaade som et meget vanskeligt 
Spørgsmaal, der engang, tilmed under prekære Omstændigheder, 
vilde blive mig stillet, — for saa vidt omtrent paa samme Maade, 
som de gamle Grækere tænkte sig Sagen. Men Livets Gaade, 
naar den endelig kommer, ligner, objektivt set, slet ikke Sfinksen. 
Ja, — det gælder Liv og Død, den Lighed er der, men ellers 
bestaar Livets Gaade jo netop deri, at Livet selv intet Spørgsmaal 
stiller, og derfor heller intet Svar giver; det er inde fra mig selv, 
fra min Erkendelse, Spørgsmaalet kommer — dér ligger Sfinksen 
paa Lur. Og det gaadefulde bestaar i, at Livet slet ikke synes at 
bryde sig om vore Spørgsmaal; vort Spørgsmaal til Livet: om det 
har nogen Mening? — synes slet ikke at blive hørt. Livet traver 
videre og videre og videre, uden at vi kan opdage noget Maal, og 
naar vi spørger efter Maalet, forstaar Livet os ikke. Livets Gaade 
ligner langt mere det, Napoleon oplevede, da han drog ind mod 
Moskwa. Han ønskede blot at møde Mennesker, at han kunde 
kæmpe imod dem, overvinde dem, tvinge dem til en Afgørelse; 
men — med en betydningsløs Undtagelse — udeblev al Modstand; 
Landet laa aabent og øde og fladede sig ud for hans Øjne i det 
uendelige. Der er intet saa aabent, saa bart og blottet som det, 
der hedder Livets Gaade — set udefra; Livet ligger dér uden Spor 
af Dække, uden at holde noget skjult eller hemmeligt og aaben- 
barer sin frække Meningsløshed. Men inde i os selv lurer Sfinksen 
med sine evindelige Spørgsmaal, — dérinde ligger Erkendelsen med 
vort raadløse Hjerte i sine Kløer. 

Uden Billede vil alt dette jo sige: at man stedse finder, naar 
man har naaet et Maal, man havde sat sig, — at saa er man i 
Henseende til Lykke lige vidt. Man kan godt se, at der er 
sket Forandring, Fremgang, Udvikling fra det lavere til det højere, 
fra et fattigere til et rigere; man kan ogsaa føle, at det vilde have 
været umuligt at blive staaende paa det lavere Trin: man skulde 
opad; men man befinder sig alligevel slet ikke bedre paa det 
højere Stade, end man gjorde paa det lavere. Man har, popu- 
lært, mangfoldige, lidet betegnende Udtryk herfor: man siger, at 


Digitized by L^ooQle 



Liv«ts Ironi 


123 


man ikke har opnaaet noget virkeligt; man har det i Grunden 
ikke bedre end før; man var egentlig lige saa tilfreds tidligere osv. 
Det vil alt sammen sige, at man er ikke kommen ud over det 
relative, man har ikke naaet det absolutte. 

Nu vil mine, baade i almindelig og i videnskabelig Forstand, 
kritiske Tilhørere maaske indvende: det absolutte er kun noget 
rent negativt; det absolutte har aldrig kunnet fremkalde nogen 
Følelse eller paavirke nogen Nerve i den menneskelige Organisme; 
det absolutte i positiv Betydning rangerer paa Linie med den 
frie Vilje, med Nisser og Trolde og anden Overtro. 

Jeg derimod mener, at man kan eksperimentere med den Paa- 
virkning, som det absolutte øver paa den menneskelige Følelse, og 
igennem Eksperimentet godtgøre, at Paavirkningens Kilde netop maa 
være det absolutte. — Eksperimentet støtter sig selvfølgelig til 
Erfaring paa det sjæleliges Omraade, og Erfaringen her er jo 
aldrig saa sikker som paa det legemliges Omraade. Dog er dette 
kun Gradsforskel. Bevises kan dog heller ikke den legemlige Er- 
farings Rigtighed. Vil mine Tilhørere f. Eks. benægte, at denne 
Sal er firkantet, da kan jeg umulig modbevise dette; jeg kan kun 
pege paa Salen, -- og blive overstemt. 

Eksperimentet med Hensyn til det absoluttes positive Indflydelse 
paa Følelsen er følgende: lad en Mand begære en Ting med Liden- 
skab; nemlig saaledes, at den for ham dækker Fremtidsudsigten, 
bliver, til en Tid, Livets Maa) for ham. Lad ham studere Gen- 
standen for hans Attraa, lad ham indprente sig, med den Styrke 
Lidenskaben giver, hvert dens Træk, hver Ejendommelighed, hver 
Bestemmelse ved den. Lad ham saa naa sit Maa), komme i Be- 
siddelse af Tingen. Lad ham derefter med al Erobrerens Iver 
undersøge og godtgøre for sig selv, at Tingen virkelig har alle de 
Fortrin, han paa Afstand mente al opdage hos den, lad barn finde, 
at der mangler ikke en eneste afalle de endelige Bestemmelser, 
han tillagde den. Alligevel vil han finde straks, at der mangler 
noget ubestemmeligt, men væsentligt, — og Tingen vil derefter 
synke i Værdi for ham, jævnt aftagende efter den Værdi-Svækkelse, 
som Gentagelsen altid frembringer over for det ekstraordinære. Delle 
vil fortsætte sig, indtil Tingen er sunken saa meget i Værdi, at 
den ikke længer dækker Fremtidsudsigten for Manden, ikke længer 
er Livs-Maal for ham, ikke længer ses over Horisonten med Himlen 
som Baggrund. Da vil den holde sig paa samme Stade, uden væ- 
sentlig at svækkes yderligere, og — uden væsentlig Interesse for ham. 


Digitized by LjOOQle 



Livets Ironi 


124 


Man kan, for at sikre sig Eksperimentets Almengyldighed, tænke 
sig alle mulige, alle optænkelige, endelige Bestemmelser tillagte Tingen; 
det vil altid blive det samme, lige saa sikkert, som at Ilt og Brint 
altid vil give Vand. 

Det kan da ikke være nogen endelig Bestemmelse ved Tingen, 
der volder den væsentlige Værdiforringelse allerede i Erobringens 
Øjeblik. Det kan derimod være, og kan ifølge Eksperimentet 
ikke være andet end dette: at det absolutte som Baggrund, mod 
hvilken Tingen blev set, og med hvilken Tingen gik i ét, saa længe 
man saa' den paa Afstand, — er borte, i det Øjeblik man har 
naaet Tingen og nu ser det stedse blivende, det uendelige Svælg, 
som skiller den fra det absolutte. 

Saa snart derimod Tingen ikke længer er stillet op for Frem- 
tidsudsigten, som Livets Maal; ikke længer ses mod det absoluttes 
Himmel som Baggrund, men er sunken ned iblandt Hverdags- 
tingene, som ses mod Jorden, — ja, da kan den ses nærved eller 
paa Afstand, ligesom man vil, og saa tidt man vil, — det hverken 
vinder eller taber den ved i Henseende til Værdi 1 . — — 

Jeg kommer kørende med Posten hen ad Landevejen. Jeg 
sidder paa Bukken hos Kusken. Foran os har vi en Skov, ind i 
hvilken Landevejens hvide Linie taber sig. Det er mod Aften, og 
bag ved Skoven staar Himlen flammerød. — Det er, som om dette 
var den fortryllede Skov, den dunkle Indgang til Aftenrødens skin- 
nende Rige. Mens vi kører gennem Skoven, blæser Postkarlen i 
sit Horn. — Da vi kommer ud paa den anden Side, staar Aften-: 
røden der endnu, lige saa straalende og lige saa fjern som før. 
Men bag os ligger Skoven, ensom og forladt. Den er endnu 
længere borte fra den røde Himmel, end jeg selv. 

Der kom et Udvandrerskib sejlende ind i New Yorks Havn 

1 Gentagelsens uheldige Virkninger over for Begejstring beror ingen- 
lunde paa Vanens sløvende Indflydelse. At spise Smørrebrød f. Eks. er jo en 
Nydelse, man er ret vant til; men Gentagelsen forringer den ikke, thi den har 
intet med Begejstring eller med det absolutte at gøre. — Gentagelsens værdi- 
ødelæggende Magt beror paa, at saa snart man fra Øjeblikket b betragter sit 
første Møde med Tingen i Øjeblikket a, da befinder man sig imellem Øje 
blikket a og det absolutte, og denne Adskillelse mellem Tingen i a og det ab- 
solutte bliver En mere og mere klar i de følgende Øjeblikke c d e, hvis den 
ikke straks var En fuldkommen tydelig. Naar den fuldkomne Tydelighed paa 
dette Punkt indtræder, gaar Tingen ud af Begejstringens Tegn og synker ned 
blandt Hverdagstingene. Og saa gør Gentagelsen den ikke noget i Henseende 
til Værdi; den formaar blot i visse Tilfælde at svække Sanseindtrykket. 


Digitized by L^ooQle 



Livets Ironi 


125 


kort før Solnedgang. Høj og mægtig hævede sig foran Verdens- 
stadens Taage og Aftenhimlens Glans Friheds-Gudinden med den 
hvide, elektriske Fakkel i sin opstrakte Højre. Hun syntes ét med 
denne Stad og med denne Vester-Himmel, som spænder over Fri- 
hedslandet — helt ud til Rocky Mountains og Oceanet. Og 
Skibet gled videre ind i Havnen, passerede den store Statue, — 
og Passagererne havde en Fornemmelse som af noget Spøgelse- 
agtigt, der kom dem for nær. Nu er de forbi den; nu ligger den 
bag dem som en gusten Ting fra i Gaar. Og Skibet glider videre 
frem mod ny Herlighed og nye Øjenforblændelser. 

Man kan vistnok sige, at Barndommen er til Ende, naar Fø- 
lelsen af eller Bevidstheden om dette Forhold er slaaet igennem hos 
et Menneske. Før ender den egentlig heller ikke, og somme bliver 
ved at være Børn hele deres Liv. Andre, og det er vistnok ikke 
saa faa i vore Dage, har aldrig været Børn og bliver derfor aldrig 
Mennesker. 

Hver Gang et Barn skal ud at rejse, er det med en dunkel 
Forventning om noget vidunderligt, som vil hændes det paa Rejsen. 
Efter hver endt Rejse er denne Forventning skuffet, men Barnet 
kan glemme dette mange Gange og have sin Forventning parat 
paa ny, — ja, Barnets Bevidsthed kan allerede være gennemtrængt 
af Tanken om, at Forventningen er Indbildning, og dog kan Fø- 
lelsen holde Forventningen fast en Stund endnu. Men naar ogsaa 
denne Følelse er overvunden af Begivenhedernes Gang, — da er 
Barndommen forbi ; thi da vil den samme Erfaring være gjort ikke 
blot med Hensyn til Rejser, men i alle Livets Forhold. — — 

Denne Livets Ironi 1 gør sig lige saa vel gældende hos Men- 
neskeslægten i det hele, som hvor Talen er om den enkelte. 

Naar man har studeret et eller andet historisk Tidsafsnit, er 
det vel gerne Ens første Interesse at faa sig dannet et samlet Ind- 
tryk af den Forandring, den Fremgang, der har fundet Sted i 
Løbet af en saadan Periode. Man vil da ogsaa ofte med Lethed 
kunne konstatere store, betydningsfulde Fremskridt paa alle ma- 
terielle og aandelige Omraader, Fremgang i alt hvad nævnes kan, 
blot ikke i Lykke. Dér staar Barometeret stadig midt imellem le 
og græde. — Man vil aldrig af de tilfældige Ytringer for Menneske- 


1 Jeg mener al skylde Georg Brandes dette Udtryk. Ved at se efter i 
hans Skrifter har jeg i Øjeblikket dog kun kunnet finde Udtrykket „den jor- 
diske Tilværelses Ironi*. (Saml. Skr. III 353). 


Digitized by L^ooQle 



Livets Ironi 


sjælenes Tilstand kunne skønne, at selve Lykkefølelsen skulde være 
stærkere ved Slutningen end ved Begyndelsen af Perioden. Og det 
er rimeligt; thi det eneste, som her kunde frembringe Forandring, 
var dette, om man havde haft det Held at faa Relativiteten byttet 
bort og havde faaet det absolutte i Stedet. 

Tag Tiden før og efter Korstogene. — Forandringen i Livs- 
vilkaar og Livsfomødenheder, ja, ogsaa i Tankegang og Livsfølelse 
er umaadelig. Vesteuropas Folkeslag havde ved Sammenstødet og 
Samlivet med Byzantiner og Araber lært Østens Kultur og For- 
finelse at kende. De havde været et haardt, grovt, nøjsomt, til 
Dels verdensforsagende Folkefærd, og blev nu efter Korstogene 
overdaadige i hele deres Livsførelse, forfinede og dog livskraftige, 
berusede af Livets Rigdom. Dog vilde en Mand som Michel- 
angelo sikkert ikke kalde sig lykkeligere end Folk fra den gamle 
Tid; det er jo alt andet end Følelsen af Lykke, der faar sit mæg- 
tige Udtryk i hans Arbejder. Det maa vel ogsaa snarest opfattes 
som et fortvivlet-kaadt Udtryk for Livsforagt, naar han ved hint 
berømte Kunstnergilde skal idømme Benvenuto Cellini en Straf for 
dennes frække Spas, — griber ham og løfter ham op og brøler: 
Han skal leve! han skal leve! 

Eller, for at nævne noget, der ligger os selv nærmere: For- 
skellen mellem vor og Tiden før den store Revolution! — Aldrig 
har vel Omvæltningen og Fremgangen været større i det ydre som 
i det indre; men om Lykkefølelsens Fremgang forlyder intet 
Altid kan man i vore Dage høre Mennesker tale om den langt 
roligere, langt lykkeligere Fortid. De fleste har nemlig ikke For- 
stand til at indse den sande Aarsag, og saa giver de Uroen, Livets 
Complieerthed og Anspændthed i vore Dage Skylden for, at man 
ikke føler sig lykkeligere end tidligere. Grunden synes dog — 
netop naar man indrømmer det uhyre reelle Fremskridt paa alle 
Omraader — kun at kunne være den, at ogsaa Menneskeheden 
(ikke blot den enkelte) ubevidst ved al Fremgang stræber efter 
noget, som ved Fremgang, i almindelig Forstand, aldrig kan naas: 
det absolutte. — — 

Som Resultat af de Betragtninger, her er anstillede over Livets 
Ironi, — kan da nævnes følgende: Saavel Menneskeslægten som 
den enkelte drives ustandseligt fremad og opad fra det Stade, 
hvorpaa han (eller den) befinder sig. Sædvanlig har denne Frem- 
adskriden til Grund et Haab om større Lykke, et Haab, som dog 
altid viser sig illusorisk, naar det højere Stade er naaet, idet man, 


Digitized by 


Google 



Livets Ironi 


127 


fra dette Stade set (eller erindret), finder Lykken lige saa stor eller 
større paa det lavere Trin. En Tid lang vil, selv efter denne Op- 
dagelse, Tilbagegang (saavel som Erindringen om Tilbagegang) 
virke pinlig, hvorimod det modsatte vil være Tilfældet med Frem- 
gang og Erindringen derom. Efterhaanden vil dog Livets Ironi, 
som stadig belærer os om, at Fremgangen ikke fører nærmere 
mod Maalet og Tilbagegangen ikke længere derfra, — volde, at 
endogsaa selve Fremgangen og Tilbagegangen synes os lige gode. 

Rigtigheden af dette Resultat bekræftes ikke blot af al Er- 
faring, men bevidnes fra de mest forskellige Sider. 

Prædikerens Udbrud i det gamle Testament er bekendt nok: 
.Idel Forfængelighed, idel Forfængelighed, alt er Forfængelighed ! 
— Hvad Fordel har Mennesket af al sin Møje, hvormed han plager 
sig under Solen.* Og da han har omtalt, hvorledes alt gen- 
tager sig og bliver ved at gentage sig: .Alt dette er trættende, 
ingen Mand kan udsige det!* 

Kingo’s Salme er heller ikke ubekendt: 

Hvad er det dog alt, 

Som Verden opsminker med fager Gestalt? 

Det er jo kun Skygger og skinnende Giar, 

Det er jo kun Bobler og skrattende Kar, 

Det er jo kun Ise- Skrå ag, Skarn og Fortræd, 

Forfængelighed! 

Forfængelighed ! 

Fra moderne fritænkerisk Side høres meget ofte Vidnesbyrd i 
samme Retning. — Georg Brandes antager som en Mulighed (Sml. 
Skr. X 93), at Menneskeslægten engang dørud; og han indrømmer, 
at for de fleste nedslaar Forestillingen om denne [Jordens] .stiv- 
frosne Kugle-Overflade alle deres kære Illusioner om det stedse 
stigende Kulturfremskridt, den Religion, som de fleste lever paa, 
der har opgivet de aabenbarede Religioner;* at altsaa alt her paa 
Jorden maaske er forgængeligt og for saa vidt (efter almindelig 
Tankegang) forfængeligt. 

Det gælder dog vistnok for alle — undtagen maaske for Selv- 
morderne, — at selv om de, saa at sige: i første Omgang, ind- 
rømmer alle Tings Forfængelighed, saa har de én eller anden 
Maade. hvorpaa de i anden Omgang slipper om ved Vanskelig- 
heden, noget, der bringer dem en indbildt eller virkelig Trøst over 
den Livets Ironi, som de .paa en vis Maade*, .fra ét Synspunkt 
betragtet*, .i en vis Forstand*, havde maattet indrømme. 


Digitized by L^ooQle 



128 


Livets Ironi 


Slutningen af Prædikernes Bog lyder, som bekendt: »Enden 
paa Sagen, naar alt er hørt, er den: Frygt Gud og hold hans 
Bud, thi det er hele Mennesket.® — Det er den Maade, hvorpaa 
man her dukker op til Dagen og Livet paa ny efter Undergangen. 

Kingo synger: 

Saa far da, far vel! 

Du skal nu ej længer bedrage min Sjæl, 

Bedragelig Verden, jeg takker Dig af, 

Og sænker Dig ned i Forglemmelsens Grav, 

Jeg længes at bøde min Sorrig og Nød 
I Abraharas Skød. 

Georg Brandes skriver (paa det anførte Sted): »Der er endnu 
kun faa, som har begrebet, at Menneskehedens Maal kan ikke ligge 
ved dens Ende og Endeligt, ifald der forestaar den et Endeligt, men 
maa ligge i dens højeste Personligheder. Selv om Menneskeslægten 
engang dør ud, er den sande Kultur ikke derfor mindre værdifuld, 
ikke mindre værd at kæmpe for. Dens Værdi afhænger ikke af 
dens Varen gennem alle Evigheder. Det kommer ikke an paa, om 
en Symfoni varer længe eller kort, men paa, om den er smuk. 
Dens Værd er uafhængig af den Tid, den fylder.® 

Det er altsaa det Synspunkt 1 , hvorfra han, trods Tilværelsens 
Ironi, mener at kunne afvinde Livet Værd. 

Dr. Poul Le vin skriver i en Anmeldelse i »Politiken® fra 1902 
om »deres Kamp, som stred sig op imod Skuffelser, Pinsler, Selv- 
overvindelse og Afhold og naaede igennem, med blødende Hjerter 
og forrevne Sind, naaede ud til Livet for andre og for sig selv, 
levede — lige meget om i Lykke eller Ulykke — som Hundreder 
af Mænd og Kvinder lever .® 

Her er atter Tale om et Liv efter, hinsides Resignationen. 

Men disse Svar er mig nu altsaa bekendte. Det, jeg vilde 
opnaa ved i Aften og over for denne Kreds at stille Spørgsmaalet: 
hvorledes slipper man igennem Livets Ironi? hvorledes kan man 
finde Livet værdt at lære trods den? — var dette, at høre nye 
Svar derpaa, — thi enhver har sit; at faa baade Spørgsmaalet og 
Svarene diskuteret. 

1 Imod denne Tankegang maa kunne indvendes, at det absolutte heller 
ikke i den store Personlighed er naaet Hans Væsens Indhold er akkumuleret 
Fremskridt, d. v. s. noget til noget. Han er under sin Vækst opad og ved 
dens Afslutning lige saa fuldt et Brudstykke, som Menneskeslægten vil være det, 
naar dens naturlige Løbebane er til Ende. 


Digitized by L^ooQle 



Livets Ironi 


129 


Som Indleder har jeg dog maaske den Pligt, først at frem- 
komme med mit eget Svar. Jeg maa ikke fortie, at jeg anser 
den deri antydede Løsning for den eneste mulige; men jeg har da 
heller ikke selv opfundet den. 


Naar jeg før talte om, at paa Livets Rejse kommer vi Men- 
nesker aldrig Maalet nærmere, fordi Maalet — først synes at vige, 
og til sidst viser sig at være en Indbildning hos os selv, da er 
dette kim et Billede, ligesom alt andet, vi vil tænke os om For- 
holdet mellem det begrænsede og det uendelige. Der bruges ofte 
et andet Billede til at udtrykke det samme Forhold: Vi Mennesker 
siges ved vort Arbejde, vor Udvikling at frembringe det fuld- 
komne, det absolutte; „Gud er i Vorden;* den uendelige Udvikling, 
set under ét, er Gud, det absolutte. — Ogsaa efter denne Betragt- 
ning mangler Maalet. Thi selv om man vilde lade det gælde, at 
Gud er ét med det uendelige Hele, saa bliver Resultatet for os be- 
grænsede Væsner det samme. Vort Arbejde, vor Udvikling kan 
aldrig blive til mere end noget til noget: men hvad noget til 
noget giver til Facit efter Forløbet af en uendelig lang Tid, det 
kan umulig interessere os, — mig i hvert Fald ikke. Thi „om 
uendelig lang Tid* er paa almindelig Dansk ganske det samme 
som aldrig. Vi kommer da heller ikke efter denne Betragtning til 
nogensinde at blive delagtige i det absolutte, opleve det fuld- 
komne. Og — Uselviskhed kan være god til Tid og Sted, men 
jeg for min Part vil dog sige, at kommer ikke jeg selv med til 
dét Gilde, saa bryder jeg mig Fanden om hele Udviklingen. 

Nej, man maa tænke sig Sagen paa en anden Maade, og helst 
tro derpaa, hvis man føler sig foranlediget dertil: Det evige, 
det fuldkomne er til i Forvejen, fra Evighed; det er ikke 
os, som skal frembringe det. Vor Ulykke er den, at vi er bleven 
skilte derfra: vi befinder os som Fisken, der er kastet op paa 
Strandbredden og gisper efter at komme ud i sit Element, det 
store Hav. — Det kan holde haardt nok for os at komme Vejen 
over, da det formentlig er ved egen Skyld, vi saaledes er bievne 
isolerede; det kan, efter kristen Tankegang, kun ske ved overna- 
turlig Hjælp. Men Vejen til Maalet er ikke uendelig; man kan 
sige: den er nogle Alen, eller den er nogle Tusind Mile, eftersom 
man er oplagt til; men uendelig er den ikke; den fører virkelig 
til Livet, og kaldes derfor ogsaa Livets Vej. 

TiUko«r«n 1904 


Digitized by o.ooQle 



130 


Livets Ironi 


Man kommer gaaende en Sommerdag ned igennem Klitten, 
vadende igennem Sandet, glidende et halvt Skridt tilbage for hvert 
Skridt, man tager frem. Man synes, næsten ingen Vegne man 
kommer; dog maa man indrømme, at fremad gaar det; engang 
maa man komme igennem, selv med en saadan Sneglefart. 
Ved en Drejning af Stien imellem Klitterne, aabner Udsigten sig 
pludselig; og man ser Havet: stille, strengt, graablankt, fyldende 
Rummet mellem Jord og Himmel, det samme lige før jeg saa det, 
det samme for tusinde Aar siden. — Og alt dette voldte de sidste, 

langsomme Skridt igennem Sandet. 

„Livets Vej" kaldes det, men kunde ogsaa hedde „Livets 
Maade." Thi det er en egen Maade at forholde sig til Livet paa. 
Forening i Stedet for Adskillelse. Hvad der vindes paa Livets Vej 
og efter Livets Maade, ogsaa her paa Jorden, det er vundet for 
bestandig, det er unddraget Livets Ironi. — Men for Forstanden 
er Livets Vej ikke mindre ufremkommelig, end den uendelige Vej 
er det; thi den spærres af Underet. 

Man ligger syg i sin Seng og føler sig udelukket fra alt, inde- 
stængt, fængslet i denne snævre Stue. Saa beder man en, som 
er til Stede, om at trække Gardinet lidt til Side. Og udenfor 
staar det blaa, uendelige Himmeldyb, hvis Lysbølger har ingen 
Strandbred, men skyller ind overalt, hvor Rummet er aabent, ind 
i Hjertet, hvis det staar aabent, og tager med sig tilbage i Dybet 
al indestængt Længsel, forener alt det syge Enkelte med det evige 
Hele. — Men hvis var den elskelige Haand, som drog det For- 
hæng bort? Det véd Forstanden ikke. — — — 

Ad Livets Vej vil den Kristne altsaa søge sit Maal, et saadant, 
som ikke forvandler sig til intet, saasnart det er naaet; et Maal, man 
ikke kan komme bagved, fordi det viser sig at være ét med den 
Himmel, mod hvilken man paa Afstand saa' det. Ad den uende- 
lige Udviklings Vej vil den Kristne derimod ikke søge noget Maal ; 
han vil gaa frem ad denne sidstnævnte Vej blot for at gaa 
fremad; fordi det en Gang er en Livsbetingelse for Mennesker, 
dette, at gaa fremad, gaa videre, højere! — Det maa ogsaa fra et 
almindelig menneskeligt Standpunkt anses for det afgjort heldigste, 
om man kan se paa, vurdere, den uendelige Udvikling, omtrent 
paa samme Maade som man ser paa Aandedrættet. Man bilder 
sig jo ikke ind, at man skulde have det bedre ved Aften, end man 
havde det om Morgenen, skulde have naaet noget Maal, fordi man 
i Løbet af Dagen har draget Vejret saa og saa mange Tusinde 


Digitized by L^ooQle 



Livets Ironi 


131 


Gange. Man har ikke derved naaet noget Maal, men man har 
levet, og Aandedrættet er En nødvendigt for at leve. Paa samme 
Maade maatte f. Eks. en kristelig Tilhænger af Henry George’s Agrar- 
teorier mene , at man nødvendig maatte og burde arbejde sig frem 
til en Ordning af Jordejendom efter George's Principper, — ikke 
fordi Menneskene efter denne Ordnings Gennemførelse vilde blive 
lykkeligere, end de var før; men for den sunde Motions Skyld, 
Fremskridtets Motion; fordi den eneste sunde Tilstand for Men- 
neskesjælen er fremskridende Handling, medens Stilstand eller Til- 
bagegang fører til Død, ligesom det at standse Aandedrættet. 

Naar man indtager det her antydede Standpunkt over for Evo- 
lutionen, skuffer den En aldrig, og man kan dog samtidig fornemme 
og indse dens Nødvendighed. 

Lykken i sig selv maa derimod være en Hvile, noget, som 
Udviklingen (Evolutionen) ikke fører En udover. Den Kristne kan 
derfor meget vel tænke sig Udviklingen fortsat i al Evighed, — 
ikke for at forøge Saligheden, men for at bevare Livet; ikke for at 
noget derved skulde blive bedre, men for at alt da kan blive ved 
at være, som det er. 

Jakob Knudsen 



9 * 


Digitized by UjOOQle 



EN STUMP SELVBIOGRAFI 


eg var 3 Aar gammel, da jeg første Gang forelskede 
mig i et Vers. 

Det var ikke blot den Stemme, der sagde den 
lille Salme for mig, ikke blot det Ansigt jeg saa 
bøjet over mig; det var selve Taktbølgen og Lyd- 
suset, der vuggede mit Sind i Hvile: 

Sov sødelig, sov biødelig, 
luk dine Øjne til. 

Og i anden Strofe steg af alt det blidt vuggende Linjen: 

Han og for dig er død — 

mørk og stejl, gaadefuldt forfærdende, men tillige med en vis sorg- 
fuld Tillid. Allerede som 8aars Dreng har jeg længtes tilbage 
til det ; de samme Ting sagt uden Rytme, Rim og Stavrim vilde 
ikke have virket nær saa stærkt. Nu lærte jeg snart de to smaa 
Strofer udenad, men det nyttede ikke jeg „tænkte" dem, jegmaatte 
sige dem højt for mig selv eller helst have dem sagt for mig. Saa 
var det hver Gang samme Fortryllelse. 

Længe før jeg lærte Bogstaverne har saaledes Vers virket paa 
mig netop som Vers. 

5 Aar gammel kunde jeg læse. Et Par Aar efter havde jeg 
læst Grimms Æventyr, Saxo, Grundtvigs Kæmpeviser, Oehlenschlå- 
gers Udvalgte lyriske og dramatiske Digte, en stor Del af Halv- 
fjerdsernes Digtning, særlig Drachmann, ja endog Ibsens Brand 
og Per Gynt, som optog og fortumlede mig. 

Jfr. Januarhæftet Side 27 : Indledningsbemærkningerne til K. Larsens Artikel. 



Digitized by L^ooQle 


En Stamp Selvbiografi 


133 


Men Kæmpeviserne og Oehlenscblåger elskede jeg over alt 
andet, især de første. Paa en Tid, da jeg kun uvilligt og med 
Møje fik den lille Tabel i Hovedet, lærte jeg let Viser paa 60-70 
Strofer udenad, gik ude paa Volden og gentog dem for mig selv 
og frydede min Sjæl ved deres Malmklang og Harpelyd, Linjer 
som ,Saa skurede de deres Spjud“, „Det falmer og falder ned, 
Løvet, over alle grønne Lunde*. De gamle Viser har næppe selv i 
deres fejreste Ungdom haft varmere Elsker end denne 7aarsPurk, 
der laa paa Knæ i Fars Stol med Bogen foran sig i Vindueskar- 
men og læste til det sved i Øjnene, og han saa op, og det var 
mørkt. 

Det var Sv. Grundtvigs Kæmpeviser af 1867, et langagtigt graat 
og brunt Papbind med brun Læderryg; danske Typer paa blødt, 
daarligt Papir. Bogen er borte nu; men, 

,Et Sagn fuld værd at høre med gamle Runer slaar*, 

OehlenschlSgers Udvalgte Digterværker af 1854, i ét Bind, har jeg 
paa min Hylde. Dens Papir er noget lignende som Kæmpevisernes, 
hist og her paa Siderne med brune Fugtpletter. Mens jeg læste, 
sad jeg og smaaspyttede i Bogen: det var saa morsomt at se, 
hvor de brune Pletter kunde brede sig, og saa, hvor mange Vers 
jeg kunde lære udenad, før en Plet blev tør. 

Disse to Bøger har mer end al anden Læsning og al Tale 
lært mig at elske dansk Maal og Digtning. 

Kun Et har med tilnærmelsesvis lignende Styrke paavirket 
min Digtsans, det er Salmedigtningen, særlig Kingos og Grundt- 
vigs. „Sov sødt, Barnlille* , „Sin Vogn gjør han af Skyer blaa*, 
„Alt hvad som Fuglevinger fik*, „Blomstre som en Rosengaard*, 
„Nu rinder Solen op*, og hundrede andre, ja hvilken Rigdom af 
digterisk Kraft og Skønhed der dog rummes i den lille tykke 
„Psalmebog til Kirke- og Huus-Andagt*. 

Hver Dag ventede jeg spændt paa, hvilken Salme der bestem- 
tes til Morgensangen, om det blev en af „mine*. Og ikke én af 
dem, jeg den Gang udvalgte mig, har jeg siden maattet vrage; jeg 
elsker dem, og fryder mig hver Gang jeg læser eller hører dem igen. 

Desværre kun som tavs Tilhører. 6 Aar gammel troede jeg 
endnu, at jeg kunde synge. Saa fik vi en Lærerinde, et hæsligt 
Fruentimmer med Hugtænder. Var der Fejl i Diktaten, maatte 
vi lægge Fingrene paa Bordkanten, mens hun slog os over Neg- 
lene med sin tykke Jæmlineal, for hver Fejl et Slag. Det kunde 


Digitized by L^ooQle 



134 


En Stump Selvbiografi 


jeg maaske have tilgivet hende. Men en Dag, da jeg ved Morgen- 
sangen begejstret havde sunget med af fuld Hals, tog hun mig til 
Side og sagde, at jeg skulde holde Mund, jeg sang falsk. Det til- 
giver jeg hende aldrig. 

Siden har jeg kun sunget i Enrum, under aaben Himmel og 
i Blæst; saa flygter Markens Dyr og Himlens Fugle. Heksen har nok 
talt sandt. Kandela hed hun, opkaldt efter Almanakens Forkort- 
ning af Missa Kandelarum, Kyndelmisse. Jeg nedskriver hendes 
Navn, for det Tilfælde at Regnskabets Engel læser disse Linjer. 

Gennem min Farmor stammer jeg fra den stærkt lyriske 
Slægt Birkedal. Far skrev i sin Ungdom smukke Vers og gør 
det endnu; et Par af hans Salmer er kendt vidt ud. Fra ham 
har jeg sagtens arvet „Aaren” og den stærke Natursans; blot er 
hans Himmel den over en Have, min den over Heden og Havet. 
Allerede som 6-aarig iagttog jeg Planter og Dyr, Luft og Lys ; blev 
borte i Naturlivet ligesaa dybt som i Bøgerne; løb hjemme fra 
for at plukke Blomster langs Grøfterne, holdt af at ligge paa Ryg- 
gen midt i en Kornmark og glane efter Skyerne, glemte at gaa 
hjem til Madtid, og fik Skænd for det, naar jeg kom. 

Jeg lavede dog ikke Vers om det; mit første Digt inspireredes 
ikke af Solen og Blomsterne, men af en korsikansk Dolk. En 
Dame havde bragt den med fra Ajaccio. Hæftet Ibenholt med 
Perlemors Indlæg, den blinkende Klinge smal og spændig, spids 
som en Syl og lang nok til at gennembore Hjertet. Maaske havde 
den virkelig „smagt Blod”; den kom jo fra Korsika, og paa Klin- 
gen var indgravet det truende Ord Vendetta. 

Den vilde jeg forfærdelig gerne have. Og en Dag jeg gik og 
tænkte paa den, kom det over mig: 

Dejlige Vendetta, 
blinkende Vendetta, 
dig vil jeg eje . . . 

fire, fem lidenskabelige Strofer, som jeg saa renskrev pynteligt 
og overrakte Dolkens Ejerinde. Til min uglemmelige Skuffelse 
modstod hun. 

Ti Aar gammel skrev jeg endnu et Digt; det begyndte: 

De unge Damer laa i Græsset 
og læste Ibsens »Terje Vigen*. 

Hvad der videre hændte, véd jeg ikke. 


Digitized by L^ooQle 



En Stump Selvbiografi 


135 


At jeg et Par Aar senere, som 1 2-aarig, følte mig skabt til 
Digter er sikkert nok. Dog havde jeg ikke fundet mit rette Kald 
uden gennem smertelige Afslag, efterhaanden som mine Evners 
Begrænsning tvang mig til at anerkende uoverstigelige Hindringer. 
Kun modstræbende gav jeg Afkald paa Sankt Peters Stol; men 
trods de 11000 Værelser kunde jeg ikke udholde den Indespær- 
ring i Vatikanet. Og Kejser? Ja, det vilde Kampmod havde jeg, 
men jeg var for tyndbenet, ikke stærk nok. Trin for Trin steg 
jeg ned gennem Middelalderen og den nyere Tid, Konge, Hertug, 
Jarl, Greve og Baron. Dybere vilde jeg ikke synke. Saa hellere 
med et rask Tag afkaste al verdslig Herlighed og i Stedet for 
Guldkronen gribe Kunstens tornede Rosenkrone. Christian Win- 
ther og Holger Drachmann, var de ikke Drømmekonger og Skøn- 
hedsfyrster, Aandskirkens, Herskere, Poesiens hellige Fædre? 

Mine Sange skulde dufte sødere end Winthers, bølge stærkere 
end Drachmanns. Jeg gik under Sorgenfris Bøge og skøjtede over 
Søerne med en stor Fremtids Anelser over mig. Danmarks Tunge 
vilde jeg være; min Mund og mit Hjerte, de gjorde en Pagt. Ak, 
det kom anderledes, og blev mindre. Det blev ikke Danmarks, 
men mit eget lille Hjerte, jeg gjorde den Pagt med. 

Foreløbig ventede jeg taalmodig. Hvad jeg lavede af smaa 
Rimener nu og da, regnede jeg ikke, var ikke saa dum at for- 
veksle dem med Fremtidens Stordaad. 4 Aar efter Vendettaen 
skrev jeg igen et Digt, ogsaa noget jeg gerne vilde have; jeg 
husker et Par Linjer om et bankende, bølgende Bryst; Stavrim 
som man ser. Det kostede mig en Mils ydmygende Gang til den 
unge Dames Fader; som for Resten tog pænt imod mig. 

Med dette Digt var virkelig en af mine Aarer aabnet; sært 
nok, at det ikke før var sket. Men min første Kærligheds lyriske 
Udtryk var dels for primitivt, dels for indirekte til at medregnes. 
Jeg var 5 Aar, Borgmesterens Datter en tyveaarig Ungmø. Min 
og hendes Fars Haver stødte sammen, vi stod paa hver sin Side 
af Stakittet, hun løftede mig op og kyssede mig, og jeg elskede 
hende. Kort efter forestillede hun mig sin Kæreste, en smuk 
ung Løjtnant. Jeg gik udenfor hendes Vindue og sang af mit 
Hjertes Dyb: Hans Ebbe er en Tysker, jeg vil slaa ham ihjel! 
Hans Ebbe er en Tysker, jeg vil slaa ham ihjel! — Jeg var saa at 
sige ikke naaet længere end til Omkvædet. 

Kun for Fuldstændigheds Skyld nævner jeg det „Du bist mein, 
und ich bin dein, 1 som jeg paa Danseskolen hver Aften hviskede 


Digitized by UjOOQle 



136 


En Stump Selvbiografi 


til Ernestine, en sød lille Pige i blomstret Musselin. Det tilhører 
den tyske Litteratur, som en Efterklang af Kapers Elementarbuch. 

Det 14-aars Rimbrev staar ellers ene. Først da jeg som 
15-aarig Stud. art. paa en Gang fik to nye Flammer, kom der 
Fart i Lyriken. Den landlige hørte til Ferierne og fik derfor færre 
Vers, kun hvad jeg trods Sejl- Køre- og Fodture nødvendig maatte 
have frem. Men i København var der Tid nok — at tage fra 
Timerne. Min Græsklærer, afdøde Professor Søren Sørensen, sagde 
tit til mig: „De ender paa Ladegaarden, Rørdam! 4 Han faar 
sandsynligvis Ret. Den Gang lo jeg kun ad det. 

Jeg snød fra Græsken for at høre Georg Brandes og fra alle 
Fag for at møde min Elskede. Jeg mødte hende i Købmagergade 
paa Vejen til Frk Zahle, i Amaliegade, naar Kejseren kom. Jeg 
stod timevis i plaskende Regn og stirrede op til hendes Vinduer. 
I næsten to Aar elskede jeg hende uden for Ferierne trofast, fik 
aldrig Mod til at tiltale hende, men passede hende op, fulgte efter 
hende, ventede paa hende, sad om Aftenen og skrev Vers til hende, 
og solgte mine Bøger og pantsatte mit Tøj for at købe Elfenbens- 
papir at renskrive de smukkeste paa. Dem sendte jeg hende. Det 
var en hel Pakke, da hendes Far sendte dem til min Far. 

Med en slet 1ste Karakter rejste jeg til Jylland, til Askov 
Højskole, hvor jeg paa Schrøders Opfordring skrev en Sang til 
Mindefesten for min beundrede Helt, General Bulow; den blev af- 
trykt i „Nationaltidende 4 ; første Gang jeg traadte frem for al Fol- 
ket som Versemager. 

Fra Højskolen rejste jeg over og tog Filosofikum; saa gik det 
atter den jyske Vej, denne Gang til Hannæs, hvor jeg blev Hus- 
lærer. Jeg havde det Held at komme til en Familie, som hver- 
ken ved Dannelse eller Godhed bandt mig til sig i Fritiden. Jeg 
holdt mig derfor paa mit Kammer, søgte og fandt Gæstfrihed 
langt ude i Egnen, eller strejfede om under aaben Himmel. 

Og Landet var herligt, Hannæs og Nordthy, med Limfjorden 
og Vejlerne, med vældige Bakkedrag og vidtstrakte Heder, med 
Eng og Klit, Bulbjærg og Vesterhavet. Dag og Nat gik jeg der, 
ude i Ensomheden, og fik for hele Livet et nordjysk Hjerte. Sam- 
livet med denne Natur tog mig stærkere og fyldte mig dybere 
end noget menneskeligt Forhold; dette Samlivs Kampe og Salig- 
heder fulgte mig hjem til de ensomme Timer, bølgede og bruste i 
mig, l il jeg gav dem Ord at hvile i. I de lange Aftener sad jeg 
paa mit Kammer mellem det utætte Vindue og den gloende Kak- 


Digitized by 


Google 



En Stump Selvbiografi 


137 


kelovn, dampede Tobak af lang Pibe, og skrev den ene Stilebog 
efter den anden til med Vers. 

Et Udvalg var jeg saa fræk at sende Georg Brandes. Han 
svarede, at der her til Lands var Folk nok, der skrev slette Vers; 
men vi trængte til en god Danmarkshistorie. Hvis jeg endelig 
vilde skrive, burde jeg skrive saadan en. Jeg blev imidlertid 
ved med Versene; havde den Opmuntring at faa et venligt Brev 
fra Ejnar Christiansen, som optog et Par Smaadigte i Illustreret 
Tidende. Og Gustav Philipsen skrev til mig, med en ret udførlig 
Kritik af den tilsendte Samling, hvis Naturdigte han indrømmede 
første Rang i Friskhed og Oprindelighed; men udgive dem vilde 
han ikke. Ogsaa Peter Nansen gjorde sig den Umag at læse 
nogle Digte, og skrive mig sin Mening til. Han havde fundet 
en ualmindelig sproglig og rytmisk Evne, men savnede „det Ind- 
hold, som kun Livet kunde give*. 

Fra Hannæs kom jeg til Vendsyssel, stadig som Huslærer. 
Her blev jeg to Aar, men det var en anden Slags Hus, brillante 
Jyder, som var gode imod mig og vandt min Hengivenhed. Hos 
dem havde jeg en herlig Tid; Undervisningen gik fornøjeligt, Fri- 
tiden fyldtes af landlig Selskabelighed og al Slags Friluftsliv. 

Mindre Ensomhed, færre Vers. Alligevel var min Digtsamling 
vokset, da jeg 22 Aar gammel meldte mig ved Universitetet, som 
Sprogstudent. Det kneb at faa dem ud. Jeg var hos Gyldendal, 
Erslev, George Grøn, Schubothe, hele Rækken. De tog allesam- 
men saa pænt imod mig og min Pakke; men Dagen efter fik jeg 
den tilbage pr. Post. Tilsidst kunde jeg ikke andet end tage 
mig selv humoristisk, som jeg der travede rundt med mine Digte 
i Karduspapir, Gade op og Gade ned, om dér muligvis boede en 
Forlægger, jeg endnu ikke havde hjemsøgt. 

Saa fik jeg et Indfald. Gustav Philipsen havde rost Natur- 
digtene. De kunde trykkes paa hollandsk Papir, med Tegninger 
af vore første Kunstnere. Det var noget for Ernsl Bojesen. Jeg 
fik op til ham og forærede ham Indfaldet. Han mønstrede mig 
skarpt under sin Skaldepande, sagde at han skulde tænke over det, 
og beholdt Haandskriftet. Dagen efter havde Postbudet en Pakke 
til mig. 

Jeg gik til Gjellerup. „Vel,* sagde han, „vil De tage Udgiften, 
saa tager jeg Umagen, Overskuddet deler vi.* Jeg laante de Par 
hundrede Kroner, han krævede, og ud kom min første Bog, Digt- 
samlingen Sol og Sky, smukt trykt med Omslagstegning, et vend- 


Digitized by LjOOQle 



138 


En Stump Selvbiografi 


sysselsk Landskab af en ung Akademielev, jeg havde truffet paa 
Fodtur deroppe. Bladene enten ikke omtalte Bogen, eller sagde 
som Social-Demokraten, at det var noget fuldkommen uoprindeligt 
og talentløst Juks, eller, hvad der var værre endnu, smaaroste 
den overlegent. 

Kammeraterne klappede mig paa Skulderen. Jeg rystede dem 
af mig, og saa selv paa Tingene. Trykningen gav Overblik over 
Fortrin og Fejl; særlig de sidste viste sig saa rart tydeligt. Det 
kommer nok, tænkte jeg. 

Foreløbig satte jeg Kraft paa Læsningen for gennem Eksamen 
at sikre min Uafhængighed. Jeg studerede flittigt og hjalp selv 
til mit Underhold ved en Snes Timers ugentlig Undervisning paa 
en Skole; 50 Øre Timen og 100 Stile i Tilgift. Om Natten strejfede 
jeg rundt paa Gader og Veje og blev snart fortrolig med Køben- 
havn og dens Omegn som før med Thy og Vendsyssel. Naar jeg 
kom hjem, skrev jeg Vers; tit vaagnede jeg op om Natten med 
nyudsprungne Strofer og sad i bar Skjorte og satte dem i Blæk. 

Men det var en haard Overgang fra de vendelbo Kødgryder 
til Foreningens 40 Øres »Diner*, som jeg endda ikke sjælden 
ofrede for en Blomst i Knaphullet. Jeg fik for lidt Mad og for 
lidt Søvn; i Foraaret 96 begyndte jeg at spytte Blod. Den Læge 
jeg henvendte mig til, sagde at det betød ingen Ting; jeg skulde 
bare være forsigtig. 

Forsigtig? Naar det ingenting betød! I Sommerferien fik jeg 
Lyst til at lave en ny Vejviser for Møns Klint. En varm Dag 
travede jeg med Kortet i Haanden Skoven rundt, Klinten op og 
Klinten ned, fra 6 Morgen til 12 Nat; 16 Timers Gang, 2 Timers 
Hvile. Næste Dag 6 Timer i Sand og Sol; saa uden Mad, i 
tommetykt Støv og 24° Hede de 2 8 /4Mil til Rødkilde; om Aftenen 
paa Bal. Der styrtede jeg i Dansen, kom paa Benene og gik 
næste Dag 2 Mil hjem. 

Saa var jeg færdig. Jeg spyttede meget Blod, maatte til 
Sengs og blev liggende i to Aar. Da jeg havde ligget i 3 Uger, 
var kommet op en Dag og havde faaet et nyt Anfald, ind- 
rømmede Lægen paa mit indtrængende Spørgsmaal, at det var 
Tuberkler, og Sandsynlighed for at jeg kunde leve en Maanedstid 
endnu. 

Jeg havde sagt mig det selv; nu vidste jeg det. Men var 
Tiden kort, saa var det bedst at bruge den. En Ven opfandt et 
fortrinligt Skrivebrædt til mig; naar jeg hverken kunde bruge 


Digitized by L^ooQle 



En Stump Selvbiografi 


139 


højre eller venstre Haand, dikterede jeg min lille Søster. Arbejdet 
holdt mig i Live. Den Maaned gik, den næste gik, og jeg laa der 
endnu. Op og ned, mer Blod og mindre Blod; den ene Lunge 
væk, den anden angreben; der standsede det, 

Jeg blev ikke rask nok til at staa op, men skrive kunde jeg. 
Og jeg skrev. Et stort fortællende Digt om Olaf den hellige; 
brændt. Et med Skildring af dansk Købstadsliv; brændt. Et 
fra den grønne Skov; deraf skaanet tre Stumper, senere trykt i 
.Dansk Tunge*. Et Skuespil: ligger i min Skuffe og venter paa 
at blive til noget. Det meste af .Tre Strænge*, Fortællingen 
,Paa Højskole*, Digtet .Bjovulv* og det meste af »Dansk Tunge*. 
Altsammen i Løbet af de to Sygdomsaar, sengeliggende. To 
Aar tidligere havde jeg tænkt ved mig selv: der er Guld i mig, 
men det sidder haardt fast. Der skal en tung Hammer til at 
hugge det løs, og et hedt Baal til at smelte Ertsen fra. Nu var 
Hammeren og Baalet der; jeg blev haardt slaaet og hedt brændt 
Det blev ikke meget Guld, der kom ud af det; lidt kom der dog. 
Jeg lærte at forstaa Vølund-Sagnet. 

Venner skrev rent for mig. En gik med .Tre Strænge* til 
Valdemar Vedel, som, uden at kende mig, gennemsaa Haand- 
skriftet kritisk, indtil de mindste Enkeltheder. En anden til 
Bankdirektør Heide, som, uden at kende mig, overfor det nor- 
diske Forlag paatog sig økonomisk Ansvar for Udgivelsen. Bogen 
udkom, blev ikke solgt synderligt, men fik en god Modtagelse 
i Pressen, og en udmærket af enkelte kyndige. Efter Ernst 
v. d. Reckes Opfordring søgte det jeg Ankerske Legat og fik 
det. Han og Professor P. Hansen var den Gang Uddelere. Hen- 
synet til min Sygdom var uden Tvivl medbestemmende; jeg 
gik forud for ældre og værdigere Ansøgere. Nu kunde jeg paa 
et udenlandsk Kursted komme under de for Helbredelse nødven- 
dige Vilkaar. 

Paa Nordrach Sanatorium i Schwarzwald aad jeg, og bræk- 
kede mig, trak frisk Luft og sov i fem Maaneder; saa var jeg 
rask. Ved Juletid havde jeg akkurat Penge til Hjemrejsen. Men 
jeg gik Syd paa til Luzem, og ved Nyt aar, en uforglemmelig 
Maaneskinsnat, rejste jeg ned langs Vierwaldstådtersøen, op gen- 
nem Alperne, gennem Sankt Gotthardt ud til Airolo, ned til 
Lugano. Der sagde Billetten stop; med mine sidste 55 Centimer 
i Lommen stod jeg Kl. 6 Morgen og saa Taagen lette over den 


Digitized by LjOOQle 



140 


En Stump Selvbiografi 


fremmede Stad og Søen nede i Daldybet. Saa kom jeg dog Syd 
for Alperne. 

Jeg tog ind paa et Hotel og skrev til Ernst Bojesen om For- 
skud til at rejse hjem for. Han sendte det omgaaende med Til- 
føjelse at han fandt det var for tidligt at rejse hjem; jeg skulde 
først se at komme rigtigt til Kræfter; det samme syntes v. d. 
Recke. Dagen efter Brev fra Recke: Ministeriet, Gehejmeraad 
Liebe og Bankdirektør Heide gav mig hver 300 Kr. til at fortsætte 
Rejsen og blive helt rask. 

Jeg jublede. 10 lykkelige Dage blev jeg i Lugano. Saa spa- 
serede jeg en Dag omkring paa Taget af Domkirken i Milano; 
Dagen efter stod jeg i Klipperne ved Middelhavet — og inden 
Aften var jeg indespærret med en barmhjertig Søster i Nervi, 
mistænkt for Kopper. Det blev ikke til Kopper, men Udslet var 
det, en Blodforgiftning ved noget jeg havde spist, mente Lægen. 
I 14 Dage saa og hørte jeg kun Havet fra mit Cellevindu, og 
hver Dag smurte Søsteren mig sort paa den ene Side af Ryggen 
og hvid paa den anden; jeg var Prøveklud. 

Sort paa hvidt hjalp mig, som altid. Jeg slap ud, nød Nervi 
i otte Dage, Genua i to, og gik saa til Korsika, hvor jeg blev 
over en Maaned i Ajaccio. Det er det eneste fremmede Land, jeg har 
følt mig hjemsindet i; Egnen om Ajacciobugten blev mig kær som 
ellers kun nordjydske Egne. I Stedet for de barske Bakker var 
her de barske Bjærge; den knæhøje Lyng var her mandshøj 
Maki, Klitterne Granitrev, men Grundfarver, Grundstemning var ens. 
Livø Bredning kan blaane saa blaat som Bugten ved Ajaccio, et 
Storsejl skinner ligesaa hvidt under Furs Kyst som et Latinersejl 
under Sanguinærerne. 

Fra Ajaccio tog jeg til Florents, hvor jeg for første Gang fik 
en Stump levende Indtryk af Renaissancens Billed- og Bygnings- 
kunst. Jeg havde helst taget Stumpen større, men — 

Da Roserne sprang ud langs „Vejen over Højene" gik jeg 
nordpaa og stod efter 54 Timers Jernbanekørsel i Kirkeskoven ved 
Vordingborg; kold Aprilregn, sorte Trær, grønne Guldstjærner og 
den første Viol. 

Snart efter udkom Bjovulv, skrevet paa Sengen et AarsTid 
tidligere. Privat Tegning havde sikret Bogen godt 300 Købere; 
siden har den forgæves ventet paa flere. 

Mens jeg sad indespærret i min hvide Celle i Nervi, havde 
jeg skrevet et Par Kapitler af Karen Kjeldsen; jeg var stærkt 


Digitized by 


Google 



En Stump Selvbiografi 


141 


optaget af Planen, men havde ikke noget at leve af imens. Da fik jeg 
en Dag Brev fra Heide; han havde høri, jeg tænkte paa en Ro- 
man: hvor meget jeg behøvede for at skrive den, uhindret af 
Pengesorger. Jeg nævnte en Sum; han stillede den til min Raa- 
dighed; jeg tog til Vendsyssel og skrev Bogen. Samtidig skrev 
jeg den mindre Halvdel af Dansk Tunge, som udkom Aaret 
efter. 

Siden har jeg saa levet af det en dansk Lyriker maa leve af, 
og i og for det jeg bryder mig om : Landligt Friluftsliv og Skriveri. 

Det meste af, hvad jeg har skrevet, er blevet til under For- 
søg paa at virkeliggøre det udvendige, fastholde det flygtende, 
slaa Bro mellem min Sjæl og mig over en eller anden Afgrund. 
Det lidt, jeg har skrevet efter andres Ønsker er for det meste 
blevet daarligt. Endog hvor Emnet var et, jeg af mig selv havde 
tænkt paa, forsvandt gerne baade Lyst og Evne i samme Øjeblik 
som andre foreslog mig at tage det op. 

Med Planer, som urørt udefra opstaar i mig, har jeg det ander- 
ledes trygt. Selv om jeg maa lægge dem til Side, fordi Lejlig- 
heden ikke er der, eller jeg ikke magter dem endnu, er ikke 
derfor Inspirationen spildt. Et Øjebliks Fordybelse ligesom plan- 
ter Planen i mig, og jeg forlader den rolig, vis paa, at den nok 
skal gro, og, naar dens Tid kommer, sætte Blomst engang. 

Saadan er det gaaet mig med mange Ting, sinaa og store. 
Aar er gaaet ben, og jeg har ikke set efter det; saa en Dag 
stod det der, og jeg behøvede kun at gribe til. Dermed er ikke 
sagt at selve Udarbejdelsen falder mig let; tværtimod, jeg er tit 
en Dag om en Strofe. Sproget er under mig som en vild Hest, 
løbsk eller stædig, vil aldrig, hvad jeg vil, stejler og slaar til 
Siden, maa hver Dag tæmmes og rides til paany, indtil det lystrer, 
i Skridt, Trav eller Gallop, nøjagtig som det passer mig. 

Men det er en ædel Hest, Kampen værd. Jeg prøver endnu 
en Gang, om maaske dog tilsidst hint Ridt over Regnbuebroen 
skulde lykkes. Bag den bor jo Balder og gemmes det Sværd 
Freyr gav fra sig. 

Valdemar Rørdam 


Digitized by LjOOQle 




GUSTAV ADOLF I TYSKLAND 

NOGLE BETRAGTNINGER 



Justav adolf-forskningen , der har sat saa mange 
I Penne i Bevægelse og har ladet Kongens Forsvarere 
krydse Klinger, i Sverige med Modstandere af Ri- 
gets saakaldte Storhedstid, i Tyskland med katolske 
Historieskrivere, har hidtil væsenligst samlet sig om 
Spørgsmaalet: hvilke var Aarsagerne til Kongens 
Deltagelse i Trediveaarskrigen ? 

Dette Spørgsmaal har en politisk og en ren menneskelig Side. 
Det politiske Problem har været: hvorledes har en nordisk Fyrste, 
der ikke som Kristian IV tillige var Herre over tyske Lande, kunnet 
bevæges til at kaste sig ind i det store Sammenstød paa Fast- 
landet? Det tør siges, at Forskningen til fulde har løst dette Pro- 
blem. Gustav Adolfs Politik maa ses i Sammenhæng med hele 
den Politik, som Vasaætten var kommet ind paa, siden Østersøens 
sydlige Kyst fra Erik XIV’s Dage var draget ind under Sveriges 
Interessesfære. Allerede længe før 1630 var Gustav Adolf blevet 
opfordret af Slægtninge og Venner blandt de tyske Fyrster til at 
ile dem til Hjælp. Den gamle Krig med Polen maatte naturligt 
ogsaa føre til en Krig med Kejseren, da denne støttede Polen og 
angreb Østersøens Kyster. Endelig var Krigen af Gustav Adolf 
overvejende planlagt som en Forsvarskrig, i hvert Tilfælde som en 
forebyggende Krig; det gjaldt at møde Fjenden i hans eget Land 
for at hindre, at han efter at have gjort sig til Herre over Sveriges 
Bolværk mod Syd, Østersøen og dens Kyster, skulde kunne true 
selve Sverige. 


Digitized by L^ooQle 


Gustav Adolf i Tyskland 


143 


Disse Resultater maa, som sagt, antages at staa fast. Langt 
vanskeligere er selvfølgelig Spørgsmaalets rent menneskelige Side, 
særlig med Hensyn til Sammenspillet hos Gustav Adolf af religiøse 
og politiske Bevæggrunde. Her har jo ogsaa Anskuelserne delt sig 
selv inden for de mod Kongen sympatetiske Forfattere. Men sikkert 
har de Forskere Ret, som bestemt advarer mod en Adskillelse af 
de to Arter Bevæggrunde. Faren for Sverige var ikke alene po- 
litisk, men ogsaa religiøs, og Gustav Adolf har i sin uomtvistelige 
Begejstring for den protestantiske Tro maattet føle denne Fare og 
maaltet ville bekæmpe den. Hvad der i Virkeligheden kun kan 
tvistes om, er Bevæggrundenes Gradsforskel, Relativiteten i deres 
Styrke. Vil man endelig opkaste dette Spørgsmaal, møder man 
en stor Vanskelighed ved hvad der træffende er kaldet Kil- 
dernes janusagtige Karakter. Naar Gustav Adolf talte til Sven- 
skerne, lagde han ganske naturligt mest Vægt paa det patriotiske, 
politiske Moment; forhandlede han derimod med Tyskerne, traadte 
lige saa naturligt det religiøse Moment i Forgrunden. Usikkerhe- 
den hæves ikke ved, at hans fortroligste Udtalelser til Axel Oxen- 
st jerna falder sammen med Tankegangen i hans mere officielle 
Ytringer til sine Landsmænd. Men et andet Vidnesbyrd synes at 
betyde mere. I Febr. 1629 havde han i Ulfsbæk en Sammenkomst 
med Kristian IV, og om hans Udtalelser ved denne Lejlighed er 
bevaret en i mange Henseender særdeles interessant Beretning. 
Da den danske Konge rettede det Spørgsmaal til ham, hvad ban 
havde at gøre med Tysklands Anliggender, blev Gustav Adolf over- 
ordentlig heftig. Men i sit Svar betonede han aldeles ikke sin 
Harme over Protestantismens Forfølgelse, kun den Uret, der var 
sket hans tyske Venner ved deres Forjagelse og dernæst Sammen- 
stødet med Kejseren ved Stralsund og dennes Hjælp til Kongen af 
Polen. Uden paa nogen Maade heraf at ville slutte, at man kan 
opstille en bestemt Adskillelse mellem hans religiøse og hans po- 
litiske Motiver, er det dog næppe for dristigt at paastaa, at en saa- 
dan pludselig, af den umiddelbare Indskydelse fremgaaet Ytring 
peger i Retning af, at den politiske Drivkraft har været stærkere 
hos ham end den religiøse. 

Imidlertid, vi bevæger os her i Nuancer, og meget frugtbar er 
aldrig Historikerens Undersøgelse af de fineste og dybeste Traade 
i et Menneskes Sjæl. Paa sikrere Grund befinder man sig der- 
imod, naar man optager til Drøftelse et andet vigtigt Spørgsmaal 
med Hensyn til Gustav Adolfs Stilling i Tyskland, et Spørgsmaal, 


Digitized by UjOOQle 



144 


Gustav Adolf i Tyskland 


som desuagtet kun hidtil er blevet lidet drøftet i den nordiske, no- 
get mere i den tyske Litteratur, men til hvis Løsning Aktstykke- 
udgaver fra den senere Tid har bragt vigtige Bidrag. Talen er 
om den Ændring, der er foregaaet i Kongens Planer og Formaal 
fra det Øjeblik, han bestemte sig til at gaa til Tyskland, og saa 
til hans Død. Ikke alene har Spørgsmaalet en mere almindelig 
Interesse, men det turde ogsaa kaste Lys over Sider af Gustav 
Adolfs Karakter. 


To Maaneder efter Gustav Adolfs Død havde Axel Oxenstiema 
i Berlin en Forhandling med Kurfyrsten af Brandenburgs Ministre. 
Han ytrede sig da om sin afdøde Herres „ Intention ■ paa følgende 
Maade: Den havde i det hele været at bryde Fjendens Forsøg og 
standse hans Planer med Hensyn til Østersøen; han havde altsaa 
villet sikre sit Rige og dette Hav samt befri de betrængte Lande; 
herefter vilde han gaa videre eller standse, som det sig skikkede, 
men han havde ikke oprindeligt ment at komme saa vidt, som 
han gjorde det. Denne Udtalelse af Axel Oxenstierna fra 1633 
stemmer særdeles godt overens med den Instruks, som Rigskans- 
leren udfærdigede for sig selv, da han i Foraaret 1630, umiddel- 
bart før Krigstogets Begyndelse, gik til Danzig for at prøve For- 
handling om Fred med kejserlige Afsendinge. De Betingelser for 
Fred, som denne Instruks opstiller, angaar alle Nordtyskland, 
nemlig den neder- og oversachsiske Kreds; de her forjagne Fyr- 
ster, verdslige og gejstlige, saaledes Hertugerne af Meklenburg og 
flere Bisper, skal genindsættes, alle kejserlige Tropper trækkes bort 
fra Øster- og Nordsøens Kyster, alle kejserlige Skanser nedrives og 
alle Havne gives fri. Det er netop hvad Oxenstierna senere ud- 
trykte som de betrængte Landes Befrielse og Østersøens Sikring. 
Gustav Adolf billigede Kanslerens Forslag til Instruksen, man han 
forlangte dog en Tilføjelse, nemlig Sikkerhed for, at Freden blev 
udført; derfor vilde han ikke forlade Stralsund, i hvilken Stad der 
jo var svensk Besætning siden 1628, eller hvad han ellers maatte 
have besat, før en saadan Sikkerhed var givet. Instruksens 
Bestemmelser viser nu negativt, at det ikke var Gustav Adolfs 
Tanke paa dette Tidspunkt at nøde Kejseren til almindelige Be- 
tingelser angaaende hele Tilstanden i Tyskland uden for de nord- 
lige Egne, og særlig maa der lægges Vægt paa, at Genoprettelsen 
af den i lange Tider og særlig ved det bekendte Restitutionsedikt 


Digitized by L^ooQle 



Gustav Adolf i Tyskland 


145 


af 1629 krænkede Religionsfred i Augsburg (1555) ikke var omtalt 
med et Ord, Men der fandtes dog endnu en Sætning i Instruksen 
af Interesse, den nemlig, at hvis Forhandlingerne i Danzig ikke 
førte til noget Resultat, før han selv var gaaet i Land i Tyskland, 
da skulde Fredsunderhandlingerne henvises til Kongens Lejr. Dette 
vil sige, at Fredsbetingelserne, naar Krigen var udbrudt, skulde 
afhænge af dens Gang; hvor godt falder det ikke sammen med 
Oxenstiemas Ord: Kongen vilde gaa frem eller standse, som det 
skikkede sig! Han vilde Freden, hvis det, at han truede med Svær- 
det, kunde bevæge Kejseren til at gaa ind paa de nævnte Vilkaar; 
kom Krigen alligevel, da var Fremtiden ikke sikker, da kunde der 
aabne sig Muligheder, som der for Øjeblikket ikke var Grund til 
at fordybe sig i Overvejelsen af. I Sammenhæng hermed er der 
Grund til at mindes en Ytring, som i Debattens Hede var und- 
sluppet Kongen allerede i Efleraaret 1629. I det svenske Rigsraad 
var der blevet rejst den Indvending mod Krigstoget, at hvis Kon- 
gen sejrede, vilde de tyske Fyrster falde fra ham. Da svarede han: 
Hvis jeg bliver Sejrherre, er de mit Bytte. Erobringer var ikke 
hans Maal, men de laa ham ikke uden for Mulighedernes Række- 
vidde. 

Alt dette er Gustav Adolfs første Standpunkt, saa at sige den Fane, 
under hvilken Landgangen paa den lille 0 Usedom blev foretaget i Juni 
1630. Men hurtigt udviklede Begivenhederne sig. Fra Usedom gik 
han i Juli over til Fastlandet, og Pommems Hertug underkastede sig; 
naar han døde uden Arvinger, skulde Kongen beholde Landet som 
beslaglagt, indtil Arvefølgen var afgjort og Krigsomkostningeme 
betalte. Det er umuligt at afgøre, om han allerede da har tænkt 
paa Pommerns bestandige Erhvervelse, men i alt Fald havde han 
udvidet sine Fordringer til Sikkerhed. De kejserlige Tropper i 
Pommern gjorde kun ringe Modstand, og en Maaned efter blev 
Kejserens frygtindgydende Feltherre Wallenstein afsat paa Grund 
af Kurfyrsternes Forbitrelse mod ham. 

Virkningerne af disse heldige Forhold viste sig snart. I en 
væsenlig Grad forandredes Gustav Adolfs Betingelser. I en Skri- 
velse fra Oktbr. 1630 udviklede han for Oxenstierna den Fare for 
Sverige, der ligger i Kejserens stadige Bestræbelser for at under- 
kaste sig hele Tyskland og udrydde den evangeliske Religion og 
sætte den pavelige Lære i Stedet; der er kun ét Middel herimod, 
kun én Sikkerhed for Sverige; Kejseren maa samtykke i en ny 
Religionsfred. Hvor forskelligt er dette ikke fra Standpunktet 

TUskiMren 1904 10 


Digitized by 0.ooQle 



146 


Gustav Adolf i Tyskland 


umiddelbart før Landgangen! Hvad enten man som den tyske 
Historiker G. Droysen vil lægge Eftertrykket paa den attraaede 
Sikkerhed for Sverige eller se Gustav Adolf fra nu af som For- 
kæmperen for Tysklands religiøse Frihed, vist er det, at han nu, 
da Vaabenlykken er med ham, har udvidet sine Krav fra at om- 
fatte Nordtyskland til at gælde hele det tyske Rige; men endnu 
taler han dog ikke om Erobringer, kun Forsvarssynspunktet er det 
ledende for ham. 

I Januar 1631 sluttede han dernæst i Bårwald sin Alliance- 
traktat med Frankrig. Hovedbestemmelsen i den er, at de to 
Magter skal understøtte hinanden til Genoprettelse af det tyske 
Riges Tilstand, som den var før Krigens Begyndelse 1618. Atter 
her ser vi en ny Udvikling. Talen er ikke alene om Religionsfred, 
men om en almindelig, ogsaa verdslig Ordning for hele Tyskland. 
For saa vidt har dette dog noget mindre Interesse, som det ikke 
udelukkende er Gustav Adolfs Hensigter, Traktaten aabenbarer, 
men tillige Frankrigs og dets ledende Minister Richelieus. Der er 
netop ogsaa en Tilknytning hertil i de Udkast til Forbund mellem 
Frankrig og Sverige, som stammer fra 1629 uden dengang at 
komme til at føre til endeligt Resultat, og hvis Fredsbetingelser er 
langt mere vidtgaaende end Gustav Adolfs egne fra Forsommeren 
1630, i hvilke vi dog klarest ser hans egne Tanker. Om et an- 
det vigtigt Punkt i Traktaten af 1631 gælder noget lignende. Ved 
dette forpligtede Gustav Adolf sig til alle Vegne i Tyskland, ogsaa 
i de protestantiske Stater, at sikre Katolikkerne Religionsfrihed. 
Det er den franske Regering, der har faaet dette Punkt indført. 
Det var ogsaa en Kærne i Richelieus tyske Politik. Han var vel 
Habsburgs Fjende, men Katolicismen var ham hellig; i at ville 
sørge for dens Frihed fandt han Berettigelsen til at yde dens Mod- 
standere Støtte. Hvor vidt Gustav Adolfs Tolerance i Hjertet er 
gaaet saa langt, at han har sympatiseret med en Tanke, der var 
hans Trosfæller saa meget imod, eller han kun er gaaet ind paa den for 
at opnaa Frankrigs Subsidier, faar slaa hen. Men i alt Fald har 
vi fra Bårwaldtraktaten Genoprettelsen af Tysklands Tilstand, som 
den var 1618, med Tillæget om Katolikkernes Religionsfrihed, som 
det ny Program for Gustav Adolf. 

Trefjerdingaar senere, i Septbr. 1631, stod Slaget ved Breiten- 
feld, afgørende som intet andet paa Gustav Adolfs Krigsbane, be- 
tegnende den store Vending i Europas Skæbne. Det var Prote- 
stantismens Hævn for Nederlagene paa det hvide Bjerg og ved 


Digitized by L^ooQle 



Gustav Adolf i Tyskland 


147 


Lutter am Barenberg. Katolikkernes og de kejserliges Nederlag var 
totalt og saa meget mere betydningsfuldt, som det ikke skyldtes 
Kampens tilfældige Lykke, men Gustav Adolfs ny Krigskunsts Sejr 
over den gamle, de af ham skabte nye lettere Kolonners Over- 
legenhed over de ældre, fastsluttede, men tunge og vanskeligt be- 
vægelige Batailloner. 

For Gustav Adolf forelaa efter Sejren et afgørende Valg med 
Hensyn til det fremtidige Felttogs Retning. Skulde han vende sig 
mod Kejserens Arvelande i Syd og maaske i selve Wien tvinge 
Ferdinand II til Fred, eller skulde han vende sig mod Vest, mod 
den katolske Ligas Lande, mod Hjertet af det egentlige, ikke kej- 
serlige Tyskland? Aaret i Forvejen, i Oktbr. 1630, da han udvik- 
lede for Oxenstierna sin Hensigt at tilvejebringe en ny Religions- 
fred, havde han tillige erklæret sig for Angrebet paa Arvelandene. 
Nu valgte han Vejen mod Vest. Hans Beslutning har givet Anled- 
ning til megen Kritik. Oxenstierna udtalte senere, at hans Konge 
her begik en stor Fejl, den bøhmiske Historiker Gindely har i sin 
Antipati mod ham set Beslutningen som et Udslag af hans Erob- 
ringslyst og hans Attraa efter at komme i Besiddelse af de rige 
Main- og Pfalzlande; den svenske Historiker Weibull har derimod 
forsvaret den med, at man ikke maa anlægge Nutidens Maalestok 
paa hin Tids Forhold, at Wien ikke var en Hovedstad som vore 
Dages Hovedstøder. Hovedsagen er dog utvivlsomt — hvad den 
tyske Historiker Struck har godtgjort, og ogsaa Professor Harald 
Hjårne i Upsala antydningsvis har udtalt i Ordene: han satte sit 
Maal højere, jo mere han mærkede, at hans Kræfter voksede — 
hele den Ændring i hans Planer, der var foregaaet i Løbet af det 
sidste Aar. Opgaven for ham var ikke længere at tvinge Kejseren 
til en Fred, der blot sikrede Sverige, men at frembringe en ny Ord- 
ning af Tysklands Forhold. End ikke Tilstanden fra før 1618 til- 
fredsstillede ham længere, nu da den store Sejr var vunden; han 
vilde omskabe Riget i kirkelig som i verdslig Henseende. 

Han drog altsaa mod Vest fra Sachsen, først ind i Thuringen, 
saa fra dette Landskabs Skovhøjder ned i den rige Maindal. Han 
traf her et Land, hvor Protestanterne i Midten af det 16. Aarhun- 
drede havde sal sig fast, men hvor den katolske Restauration alle- 
rede i Slutningen af samme Aarhundrede var blevet gennemført 
med streng Haand af Bisper, Abbeder og Jesuiter; træffende kaldte 
han det die Pfaffengasse. I Modsætning til hidtil var han nu i et 
af Katolikker behersket Land. I Hjertet af den frankiske Kreds, 

10 * 


Digitized by LjOOQle 



148 


Gustav Adolf i Tyskland 


i Wurzburg, sluttede nord- og sydtyske Fyrster sig til ham, Af- 
sendinge kom til ham fra Rigsstæderne, han dannede sig et helt 
Alliancesystem. Her begyndte han da paa egen Haand Tysklands 
Omskabelse ved en Sekularisation i Lighed med den, der paa Na- 
poleons Foranledning gennemførtes i Begyndelsen af det 19. Aar- 
hundrede. Gejstlige Stifter og Klostergodser toges fra Bisper og 
Abbeder og skænkedes til adelige og Officerer. Han stod som den 
uindskrænkede Herre. Men mere end det, han lod sig hylde som 
Hertug af Franken og indsatte en hel ny Forvaltning, og Hyldingen 
skulde gælde ikke blot ham selv, men ogsaa hans Arvinger; dog 
tilføjedes der, at den skulde staa i Kraft, indtil der med Kongens 
Samtykke var truffet andre Bestemmelser. Af den Grund er det 
tvivlsomt, om han har tænkt sig her at skabe en Besiddelse for 
sin Slægt. Men hvad han sikkert har villet, har været at lægge 
en fast Grund for sine Bestemmelser om Tysklands Ordning og 
skaffe sig og Sverige Erstatning for hvad Ofre det havde bragt; 
nærmest tænkte han allerede nu paa Pommern som .Satisfaktion". 

Hans Tog gik videre mod Vest. Ved Juletid 1631 holdt han 
sit Indtog i Mainz og blev dér i Vinterkvarter i flere Maaneder. 
Træffende har Weibull sammenlignet hans Stilling her med Napo- 
leons i Erfurt 1808, aldrig har i alt Fald en svensk Konges været 
saa imponerende som hans. Ved hans pragtfulde Hof samlede sig 
Fyrster og Afsendinge, og rundt om i Tyskland stod Hære paa i 
alt 80000 Mand rede til at lystre hans Vink. Uheldigvis véd vi 
kun lidet om hans Planer i dette Øjeblik. Antydningsvis har han 
i en Samtale med en af de tyske Fyrster udkastet en Tanke, som 
vi lidt senere ser ham nøjere udvikle. Naar man derimod har 
ment, at han var optaget af at ville blive romersk Konge o: blive 
valgt til Kejserens Efterfølger, saa maa Formodningen herom af- 
vises. Der foreligger vel en Optegnelse om hans Fredstilbud med 
et Punkt herom, men dens Oprindelse er ganske gaadefiild, og 
Oxenstiema benægtede senere bestemt, at hans Herre havde haft 
sligt et Maal. 

Saa meget bedre er vi da underrettede om hans Planer et halvt 
Aar senere. Han var fra Mainz brudt op mod Sydøst, var blevet 
hilset med Jubel i Numberg og Augsburg, havde slaaet Tilly ved 
Lech og holdt sit Indtog i Munchen. I Juni 1632 sendte han 
Pfalzgrev August af Sulzbach til Kurfyrst Johan Georg af Sachsen 
for at forhandle med ham om Fredsbetingelser. Det er ikke saa 
meget Ordningen af Forholdet til Kejseren, der træder frem i denne 


Digitized by L^ooQle 



Gustav Adolf i Tyskland 


149 


Instruks, som dels Organisationen af de evangeliske Stater i Tysk- 
land, dels Sveriges egne Krav. Med Hensyn til det første Punkt 
møder os da her den Tanke, som vi ovenfor sigtede til, og som 
ganske sikkert har været den centrale for ham i hele 1632. De 
tyske evangeliske Stænder skulde til Sikkerhed for den kommende 
Freds Overholdelse danne en særlig og væbnet Helhed, et corpus 
formatum armatum, i Spidsen for hvilket skulde staa en Direktor, 
og denne Direktor skulde den svenske Konge være. Vel kunde 
ogsaa en anden blive det, naar hele Forholdet til Sverige var ordnet, 
men i alt Fald maatte der være et fast Forbund mellem Sverige 
og det evangeliske Korpus. Saaledes havde han villet sikre paa 
én Gang de evangeliske Stænder og Sveriges Indflydelse eller 
Overherredømme over dem. Som Gustav Adolf i Mainz minder 
om Napoleon i Erfurt, saaledes har han foregrebet den franske 
Kejsers Tanke om Rhinforbundet og dets Protektor. Men han 
vilde andet og mere. Den nævnte Instruks deler de Lande, som 
han holdt besat, i forskellige Klasser, de evangeliske som han har 
befriet med Vaabenmagt, og de katolske, som han har erobret fra 
Fjenden; de tilhører alle, men især dog de sidste, ham og Sveriges 
Krone med Krigens Ret, paa enhver Maade er de hjemfaldne til 
ham og Sverige. Dog tilføjede han, at det ikke var hans Hensigt 
at beholde alt med Vaabenmagt eller bide sig fast i det med Tæn- 
derne; naar man først anerkendte hans Ret, vilde han forhandle 
om, hvad han vilde lade sig nøje med. 

Dette er Erobrerens Tale, og her ser vi det Synspunkt, ud fra 
hvilket han havde ladet sig hylde til Hertug i det katolske Fran- 
ken. Men bagved laa ham ogsaa et Sejrstog uden Mage, bagved 
sikkert ogsaa Følelsen af, hvor uendeligt meget han havde vovet 
og hvor meget det evangeliske Tyskland stod i Gæld til ham poli- 
tisk og religiøst. Én Regel havde han bevaret for sin Handle- 
maade lige fra Landgangens Dage. I den ovfr. nævnte Optegnelse 
fra 1633 ytrer Axel Oxenstiema: Momenta temporum har altid 
været Fundamentet for Kongens Intention. Saaledes havde det været 
1630, saaledes var det 1632. Det er en af Hovedegenskaberne 
ved Gustav Adolf som Statsmand, at han aldrig blot lod sig be- 
herske af sine Tilskyndelser, men rettede sine Planer efter hvad 
Tidsomstændighederne, momenta temporum, bød. 

De Junidage 1632, hvor han udfærdigede den nævnte Instruks, 
betegner hans Højdepunkt. Kort efter stod Wallenstein, der paa ny 
var bleven Kejserens Generalissimus, med udstrakt Myndighed tru- 


Digitized by LjOOQle 



150 


Gustav Adolf i Tyskland 


ende over for ham. Ved Niimberg mødtes deres Hære i Septbr. 
Kongens Stilling var omgivet af Fjenden; for første Gang under 
Felttoget var Initiativet ikke længere hans. Netop fra disse Dage 
er bevaret en Række Fredsbetingelser, som Oxenstierna har opsat 
og efter al Rimelighed faaet sin Herres Samtykke til. Der tales i 
dem ikke om det evangeliske Korpus, sikkert dog ikke fordi Tan- 
ken derom var opgivet, men fordi det skulde være en indre Sag 
for de evangeliske og derfor holdes uden for Forhandlingerne med 
Kejseren. Derimod udkastes Planerne for Ordningen af hele Tysk- 
lands Forhold. Restitutionsediktet af 1629 skulde ophæves, de 
foijagne Fyrster genindsættes, Religionsfreden og den verdslige Fred 
fornyes uden al Tvetydighed. Dog skulde Sætningen: cujus regio 
ejus religio ikke længere gælde, Undersaattemes Tro skulde ikke 
længere være afhængig af deres Fyrsters; den augsburgske Læres 
Bekendere skulde have Religionsfrihed overalt i Riget. I de kej- 
serlige Arvelande skulde Tilstanden fra før 1618 genoprettes. Sve- 
rige skulde have Pommern, og forskellige andre Territorialfor- 
andringer foregaa i Riget. Disse Fredsbetingelser tyder paa, at 
Gustav Adolf havde erkendt Stillingens Farer, og det bør fastholdes, 
at han hellere vilde gaa til Indrømmelser for sit eget Vedkommende 
end for de tyske evangeliske. Han havde givet Afkald paa Franken 
og de katolske Lande, men forbeholdt sig Pommern; her havde 
han valgt sig sin „Satisfaktion®, den, som Oxenstierna senere delvis 
hævdede og forøgede med Bremen og Verden, og som var i nøje Sam- 
menhæng med hele Vasaættens Østersøpolitik. Ret betegnende er 
dog ogsaa et andet Punkt i Instruksen. Han vilde vinde Wallen- 
stein, som allerede tidligere havde staaet i en halv Forhandling 
med ham; han skulde være Hertug af Franken, det Land, som 
Sverige besad med Erobrerens Ret. 

Disse Betingelser blev Gustav Adolfis sidste Fredstilbud. Wal- 
lenstein vilde ikke indlade sig paa Forhandlinger og vandt en Sejr 
over sin Modstander. Kort efter stod Slaget ved Lutzen. Mo- 
menta temporum eksisterede ikke mere for Gustav Adolf. 


Det 17. Aarhundrede kom til at være Vidne til endnu en Land- 
gang af en Fyrste i et fremmed Land, der fik en fuld saa afgø- 
rende Betydning for Europas Skæbne som Gustav Adolfs. Det var 
Vilhelm III af Oraniens i England i Novbr. 1688. Som Gustav 


Digitized by L^ooQle 



Gastav Adolf i Tyskland 


151 


Adolfs betød en Standsning af Habsburgs Overmagt, sa aledes blev 
Vilhelm IITs en Standsning af Ludvig XIV’s og Boubonemes Vælde. 
Og heller ikke da savnedes religiøse Motiver. Den ivrige Kalvinist 
hadede den Fyrste, der 3 Aar i Forvejen havde ophævet det nan- 
tiske Edikt. En Sammenligning mellem de to Personligheder, der 
vendte den historiske Gang, turde ikke ligge fjern. 

Ogsaa om Vilhelm III’s Bevæggrunde har der længe været 
Tvist; det tør vel dog nu siges at staa fast, at han har været 
Sjælen i Europas Forbindelse med Ludvig XIV og klar over 
Rækkevidden af den Kamp, han var med til at indlede, klarere 
end maaske Gustav Adolf. Dog har han ikke vakt og kan ikke 
vække den Sympati som denne. Det er ikke, fordi han savnede 
en alvorlig Religiøsitet; ogsaa han følte sig kaldet af Gud, nok saa 
meget som Gustav Adolf, streng Kalvinist som han var med Troen 
paa Guds Forudbestemmelse. Ikke heller er det alene, fordi han 
ikke var nogen fremragende Hærfører og derfor ikke kunde skabe 
den Nimbus, som den store Sejr giver. Meget mere ligger det i 
hele hans Personlighed, skabt af hans Natur og hans Udvikling. 
Fortrykt havde hans Barndom og Ungdom været, Tilsidesættelsen 
havde groet sig fast i ham, altid blev han den melankolske og 
tavse Mand, der ikke gav sig hen, og hvis Heftighed ikke mild- 
nedes ved naturlig Ynde. 

I Modsætning til ham staar Gustav Adolf som en af Verdens- 
historiens mest lysende og dragende Skikkelser, og Sympatien hem- 
mes ikke ved hans Heftighed eller brændende Ærgerrighed. Stær- 
kest har maaske Samtiden følt sig betaget af det usædvanlige og 
ny ved ham. Han repræsenterer Nordens Indtog i Verdenshistorien 
for første Gang siden Normannernes Dage, han gjorde paa dem, 
der saa’ ham eller hørte om ham, netop dette usædvanlige og ny 
Indtryk af Norden, den imponerende, legemlige Skikkelse, kronet 
med det guldgule Haar, Løven fra Norden, som han kaldtes. Han 
betog Samtid som Eftertid ved Harmonien imellem Følelse og Pligt, 
ved sin dybe Religiøsitets ideale Farve, ved Statsmandens Talent 
og Energi, ved Hærførerens nyskabende Evner. Man fristes til at 
sige, at var han født i Oldtiden, vilde Kunsten have overgivet os 
hans Billed i en Idealskikkelse, og at hvis han havde hørt Middel- 
alderen til, Legenden vilde have bemægtiget sig ham. Inden for 
sit eget Aarhundredc er han den mest betagende politiske Person- 
lighed. Han overstraaler Cromwell som Vaarens Friskhed Vin- 
terens Mørkladenhed, han kunde* elskes , som Wallenstein og Ri- 


Digitized by L^ooQle 



152 


Gustav Adolf i Tyskland 


chelieu frygtedes, han var i sin naturlige Storhed mange Hoveder 
højere end Ludvig XIV i sin pompøse, beregnede Værdighed. Og 
endnu ét. Han har haft Lykken i sin Sold, Lykken, der maaske 
viste ham den største Gunst ved at bortrive ham, før hans Stjerne 
var dalet. Han havde i Novbr. 1629 udtalt: Jeg ser mig selv 
ingen Ro at have at forvente før den evige Ro. Disse gribende 
Ord er først og fremmest et Udtryk for hans dybe Pligtfølelse. 
Han havde paataget sig en Opgave, udførte et Kald, som han vilde 
sætte sit Liv ind paa. Men hvor stemmer det ikke med hans po- 
litiske Tankegang! Maalet er ikke fast, det flytter sig efter Om- 
stændighedernes Udvikling. Der er trods al Harmoni en Uroens 
Understrøm i hans Sjæl. Han har i sig Vasaættens Uro, den Uro, 
der faar sit Udslag i Erik XIV’s Afsind, i Kristin as Lunefuldhed, i 
Sigismunds religiøse Fanatisme, lige saa vel som i Gustav Vasas 
dristige Oprørsaand, i Karl IX’ s vidtspændende Ærgerrighed og i 
Gustav Adolfs vekslende, men altid storladue Tanker. 

J. A. Fridericia 





Digitized by L^ooQle 



RIDDER ROLAND 



)oi Brownins’s Vers „Childe Roland to the dark 
to teer came u giver et lærerigt Indblik i den digte- 
riske Fantasis Virkemaade; de viser, hvor ringe et 
" ød, der kan sætte den i frugtbart Røre, og hvor 
uensartet Stof den kan samle til en Helhed. Han 
i har en Dag nynnet paa Folkeviselinien fra King 
Lear: .Ridder Roland kom til det mørke Taarn* ; den bider sig 
fast i ham, vækker hans Opmærksomhed, sætter hans Tanker i 
Fart. .Det mørke Taarn", det klinger uheldsvangert og truende! 
Og hvad vilde Ridder Roland i det mørke Taarn? En Følelse af 
Nysgerrighed og Uhygge bliver levende i Digteren ; fra denne Kærne 
skyder Fibre af Handlingsmuligheder ud og Uhyggeminder trækker 
sammen som Skyer før Regn, Minder, som ikke har noget med 
hinanden at gøre. .Det mørke Taarn*: han ser pludselig for sig 
en Taarnbygning, han engang har set i Carrara-Bjergene. Saa 
viser der sig et Maleri, han huskede fra Paris, og et Tapet i hans 
Stue, hvorpaa en rød Hest stod og gloede frem bag en brun. Saa 
er Opløsningen mættet og Krystallisationen sker; Fantasien bliver 
selvvirksom og skaber Handling og Billeder over den givne Stemning. 

Roland er ude paa en quest som Ridderne af det runde Bord; 
han skal søge det mørke Taarn og dyste der. Aar igennem har 
han forgæves ledt efter det vidt om i Verden. Endelig trætfer han 
en Dag en gammel Mand, der viser ham Vej. Det er en modbydelig, 
hvidhaaret Krøbling; Ridderen skønner straks, at han er sat paa 
Vejen for at lægge Snare for Folk og lokke dem til deres Fordærv 
ned mod det mørke Taarn. Han ser, hvor ondt den gamles Øje 


Digitized by 


Google 


154 


Ridder Roland 


skæver til hans, hvor det tilbageholdte Grin fortrækker hans Mund- 
vige; han gætter, hvilken kranieagtig Latter Krøblingen vil slaa 
op, og hvor han for Tidkort vil skrive Ridderens Gravskrift i Vej- 
støvet med sin Krykke, hvis Roland følger hans Raad. Men 
han gør det, helt føjelig, uden Frygt eller Stolthed, uden nyvakt 
Haab, nu da Maalet er i Sigte, blot med en mødig Glæde over, 
at det omsider kan blive forbi, med opblussende Længsel efter 
Undergang. Han følte sig som en syg Mand, der ligger som død 
og hører sine Venner trække Vejret friere og røre paa sig og drøfte 
Jordefærden; han ønsker blot, han ikke maa gøre deres ømme 
Omhu til Skamme og leve videre. Roland havde lidt saa længe paa 
sin Færd, han havde saa tidt hørt, at det vilde gaa ham ilde som 
de andre Riddere, der havde søgt det mørke Taam, nu følte han 
kun rolig Fortvivlelse, og det tyktes ham bedst at gaa til Grunde 
som de andre. 

Dagen havde været tung og øde, nu dunkledes den yderligere 
mod Aften, men skød en barsk rød Straale ud, som den lo ved 
at se Sletten fange den vejvilde Ridder. For Stien var pludselig 
bleven borte, Landet var graa Slette rundt om ud til Synskredsens 
Rand, en lurvet forsulten Slette, hvor intet trivedes. Man skulde 
tro, Klinte og Vortemælk kunde have ynglet frit der, men alting 
var armt, goldt og forvrænget; Dommedags Dd maatte til for at 
læge dette Sted og forkalke dets Jord. Naar en pjaltet Tissel- 

stængel løftede sig over de andre, var dens Top hugget af; de 

sure sortladne Skræppeblade var hullede og forrevne, som om et 
ondt Dyr havde trampet hen over dem og maset Livet af dem. 
Græsset voksede sparsomt som Haar paa spedalskes Hoveder, kun 
tørre tynde Straa stod som Prikker i Mudderet, der saa* ud, som 
det var æltet med Blod. En stiv, blind Hest, saa mager, at alle 

dens Knogler stirrede frem, stod sløvt her, hvor den saa var 

kommen fra: maaske et Udgangsøg fra Djævelens Stald. Den 
kunde lige saa godt være død som levende, som den stod og 
strakte sin røde, kluntede og tynde Hals, med de lukkede Øjne 
under den rustne Man; den var saa ynkelig og sært forvrænget 
at se paa; han kom til at hade den: den maatte være ond for at 
fortjene en saadan Pine. 

Roland tvinger sine Tanker bort fra Ødet om ham, tilbage 
mod sine Minder. Som en Mand kræver Vin før Kampen, ønsker 
han at styrke sig ved et Drag af Fortidens lykkeligere Syn. Han 
ser for sig et Par af sine Venner, et rødmusset Ansigt under 


Digitized by 


Google 



Ridder Roland 


155 


gyldne Krøller, en frejdig ung Riddersmand. Men Hjertets nye Ild 
gaar straks ud: hvordan gik det disse Venner? Den ene vanæret, 
den anden saa’ han lide Forræderstraf under Bødlens Haand. Saa 
heller tilbage til den trøstesløse Flade, hvor der ingen Lyd hørtes, 
intet Syn var at se, saa langt Øjet kunde række. Pludselig krydses 
hans Vej af en lille Bæk. Den kom saa uventet, som en Slange 
kommer. Ikke døsig og trevent, svarende til den tunge Graaning 
rundt om, nej, den fraadede forbi, som om den havde været et 
Bad for Djævelens glødende Hov, dens vrede sorte Hvirvler var 
spyttede over med Skumstriber og Skumflager. Den var saa ussel 
lille og dog saa hadsk. Langs den knælede vantrevent Ellekrat 
og gennemblødte Pile kastede sig ud i den som en Skare Selv- 
mordere i stum Fortvivlelse. Han vadede over den, og ved hvert 
Skridt — hvor han var ræd for at sætte sin Fod paa en død 
Mands Kind eller at føle sit Spyd indviklet i Ligets Haar eller 
Skæg, naar han ledte for sig efter Huller. Det var maaske en 
Vandrotte, han kom til at gennembore, men det lød som et lille 
Barn skreg. 

Glad var han, da han naaede den anden Bred. Men Landet 
blev ikke hyggeligere der. Han saa’ et Sted, hvor den fugtige 
Grund var trampet til Søle, som om der havde staaet en rasende 
Kamp. Saadan kunde Tusser slaas i en forgiftet Dam eller Vild- 
katte i et rødglødende Jembur. Og hvorfor havde de netop kæmpet 
der paa et afgrænset Sted? og hvordan kunde det være, at der 
ikke førte nogen Fodtrin hen til Kamppladsen? 

Og lidt længere fremme: hvorfor stod det Redskab der? — 
et Hjul eller en Harve, en, hvorpaa Menneskelegemer kunde spindes 
ud saa tyndt som Silke. Den saa’ aldeles ud som et Helvedes-Red- 
skab, der var forglemt paa Jorden eller var bleven bragt op for 
at faa sine rustne Staaltænder skærpede. 

Saa kom der et Stykke Jord, hvor der engang havde været 
Skov, der stod fuldt af Træstubbe, saa havde der nok været Mose, 
nu var det rent fortvivlet og ødelagt Grund. Og længere henne 
»d Jord og Dynd og Grus, Sand og den skære sorte Goldhed. Saa 
Udslet af kraftigt Ugræs i stærke giftige Farver, og Pletter, hvor 
Jordens Magerhed brød ud i Mos og Ting som Bylder, og en vissen 
Eg med en Spalte som en forvreden Mund, der sprænger sine 
Vige, mens den gaber ad Døden og dør af Rædsel i Skriget. 

Og stadig lige langt fra Maalet. Kun Aftenen at se ud over 
Landet, intet der kunde vise Vej. I det samme sejlede en stor 


Digitized by L^ooQle 



156 


Ridder Roland 


sort Fugl forbi og strøg hans Hue med sine brede Dragevinger. 
Var det Vejviseren? 

Han saa’ op og blev vaer trods Skumringen, at Sletten var 
veget for en Rundkreds af Bjerge, hvis man kunde kalde dem Bjerge, 
de hæslige Højder og Hobe, der havde lusket sig om ham. Hvor- 
dan de saadan havde overrasket ham, forstod han ikke, endmindre, 
hvordan han skulde slippe fra dem. Men han følte som en Er- 
indring om en eller anden lumsk og ond Streg, der var bleven 
spillet ham, maaske i en led Drøm. Videre kunde han da ikke 
komme den Vej. Men lige som han var ved at opgive det, mærkede 
han et Klik, som naar en Fælde smækker i. Han var fangen! 

Og paa en Gang foer det brændende gennem ham: Her var 
Stedet! De to Banker til højre som to Tyre, der tvinder deres 
Horn sammen i Kamp, og til venstre det høje skallede Bjerg . . . 
Fæ, han var! Laa ikke selve Taarnet der i Midten? Det runde, 
sammentrykte Taam, blindt som Daarens Hjerte, bygget af brune 
Sten, uden sin Lige i hele Verden! 

Kunde han ikke se? Jo, for det døende Solsæt flammede gennem 
en Spalte i Skyerne, hvor Højene laa som Kæmper ved en Jagt 
med Haand under Kind og ventede at se Dyret faa Naadestødet. 
Kunde han intet høre? Det larmede alle Vegne. Det ringede som 
en Klokke, stærkere og stærkere. Det ringer ind i hans Ører 
Navnene paa hans fortabte Forgængere og Fæller, hvor dén var 
stærk og dén var kæk og dén var lykkelig, men alle var de for- 
længst borte og slagne. Et Øjeblik klemtede Dødsklokken over 
Aars Lidelser. Og der stod de rækkevis langs Højsiderne for at 
se hans Undergang. Han saa' dem i Flammeskær og kendte dem alle. 

Og dog satte han frygtløs Hornet for sine Læber og blæste: 
„Ridder Roland kom til det mørke Taarn\ — 

Man har haft travlt med -at finde dybere Mening og filosofiske 
Lærdomme i Brownings Digt. Og som i andre Digte kan man 
lægge Lære derind i efter sit Behov. Men det er næppe Brownings 
Mening, man træffer. Digtet, der blev til i én Støbning paa én 
eller tre Dage — endda det er skrevet i stærkt rimbundne Vers 
— har ikke dybere Filosofi end Poe’s „ Fali of the House of Usker “. 
Det er som dette en ren digterisk Fantasi over Uhyggefølelsen. 
Det er denne Stemning, der fastholdes og varieres og knyttes til 
andre dumpe og knugende Følelser, Afsky og Lede, Haabløshed 
og træt, halvtspottende Selvopgivelse. Lysere Toner prøver at 
kæmpe sig frem, men slaas ned. Farverne stemmes sammen i 


Digitized by L^ooQle 



Ridder Roland 


157 


graat og sort kun med enkelte blodrøde Strøg. Det ydre og det 
indre. Tanker og Minder, Land og Himmel, Syn og Lyd forbinder 
sig i én Uhyggeharmoni. I udflydende flade Linier eller i kantede 
og vrængede, i død Stilhed, i hvæsende Hvislen eller i hamrende 
Larm gemmes stadig den samme Stemning. Den bliver dybere, 
hurtigere og voldsommere mod Slutningen, til pludselig en lys og 
frejdig Tone af Manddom bryder frem af den tunge Musik som 
den klare Sol af mørke Skyer. 

Stemningen er udtrykt i den Række Billeder og Tanker, der 
overdaadig er vokset ud af de tilfældig sammenførte Erindringer, 
hvormed Digteren begyndte. I mange af de nye Billeder og Ind- 
fald tindes der sikkert mer eller mindre bevidste Minder eller sjæle- 
lige Iagttagelser (som i den onde Drøm og Fornemmelsen af Fælden, 
der slaar i), men Fantasien har aabenbart lagt det meste til og 
omformet og udvidet Erfaringsindtrykkene, saa der er skabt noget 
helt nyt. Man kan skønne det i Hesten, hvis Forbillede næppe 
har været saa grotesk ynkelig og uhyggelig. 

Der findes ogsaa i nordisk Digtning en ren Uhyggefantasi, 
Jonas Lies „Kværtukallen*. Dennes Tilblivelseshistorie (fortalt af 
Erik Lie i .Samtiden", 1893) viser endnu skarpere, hvilke sære 
Krumspring Fantasien kan gøre og hvor langt Digtet kan ligge 
fra Motivet Af et ubehageligt Ophold i Rom, en gammel grim 
Tjenestepige og en vild Smædevise, sungen paa Gaden om Natten, 
skabes en norsk Elvs kogende og malende Hvirvel og dens sku- 
rende og skogrende Jættesang, der lokker og drager Pigeforføreren 
i Dybet. 

Niels Møller 



Digitized by L^ooQle 



HENDRIK I BAKKEN 


KAPITEL AF EN FORTÆLLING 


lokken halv ni, da Karlene kom hjem i Gaarden med 
deres Hestespand for at bede og spise Formiddags- 
mellemmad, sad Hendrik inde for Bordenden i Færd 
med sin Frokost. 

Et brunet Lammehoved stod og dampede og 
duftede foran ham, og efter at han med et Par af 
sine umaadelig store og krogede Fingre havde taget Skraaen ud 
af Munden og lagt den til Afsvaling paa en Kant af Vindueskar- 
men, huggede han ind paa det varme Kød med en stor Paalægs- 
kniv uden at gøre Brug af den Gaffel, der var lagt til Rette ved 
hans Tallerken. 

Midt paa det hvidskurede Bord stod Folkenes Mellemmader, 
to og to oven paa hinanden, i en lang Række. Nede for den an- 
den Bordende sad Niels Hjorddreng med et Stykke fedt Spegeflæsk 
og en Skaal kold Mælk foran sig. Han havde haft saa meget 
at udrette til Morgen, at han var bleven et helt Maaltid bagefter 
og først nu fik Tid til at spise Davre. 

Plovkarlene og Tærskeren kom ind, og Niels maatte rejse sig 

for at de to af dem kunde sætte sig om paa Bænken; Anders 

Forkarl og Jørgen Andenkarl satte sig paa Langskamlen. 

Kort efter kom ogsaa Pigerne og de to tiaarige Tvillingbrødre 
Ole og Jakob. — De blev næsten en hel Forsamling, da de alle 
fik sig sat til Rette omkring Bordet. 

Og dog var der saa stille i Stuen, saa man kunde høre hver 

Gang det gamle Bornholmerur humpede af Sted paa sit ene Ben. 



Digitized by L^ooQle 


Hendrik i Bakken 


159 


Den muntre Trine-Indpige var kommen til at sidde ved Siden 
af Jørgen, og han kunde ikke belt dy sig for at knibe hende lidt 
i Siden og dikke hende ved Ærmegabet. Men hans Medtjenere 
saa’ bebrejdende paa ham, — omtrent som han kunde have for- 
styrret dem i at bede Fadervor eller bekende Troen, og han fik 
tydelig at forstaa, at her var ikke Stedet at fjase eller ægge til 
Løjer og Latter. 

Kort efter forlod Trine den farlige Plads ved Jørgens Side og 
gjorde sig, med Mellemmaden i Haanden, et Svinkeærinde hen til 
en Bunke Garnnøgler, der hængte paa en Krog under Bjælken; 
og saa var der atter saa rolig en Tid, saa det saa’ ud, som der 
ikke var en eneste, der tænkte paa andet end tygge og synke, — 
synke og tygge. 

Ogsaa Niels Hjorddrengs Kæber var i travl Virksomhed. 
Han førte stadigvæk det ene Flæskebid til Munden efter det an- 
det, og allerede i det Øjeblik den hvide Tærning tog Vejen fra den 
Brødskive, han skar den paa, og op til hans stærke blanke Tæn- 
der, løftede han hele Overkæben og Næsen saa højt i Vejret, at 
Øjnene forsvandt i Hovedet paa ham, og det kunde se ud som 
det nævnte Ansigtsparti aldrig kunde komme paa de rette Hængsler 
igen. Naar han imidlertid først var kommen saa vidt, at han 
havde faaet Flæskebiddet imellem Tænderne, saa brugte han 
Tyggeredskaberne paa en saa eftertrykkelig Maade, at Ørene forme- 
lig flakkede og flaksede paa ham og Pandehuden og Haaret bøl- 
gede frem og tilbage over Hjerneskallen som en Rugmark i Blæse- 
vejr. — Ogsaa Munden var som af Lave. Den vred sig med de 
forunderligste Grimasser snart til højre og snart til venstre, snart var 
den skæv og nedtrukken og snart igen blev den strakt lang og 
smaskende frem som en Grisetrut. 

Man saa' der skyllede en Bølge af indeklemt Latter og Lystig- 
hed ned over de spisende Folk. 

Schwabe og Tøndetærskeren, der sad paa Bænken, havde 
vendt sig om og lod som de kiggede ivrige ud af Vinduet. Derved 
blev det dem muligt at dølge deres latterfortrukne Ansigter. Anders 
Forkarl var den, der sad nærmest Hendriks Bordende. Han stop- 
pede den ene Hjumpel Ostemad i Munden større end den anden 
og tyggede saa det knaste efter. Han var helt ildrød i Kinderne 
og havde svulne Aarer paa Halsen og i Tindingerne. 

Jørgen havde under Anstrengelsen for at kvæle et Latterud- 


Digitized by L^ooQle 



160 


Hendrik i Bakken 


brud faaet nogle Brødkrummer i den gale Hals. Han sad nu 
bortvendt og krumbøjet og hostede sin Fortvivlelse væk. 

Sønnen Jakob, der havde Plads paa Bænken i Nærheden af 
Niels, sad og vimsede om med Hovedet og Overkroppen og trip- 
pede rundt med Fødderne under Bordet i fornøjet Uro. Han 
fniste og tiskede, mens Smilet bredte sig over hele hans lyse An- 
sigt. — Han var lige saa henrykt over at se paa Niels’ Fagter som 
over at vise Karlene, at han var med i deres lønlige Moro. 

Den eneste rolige var Tvillingbroderen Ole. Han sad ligesom 
lidt for sig selv og tog tilsyneladende kun Vare paa sine to store 
Rundenommer. 

Først da Jakobs Lystighed begyndte at blive noget højrøstet, 
vendte han sit tunge Ansigt om imod ham og sagde lavt, men 
strengt: 

„Du skulde hellere lade det Fniseri være; for du kan 

vel nok se, hvem det er han gør Nar af!* 

Da var det først, det faldt Jakob ind at se op for den anden 

Bordende, hvor Faderen sad. Og da han havde gjort det, blev 
han blussende rød og skamfuld. Nu saa’ han nok, hvad Niels’ 
Minespil skulde betyde. 

Thi akkurat som Niels havde gabet op, naar der var en 

Mundfuld i Vente, og løftet Næsen og Kæberne af Led, løftede 

Hendrik paa sin store Overmund og paa sin svulne, blaarøde Næse. 
Akkurat som Niels havde trukket Skindet op over Panden og 
flakset med Ørene, saa gjorde ogsaa Hendrik, og akkurat med de 
samme sindssvage Grimasser og smaskende Lyde foregik Madens 
Tygning og Synkning. 

Da Jakob saa’ sin Far sidde der for Bordenden, uden at ane, 
hvordan de lo ad ham og havde ham til Bedste alle sammen, 
følte han et pinefuldt Ubehag ved at se paa Faderens Grimhed og 
sære Fagter og tillige en skamfuld Bedrøvelse over, at han selv 
havde været med til at le deraf. 

Imidlertid fik Anders Forkarl givet Niels et hemmeligt Vink 
om at holde op med Løjerne. Han lod ham forstaa ved en vel- 
talende Blinken og Blunen med Øjnene, at det ellers ikke længere 
var muligt for Karlene at kvæle den Latter, der sad og rystede i 
dem og hvert Øjeblik truede med at sprænge de kunstige Skran- 
ker. Og da Niels nu ogsaa var bleven færdig med sin kolde Davre, 
standsede Løjerne af sig selv. 

Ogsaa de store Mellemmader der nede midt paa Bordet var nu 


Digitized by L^ooQle 



Hendrik i Bakken 


161 


forsvundne, og Anders Forkarl begyndte at rage rundt med Tæerne 
inde under Bordet for at tinde sine Træsko. 

Da det var lykkedes, skubbede han sine gul- og blaastribede 
Perlemuffediser et godt Stykke længere op paa Bluseærmerne og 
trak saa sit store Landmandsur op af Vestelommen. 

„Ja. saa var ’et nok ikke her En skulde være længere,* sagde 
han og snoede lidt paa sig. 

Men ban rejste sig ikke. Han skottede bare et Par Gange op 
til Husbonden. 

Der var Tavshed over hele Linien. 

Efter en lille Stunds Forløb trak Anders som halvt i Tanker 
igen Uret op af Lommen, og efter at han atter havde gemt det, 
henvendte han sig med synlig Overvindelse til sin Hnsbond: 

„Ja, hvad mener du, Hendrik, — kan ’et nytte noget at lide 
paa Vejret?* 

Hendrik var netop i Færd med at pilke Øjet ud af sit Lamme- 
hoved. Da han havde faaet fat paa det, holdt han om det med 
tre Fingre, dyppede det godt i Saltkarret og løftede saa Næsen 
omtrent midt op i Panden, idet han gabede efter det. 

Men om han havde hørt Karlens Spørgsmaal, skulde ingen 
blive klog paa. 

Anders harkede forlegent og drejede sin Lue mellem sine bar- 
kede Fingre. De andre Karle vekslede nogle fornøjede Øjekast med 
hverandre, medens Niels først keg op mod Hendriks skyede Pande 
og derfra op mod Himlen: 

„Det er endda nogle fæle sorte Blaanner, der er oppe i Dag. 
— Det kunde gerne se ud til Torden.* 

Saa snappede han sin Kasket og smøg ud af Døren med et 
skælmsk og skalkagtigt Smil om sin Mund. 

Da der atter var forløbet nogle Minutter og Tavsheden stadig 
var lige stor, fik Anders sig omsider til at rette et nyt Spørgs- 
maal: 

„Ja, tror du saa, det kan nytte vi gaar hen og letter paa 
Havrekærvene, eller skal vi blive ved at pløje?* 

Hendrik slikkede sig om Munden efter det fede Lammeøje, 
tørrede sine Fingre af nede paa sine Bukseknæ, og da det var 
gjort, drejede han Ansigtet ind mod Stuen og spyttede med en 
foragtelig Mundvridning langt hen ad Gulvet — Ptøjh! 

Forkarlen værdigede han ikke saa meget som et Øjekast, end- 
sige et Ord. 

Ti i* k ae ren 1904 1 1 


Digitized by LjOOQle 



162 


Hendrik i Bakken ■ 


De andre Karle befandt sig ikke vel. — For at kunne give 
deres indestængte Munterhed Luft rejste de sig fra Bordet og tra- 
skede ud ad Døren, — den ene bag den anden. 

De slentrede hen over Gaardspladsen , medens de snakkede 
ivrigt og lo saa stærkt, at man kunde se det paa Ryggen af dem. 
Først henne ved Stalddøren skiltes de. Tøndetærskeren tog Vejen 
ad Laden til for at gaa i Gang med sit Udlæg, men de to andre 
tog Situationen med stor Ro. 

Sæd og Skik fordrede, at Forkarlen var den, der først førte 
sit Hestespand ud af Stalden, følgelig havde de intet andet at 
gøre end se til at faa Tiden til at gaa paa mageligste Maade ind- 
til Anders kom, — hvad de haabede maatte vare noget. Med en 
frisk Skraa og et Knippe Halm til Sæde skulde de vel holde Hu- 
møret vedlige. 

Anders havde rejst sig sammen med de andre Karle. Han var 
bleven tilbage i Stuen og stod nu nede ved Indgangsdøren med en 
Haand om hvert Hjørne af Bordpladen. 

Men Svaret, han ventede paa, kom stadigt ikke. 

Deroppe for Bordenden sad Husbonden og pilkede sine Tæn- 
der med en tilsnittet Tændstik. Han var næsten at se paa som 
en stor graa Kampesten og saa tavs som den. 

Efter en Stunds Forløb rejste han sig og gik hen til Chatol- 
klappen, og her begyndte han paa en syndig Køromkring. 

Alle, baade smaa og store Skuffer, blev trukket ud og gen- 
nemrodede paa Kryds og tværs. Hans store, uformelige Hænder 
for rundt saa uberegnelige som et Par løsslupne Lænkehunde. — 
Saa snart den ene Skuffe var gennemrodet og smækket i, tog han 
fat paa den næste. 

Helt tillukket var der dog ingen af dem, der blev; thi der var 
stadigt et eller andet Stykke af Indholdet, der ligesom fortrædiget 
holdt en Sprække aaben, hvorigennem det kunde række Tunge ad 
Fredsforstyrreren. Her var det et Silketørklæde, hist et Par Muffe- 
diser, her en Ville Uldgarn, han havde filtret sammen, og hist 
igen var det en Traadrulle eller et Par Strikkepinde. 

Der var mange og højst forskellige Ting, der nu bag Chatol- 
klappen kunde sidde og kigge til hverandre fra Sprække til Sprække, 
og beklage sig over den Klemme, hvori de var kommet. 

„Er ’et dine Briller, du leder efter ?“ vovede Anders sig til at 
spørge. 

Heller ikke herpaa svarede Hendrik. 


Digitized by L^ooQle 



Hendrik i Bakken 


163 


.Ja, for hvis det er dem , saa ligger de i den øverste Vin- 
dueskarm.* 

Hendrik vendte sig og saa’ i den angivne Retning, og uden 
Antydning af nogen Taknemlighed gik han hen og tog Brillerne 
og satte dem saa ilfærdigt op at ride paa Ryggen af sin store 
Næse. Derpaa greb han Gaarsdagens Avis, som laa henslængt 
midt paa Bordet, og satte sig saa med et kluntet Bumb ned for 
Bordenden igen. 

Anders skævede uroligt og bønfaldende op til ham: 

.Mon da nu — for Fa’en — ikke den Besked kunde plumpe 
fra ham, inden han kommer rigtig iSæde med den Avis?* tænkte 
han, .for det kender En jo nok, — det er jo noget, En har erfaret 
saa tit, at falder han først i Ro med den, saa kan En s’gu lige saa 
gerne forsøge at perse Honning af en Skruptudse som Svar af 
goden Hendrik!* 

Karlen knystede og kremtede og snød sin Næse saa det skrattede 
efter for at henlede Opmærksomheden paa sig, men det havde 
ingen Indflydelse. Omsider overvandt han sig da til at spørge 
endnu en Gang: 

,Ja, hvad var ’et saa, du vilde have vi skulde give os til at 
bestille?* Han strammede sig op i Ryggen. — „Ja, for det fik En 
jo endnu ingen Besked paa!“ I den sidste Vending forsøgte han at 
lufte sin indestængte Harme en Smule. 

Denne Ulejlighed kunde han have sparet sig. Han opnaaede 
intet som helst dermed. 

Hendrik havde sat sig til Rette oppe for Bordenden og gav sig 
til at udbrede sin Avis foran sig. Han gjorde det paa en egen 
langsom og eftertrykkelig Maade som en Mand, der har Tid og 
Vilje til at gøre sine Sager godt og grundigt. Under Bordet 
spilede han Knæene vidt ud fra hinanden, og Albuerne lige saa 
vidt over Bordet, stablede saa begge sine knyttede Hænder oven 
paa hinanden omtrent midt paa Avisen, og oven paa dem igen 
lagde han sit bebrillede graa Hoved til Hvile. Saa var han færdig 
til at tage fat paa sit Dagblad. 

Der stod saa Anders. 

.Ja, nu kan En saa Fandentamig! spørge saa højt og saa tidt 
og saa galt En vil, for nu véd En s' gu nok En faar ingen Besked. 
— En har jo ikke for ingenting tjent Hr. Hendrik i en to-tre Aar. “ 

Anders’ Sind var i stort Oprør. Der var Bølgegang og høj 
Sø i hans Tanker, men videre kom Raseriet jo heller ikke. 

li* 


tizeikby LjOOQle 



164 


Hendrik i Bakken 


„En kan jo vel, paa eget Beram, hitte paa noget Arbejde, 
men det gaar jo altid saadan, at det, som en anden tykkes det 
er klogest at give sig til, det er s’gu altid lige akkurat det mod- 
satte af, hvad Monsør Hendrik vil have udrettet." Anders nikkede 
bekræftende til sine egne Tanker, „ja, Gu* ja! — saadan gaar ’et 
s’gu! — saadan plejer ’et at gaa!" 

Anders vred lidt paa sig, gav sig i Knæene. Han var raad- 
vild og vidste hverken ud eller ind. 

Men som nu hans Øjne for fra den halsstarige Knark der- 
oppe for Bordenden og ud til de to flirende Karle, han kunde 

skimte med Hænderne i Bukselommerne, ude bag den halvaabne 
Stalddør, vaagnede der med ét en stærk Trang i ham til at trodse 
og gaa paa tværs: 

„Hvad om En nu for en Gangs Skyld blev staaende her, hvor 
En staar, saadan lige saa stille, — ja uden, min Sæl, saa meget, 
som at røre sig af Flækken. — Det kunde egentlig være Løn som 
forskyldt, det. — Og ogsaa kunde det være ret pudsig en Gang at 

se, hvor længe han kunde holde sig, — hvor længe det kunde 

vare, inden han gav sig, han, den hundske Patronasje, han er!" 

Og følgende denne Indskydelse blev Anders staaende støt og 
stændigt paa den Plet, han stod paa. 

Der forløb nogle Minutter i stor Stilhed, saa slog det gamle 
Bomholmerur Kvarterslag. 

„Nu er den et Kvarter over ni," sagde saa Anders. Hans 
Stemme havde en Understrøm af hoverende Overlegenhed. 

Hendrik spyttede, vendte sin Avis og læste videre. 

Ude fra Køkkenet kunde man høre Kvindfolkene rumstere. 
„Nu svies Vællingen!" — var der en der raabte. „Ih, Jøsses, 
endda! Saa tag den af — tag den af!" raabte en anden. 

Og snart hørtes travl Trampen frem og tilbage over Murstens- 
gulvet, Skramlen med Ildtang og Komfurringe, og Skraben og 
Skrubben i Gryder og Kasseroller. Et Jag og en Travlhed, der 
stod i stor Kontrast til den ørkesløse Ro og Stilhed, der herskede 
i Dagligstuen. 

Anders følte sig helt kry og i godt Humør ved den Beslutning, 
han havde taget. 

„Ja, nu skal du se Løjer, Monsjø, — nu skal du bare se 
Løjer! — Det her, det havde du nok ikke ventet af mig, — nej, 
det havde du vist ikke. „Han stropper nok af Sted hen til 
hans Arbejde," tænkte du. — Men ser du, det bliver Løgn, min 


Digitized by L^ooQle 



Hendrik i Bakken 


165 


Far! Det skal blive Løgn Tor den Gang! — En skulde vel og- 
saa være parat til at bisse af Sted til Marks, naar En ikke kunde 
vide sig sikker for, om ikke du en Stund efter kunde komme og 
skælde En Huden fuld, fordi det var forkert Arbejde, En havde 
taget fat paa. — Næjh, det skal blive Løgn, min Far! Det skal 
blive Løgn!* 

Og Klokken slog halv ti, og Anders følte sig stadig rigtig vel 
oplagt og ved godt Humør. 

.Ja! — Hendrik! — Nu slog Klokken halv ti. — A ved ikke 
om du har hørt ’et.* — 

Det skulde Anders mene lød ret uforknyt, og han saa’ sig nok 
saa frejdig om, i det samme han talte. 

Hendrik sagde ingenting, men et Øjeblik lettede han paa 
sit graa Hoved og saa' hvast paa Anders. Da han bøjede sig ned 
over Avisen igen, forekom det Karlen, som om han saa’ en lille Antyd- 
ning af et haanligt Smil i Husbondens ene Mundkrog. Det fore- 
kom ham, at det var der, — et Øjeblik, — men han kunde jo da 
ogsaa have taget fejl. 

.Hvad kunde der ogsaa være for Hendrik at flire ad? Var 
Anders maaske ikke i sin gode Ret? — Det var saa, bandte han! 
ikke ham til at give Besked om, hvad Arbejde der skulde udføres. 

— Det var ham til at gaa foran for de andre Folk, naar der 
skulde noget udrettes. — Det var ham til at sørge for, at der 
blev noget ordentlig udrettet — men det var sgutte ham til at 
vide, head der skulde udrettes.* 

Anders fandt den ene Undskyldning for sin Adfærd bedre end 
den anden. — ' Der var ikke Tale om at fortryde paa noget, 
vist var der ikke. — For se, han var da ikke Forvalter, nej, 
han var ikke Forvalter! — Han var Forkarl, slet og ret Forkarl! 
Og det gjorde jo da Pokker til Forskel. — Vilde Hendrik op- 
træde som Herremand og være fri for at give hans Folk Besked 
om, hvad de skulde bestille, — saa værs’go’! for Anders saa 
gerne. — Men saa kunde han jo holde sig en Forvalter — saadan 
en af disse hersens rigtige Stik — i — rend— Drenge med stiv Knebels- 
bart og blankkravede Skaftestøvler; men Anders var nu Forkarl, 

— ja, han var Forkarl og ikke andet. — Saa kunde det s’gutte 
nytte at forlange af ham, at han skulde opføre sig som en Forvalter! 

.Nej, nu staar a her for din Bordende, goden Hendrik, og 
her bliver a staaende saa længe til du giver dig. — Det skal du 


Digitized by LjOOQle 



166 


Hendrik i Bakken 


faa at se! Ja, det skal du nok faa at se !* — Og Anders gav 
i Løndom et Spark i Gulvet for ligesom at slaa Tankerne sikrere fast. 

Og saa slog Klokken tre Kvarter paa ti. 

Men da var det ikke alene Hendrik, der tav. Ogsaa Anders 
undlod at sige noget. — Han stod endnu paa den samme Plads, 
ogsaa omtrent i samme Stilling, med Hænderne fattende om Bord- 
pladens Hjørner og med Maven støttet imod Kanten. Nu og da 
flyttede han lidt paa Benene, eftersom snart det venstre og snart 
det højre trængte til at lettes for hans Legems Vægt, nu og da 
kunde han kaste et langt Blik hen til Klokken eller til Husbonden 
eller til de to Karle, som han stadig syntes, at han kunde skimte, 
leende og grinende, der ude bag den halvaabne Stalddør. 

„Ja, det forstaar sig, det er det samme, hvad Klokken siger, 
En bliver, hvor En er. En rører sig ikke af Pletten, — En 
rokker sig ikke af Flækken. Her, hvor En staar, skal En holde 
ud — om det saa skal være til Middag — ja, Fanden stente mig ! 
til Aften med!“ 

Og Anders rettede Knæene og stinnede Nakken, — det kunde 
aldrig slaa fejl, han maatte formelig se kæphøj ud, tænkte han. 

„Men det forstaar sig, — det forstaar sig,* tænkte han videre, 
„En var jo da hellesen nok vant til at tage sig noget bedre for. 
— Det var jo dog alligevel saadan ligesom en lidt underlig Maade 
at faa Tiden til at gaa paa, denne her. — Han maatte jo næsten 
le ad ’et; — ja, naar han kom til at tænke sig om, se saa kunde 
de nu næsten haft al Havren tvillingbunden, hvis de da havde 
givet sig i Lav med Høstarbejdet. — Og var de kommen ud paa 
Pløjemarken, ja saa havde vel nu Schwabe været færdig med det 
Stykke Rug, der skulde skakkes, og Jørgen og Anders havde vel 
allerede været saa vidt, at de kunde have stukket Plovene i en 
ny Ager. — Ja, dette her, det var noget forbandet Drilleri, var ’et, 

og sandt at sige, saa kunde det kanskesens nok være lige 

saa rart. om der snart kunde ske en Forandring, for En kunde jo 
da ogsaa nok blive træt af at staa her og gabe og glyne.“ 

Saa langt var Anders kommen i sine Tanker, da Klokken paa 
ny tog til at slaa. Først de fire skingre Kvarterslag og saa ti 
tunge, alvorlige Slag, der forkyndte, at nu var en Time forløben, 
siden Mellemmaden var spist og siden Anders for første Gang 
havde spurgt Hendrik om Besked. 

Anders befandt sig ikke helt vel ved at høre Klokken slaa, 
endnu mindre, da den holdt op. — Han var bleven saa underlig 


Digitized by L^ooQle 



Hendrik i Bakken 


167 


sjatten i Knæene og krum over Byggen. Han stod og fomam det 
selv : det var næsten som om det gode Humør var ved at forlade ham. 

Efter at han havde kigget lidt hen til Bornholmeren, tog han 
sit eget Ur op af Lommen. Han mente det var for at se, om de 
stemte sammen. Men det vidste han nu for Resten nok i Forvejen. 

Som Anders nu stod der og smaatrippede og var ved at tabe 
sin Kurage, traadte en høj, lidt fyldig Kvinde ind ad Køkkendøren. 
Hun gik med bart Haar, havde en lille hvid Krave i Halslinningen 
og var i det hele lidt nettere klædt, end Egnens Bønderkoner paa 
den Tid var. — Hun havde en rank Holdning, saa’ ret ungdomme- 
lig ud, og hendes Ansigt var lille og blegt. 

Da hun var kommen ind i Stuen, stod hun stille lidt og hvilte 
en stor, hvid og blød Haand paa Køkkendørens .Klinkefald. Hun 
saa’ langsomt fra den ene Bordende og til den anden, — saa’ igen 
— og igen. Saa hæftede hun sine store, blaa Øjne paa Anders og 
gik hen imod ham. 

Da hun kom tæt hen til ham, lagde hun stilfærdigt sin Haand 
paa hans Arm og sagde med en Antydning af et tungt overbæ- 
rende Smil: 

.Tror du ikke, det er bedst, Anders, at I spænder for igen og 
kommer i Marken?* 

Anders rødmede forlegen og svarede lidt mut: 

,Ja, det er jo ikke saa godt for En at vide, hvad der er bedst!* 

,Ja — ja, Anders, — nu skulde I alligevelle gaa hen til jeres 
Plove igen.* Hun nikkede opmuntrende til ham, „det kan da 
aldrig være helt galt.* 

Med lidt generte og skamfulde Lader famlede Anders sig srnaa- 
mumlende frem med Kanten af Bordet og hen til den store Øl- 
ko vs. — Af den tog han sig et Par dybe Slurke, for derved lige- 
som at vinde Tid til lidt Betænkning. 

Men da han havde slukket sin Tørst, besluttede han sig til at 
følge sin Madmors, Marianes, stilfærdige Raad og gik hen imod Døren. 

Hendrik havde hidtil siddet og læst lige andægtigt og ufor- 
styrreligt hele Tiden. Nu, da han hørte Karlen aabne Døren, saa' 
han op fra sin Avis, og idet han ser Anders er i Færd med at 
lukke efter sig, raaber han efter ham: 

.Hvis du havde været en Karl, der havde haft Omløb i Hove- 
det i Stedet for Grød, saa havde du vel selv fundet paa at gaa 
ben og pløje!* 

Saa vendte han Bladel og læste videre. 


Digitized by L^ooQle 



168 


Hendrik i Bakken 


Anders, der havde hørt Tilraabet, rev hidsigt Døren op igen. 
Hans Øjne var vrede og det skjalv om hans Mund. 

Men op ved Hjørnet af Bordet, der lige indenfor Døren, stod 
Mariane. Hun saa* bønligt paa ham med sine store, blaa Øjne, og 
saa tav han, lukkede Døren efter sig og gik hen i Stalden. 

Kort efter saa 1 man de tre Spand Heste blive styret over 
Gaardspladsen henad Østerporten til og ud i Marken. 

Mariane stod og vendte lidt paa sig ved Siden af den store 
Bilæggerovn. Hun saa’ et Par Gange hen til Hendrik. Det saa’ 
ud, som hun havde noget paa Munden, hun vilde sige ham. Men 
det blev ikke til noget. 

Hun sukkede, tog et Par tunge Skridt og gik saa igen ud 
igennem Køkkendøren. 

Marie Bregendahl 



Digitized by L^ooQle 



DEMOKRATIET OG AKADEMIKERNE 


Tilskuerens Januarhæfte har Dr. Vedel hævdet , at 
Akademikerne i den praktiske Politik bør ind- 
tage en resigneret Stilling; i dette Hovedsyns- 
punkt er jeg ganske enig med ham. Maaske det 
mest tydelige Syn for Sagn har vi faaet i den 
sønderjydske Sag. I sit Gry, saaledes som den 
rejstes af Nis Lorenzen 1836, var den en ægte Folkesag, etSpørgs- 
maal om en af de mest praktiske Menneskerettigheder, som tænkes 
kan, nemlig Modersmaalets Brug i Retssalen; men ikke saa saare 
havde Datidens københavnske radikale faaet den i deres akademi- 
ske Fingre, før det hele var haabløst forkludret: Filtret ind i hellige 
Minder, skimlede Dokumenter omSalg af Folk som Fæ, haartrukne 
videnskabelige Beviser om Tilstanden paa Uffe hin spages Tid, var 
den klare og simple Folkesag forvrænget til en Storborgersag af 
den sædvanlige Surdejg, hvor selv en Salomon skulde have ondt 
ved at -rede Ret ud fra Uret. Saadan er det ogsaa gaaet med 
vor indenrigske Folkesag i de radikale Akademikeres Hænder. 

Men jeg synes alligevel, Dr. Vedel ser noget skævt paa, hvad 
en Folkesag er. 

Hans Opfattelse finder jeg stærkest udtrykt i følgende Sætning 
(S. 83): „Der blev i Løbet af 80'erne gjort det Kunststykke fra de 
københavnske radikales Side, at de ved Hjælp af Provisoriebevæ- 
gelsen fik mænget Antikristendom, Antimilitarisme, Antiroyalisme 
sammen med Demokratismen — lutter nydelige Sager alt sammen, 
men som ikke kom Demokratismen noget ved.“ 

I denne Dom ligger der noget rigtigt, men tillige noget urig- 
tigt: j e £ vil ikke ligefrem sige, at Dr. Vedel selv gør sig skyldig i 



Digitized by L^ooQle 


170 


Demokratiet og Akademikerne 


en Sammenmængning, men i alt Fald kan jeg ikke se andet, end 
at han forflygtiger Kernepunktet i Stedet for at faa det klaret. 
Han hævder, at Kongedømme, Militær og Kristendom snart kan 
være demokratisk, snart udemokratisk; dette er rigtigt, men nu 
kommer Spørgsmaalet „hvorfor"?, og her er det, at Knuden ligger. 
Dr. Vedel siger: Demokrati er Demokrati, og enhver Handling, der 
udøves af et Demokrati, maa være demokratisk; det vil paa godt 
Dansk sige: hvad Fatter gør, er altid det rigtige 1 ). Hertil maa jeg 
svare et afgjort Nej. Demokratisk er kun den Handling, som er 
renset for Udbytnings-Tendens i videste Forstand, og vejet 
paa en saadan Vægtskaal maa Dr. Vedels Demokrati nødvendig 
blive fundet for let. Lad os sætte, at Militarismen har gennem- 
trængt et Demokrati i den Grad, at selv den fattigste af dets 
Statsborgere med Glæde ofrer sine Spareskillinger paa Mordmaski- 
ner og blanke Uniformsknapper, — ophører den derfor at være 
Udbytning? Nej, Dr. Vedel glemmer ganske, at et Demokrati ikke 
er Demokratiet; udenfor det militaristiske Demokratis Grænser vil 
der findes Demokratier, som ikke er militaristiske, og som derfor 
ved den „demokratiske" Militarisme bliver truede i deres Eksistens, 
truede med at voldføres og gøres til tvungne Ofre for militaristisk 
Udbytning. Dr. V.s Definition af Demokrati kunde kun faa Gyldighed 
under en eneste Forudsætning, nemlig at alle Jordens Stater sloges 
sammen til én, og selv da vilde der gøre sig lokale Interesse-Mod- 
sætninger gældende, som vilde hindre, at Demokratiets bogstavelige 
Virkeliggørelse nogen Sinde blev mer end et fromt Ønske. 

Jeg holder altsaa paa, at den eneste Formel for Demokrati 
er: „Forebyggelse af Udbytning", og at derfor et Demokrati, der 
strider mod denne Formel, simpelt hen er en Selvmodsigelse. 

Man kan være Demokrat og Fyrsteven, forudsat at Fyrsten 
gør Gavn for Pengene ved at tjene som Reklamefigur over for Ens 
mindre civiliserede Kunder: det er jo sikkert, at som Handelskom- 
missær vil en kgl. Højhed altid gøre sig meget bedre end en 
Præsident, denne være ellers saa talentfuld som han vil. Man 
kan være Demokrat og Forsvarsven, forudsat at Militæret ud- 
trykkelig og paaviselig tjener ene og alene til Forsvar. Man kan 
være Demokrat og Nationalitets ven, forudsat at Ens Nationalitets- 
følelse kun gaar ud paa at hævde Ens sproglige og kulturelle 
Menneskerettigheder, uden at ville gøre Propaganda for en „hellig 

l ) Nej. det vil kun sige. at „Demokrati* betyder Folkets Selvherredømme, og 
at „demokratisk* derfor er, hvad der repræsenterer Folkets Vilje. V. V. 


Digitized by 


Google 



Demokratiet og Akademikerne 


171 


Kulturmission*. Man kan være Demokrat og Kvinde ven, forudsat 
at man derved forstaar Varetægten af Kvindens sociale Krav og 
Værn mod enhver Slags Udbytning, være sig sexuel eller økono- 
misk. Man kan være Demokrat og Kirkeven, forudsat at Kirken 
ærlig og redelig opfylder Kristendommens Bud, der er det mest 
konsekvente Udbytningsfjendskab, som tænkes kan. — Derimod 
kan man ikke være Demokrat og Fyrstetræl, Demokrat og Milita- 
rist, Demokrat og Nationalist, Demokrat og Libertiner, Demokrat og 
klerikal. Disse Sammenmængninger maa høre op og vil høre op, 
thi det er umuligt, at de udbyttede Menneskeklasser i al Evighed 
skal vedblive at være blinde og faare-taalmodige : de mishandlede 
Soldater vil til syvende og sidst faa nok af Krigeræren, de kneblede 
Nationaliteter vil mere og mere indse Kulturmissionslærens Løgn- 
agtighed, de narrede Kvinder vil omsider opdage, at den frie Kær- 
ligheds Evangelium er det ledeste Udiryk for Kapitalisme, som 
overhovedet har eksisteret. 

For at slutte mit Indlæg med en let fattelig Brod vil jeg sige : 
Demokrati er simpelthen politisk indre Mission. Fælles 
for den kirkelige og den politiske indre Mission er den personlige 
Nøjsomhed med jordiske Goder: man stræber at nedsætte sit eget 
Forbrug saa meget som muligt for at kunne ofre det overskydende 
paa sine Medskabningers Vel. Men medens den kirkelige indre 
Mission gør Nøjsomhedsmoralen til et slet og ret Middel for at 
naa et Maal hinsides, en himmelsk Løn, gør den politiske indre 
Mission Nøjsomhedsmoralen til Selvmaal og lader den være sin 
egen Løn, uden at kræve Ekstragratiale i Himlen eller andetsteds. 
Hvis jeg har forstaaet Dr. Vedel ret , saa er det i Virkeligheden 
netop den Opgave, han tiltænker de radikale Akademikere, — det 
var ogsaa det samme, Bebel udviklede paa det -socialdemokratiske 
Partimøde i Dresden, saa vidt jeg husker, — men denne Læres 
Forkyndelse vil blive et brydsomt Arbejde. Nu som før vil Aka- 
demikerne altfor gerne nyde den Stilling at spille Herrer i Aander- 
nes Rige, og den arbejdssky Æstetiseren har endnu altfor høj Kurs 
iblandt dem. Naar først den politiske indre Mission lægger ud. vil 
det blive en ukærkommen Opvækkelse for mange radikale udi 
egen Indbildning, og meget af det, der gaar og gælder for godt 
Latin i deres politisk-æstetiske Katekismus, vil efter den skaansHs- 
løse Afklædning vise sig for de skrækslagne troende i al sin udemo- 
kratiske Nøgenhed. 

Gudmund Schltte 


Digitized by UjOOQle 



VIDENSKAB OG KUNST 


Bierfreund skylder Beviset for, at han til 
Bunds kender en eneste af de Kunstnere 
Bogen omhandler. 

Francis Beckett. Tilskueren Decbr. 1903, 



historikeren Froude udsendte for en Snes Aar siden 
en af de bedste Biografier, Verdens-Litteraturen 
( ejer, den om Thomas Carlyle og hans Hustru. 
1 Froude var en af Englands mest fremragende Skri- 
benter, aundfuld og vittig, med omfattende Inter- 
esser, umaadelig belæst, vidt berejst. Han havde 
i mange Aar været Ægteparrets Ven, havde i den gamle mis- 
modige Carlyles ensomme Enkemandsstand været hans hyppige 
Selskaber og Opmuntrer, var af denne, der selv havde samlet, 
gennemgaaet og sigtet et uhyre Brevmateriale, gjort til hans litte- 
rære Eksekutor og Biograf. Og da saa Værket kom, fire store 
Bind paa i alt flere Tusind Sider, for den allerstørste Del be- 
staaende af Breve, kunstnerisk ordnede, sammenstillede og til- 
passede, rejste der sig et Skrig mod Biografen. Han havde be- 
sudlet Carlyle, skændet dennes Minde, ikke blot aabenbaret, hvad 
der tilhørte Privatlivets Fred, men i høj Grad overdrevet Skygge- 
siderne og Vanskelighederne i hans ægteskabelige Forhold. Der- 
efter blev det til, at han havde misbrugt sin Vens Tillid, at han 
havde løjet om ham ; saa beskyldtes han for at have løjet bevidst, 
at have forfalsket Brevene, afklippet af dem, ja endog omskrevet 
Ord og Sætninger, udeladt saadanne Breve, som vilde have givet 
Verden et helt andet Billede af Ægteparret, end det han i sin 
Ondsindethed eller Mangel paa sympatisk Skarpsyn havde villet 
frembringe. Damer, der flygtigt havde kendt Fru Carlyle, stod 


Digitized by L^ooQle 



Videnskab og Kunst 


173 


frem og vidnede, Folk, der var kommet en enkelt Gang i hendes 
Hus, protesterede, Breve, som Froude ikke havde kendt eller ikke 
medtaget, blev offentliggjorte. Der kom Bøger og Pamfletter, og 
Strømmen af dem er ikke ophørt endnu, alle for at bevise, hvor 
forsømmelig og upaalidelig og selvraadig en Biograf Froude havde 
veret. Og saa staar Bogen ganske urørt af alle disse Angreb, og 
den er bleven en af de klassiske Bøger i Verdens rigeste Litte- 
ratur, en Bog, der har spredt den dybeste Menneskekundskab ud 
blandt utalte Skarer og sikkert har været en Hjælp og en Lede- 
stjerne for mange, der har kæmpet Livskampen og trætte og mis- 
modige har været ved at opgive den. Og det, fordi den var 
Kunst, der byggede paa en omfattende Viden om de to Menne- 
sker, den skildrede, en Viden, der var baaret af den største Sym- 
pati for dem, men ogsaa af en Bestræbelse efter at skildre dem 
saa ærligt som muligt, fordi saaledes ønskede de at skildres. Men 
Fremstillingen maatte være Froudes Indtryk af de to Mennesker, 
og han maatte være den, der bestemte, hvad der var væsentligt 
ved Billedet, hvad uvæsentligt. Hans Opfattelse og ikke andres 
maatte lægges til Grund; derved maatte der komme Skævhed og 
Ensidighed ind i Opfattelsen; thi alt kunde han ikke vide eller 
forstaa, da han saa lidt som nogen anden kunde komme til Bunds 
i noget andet Menneske. 

For en Snes Aar siden udkom herhjemme et mindre, men 
højst værdifuldt Skrift, Fru Heibergs Skildring af hendes Sviger- 
forældres Ægteskabstragedie, fortalt gennem Breve fra de paa- 
gældende. Sjældent har man faaet et Indblik i to Menneskers 
Sjæleliv og indbyrdes Kamp om det, de mener er det dyreste, 
som gennem den Bog. Kun de allerypperste Kunstværker kan 
komme Sandheden, Virkeligheden saa nær, som denne Bog bragte 
Læserne. Det, der forøgede den psykologiske Interesse ved den 
Kamp, var jo, at de to Mennesker ikke var fuldt ud ærlige, som 
en Digter mulig vilde have gjort dem, men at de poserede ikke 
for Publikum, som Selvskildrere har for Skik, men for sig selv og 
for hinanden. At Bogen blev til en af Perlerne i dansk Litte- 
ratur, skyldtes i første Række selvfølgelig Materialet, der stod til 
Udgiverindens Raadighed; men næsten lige saa meget skyldtes det 
hendes fine Takt og den Kunst, hvormed hun havde tilpasset og 
sammenstillet Matmalet og kommenteret det. Og saa den dybe 
Interesse, hun nærede for den ene af Tragediens Personer. Hun 
havde kendt sin Svigermoder ud og ind, saa vidt man overhovedet 


Digitized by L^ooQle 



174 


Videnskab og Kunst 


kan kende et andet Menneske, men kun da Fru Gyllembourg var 
gammel og med halv Anger saa’ tilbage paa sin Kærligheds- 
historie. Fru Heiberg vilde sikkert rehabilitere sin Mands Moder; 
men hun vilde paa den anden Side sige Sandheden. Den usmin- 
kede Sandhed var jo ikke Fru Heibergs Styrke; hendes Kunst 
som Fremstillerinde var det; den overskyggede hendes Videnskab, 
med hvilken den indgik den fineste Forbindelse. Hendes Skrift 
blev nærmest et Anklageskrift, fordi Kunstneren til syvende og 
sidst dog kun i begrænset Grad er Herre over sit Materiale. 

Bogen vakte Anstød, naturligvis. Og Dr. J. L. Heiberg (nu 
Professor) nedlagde i et selvstændigt Skrift, støttende sig til Breve 
fra Stridens ene Part, en meget hidsig Protest mod Fru Heibergs 
Fremstilling. Han havdt ikke kendt nogen af Parterne, og hans 
Interesse var dels altsaa den, der skrev sig fra det Navn, han 
bar, dels og hovedsagelig den rent videnskabelige: Fru Heiberg 
havde ikke benyttet hele Materialet, og med det, hun havde 
brugt, havde hun omgaaedes uvederhæftigt. Og Protesten var virk- 
ningsløs; thi Materialet var brugt uden Kunst og uden den Viden, 
som Følelse og Fantasi giver. Hendes Bog blev ikke rokket; 
den er blevet et Monument, fordi hun med kunstnerisk Fantasi 
og Hjertegrebethed saa’ dybt i det Forhold, om hvilket hun med 
nogen, men ikke fuld Viden skrev. 

Carlyle har skrevet en Bog om Cromwell, som næsten kunde 
have været Forbilledet for Fru Heibergs, kun at han tilsyneladende 
havde meget mindre Materiale at arbejde med. Den er bygget 
over Cromwells ikke talrige Breve, betydelige Aktstykker og til- 
syneladende ubetydelige Lapper. Ud af disse skabte han en Crom- 
well, som Historien ikke havde kendt før, men som rimeligvis 
hans nærmeste, blinde skarptskuende Folk som Milton, havde 
kendt; en Cromwell, Historikerne siden heller ikke har villet ken- 
des ved, men som er indgaaet som Del i alle senere Skildringer 
af Cromwell. Kunst og Fantasi, megen, ikke fuldstændig Viden, 
Evnen til ved Gætning at udfylde denne Viden og saa den billed- 
skabende Magt skabte en Cromwell, der ikke var den historiske 
Fører og Hersker, og dog var og bliver sand og fuldgyldig. Blot, 
at det staar andre frit for at vise os andre lige saa fuldgyldige, 
lige saa mangelfulde Billeder af den samme Mand. 

Carlyle havde, som bekendt, en sjælden Evne til at irritere 
dem, der samlede paa Materiale og ikke kunde bruge det. Derfor 
kunde han heller ikke faa en Ansættelse ved det skotske Uni- 


Digitized by L^ooQle 



Videnskab og Kunst 


175 


versitet, og Goethes Anbefaling af ham gjorde Udslaget i det højt 
oplyste og fordringsfulde Konsistorium: en navnløs — en nobody, 
som Froude kalder ham — fik Posten. Carlyle selv blev dreven ud 
paa den skotske Hede i aarevis, at samle sig, i Fattigdom at tænke, 
drømme og skabe. En Dag, baaren af engelsk Opinion, stod han 
som Æresrektor dér, hvor han ikke kunde blive ansat som Lærer. 

En mindre genial, langt mindre vidende, langt mere bornert 
og fordomshildet Mand, en Mand, der havde faaet stærke Im- 
pulser fra Carlyle og udøVede en vidtstrakt, om end ikke altid 
sund Indflydelse paa Englands Ungdom, nemlig John Ruskin, var 
Professor i Kunsthistorie ved Englands fornemste Universitet, det 
gamle rige Oxford. Ganske vist maa det indrømmes, at Oxford 
ogsaa betragtede som en af sine lysende Stjerner Max Muller, 
som enhver lille filologisk Student i København kan rynke paa 
Næsen af paa Grund af hans Uvederhæftighed og Videns Unøjag- 
tighed. Ruskins Viden var højst mangelfuld, og den Maade, han 
benyttede, hvad han vidste, i sine Paradoksers Tjeneste, var ofte 
næsten fordømmelig. Det var ikke paa Grund af hans Mangler, 
dem ingen kunde være blind for, at han betragtedes som en Pryd 
for Oxford, men til Trods for dem, at han, da han havde maattet 
nedlægge sin Post paa Grund af Aandsformørkelse, efter nogle 
Aars Forløb, da man troede ham nogenledes restitueret, blev kaldt 
tilbage. Han blev æret og lyttet til, ikke fordi han forstod sig 
paa Kunst — thi var der nogen, der ikke havde Kunstforstand, 
som det kaldes, var det nok Ruskin — men fordi han i sine 
bedste Dage kunde se tværs igennem et Kunstværk, se bagom 
det, se, om ikke altid Sjælen i det, saa en Sjæl, den, der havde 
skabt det, den, der havde baaret det ned gennem Tiden. Og han 
kunde gøre andre delagtige i dette sit Syn , kunde aabne den en- 
gelsk talende Verdens Øjne for Kunstens Værdier, kunde sprede i 
den sin Begejstring for Livets højeste Magter. Ofte ramte han 
Sømmet lige paa Hovedet, oftere slog han ved Siden af, jævnlig 
fægtede han med Armene i Luften. Men i sine bedste Øjeblikke 
skabte han ny Kunst af gamle Kunstværdier. 

Derimod kunde han ikke bestemme et Kunstværks Penge- 
værdi, kunde heller ikke ved Hjælp af hemmelige Kendetegn, som 
Ørernes eller Tæernes Form eller Fingrenes Stilling, med ufravigelig 
Sikkerhed bestemme et Kunstværks Ophavsmand, saaledes som 
de kunstforstandige nu til Dags tror ganske mekanisk at kunne gøre 
det. Han havde ingen Kunstforstand. Hvem har? Og hvad er 


Digitized by L^ooQle 



176 


Videnskab og Kunst 


Kunstforstand? Jeg véd en Mængde Mennesker, hvem Kunst- 
forstand er bleven frakendt, ingen, hvem den ikke er bleven fra- 
kendt af de kyndige. Og dette er ikke besynderligt. Kunst, Men- 
neskeaandens højeste Emanation, det der kommer nærmest det 
guddommelige, er ikke noget, man kan have Forstand paa, højst 
noget, man selv kan tro at have Forstaaelse af. 

Denne Forstaaelse beror paa en Slægtskabsfølelse med Kun- 
sten, og den, der har den, vil rimeligvis selv paa et eller andet 
Felt være eller have Mulighed for at* blive Kunstner. Og denne 
Forstaaelse af eller rettere Følelse for Kunst vil saa ved Anspæn- 
delse kunne opøves til selv at blive til Kunst, den Kunst, ikke blot 
at føle sig hjemme i Kunstens Verden, men at kunne føre andre 
ind i den. Det sidste bliver dog for den, der vil tale om Kunst, det 
ene fornødne. Og for at naa dette Maal, er der mange Veje at gaa, og 
de skal i alt Fald til Dels bestemmes efter den Tid og det Land, der 
skal vejledes. 1 Preussen f. Eks. er alt paa sin rette Plads, og enhver 
Kraft indordnes i Systemet eller kommer ikke frem. Der er en Mand 
som Bode tidlig rykket op til den mægtige Stilling som Direktør 
for de kongelige Museer. Han skal købe, registrere, klassificere; 
han synes altid at være paa Rejse og altid at være i Berlin. Han 
har vel den største Viden om Kunst, nogen nulevende har; med 
en forbavsende Sikkerhed og Hurtighed bestemmer han et Kunst- 
værks Oprindelse og Tilblivelsestid. Men han har meget ringe 
Følelse for Kunst. Han kan stille Kunstværkerne frem og ordne 
dem; men han kan ikke fremstille dem for den, der ikke selv 
har Lejlighed til at se dem, eller give andre Følelse for, hvad 
Kunst er. Han er Lærernes Lærer, han er ikke Menneskers Lærer. 
Men med al sin Viden er han jo ikke ufejlbar, og vi andre tør have 
Lov at afvige fra hans Meninger. En Bode har sine Svagheder, f. Eks. 
naar det gælder om at pynte hans Museum med de stoute Navne. Kan 
han skaffe dette en Leonardi eller en Buonarotti, svimler selv han 
og griber ved Siden af. Han er dog beundringsværdig paa den Plads, 
hvor han er sat ; i Danmark vilde han passe saa lidt som en Moltke. 

Vil en Mand vejlede andre i Kunstens Forstaaelse, gælder det 
først og fremmest, at han har Evnen til at se og føle, og at han 
opøver denne Evne, saa han kan udtrykke, hvad han ser og føler, 
kan give Grunde for sin Synsmaade og ordne disse Grunde til et 
fast Billede. For overhovedet at kunne dette, maa han underbygge 
denne sin Følelse med en udstrakt Viden, thi ellers er hans Syn 
af ringe Værdi; men det kan ikke forlanges, at hans Viden skal 


Digitized by 


Google 



Videnskab og Kunst 


177 


være fuldstændig eller nøjagtig; thi dette er ugørligt. Der vil altid 
være Bøger, der er en Forfatter utilgængelige, Opfattelser, der er 
ham ubekendte; der er et saadant Væld af nye Bøger og nye Op- 
fattelser i vore Dage, at ingen kan følge med. Den, der kun læser 
andre Folks Bøger, kan have en større Viden om disse end den, 
hvis Sind er fyldt af hans egne Bøgers Vorden. Derfor kan hin 
med en ganske gold og ufrugtbar Viden rase mod virkelige eller 
formentlige Fejl hos denne. Formentlige — thi ofte er det dog 
kun forskelligt Syn, forskellig Mening, hvorom der kan tvistes. En 
Forfatter af en Bog kan ikke altid have en sikker Dom over et- 
hvert Fænomen, der møder ham i hans Stof; han kan staa vak- 
lende mellem to Meninger, maa saa, da han ikke kan skyde Fæno- 
menet ud, tage den ene, fordi den tiltaler ham mest eller fordi 
den passer bedst ind i hans Bogs Plan. Der findes f. Eks. en 
Kvinde uden Arme i den græske Kunst. Jul. Lange mente at 
kunne sætte hende i det femte Aarhundrede f. Kr.; en Afstøbning 
af hende staar i Museet og Paaskriften lyder, at den maa be- 
tragtes som eklektisk Kunst fra det første Aarhundrede. Hvilken 
Tidsangivelse er nu den rette? Hvis Langes, da er Figuren af den 
største Betydning i Kunstens Historie, hvis Museets, da er den 
ganske betydningsløs. Jeg selv bar aldrig opfattet den som væ- 
rende af stor Værdi; men Lange talte med helt forelskede Ord 
om den. — Eller sæt, at jeg skal beskrive det sikstinske Kapel 
og ønsker at kende dettes Maal. Bædeker angiver Længde 133 ', 
Bredde 45 ', Springer i Rafael og Michelangelo sætter Længde 160 ', 
Bredde 50', Højde 60'. Hvis jeg nu ikke selv har Lejlighed til 
at foretage Maalinger, hvad kan det saa nytte mig, at jeg i Stein- 
mans store Specialværk finder andre Maal. Alle synes altsaa at 
maale forkert; muligvis vilde jeg gøre det samme. 

Selvfølgelig er den, der skriver om Kunst, som om et hvilket 
som helst andet Emne, forpligtet til at vide saa god Besked som 
muligt; men kan han forpligtes til først da at skrive, naar han 
er sikker paa, at der ikke findes nogen andens Mening, han ikke 
kender tilfulde og har overvejet vel? Eller kan han f. Eks. være 
forpligtet til at vente med at skrive om Kunst, til den jævnlige 
Ombytning af sorte Læderstrimler med Guldbogstaver, som paa 
Statens Malerisamling angiver Billedernes formentlige Ophavsmænd, 
er ophørt? Eller er han forpligtet til stadig at vide, naar den af 
Museets Embedsmænd, der besørger denne Navnebytning, har for- 
andret Mening? 

tfkkMno ISO* li 


Digitized by LjOOQle 



178 


Videnskab og Kunst 


Det, der kan forlanges af den, der skriver en Bog — ikke en 
Speciaiartikel — om Kunst, en Mands, en Kunstarts, en Periodes 
Udvikling, er, at han har et stort og af ham selv velsigtet Stof 
til sin Raadighed, og at han selv kan bygge dette op med Kunst. 
Viden, Indsigt, Kunst — af disse tre er Kunsten den største. 
Kunsten bestaar i at samle, sønderdele, sondre, skille, tilføje og 
sammensætte til et Billede. Om Billedet nu bliver rigtigt eller 
falskt? I bedste Fald bliver det skævt. Den fintmærkende foto- 
grafiske Plade ser ikke, derfor optager den Billedet, som Virkelig- 
heden har opstillet Tingene; Øjet ser og Hjernen optager, men 
begge omformer, og ikke to Mennesker ser, optager og omformer 
ens. Den menneskelige Aandsudvikling, Fremskridtet, bestaar deri, 
at alle disse Omformninger, unøjagtige som de er, paavirker hin- 
anden og skaber ny unøjagtige Billeder. I visse Tilfælde afløses 
disse unøjagtige Billeder af andre; i nogle Tilfælde varer de ned 
gennem Tiderne, og denne Varighed beror ikke paa den eksakte 
Videnskabelighed, men paa den Kunst, hvormed de er gjort. 
Første Mosebog har to Skabelseshistorier; videnskabelig Værdi har 
de nok ikke, men i Aartusinder har de næret Menneskenes Fan- 
tasi, der har smeltet dem sammen til én, og de vil blive ved at 
nære den endnu længe, til Trods for Darwin, paa Grund af den 
vældige kunstneriske Fantasi, der har skabt dem. Og Darwins 
eget Hovedværk — der er nok ikke mange Sider uden positive 
Fejl. Det kunde slet ikke være anderledes, da han kun gjorde 
Mindretallet af Enkeltiagttagelseme selv, og de, han selv gjorde 
— ak! til videnskabelige Maalinger brugte han samme Maal og 
Vægt, som brugtes i Husholdningen. Dog har hans unøjagtige 
Videnskabelighed omformet al Videnskabelighed, al Tænkning, al 
kunstnerisk Udformning. Hans Enkeltheder er forkerte, forældede, 
ubrugelige nu, og hans Hypotese vil sikkert blive afløst af andre, 
men hans Indskud i menneskelig Aandsudvikling er af de største 
og uforgængeligste, ikke fordi han var unøjagtig, men fordi han 
kunde se gennem Tingene, bagom dem, og se en Sammenhæng 
mellem dem, som der maaske slet ikke er, men som han med en 
uforlignelig Kunst forenede til et storladent Verdensbillede. 

Thi Videnskaben er det uophørlig forgængelige, Kunsten er det, 
der varer gennem Tiderne, altid trænger til Forklaring, aldrig bli- 
ver forklaret 

Theodor Bierfreund 


Digitized by L^ooQle 



JOHAN BOJER 


ed sin sidste Bog Troens Magt har Johan Bojer for 
Alvor indprentet sit Navn i vort læsende Publikums Be- 
vidsthed. Men allerede 1897 erobrede han med den 
stort anlagte Roman Et Folketog en Førsteplads blandt 
Norges yngre Forfattere. 

Det er en hel anselig Række Værker, Bojer alle- 
rede har bag sig. Det værdifuldeste i hans tidligste 
baade omfatter Romaner og Skuespil, er ubetinget hans 
Eventyr og Fortællinger. Al den Lyrik, hans Sind rummer, aabenbarer 
sig her i stemningsdybe Naturskildringer og i jublende Hymner til El- 
skoven. Der er ofte en musikalsk Virkning i disse Eventyr. Man læse 
f. Eks. »Vidden blaa“ (Gamle Historier), hvor Naturkærlighed og Skøn- 
hedslængsel gennembæver Fortællingen saa at den virker som dæmpede 
Violintoner. 

Ogsaa Tilværelsens store Spørgsmaal frister tidligt Bojer. Men han 
ejer ikke det Maal af Umiddelbarhed og Naivetet, der maa til for i 
Eventyrets lette Form at behandle Krigens, Skæbnens og Evighedens 
tunge Problemer. Derimod er han heldig, hvor han tager Sigte paa 
visse Smaasamfunds opblæste Selvovervurdering, som i „ Spurvene *, 
der vedtager og selv tror, at de er Høge (Rør fløjterne). I Eventyr som 
dette skjuler sig noget af det, der gør Bojers senere Værker saa ejen- 
dommelige og værdifulde. 



Det er rart blandt de yngre nordiske Skribenter nu og da at støde 
paa en Forfatter, der ikke har stirret sig blind paa en bile Ejendomme- 
lighed i eget Sjæleliv, og som ikke forsmaar at behandle brede almen- 
menneskelige Følelser og det politiske og sociale Livs Foreteelser. De 
blandt de yngre, som har givet sig i Kast med saadanne Opgaver, har 
desværre ofte været blottet for egentlig digterisk Evne. Johan Bojer er 

14* 


Digitized by L^ooQle 


180 


Johan Bojer 


udrustet med en skabende Fantasi og en Iagttagelsesevne som kun faa 
blandt hans samtidige. 

Vor moderne Litteratur besidder adskillige Skildringer af den po- 
litiske Frasemager, af den karakterløse, begejstrede Folkefører, hvis Ord- 
bulder bedøver Massen og lammer dens Dømmekraft. Pletterne, der 
skæmmer et Demokrati, har vor Litteratur ikke ladet upaaagtet. Men 
den har endnu ikke frembragt et Værk, hvis Slag rammer saa sikkert og 
saa dybt som Bojers Et Folketog. 

Peter Hegge er slet ingen Frasehelt. Han er en besindig Mand 
med redelig Overbevisning, med ærlig Lyst til at virke og med Evner 
dertil. Han har Bygdens Tillid og fortjener den. Han har Modstandere, 
der strides med ham om Magten. For at bevare denne begynder 
han da at love lidt mere, end han har Evne til at holde — og dermed 
begynder Ødelæggelsen af hans Karakter. Jo mere Tillid Flertallet viser 
ham, jo farligere bliver Fjendernes Modstand. Derfor maa han ved 
hvert Skridt, han vinder frem mod sit Maal: Stortinget, overbyde sine 
egne Løfter. Han maa være paa Færde overalt for at holde Stemningen 
for sig i Live. Familie og Gaard forsømmes. Tankerne er aldrig ved 
det Arbejde, der burde være hans Tilværelses Grundlag, men ved de 
politiske Intriger. For hvert Træk, hans Modstander gør, gælder det at 
finde det virkningsfulde Modtræk. Tilsidst naar han ind i Stortinget, men 
da er ogsaa hans Karakter og hans Familie ødelagt. Sine Løfter formaar 
han ikke at indfri. Han tager sin Tilflugt til at døve Vælgernes Utaal- 
modighed med Veltalenhed om Norges Selvstændighed og Sveriges Over- 
greb, — ved Talerstolens Fod staar Statsraad og Redaktør og raaber 
Bravo, og Vælgerfolket raaber med. Al hans ærlige Trang til at bedre 
Bondens og Arbejderens Kaar omsættes i klingende Fraser. Peter Hegge 
er ikke klar over, at dette er en Bagdør, han fejgt søger at slippe ud 
af. Han tror paa sine Ords Ægthed og føler sig besjælet af Begejstring 
for eller Harme mod dette fjerne, ubestemmelige, hvis Betydning og 
Gyldighed han aldrig faar Rede paa. Derfor er ingen Redning mulig 
for ham. Han føres videre og videre mod den absolutte Tilintetgørelse 
af sin Karakter og Menneskeværdighed. 

Det er ikke alene Peter Hegge, som Politikken forsirapler. Idet han 
smigrer Vælgerfolkets gode og daarlige Egenskaber i Flæng, bliver Mas- 
sen mere og mere gemen. Idet han stedse fremstiller Modstanderen 
som ledet af laveste Egennytte, vænnes Massen til ved enhver Handling 
at snuse efter de smudsigste Motiver, noget, som tilsidst rammer baade 
Ven og Fjende. 

Denne Bogs Værdi beror paa det Mod, hvormed Bojer stiller De- 
mokratiets alvorligste Skavank i grel Belysning. Helt kunstnerisk set 
staar Bogen tilbage for Bojers senere Arbejder. Natur skildringernes Mang- 
foldighed trætter Læseren, og Kompositionen er i det hele usikker. Men 
Karaktertegningen er sikker nok og gennemført med den Forsigtighed, 
der kendetegner Forfatterens senere Arbejder. 

Skuespillet Theodora udkom 1902 og har — Gud véd hvorfor? 
— endnu ikke fundet Vej til noget nordisk Teater, medens det for Tiden 
opføres rundt om paa Tysklands bedste Scener. Dette dybt følte og 


Digitized by 


Google 



Johan Bojer 


181 


stærkt tænkte Drama handler om en Kvinde, der kræver Ret og*Rum~til 
at opleve sig selv. Wassermann’s Renate Fuchs og andre af det mo- 
derne Tysklands Kvindeskikkelser har det samme Krav. Renate vandrer 
ud paa Maa og Faa, drevet frem af en instinktmæssig Følelse, for at 
finde sin Skæbne, og ser først Sammenhængen i sin Tilværelse i det 
Ojeblik, hun staar ved Maalet. Theodora derimod har gennem Over- 
vejelser dannet sig en fast Idé om sit Livs Veje og Maal. Hun fordrer 
Ret til at forme sin Fremtid i Overensstemmelse med denne Idé. Men 
selve den Fordring, hun stiller til Tilværelsen, gemmer i sig et Problem 
af indre Art. Vi ser hende baade i Kamp med Omgivelserne og med 
sig selv. 

Hun vil ikke være Hustru. Thi Ægteskabet vil udelukke enhver 
Mulighed for at erhverve Fuldkommenhed i den Videnskab, der er 
hendes Kald og Lyst. Men Kvinden i hende har stærke Længsler efter 
at blive Moder. Derfor beder hun sin Barndomsven, den Mand, 
hun sætter højest, og som elsker hende, om at blive Fader til hendes 
Barn og derefter forsvinde af hendes Liv. Det sker, som hun vil. Det 
er forvovent af den enkelte kun at ville tage Hensyn til sin egen Over- 
bevisning og hverken til Pers eller Povls Mening om godt og ondt. Der 
er saa mange Magter uden for os, der hver for sig tror at have suve- 
ræne Krav paa at bestemme vor Livsførelse. Og disse Magter henter 
altid de Vaaben, hvormed de vil myrde vor Stræben, fra vort eget 
Følelsesliv. Se f. Eks. Theodoras Fader, der vil have hende til for 
Navnets og Ærens Skyld at opgive det, hun anser for sin sandeste 
Lykke. Han søger at bøje hende ved at true med Selvmord. Han vil 
med andre Ord bruge hendes datterlige Kærlighed mod det værdifuldeste 
i hende selv: hendes Mod til at leve efter sin Overbevisning. Theodora 
fatter den ubevidste Raahed, saadanne Misbrug er Udtryk for. Hun mod- 
staar sejrrigt Omverdenens Angreb. 

Men hun formaar ikke at forsone Moderfølelsen og Dyrkelsen af sin 
Videnskab — Hjertets og Hjernens Krav. Hver af disse fordrer hende 
helt og holdent. Hun kan ikke yde Ret og Skel til begge Sider og 
bukker under for Splittelsen i sit eget Indre. 

Stykkets største Fare ligger i dette, at Theodora ikke under alle 
Forhold bevarer vor fulde Forstaaelse. I visse gamle Heltesagn fordrer 
den elskede af sin Tilbeder, at han skal drage Verden rundt og udføre 
de vanvittigste Bedrifter, først da kan han opnaa hendes Gunst. Men 
hvad betyder denne Prøve mod det, Theodora fordrer af Jørgen Grundt, 
Bejleren, om hvem hun ved, at han elsker hende saa højt, en Mand 
blot formaar. Jørgen Grundt skal være hendes Barns Fader. Naar 
dette Maal er naaet, skal han for stedse og uigenkaldeligt forsvinde ud 
af hendes og Barnets Tilværelse. Det er urimeligt, at en moden Kvinde, 
der har maalt Dybden af sin Elskers Følelser, kan tro paa Muligheden 
af en saadan Resignation. I sit Forhold til Jørgen Grundt er Theodora 
stunddom meget nær det forskruede. En anden Indvending er denne: 
Igennem de tre første Akter viser de Seener, der stærkest griber Til- 
skueren, Theodora i Kamp med Omverdenen, med Faderen, med Bejleren, 
med Institutbestyrerinden. Kun den meget opmærksomme Tilskuer vil 


Digitized by L^ooQle 



182 


Johan Bojer 


lægge Vægt paa de stille Ord, Theodora veksler med sin Veninde, og 
som røber hendes Angst for den Splittelse, der kan opstaa i hendes 
eget Sind. Men hele fjerde Akt drejer sig udelukkende om denne indre 
Strid, og det er denne, der dræber Theodora. Det kan ikke undgaas, 
at Publikum føler sig forvirret. 

Men disse Indvendinger gælder lidet mod den Rigdom af Poesi, der 
fylder Stykket. Replikkerne er formede med den nænsomste Sprogkunst 
og er paa samme Tid sjælfulde og sande. Hvor skønt udtrykker Theo- 
dora ikke Moderlængselen i en Replik som denne: 

„Er det ikke saa, at barnet i grunden er hos moren længe, længe 
før hun møder dets far? .... At vi kvinder gaar og sanker det sam- 
men op gennem aarene — tanke for tanke og drøm for drøm. Indtil 
den lille barnesjæl ligger der fuldt færdig hos os og bare venter at bli 
klædt paa?* 

Og hvor er Komiken ikke dyb i Scenen med Skolebestyrerinden! 
Hun kommer til Theodora med begge Hænder fulde af Hjælpsomhed. 
Hun vil holde Foredrag om Theodora’s Eksempel, der vil bringe Kvinde- 
sagen et mægtigt Skridt fremad, hun vil sætte Indsamling i Gang, hun 
.... og Theodora beder hende forskrækket lade være, hun vil ikke 
opfattes som en „Sag*, bare have Lov at leve paa den Maade, hun 
synes er den værdigste. Skolebestyrerinden fortvivler over at brænde 
inde med sin hjælpsomme Iver, over at se denne Sag undslippe sin Vel- 
talenhed og spørger fortvivlet: „Eksemplet for de tusende har slet ikke 
noget værd for Dem?* — Theodora: „Nej, ikke spor." Skolebestyrer- 
inden faar nyt Syn paa Sagen og forlader Theodora forarget over hen- 
des Livsvandel. Det er den norsk-bjørnsonske Bravhed stedfortraadt af en 
Blaastrømpe. 

De to Romaner, Johan Bojer har udgivet efter „Theodora*, hører 
ubetinget til det skønneste og interessanteste, den unge Litteratur har 
frembragt. Der er nu først En Pilgrimsgang — det mægtige Prosa- 
Epos om Moderfølelsens Vælde og forfærdende Hensynsløshed. Og nu 
sidst udkom Troens Magt. Denne Bog rummer som i én Sum alle 
Forfatterens bedste Egenskaber. Hans Evne til at gruppere sine Per- 
soner saaledes, at de belyser hverandre skarpt og sikkert, hans Evne til 
at gennemføre en Karakter, saa dens Sandhed bliver indlysende, hans 
Evne til at efterspore en Handlings fjerneste Virkninger, saa vi stirrer 
ind i blaanende Fremtids-Perspektiver — alt dette kommer fuldgyldigt til 
sin Ret i denne sære, knappe Roman. 

En uretfærdig Beskyldning rettes imod os. Straks reagerer vort 
Følelsesliv med en Voldsomhed, der tager Magten fra vor Dømmekraft. 
Det, at vi føler os uskyldige i det ene Tilfælde, kaster noget Lys over 
de Tilfælde, hvor vi erkender at være skyldige. Vi tvivler om egen 
Skyld og søger Aarsagerne til vore Fejl hos Omgivelserne. Lidt efter 
lidt ser vi os som Martyrer, og dette hjælper vidunderligt til at skyde 
Ansvaret fra os selv, lægge det over paa andre og føle os dejligt brøde- 
fri. Det er denne Iagttagelse, hvorover „Troens Magt* er bygget. Knut 
Norby har ladet det falske Rygte brede sig, at Wangen har skrevet 
hans Navn falsk paa et Kautionsbevis. Wangen, der er uduelig, men 


Digitized by 


Google 



Johan Bojer 


183 


ikke slet, er et Stemningsmenneske, der giver sig sine uklare Ideer i 
Vold og af disse lader sig drive til at indføre Reformer i sin Bedrift, til 
at starte nye Foretagender, hvis Følger han er ude af Stand til at over- 
skue. Han har ruineret sig selv og utallige andre. Han føler sin Skyld 
og sit Ansvar. Da hører han Norby’s Beskyldning. Her ved han, at 
han er uskyldig. Han er et Offer for Bagvadskelse og Ondsind. Hans 
Fantasi tager Næring af denne Uskyldsfølelse, og snart er han overbevist 
om, at alle hans Ulykker hidrører ikke fra hans egen Uduelighed, men 
fra Rænker, der er spundne mod ham, og hvis fornemste Ophavsmand 
Norby maa være. Hans Sagesløshed i den enkelte Sag frikender ham 
i hans egen Samvittighed for de talløse begrundede Beskyldninger. 

Med den agtede Norby sker næsten det omvendte. Han ved, at 
Wangens mange Anklager mod ham er ugrundede, paa nær den ene. 
Og denne Følelse af Uskyld i de tyve Sager trænger Bevidstheden om 
Skyld i den ene i Baggrunden og kvæler den helt til Slut. Bygden er- 
klærer sig for og imod de to stridende uden at kende Ret og Uret. Alle 
lader deres Valg bestemme af tilfældige Sympatier. Bojer slipper ikke 
sine Personer, før Sagen har naaet sin logiske Slutning: Wangen døm- 
mes for falsk Underskrift, og Norby fejres med en stor Folkefest. 

♦ * 

* 

Det er ikke svært at faa Øje paa det centrale i Johan Bojers senere 
Forfatterskab. Theodora udtrykker med al Tydelighed hans Hovedtanke 
i Replikker som disse: 

.Sæt. at man nu kunde naa saa langt, at ingen følelse, ingen 
sindsbevægelse kunde faa lokket eller truet en til noget, som man i 
sit inderste ikke vil.* og . . Jeg synes, det bestandig er hjertet 
og hjertets magter, som fører os paa afveje. Der er saa mange 
skillingsfølelser og flitterstas derinde, som bare ligger paa lur for at 
blænde vor dømmekraft og rive en moden overbevisning istykker. 41 

I ,Et Folketog*, i .En Pilgrimsgang*, i .Troens Magt* er denne 
Tankegang ligeledes Grundtonen. Hver Gang vor Hjerne har erkendt 
noget som sandt og ret, melder Følelserne sig straks i Flok og Følge 
og søger at magtstjæle og dræbe vor Evne til at blive Sandheden tro. 
Det er en .Ulveflok*, der stadigt følger os i Hælene. Fædrelandskærlig- 
hed, Pietetsfølelse, Elskovsfølelse, alt sammensværger sig imod os for ved 
given Lejlighed at lede vore Skridt bort fra den Vej, vor Erkendelse har 
peget paa som den eneste rette. 

Denne Strid mellem Følelser og Sandhed kommer mesterligt frem i 
.Troens Magt* i Skildringen af Ejnar Norby, Sønnen, der ved, at Fade- 
ren er skyldig, og rejser hjem for at skaffe Retfærdigheden Sejr, selv om 
Faderen skal knuses derved. Men Hjemmets Stemning med dets Moder- 
og Søsteromhu og alle bløde Minder lammer hans Handlekraft og stem- 
mer ham dl Forsoning med Faderen. Det uretfærdige Angreb paa denne 
fylder ham med Harme. Lidt efter lidt overskygges i Sønnens Sind 
Bevidstheden om Faderens Uret af Vredefølelsen mod dem, der udspre- 


Digitized by L^ooQle 



184 


Johan Bojer 


der falske Rygter mod ham. Til sidst er han lige saa overbevist om 
Faderens Ret som denne selv. Kun et Øjeblik under Festen, hvor 
Faderen hyldes, dukker Tvivlen op igen: 

„Det var som alle menneskenes bedste følelser og idealer var stev- 
net hid ikvæld for at hylde faren. Og han turde ikke mer tænke paa, 
om faren nu sad der og var den skyldige eller ei. Men hvis nu ... . 
er det da saa, at menneskets helligste følelser og idealer er fuldstændig 
blinde, saa de lige saa godt laaner sig ud til at forherlige en forbrydelse, 
en grov løgn Var det da heller ingen undskyldning, at 

menneskene var i god tro? Thi faktum blev jo faktum — hvis de be- 
kransede forbryderen og kastede den uskyldige i fængsel, saa blev 
jo den gode tro det frygteligste af alt. Thi den begik sine ugerninger 
med guddommelig god samvittighed, og alle strakte vaaben dér, den kom.“ 

Det vilde være ørkesløst at drøfte denne Tankegangs større eller 
mindre Gyldighed. Ensidighed giver ofte Digterværket større Klarhed og 
Kraft. Noget absolut Modsætningsforhold mellem „ Hjerte “ og „Hjerne 44 
— for at bruge Digterens egne Ord — eksisterer ikke. Hvor de to 
Magter virker i samme Retning, har vi de største og ædleste Personlig- 
heder. Men Bojer har Ret, naar han paastaar, at vore Handlinger, saa- 
vel som vore Domme om Ret og Uret ofte er bestemte af Følelser, 
hvis Aarsag og Berettigelse vi aldrig har undersøgt. 

Det moderne Liv — ikke mindst det sociale og politiske — har 
medført en stadig Appel til vore „ store “ Følelser. Derved er vor Aar- 
vaagenhed lige over for Berettigelsen af vort Had og vor Kærlighed slappet. 
Den enkelte fanges af Mængdens brede Fællesfølelser og rives med langt 
ud over de Grænser, en sund Erkendelse vilde sætte. Vor Modstands- 
kraft er svækket og vor Ansvarsfølelse sløvet. Nutidsmennesket er i for 
høj Grad Bytte for et uklart Føleri, der altfor let dugger dets Øje og 
hindrer det i at skelne klart mellem godt og ondt. 

Det er dette, Bojer har sagt i sine Bøger. Hans rige Talent og 
dybe Kærlighed til Sandheden giver hans Ord en saadan Myndighed, at 
de maa og vil blive hørte. 

Emil Fog 



Digitized by 


Google 



DE FRIKONSERVATIVE 



)ore Frikonservative har hentet deres Navn fra 
Tyskland, men de har næppe hentet andet end 
Navnet. De tyske Frikonservative er Landraader- 
nes Parti, et Parti af højt stillede Embedsmænd 
,af fin Herkomst. Det er et guvemementalt Parti, 
l der har støttet det tyske Riges Regeringer gennem 
alle Faser. Det er et vigende Parti, der aldrig kommer, hvor det 
møder de stærke Tryk, men i enhver Situation søger at indrette 
sig et lunt Sted, hvor Angrebene ikke er for stærke og Forsvaret 
ikke for besværligt. De var Bismarcks bedste Tropper. „Bismarck 
sans phrase,* sagde man om dem. De kunde følge ham baade 
gennem Frihandel og Beskyttelse, baade gennem Centrumsvenlighed 
og Centrumsfjendtlighed. Nogen selvstændig politisk Mission 
bar de ikke haft. De har sommetider været et Kit og sommetider 
en Stødpude. Mellem Vælgerne har deres Parti aldrig betydet 
noget. De har været valgte i deres respektive Kredse, fordi de var 
højtstillede, ansete og mægtige Mænd, ikke fordi de førte en speciel 
Politik, der bar Navnet frikonservativ. 

I dette sidste ligner de vore Frikonservative noget. Frikon- 
servative Vælgerorganisationer gives ikke herhjemme, bevidste fri- 
konservative Vælgere skal man lede om. For en landlig Højremand 
har de vis Tiltrækning, og hvis der ved et Landstingsvalg bliver præ- 
senteret ham en frikonservativ Godsejer, saa har han ikke ondt ved 
at stemme paa ham. Er den Frikonservative mere personlig anset 
og — lad mig tilføje — af finere Stamme end den konkurrerende 
Estrupper, saa har han Chancer for at faa Flertallet af de land- 
TlkkMTCB 19M 13 


Digitized by 


Google 



186 


De Frikonserrative 


lige Højrestemmer. Men hans Valg sætter ikke blivende Skel i 
Befolkningen. De, der stemte paa ham, er Højremænd. De vil 
vedblive at kalde sig saa. Først gennem en Række Aar vil de, 
halvt ubevidst, kunne glide, sammen med ham, over i en Politik 
af en anden Nuance. — Men iøvrig er vore Frikonservative en 
specifik dansk Dannelse med sine bestemte historiske Forudsæt- 
ninger. Det første svage Forsøg paa at springe fra Estrupperne 
og grundlægge en Politik, svarende til den nuværende frikonserva- 
tive, træffer vi i 1887, i Smørkampen. Greverne Frijs og Ahle- 
feldt gik da i Komite med Hørup om det gode, danske Smør. 
Grev Frijs var ikke, — som mange andre, der da deltog i denne 
Kamp — naiv nok til at ville Kampen for Smørrets Skyld alene. 
Han havde et politisk Ærinde. Han vilde have stoppet Estrup, 
inden man endnu havde bygget Københavns Landbefæstning færdig. 
Hvad han dernæst vilde, naar det var lykkedes, er ikke godt at 
vide. At han vilde have dannet Ministerium paa egen Haand, er 
næppe troligt. At han vilde have søgt at faa Hørup med, er 
muligt, men han maa dog formodentlig kunne have indset, at 
det var ugørligt. Maaske har det ikke været ham klart, hvad der 
laa paa den anden Side af Estrups politiske Død. Den var det 
foreløbige Maal, og hvis det naaedes, maatte der paa en eller 
anden Maade skaffes en Form for at komme ud over Provisorierne. 
Men Maalet naaedes ikke. Estrup var i det politisk-t aktiske ingen 
Sinke. Han opererede saa vel med sine meget uenige Højremænd, 
at han bragte Smørloven frelst i Havn. Og dermed var den 
første frikonservative Aktion endt. Den efterlod intet andet Spor 
end en gensidig personlig Sympati mellem Grev Frijs og Hørup. 
Det laa i Grev Frijs* politiske Linie, at han maatte medvirke til 
det politiske Forlig i 1894. At komme bort fra Provisorierne, at 
sløjfe Yderlighederne, at faa lavet en Politik, der baade havdo 
Flertal i Folketinget og i Landstinget — alt det var netop Frijs’ 
Maal. Og til denne Politik hørte ikke mindst det, at Estrup 
skulde gaa. Grev Frijs har aldrig beundret Estrup. Der er noget 
af den simple Mands Stædighed, Haardhændethed og Rethaveri 
over Estrup, som ikke tiltaler vor fineste Adelsmand. Det glatte 
og rolige, uden Brud og uden Spektakler, det jævnt fremadskri- 
dende, hvor man tilfredsstiller Kravene ved til enhver Tid at give 
dem saa meget, at de ikke bliver onde af Arrigskab, det er for 
Grev Frijs det ægte konservative, fordi det er den Politik, der giver 
et Lands voldsomme Kræfter den mindste Anledning til at udfolde 


Digitized by L^ooQle 



De Frikonservative 


187 


sig. Derfor skal den konservative Politik have den fine glatte Hud, 
som er den adelige Haands Kendetegn. Den barkede Næve er 
ikke konservativ; den knyttede heller ikke. — Men skønt Politiken 
af 1894 saaledes tilfredsstillede en hel Række af Grev Frijs’ Ønsker, 
og skønt han ogsaa var med i den Velfærdskomite, der planlagde 
Forliget, saa havde denne Politik dog ikke hans inderste Kærlighed. 
Han var vistnok ikke tilfreds med de Personer, han agerede sam- 
men med, og saa megen Politik har der antagelig allerede da været 
i ham, at han kunde forstaa, Forliget hjalp ham til Wandsbcck, 
naar det efterfulgtes af en Regering med Nellemann og Ingerslev 
i. — Den næste Gang, den frikonservative Politik dukker op igen, 
er under den Køedt’ske Toldpolitik, da Situationen tilskærpede 9 
saa at der skulde anbringes noget afgørende overfor Køedts frihan- 
delsvenlige Toldlov med dens Anhang af en Brændevinsskat. Frys' 
Politik var da at slaa til. Her har Frijs et sagligt Standpunkt. 
Han er nemlig Frihandelsmand. Dette er ikke at forstaa saa- 
ledes, at han bekender sig til nogen Doktrin; han vilde foragte 
sig selv, hvis han havde en Doktrin. Men han bryder sig ikke om 
Korntold, han er forstandig nok til at indse, at dansk Landbrug 
er kommen for vidt, til at man kan byde det Toldbeskyttelse, og 
han har da ikke noget imod at slippe saa billig fra Industritolden 
som det er muligt og som det er foreneligt med en konservativ 
Udvikling a: en Udvikling, der ikke paa noget Punkt betegner 
noget Brud. Af dem, der senere er bievne hans frikonservative 
Partifæller, tænker de fleste som han om Told. Men man kan 
ikke sige, det er hele Partiets Standpunkt. Inden sidste Lands- 
tingsvalg havde Grev Frijs Godsejer Steensen de Leth mellem sine, 
og denne aabenbarede sig som en meget halsstarrig Korntolder. 
Ved Valget fik han Tesdorph ind, og Tesdorph er selveste For- 
manden for Landbrugsbeskyttelsen; i de sidste Dage har han set 
sit Parti forstærket med Sonne, der er Komtoldemes dygtigste Agi- 
tator her i Landet. — Det var imidlertid i 1900 heller ikke de 
saglige Hensyn, der var de afgørende for Grev Frijs til at træde 
aktivt op i Toldsagen. Man vilde have et Stykke Politik ud af 
den. Paa ny skulde der ske en Sprængning i Folketinget; paa ny 
skulde der skabes et Flertal i Landstinget, der kunde arbejde 
sammen med et Flertal i Folketinget, paa ny skulde der brydes 
en Brod, den Brod, som Hørrings halve Million til Brisantgrana- 
teme havde afsat i vor Politik. Det lykkedes ikke. Kun tildels da. 
Folketingets Venstre sprængtes ikke. Derimod faldt Hørring. Dette 

13 * 


Digitized by LjOOQle 



188 


De Frikonservative 


sidste saa Frijs sikkert gerne, thi Hørring var umulig. Der er ingen 
Mennesker saa umulige i Politik som Kontormennesker. — Alt dette 
var Tilløb til en ny Politik. Mere eller mindre var de gjorte i for- 
trolige Samtaler, i private Møder, i Partiets Skød. Thi Grev Frijs 
sad stadig i det gamle Højreparti, endog i dets Bestyrelse. Da 
Ministeriet Sehested saa havde Dristighed til at ville løfte den 
Estrup’ske Arv, fandt Frijs endelig Beslutsomhed til det, der ligger 
hans Natur saa fjernt — Bruddet. Han brød aabenlyst med 
Ministeriet, unddrog det Støtte, saa langt hans Indflydelse rakte; 
han meldte sig ud af Højre, dannede Gruppen „de 8", og med 
denne Gruppes Dannelse ramlede endelig den Stige, ved hvilken 
saa mange Højreministerier var steget til Magten. Der var ingen 
Højrestige mere. Venstre kunde sætte sin til. 

„De 8* har senere gennemgaaet et Valg, og er bleven til „de 
Frikonservative*. De har faaet den Stilling, at de afgør, i hvilke 
Sager Landsthingets Flertal skal gaa med Venstre, og i hvilke det 
skal betræde Højres gamle Veje. — Betragter man Gruppen nær- 
mere, faar man paa ny bekræftet, at de, der forlanger, at et poli- 
tisk Parti skal være ensartet, de er meget naive. Selv i denne 
lille Gruppe er der, saglig set, store Forskelligheder. Mon egentlig 
Konsul Hey og Rasmussen-Vandamgaard er enige om ret mange 
Sager? Hvad mon der, saglig, forbinder Tesdorph, halvt af Pro- 
prietær-, halvt af Junker-Typen, med Konferensraad H. N. Hansen, 
vor Tids fineste og ægteste Nationalliberale? Eller Generalauditør 
Steffensen og Forpagter Sonne? Skal man gennem de saglige 
Forskelligheder trænge ind til det, som bliver det bestemmende i 
Gruppens Politik, maa man betragte de to Mænd, der er de af- 
gørende, Grev Mogens Frijs og Konferensraad H. N. Hansen. 

I en Tale, som Bismarck holdt den 28. Marts 1867 i Konfe- 
rencen angaaende Dannelsen af det nordtyske Forbund forsvarede 
han mod sine konservative Venner, at Rigsdagen grundedes paa 
den almindelige direkte Valgret, og at Forfatningen intet Overhus 
havde. Han roste i denne Tale det engelske Overhus, der opfyldte 
sin Opgave. Grunden hertil var, sagde han, „at der i England 
gives et stort Antal tilnærmelsesvis kongelige Eksistenser — jeg 
skal nærmere forklare, hvad jeg mener hermed — ganske uinteres- 
serede Eksistenser, som i denne Verden egentlig ikke har noget 
betydeligt at ønske, som kunde forlede dem til at dømme om Sta- 
tens Vel ud fra andet end deres velovervejede rolige Overbevisning, 
jeg vil hellere sige, tilfredsstillede Eksistenser, hos hvem Driften 


Digitized by 


Google 



De Frikonaervative 


189 


mangler til at søge Tilfredsstillelse for sociale eller finansielle Be- 
stræbelser i det politiske Liv.* Af saadanne Folk skulde et Over- 
hus helst bestaa helt igennem. Der fandtes ikke nok af dem i 
Nordtyskland til at danne Overhus af ; der findes meget faa i Dan- 
mark. Men de to Mænd, der fører de Frikonservative, har noget 
af dette Præg. — Grev Frijs er den .kongeligste* mellem vore ade- 
lige. Han har ingen stor Ærgerrighed, han brænder ikke efter at 
sidde inde med Magt. Ansvar og Magt gør ikke Livet lettere, og 
Grev Frijs ser ingen Grund til at gøre sig det paa noget Punkt 
tungere, end det kan være i sig selv. Han vil ikke være Kon- 
sej Ispræsident. Han vil ikke bindes mere i Politik, end at han kan 
nyde sit Gods’ Herlighed, sine Jagters Fortræffelighed, sine Rejsers 
Mangfoldighed. Han er en hovedrig Mand, der ikke ser smaat paa 
Pengene. Økonomisk er han saa højt oppe, at Pengespørgsmaal 
ikke kan spille nogen betydelig Rolle for ham. Han har Slægts- 
og Standsfølelse, men de løber begge hos ham ud i det samme: i 
Bestræbelsen for, at Landets Udvikling skal gaa glat, roligt, jævnt, 
ikke for hurtigt, men altid hurtigt nok til, at der ikke kan blive 
nogen dyb Bitterhed hos dem, som længes efter Reformerne. 
Han er derhos en nøgtern og skeptisk Natur. Han tror ikke, at 
Fuldkommenheden sidder noget Steds i de menneskelige Institutio- 
ner. Han tvivler ikke om, at de gamle er daarlige nok; han 
tvivler meget om, at de nye er synderlig bedre. Derfor er der 
aldrig nogen Grund til at ophidse sig for at naa til en Forandring. 
Vil Menneskene paa den anden Side absolut have en saadan, saa 
er det ikke værd at sætte altfor meget ind paa at hindre dem i 
den Fornøjelse. — Konferensraad H. N. Hansen er ganske vist afen 
hel anden Støbning end Grev Frijs. Men han har den samme Stilling 
i Embedskredse som Grev Frijs i Godsejerkredse. En højtstaaende, 
højt anset, uafhængig Embedsmand, nu fri for sit Embede, i den 
Alder, da han ikke kan vente sig at komme til at faa Ansvaret i 
Politik, staar han uinteresseret til alle Sider. Han har intet, han 
skal vinde gennem Politik. Man vender bestandig tilbage til sin 
første Kærlighed, og for ældre Politikere er det den højeste Til- 
fredsstillelse at smelte deres Manddoms Standpunkter sammen med 
deres Ungdoms Idealer, saa at deres Løbebane bliver dem en En- 
hed. Det er det, H. N. Hansen nu er i Færd med. Han jævner 
Vejen for et parlamentarisk Ministerium, og er samtidig vedblevet 
at være Højremand. Han er næppe saa nøgtern, næppe saa 
skeptisk som Grev Frijs. Derfor faar han ogsaa flere Vanskelig- 


Digitized by L^ooQle 



190 


De Frikonservative 


heder. Men hans Formaal er det samme. Han vil jævne og 
glatte, han vil anerkende Folketingets Sejr, han vil være med i 
Fremskridtene, men han vil gøre dem saa maadeholdne som muligt. 

Saaledes har disse to Mænd, der er de ledende, tænkt de Fri- 
konservatives Politik. Ser vi paa, hvorledes de har udført den, 
bør man yde dem den Ret, at de paa væsentlige Punkter har 
gennemført deres Tanker. Siden de, sammen med Venstre, danner 
et Flertal i Landstinget, har de rakt deres Haand til Gennem- 
førelsen af mange Love, deraf en Del gode. Maskineriet er ved 
deres Hjælp kommen i Gang, Arbejdet gaar, som det skal; Mini- 
steriet og Folketinget lægger for, Landstinget følger med paa ad- 
skillige Punkter, gør Modstand paa andre, dog i Reglen saaledes, 
at det opgiver Modstanden, naar Kravene viser sig at bunde dybt 
og at blive stærkere og stærkere i Befolkningen. 

Det agrariske ligger jo lettest for dem. De fleste af dem er 
Landmænd og ser med den store Landmands Øjne paa de økono- 
miske Spørgsmaal. Men det er tvivlsomt, om dette vil blive 
et vedvarende fremherskende Træk i Partiets Karakter. Deres 
første store Aktion var Skattelovene og Tiendeloven, og Gennem- 
førelsen af disse Love var de Frikonservative en Sejr. Paa andre 
Omraader gik det ikke saa glat at faa dem med. Loven om 
Menighedsraad var de til at begynde med ret kraftige Modstandere 
af. Tilsidst gik de dog med i Fjor til det Kompromis, vi fik. 
Forslaget om Statstilskud til de fri Fattigkasser tog de meget for- 
beholdent paa i Fjor; i Aar er de gaaede med til det efter at have 
medvirket til, at Loven kun kom til at gælde i tre Aar. Almen- 
skoleloven interesserede de sig maaske ikke meget for, men, ledede 
af Reedtz-Thott, der havde været med at forberede den, gik de 
dog med til dette betydelige Fremskridt, der gør vor højere Skole 
til en virkelig moderne Skole. Det borgerlige Ægteskab viste de 
sig som ret hvasse Modstandere af straks. Det hedder sig — men 
det er endnu kun Rygter — at de i Aar er mere forhandlings- 
venlige. Alle de ikke-politiske Love har de været meget villige til 
at lade gaa — endogsaa ret glat — igennem i Landstinget i den 
af Ministeriet og Folketinget givne Skikkelse. Finanslovene lige- 
ledes. Grev Frijs har begge Aar, siden Venstreministeriet kom, 
gjort sig til Talsmand for, at Landstinget skulde tage Folketingets 
Finanslov uforandret. Det første Aar havde hans Parti ikke Mand- 
skab nok til at gennemføre hans Vilje. I Fjor havde Partiet det, 
og gjorde det. 


Digitized by 


Google 



De Frikonservattve 


191 


To Sager er der, hvis Behandling i det lange Træk vil blive 
afgørende for de Frikonservatives Betydning i dansk Politik. Det 
er Forsvarssagen og den almindelige kommunale Valgret. — Hvor 
længe der er, til Forsvarskommissionen afgiver sin Betænkning, er 
der endnu ingen, der véd. Meget længe kan det vel ikke vare. 
Og naar den er kommet, staar vi der, hvor Forsvarsspørgs- 
maalet skal løses. Omsat i klare Ord vil det sige, at en Hærlov 
og en Flaadelov skal komme, som baade kan vedtages af Folke- 
ting og af Landsting. Dertil en Beslutning angaaende Københavns Be- 
fæstning, som har den samme Egenskab. Lykkes det ikke at naa en 
Løsning, maa man være naiv for at tro, at dette ikke vil have 
Indflydelse paa vore politiske Forhold. Militære Spørgsmaal har til 
alle Tider og i alle Stater haft en sjælden Evne til at sprænge Partier. 
Forsvarsspørgsmaal er overordentlig let bievne konverterede til 
Forfatningsspørgsmaal. De rolige Arbejdsforhold, der nu er paa 
Rigsdagen, vil ikke kunne fortsættes, hvis der ikke findes en (Jdvej 
for de militære Spørgsmaal. 

Men de rolige Arbejdsforhold er selve de Frikonservatives 
Politik. De er deres ledende Mænds Formaal, og dem er det, der 
giver Partiet Eksistens. Naar de rolige Arbejdsforhold er forbi, 
vil de Frikonservative ikke kunne være mere. De er da P. G. C. 
Jensens sikre Bytte paa ny. De burde i Tide, bl. a. gennem deres 
Arbejde i Forsvarskommissionen, forberede den Overenskomst 
med Venstre om Forsvarssagen, der er en Betingelse for, at 
hele den nuværende politiske Situation kan opretholdes. De bør 
ikke gøre sig Illusioner om, at Venstre vil svigte gamle Stand- 
punkter. Ganske vist vil man fra Venstres Side række sig et Stykke, 
saa vist som denne Sag har pint dansk Politik længe nok, og saa 
vist som Venstre ogsaa, netop som Regeringsparti, har den største 
Interesse i at bringe Forsvarskampen til Ende i dette Land. Men 

Venstre vil ikke lade sig trække saa langt, at det taber Vælgerne 

og afgiver dem til Socialisterne. Det vilde være en politisk Dum- 
hed, som der ingen Fornøjelse var ved at gøre. — Maaske vil 
man sige: Der er ingen Overenskomst mulig. De Frikonservatives 
Anskuelse om Militærvæsen ligger langt fra Venstres. Maaske. 
Hvis hvert af Partierne kunde opnaa, hvad deres inderste Tilbøje- 
lighed var, saa vilde der nok vise sig at være et Stykke Vej mel- 
lem dem. Men det, som hedder den politiske Nødvendighed, har 

en mærkværdig Evne til at gøre Afstandene kortere. Det er 
blevet sagt, at Forsvarsspørgsmaalets Løsning vil være en Prøve- 


Digitized by L^ooQle 



192 


De Frikonservative 


sten for Venstre som Regeringsparti. Det er ogsaa en Prøvesten 
for de Frikonservative. Det vilde være af Betydning, om dette 
Parti selv havde denne Opfattelse. 

Noget lignende gælder om den almindelige kommunale Valgret. 
Paa dette Punkt vil man ganske sikkert i Øjeblikket møde en næ- 
sten total Mangel paa Forstaaelse hos Partiet. Forslaget om al- 
mindelig kommunal Valgret forekommer de Frikonservatives Ledere 
som et rent Doktrin-Forslag, en Agitationsbedrift, men ikke et 
praktisk Krav, der trænger sig alvorlig paa til Løsning. — Men 
det vil hurtig blive et saadant Krav, ogsaa til de Frikonservative. 
Det vil her hvert Aar bunde dybere i Befolkningen, og det vil 
melde sig her hvert Aar med større Kraft. Dette grunder sig i de 
to simple Kendsgerninger: 1) en Opretholdelse af det Forhold, 
hvorefter den højstbeskattede Femtedel vælger Flertallet af 
Sogneraadene, er umulig, efter at den almindelige Valgret har sejret 
i Statslivet; 2) ethvert Forsøg paa at lave en ny Deling vil totalt 
mislykkes. — Det skal indrømmes, at de Frikonservative endnu 
nogle Aar kan afvise dette Forslag uden Risiko for deres politiske 
Stilling. Men Dagen kommer, da de ogsaa skal jævne denne Sag 
Vejen — eller opgive deres Politik. Imidlertid bør de meget nøje 
overveje Foreneligheden af almindelig Valgret og den Art af kon- 
servativ Politik, som er deres. I den Tale af Bismarck, som oven- 
for er nævnt, forsvarer denne Statsmand — hvis Konservatisme 
ikke kan forekomme vore Frikonservative for svag — den almin- 
delige Valgret med disse Ord: „Jeg kender i det mindste 
ingen bedre Valgret. Den har vistnok en stor Del Mangler, 
som gør, at heller ikke denne Valgret fotograferer og gengiver en 
miniature den velovervejede og berettigede Anskuelse i et Folk, og 
de forbundne Regeringer hænger ikke ved denne Valgret i en saa- 
dan Grad, at de ikke skulde akceptere enhver anden, hvis Fortrin 
blev godtgjort for dem. Hidtil er ingen anden blevet stillet op 
imod den.* Dette er forstandig konservativ Tale om almindelig 
Valgret. Den er ikke fejlfri, den har historisk grebet fejl mangfol- 
dige Gange. Men der er ingen bedre. Hvis vi ingen Forfat- 
ning havde for vore Kommuner, men den skulde grundlægges paa 
bar Bund, vilde i dette Øjeblik intet andet Grundlag være muligt 
end den almindelige Vatgret. Selv de Frikonservative vilde da tage 
den. Politikerne maa ty til den, naar de vil rejse noget stort og 
stærkt i en Nation. Bismarck kunde ingen anden finde at grunde 
det nordtyske Forbund paa ; han brugte den til at danne det tyske 


Digitized by 


Google 



De Frikonservalive 


193 


Rige med. Og han regerede med den, og den gav ham — i det store 
og hele — Flertal fra hans Rigskanslerstillings første Dag, til Kejser 
Wilhelm sendte ham til Friederichsruhe. For et Folk som det 
danske, hvis Menigmand har bragt det saa vidt, vil det i Løbet 
af ikke alt for mange Aar vise sig som det eneste rimelige Grund- 
lag for det kommunale Styre. 

De Frikonservative har den Fortjeneste at have indledet en. 
ny Art Højrepolitik, der er forenelig med den Tingenes Tilstand, 
som skabtes ved Ministerskiftet 1901. Det vilde være uretfærdigt 
ikke at indrømme, at Begyndelsen er gjort ganske dygtigt. Men 
for at denne Politik skal kunne blive i den Kurs, der er sat, er 
det nødvendigt, at den sigter paa sammen med Folketinget 
at løse de to Spørgsmaal: Forsvarssagen og almindelig kommunal 
Valgret. 

Vilh. Lassen 



Digitized by LjOOQle 



MIDDAGSSTUND 


De slumred Roserne — den gamle Have 
laa sval med solbrændt Løv i Middagsheden, 
mens udenfor bag Digets lave Tjørne 
det sused tungt og tyst igennem Hveden. 

Den modne Hvede gik i brede Bølger — 
og om dens gyldne Sø som nære Lande 
laa solblaa Skove — alle Linjer dirred, 
som drømt og sket sig tit for mig vil blande — 

Kun ét jeg ved: at du og jeg var ene, 
og alting stod og lytted — Tiden iled, 
den dyre Tid, hvor alt os kunde hænde, 
og intet hændte — uden at vi smiled. 

Det var, som Skoven nærmere sig listed 

med ét jeg hørte Duer kurre stille — 
jeg greb om denne Lyd, thi som en Nynnen 
den syntes mig min Vaande at formilde. 

Men dette sanseløse Smil er blevet 
fra dengang i mit Sind — og soltung hvælver 
sig om mig Skovens Tavshed — evigt, evigt 
dit Blik jeg føler over mig og skælver. 

Ingeborg Petersen 


Digitized by L^ooQle 



PAA MEMPHIS STATION 


Halvt v aa gen og halvt blundende, 

Slaaet af en klam Virkelighed, men endnu borte 
I en indre Gus af danaidiske Drømme 
Staar jeg og hakker Tænder 
Paa Memphis Station, Tennessee. 

Det regner. 

Natten er saa øde og udslukt, 

Og Regnen hudfletter Jorden 
Med en vidløs, dunkel Energi. 

Alting er klægt og uigennemtrængeligt. 

Hvorfor holder Toget her Time efter Time? 

Hvorfor er min Skæbne gaaet i Staa her? 

Skal jeg flygte for Regnen og Aandsfortærelsen 
I Danmark, Indien og Japan 
For at regne inde og raadne i Memphis 
Tennessee, U. S. A.? 

Og nu dages det. Lyset siver glædeløst 
Ind over dette vaade Fængsel. 

Dagen blotter ubarmhjærtigt 

De kolde Skinner og al den sorte Søle, 

Ventesalen med Chokoladeavtomat, 

Appelsinskaller, Cigar- og Tændstikstumper, 

r 


Digitized by L^ooQle 


196 


Paa Memphis Station 


Dagen griner igennem med spyende Tagrender 
Og et evigt Gitter af Regn, 

Regn siger jeg fra Himmel og til Jord. 

Hvor Verden er døv og uflyttelig, 

Hvor Skaberen er talentløs! 

Og hvorfor bliver jeg ved at betale mit Kontingent 
Til denne plebejiske Kneippkur af en Tilværelse! 

Stille! Se hvor Maskinen, 

Den vældige Tingest, staar rolig og syder 
Og hyller sig i Røg, den er taalmodig. 

Tænd Piben paa fastende Liv, 

Forband Gud og svælg din Smærte! 

Gaa saa dog hen og bliv i Memphis! 

Dit Liv er jo alligevel ikke andet 
End et surt Regnvejr, og din Skæbne 
Var altid at hænge forsinket 
I en eller anden miserabel Ventesal — 

Bliv i Memphis, Tennessee! 

For inde i et af disse plakathujende Huse 
Venter Lykken dig, Lykken, 

Hvis blot du kan æde din Utaalmodighed — 
Ogsaa her sover en rund ung Jomfru 
Med Øret begravet i sit Haar, 

Hun vil komme dig i Møde 

En fin Dag paa Gaden 

Som en Bølge af Vellugt 

Med et Blik, som om hun kendte dig. 

Er det ikke Foraar? 

Falder Regnen ikke frodigt? 

Lyder den ikke som en forelsket Mumlen, 

En lang dæmpet Kærlighedspassiar 

Mund mod Mund 

Mellem Regnen og Jorden? 

Dagen gryede saa sorgfuldt, 

Men se nu lyser Regnfaldet! 


Digitized by 


Google 



Paa Memphis Station 


197 


Under du ikke Dagen dens Kampret? 

Det er dog nu lyst Og der slaar Muldlugt 
Ind mellem Perronens rustne Jærnstivere 
Blandet med Regnstøvets ramme Aande — 

En Foraarsanelse. 

Er det ikke trøstigt? 

Og se nu, hvor Missisippi 
I sin Seng af oversvømmede Skove 
Vaagner mod Dagen! 

Se hvor Kæmpefloden nyder sin Bugtning! 

Hvor den flommer kongeligt i Bue og svinger Flaader 
Af Træer og laset Drivtømmer i sine Hvirvler! 

Se hvor den fører en uhyre Hjuldamper 
I sin Syndflodsfavn 

Som en Danser, der er Herre paa Gulvet! 

Se de sunkne Næs — O hvilken urmægtig Ro 
Over Landskabet af druknende Skove! 

Ser du ikke, hvor Strømmens Morgenvande 
Klæder sig milebredt med Dagens tarvelige Lys 
Og vandrer sundt under de svangre Skyer! 

Fat dig ogsaa du, Uforsonlige! 

Vil du aldrig glemme, at man lovede dig Evigheden? 
Forholder du Jorden din arme Taknemlighed? 

Hvad vil du da med dit ELskerhjærte? 

Fat dig og bliv i Memphis, 

Meld dig som Borger paa Torvet, 

Gaa ind og livsassurer dig imellem de andre, 

Betal din Præmie af Lumpenhed, 

At de kan vide sig sikre for sig, 

Og du ikke skal blive hældt ud af Foreningen. 

Kør Kur til hin Jomfru med Roser og Guldring 
Og start et Savskæreri som andre Mennesker. 

Se dig ud, smøg din vise Pibe 
I sphinxforladte Memphis, 

Hank rolig op i Gummistøvlerne . . . 

Ah, der kommer det elendige Godstog, 

Som vi har ventet paa i seks Timer. 


Digitized by 


Google 



198 


Paa Memphis Station 


Det kommer langsomt ind — med knuste Sider, 
Det pifter svagt, Vognene lammer paa tre Hjul, 
Og de sprængte Ruf drypper af Jord og Slam. 
Men paa Tenderen mellem Kullene 
Ligger fire stille Skikkelser 
Dækket af blodvaade Frakker. 

Da pruster vor store Ekspresmaskine, 

Gaar lidt frem og standser dybt sukkende 
Og staar færdig til Spring. Sporet er frit. 

Og vi rejser videre 

Gennem de oversvømmede Skove 

Under Regnens gabende Sluser. 


Johannes V. Jensen 



Digitized by L^ooQle 




JAPAN, RUSLAND OG MANTSCHURIET 

edens, som paavist i en tidligere Artikel (.Tilskue- 
ren “s Februar-Hæfte), Bevaringen af Korea maa 
anses som et Livsspørgsmaal for Japan, stiller For- 
holdet sig noget anderledes i Mantschuriet, hvor 
Ruslands dominerende Indflydelse maa tages i Be- 
tragtning og respekteres som en Kendsgerning, man 
ikke kan komme uden om, selv om de Veje og de Midler, hvorved 
denne Indflydelse er erhvervet, ikke altid stemmer med den Op- 
fattelse af det tilladelige, som gør sig gældende mellem Vestens 
Nationer, og selv om den aabenbare Vold, der gøres paa andres 
Rettigheder, maa sættes til en Side som noget, der lige saa lidt 
som Begreberne Ret og Retfærdighed hører den praktiske Politik 
til. Vi staar her lige over for en Udvikling og Tildragelser, der 
ikke kan maales med nogen almindelig Maalestok, og vi maa nøjes 
med Forholdene saaledes som disse nu engang er. Her er ikke 
Spørgsmaal om Ret eller Uret, om mit eller dit, men om, hvem 
der er den stærkeste, hvem der griber først og stærkest til, og 
hvem der er istand til at forsvare og beholde, hvad han har lagt 
Haanden paa. To mægtige Indflydelser, to ustandselige Strøm- 
ninger, to kraftige og udviklings-mulige Folkeviljer mødes her — 
den ene fra Vest, den anden fra Øst — og Spørgsmaalet bliver 
ikke ene og alene, hvem den koreanske Halvø og de tre rige kine- 
siske Provinser: Shinkin eller Liaotung mod Syd, Kirin i Midten 
og Ho-Lung-Chiang mod Nord, samlet kaldet Mantschuriet, skal 
tilhøre, men hvem der skal være det fjerne Østens Herre, og da 
først og fremmest, hvem der skal være den asiatiske dødssyge 



Digitized by ^.ooQle 


200 


Japan, Rusland og Mantschuriet 


Mand, Kinas, Arvtager. Vi staar over for to lige retmæssige, eller 
lige uretmæssige, Fordringshavere, Rusland og Japan, og vi be- 
finder os i det psykologiske Moment, hvor deres modstridende 
Interesser støder sammen, og hvor de til en Begyndelse strides om 
nogle af den Syges Ejendele, imens han endnu er i Live og ser 
til, temmelig ligeglad enten hans Tyran bliver Japaner eller Russer, 
saa længe han blot faar Lov til at dyrke sin Jord i Fred, passe 
sit simple Haandværk og leve fra Haanden til Munden, som det 
har været hans Skik lige fra Konfucius’ Dage. 

Den russiske Fremtrængen imod Øst, der begyndte med Ko- 
sakken Jermaks Erobring af det nuværende Vestsibirien i 1581 og 
med Østsiberiens Underkastelse i 1650, har med uimodstaaelig 
Kraft fortsat sig i vore Dage hen imod det stille Oceans Bredder, 
det eneste Punkt, hvor den russiske Kolos kunde faa Luft og naa 
den Adgang til det isfri Hav, som er en uundværlig Betingelse for 
det kæmpemæssige Riges Eksistens og for det umaadeligt frugt- 
bare og rige Siberiens Udvikling. Vel naaede Jermaks Efterfølgere 
allerede til Havet i Slutningen af det syttende Aarhundrede, men det 
var først i 1860, da General Ignatieff, den Gang Ruslands Gesandt 
i Peking, benyttede sig af Kinas Krig med England og Frankrig 
til at opnaa „en Grænseregulering* med dette første Land, at de 
russiske Grænsepæle flyttedes saa langt Syd paa, at de naaede de 
isfri Regioner. Kina overlod Rusland den nordlige Del af Mant- 
schuriet med en Kyststrækning paa 120 danske Mil og med den 
store og rummelige Peter den Stores Bugt, hvor Wladiwostock 
blev anlagt, og i de paafølgende 30 Aar udviklede den sig til at blive 
ikke alene en af Ruslands stærkeste Fæstninger og bedste Krigs- 
havne, men ogsaa en stor og mægtig Handelsby — indtil Anlæget 
af den siberiske Jernbane og Udviklingen af Port Arthur og 
Dalny det eneste Udskibningssted for hele Østsiberiens talrige 
Produkter. 

Denne for saa godt Køb gjorte Erhvervelse af den nuværende 
russiske Provins Priorsk var et mægtigt Stød fremad for Ruslands 
Søgen mod Havet, men dog endnu ikke nok. Indløbet til Wladi- 
wostocks Havn er isbundet i Vinterm aanedeme, og den nærmeste 
isfri Havn Aaret rundt er Broughton Bay ellert Port Lazareff i 
Korea — dengang et Slags terra incognita, aflukket for al Sam- 
færdsel med Fremmede og med Rette fortjenende sit Navn »Ene- 
boer-Riget*, givet det af Japanerne. 

Rusland havde imidlertid ikke dengang noget Hastværk med 


Digitized by L^ooQle 



Japan, Rusland og Mantschuriet 


201 


yderligere at udvide sine Grænser og skulde have Tid til at for- 
døje den sidste store Mundfuld. Siberien var endnu et øde, 
næsten ukendt, svagt befolket og ilde-regeret Land, med en 
alt andet end tiltalende Reputation, saa at sige uden Kommunika- 
tionsmidler, uopdyrket, ubesøgt. Kun beboet af undvegne eller 
løsgivne Straffefanger uden for de store Byer, var det forladt og 
forsømt og snarere en Plage og en Byrde for den russiske Rege- 
ring, end hvad det nu lover at udvikle sig til: en af de rigeste af 
alle Czarens Besiddelser. Mærkelig nok bidrog ogsaa her vi 
Danske vor Skærv til Opnaaelsen af denne mærkelige Forvandling. 
I 1870 blev dens transsiberiske Telegraflinje anlagt til Wladiwo- 
stock for at sættes i Forbindelse med , Store Nordiske's undersøiske 
Kabel til Kina og Japan, der, i det Øjemed at tilvejebringe en 
Telegrafforbindelse mellem det fjerne Østen, Kina og Japan og 
Evropa, blev nedlagt i det følgende Aar 1871. Den transsiberiske 
Bane, som der paa dette Tidspunkt selvfølgelig ikke var. drømt om, 
kom forresten 30 Aar senere til at følge den længste Del af den 
Rute, som Telegraflinjen afstak. 

Rusland havde dernæst ingen Konkurrenter at regne med paa 
det Tidspunkt. Kina var aabnet for Fremmedhandelen kun 10 
Aar i Forvejen og befandt sig i en langvarig og farlig Revolu- 
tions Krampetrækninger, Korea var en ukendt Faktor og Japan 
stod endnu midt i Middelalderens Panser og Plade, uden blot den 
allersvageste Antydning af, at dette „Legetøjsland“ i den næste 
Menneskealder skulde gøre Springet paa en Gang midt ind i Vest- 
europas Kultur og Udvikling og forvandle sig til en af Verdens 
Stormagter, som der maatte regnes med i den alvorlige Politik. 
De vesteuropæiske Magter viste ikke Tegn til anden Interesse i 
Østen end den at sælge deres Bomuldsvarer og Opium til Kine- 
serne og tage disses Silke og The i Bytte. Saa Rusland lagde sig 
til Hvile paa sine diplomatiske Lavrbær, og det mantschuriske 
Spørgsmaal blev lagt paa Hylden i — samfulde 30 Aar. Først i 
1891, da Rusland, efter at Wladiwostock var forvandlet til en af 
Verdens stærkeste Fæstninger og Flaadestationer, og efter at Sibe- 
riens enorme Værdi og uudtømmelige Rigdomskilder var slaaet 
fast i den russiske Regerings Bevidsthed, og man havde besluttet 
sig til Anlæget af den transsiberiske Jernbane, for at udvikle 
Landet, gik det op for Russerne, at Wladiwostock med sin afsides 
Beliggenhed, — 655 engelske Mil fra Nagasaki, 1012 fra Shanghai 
og 1220 fra Tientsin, Østens største Handelscentrer, — og med sin 3 

TiWknerra 1804 1 t 


Digitized by LjOOQle 



202 


Japan, Rusland og Mantschuriet 


Maaneder om Aaret tilfrosne Havn, i Grunden var en ilde valgt 
Terminus for saa gigantisk et Jernbaneanlæg, og Stemmer i Rus- 
land begyndte at rejse sig for at forlange en isfri og mere fordel- 
agtig beliggende Terminus længere syd paa. Efter Fredsforhand- 
lingerne i April 1895 i Shimonasaki, som endte den japansk-kinesiske 
Krig, — da Rusland, Frankrig og Tyskland tvang Japan til at tilbage- 
give Kina den afstaaede Liaotung Halvø, Mantschuriets Sydspids, 
for, som de forenede evropæiske Magter saa smukt fremsatte det: 
„at bevare Kinas Integritet og gardere imod fremtidige Fredsfor- 
styrrelser 44 , — gik det op for de japanske Statsmænd, hvor det var, 
at Russerne havde tænkt sig denne ny Terminus, og man forstod 
den Lethed, hvormed den snedige gamle kinesiske Underhandler 
Li Hung Chang var gaaet ind paa Halvøens Afstaaelse, tiltrods 
for den kinesiske Lovsætning, der bestemmer Dødsstraf for den 
Kineser, være det sig Kejseren selv, som afstaar en kinesisk Pro- 
vins til fremmede. Det hed sig lor Resten dengang i Japan, at 
Markis Ito, den daværende japanske Førsteminister, som allerede 
frygtede for at komme i Forviklinger med Rusland, havde holdt 
paa, at Japan ikke lod sig Liaotung afstaa, men at han var bleven 
overstemt af de japanske militære Medlemmer af Statsraadet. 
Japan, hvis Flaade var svækket gennem et anstrængende Vintertog, 
hvis Finanser stod paa svage Fødder, og som trængte til Fred, 
ansaa sig ikke stærk nok til at modstaa Magternes Forlangende, 
men modtog i Stedet for Liaotung en Krigserstatning af Kina paa 
5 Millioner Pund Sterling. Man forsøgte forgæves at formaa 
Magterne til at garantere en Erklæring fra Kina om, at Liaotung 
ingen Sinde maatte afstaas til nogen anden fremmed Nation, men 
stødte her paa Ruslands bestemte og indignerede Modstand, da 
Japans Forlangende mentes — og med Rette — særlig at være 
adresseret til dette Land. Den russiske Regering afgav ved denne 
Lejlighed og under Forhandlingerne om Liaotungs Tilbagegivelse 
til Kina, sin første Erklæring om, at Rusland fralagde sig enhver 
Hensigt om at omgaas med Planer angaaende er russisk Bemæg- 
tigelse af Mantschuriet eller nogen anden Del af Kina. 

Halvandet Aar efter, den 27de Avgust 1896, afsluttedes en Over- 
enskomst mellem den kinesiske Regering repræsenteret af Li Hung 
Chang og Mr. Pakatiloff repræsenterende den nogle Aar tidligere 
oprettede Russisk-Kinesiske Bank — i Virkeligheden det russiske 
Finansministeriums Agent — hvorved „det Østlige Kinesiske Jern- 
bane-Selskab “ blev oprettet med det Formaal at konstruere og 


Digitized by 


Google 



Japan, Rusland og Mantschnriet 


203 


drive en Jernbanelinje gennem Mantschuriet som en Fortsættelse 
af og i Forbindelse med den transsiberiske Jernbane, og i No- 
vember næste Aar, 1897, forpagtede Rusland Port Arthur af Kina 
samt opnaaede den kinesiske Regerings formelle Tilladelse til at 
føre Jernbanelinjen, der allerede nærmede sig sin Fuldendelse, til 
Port Arthur og det nærliggende Ta Lien Wan (Dalny) som Banens 
sydlige Endepunkter. Skønt det oprindelig var bestemt og aftalt med 
Kina. at Port Arthur kun var „laant* Russerne, for at deres Flaade 
kunde overvintre der i Stedet for Wladiwostock, og skønt den russiske 
Regering forsikrede den engelske Udenrigsminister, Lord Salisbury, 
om, at det ikke var Ruslands Hensigt at krænke andre Magters 
Traktatrettigheder over for Kina eller dette Lands Suverænitet, saa 
gik man dog øjeblikkelig i Gang med at befæste Port Arthur og 
forbød andre Nationers Krigsskibe Adgang dertil. Efter lange For- 
handlinger med England gik Rusland ind paa, at Ta Lien Wan 
skulde aabnes som Traktathavn, men erklærede samtidig Port 
Arthur for en lukket russisk militær Havn England besvarede 
denne Erklæring med paa sin Side at .forpagte* Havnen Wei 
Ha Wei paa Kysten af Pechili Provinsen lige over for Port Arthur. 

Den 28de April 1899 oprettedes en Engelsk-Russisk Overens- 
komst, hvori England forpligtede sig til ikke at støtte sine Under- 
sætter i at opnaa Jernbanekoncessioner nord for den store kine- 
siske Mur (der skiller Mantschuriet fra det egentlige Kina), medens 
Rusland paa sin Side afgav en lignende Erklæring for Jangtze 
Dalens Vedkommende. Med andre Ord, man delte Kina i „Inter- 
essesphærer* for Jernbanernes Vedkommende, og Rusland beholdt 
for sin Part hele Mantschuriet Senere hen paa Aaret forstærkede 
Russerne deres Stilling ved gennem deres Ven og Støtte, Li Hung 
Chang at sikre sig vigtige Mine- og Handels-Koncessioner i Mant- 
schuriet, og det har ikke manglet paa aabenlyse Beskyldninger 
imellem Kineserne for at Li Hung Chang og Enkekejserinden lod 
sig underkøbe med russisk Guld til i Stykkevis at sælge det kine- 
siske Dynastis Førstefødselsret i Mantschuriet til Russerne. Sam- 
tidig forstærkede disse den allerede betydelige Styrke af Kosakker, 
som med Kinas Tilladelse var indkaldt til at beskytte Jernbanen 
mod de tungusiske Røverbander, saaledes at de ved Bokser- 
oprørets Udbrud i Maj 1900 havde mindst 20,000 Soldater i Mant- 
schuriet. 

Bokserbevægelsen ydede Russerne en mer end kærkommen 
Lejlighed til yderligere at forstærke deres militære Besættelse af 

14 * 


Digitized by L^ooQle 



204 


Japan, Rusland og Mantschuriet 


Mantschuriet, og at dette ikke foregik med nogen let Haand, vil 
erindres af Blodbadet ved Blagowatschensk, hvor 6000 Kinesere, 
Mænd, Kvinder og Børn, der var bosatte i denne russiske By, 
blev drevet ud i Sungari Floden og beskudt af Kosakkerne i 
Land, saa at Flodens Bugter og Krumninger bogstavelig talt 
var fyldt med de Ulykkeliges Lig og Floddamperne ikke kunde 
komme frem for dem. Alle de store Byer: Ninguta, Itung, 
Mukden, Kirin og Traktathavnen Niuchwang ved Liaotung Bugten, 
blev besat af russiske Tropper og de kinesiske Øvrigheder for* 
jaget, saa at Russerne ved Bokseroprørets Slutning i Efteraaret 
1900 var i fuld og uomtvistet Besiddelse af hele Mantschuriet. 

Selvfølgelig var denne Besættelse af en venskabelig Nabomagts 
Territorium i Fredstid ikke nogen Krigs-Akt, men kun en aldeles 
midlertidig Foranstaltning til Understøttelse af den betrængte kine- 
siske Regering imod Bokser-Oprørerne, og da derfor de andre 
europæiske, amerikanske og japanske Magters Tropper, som i 
samme Øjemed havde besat Dele af Pechili Provinsen og indtaget 
Peking, hvor de europæiske Legationer belejredes af Bokserae, 
blev trukket tilbage, forventedes det, som noget der fulgte af 
Sagens Natur, at den russiske Besættelse af Mantschuriet samtidig 
vilde ophøre. 

Allerede den 25de August 1900 havde den russiske Regering 
sendt et Cirkulære til alle sine Repræsentanter i Udlandet, hvori 
det blandt andet hed: „Saa snart som endelig Orden er genoprettet 
i Mantschuriet og de nødvendige Skridt taget for Beskyttelse af 
Jernbanen, hvis Bygning er garanteret ved en særlig formel Over- 
enskomst med Kina angaaende det „Kinesiske østlige Jernbane- 
Selskabs Koncession, vil Rusland ikke undlade at kalde sine 
Tropper tilbage fra Naborigets Territorium, under Forudsætning 
af, at andre Magters Handlinger ikke lægger Hindringer i Vejen 
for en saadan Forholdsregel*, og da det russiske Troppekontingent 
umiddelbart efter Legationernes Befrielse blev trukket bort fra Pe- 
king og op i Manschuriet, forventede man, at dette var en Be- 
gyndelse til dettes Evakuering, saaledes som forudsat i ovennævnte 
Cirkulære. 

Rømningen trak imidlertid ud. Ikke alene forblev de russiske 
Stridskræfter i Mantschuriet ganske rolig i deres Kvarterer, men i 
den følgende November Maaned begyndte betydelige Forstærkninger 
at ankomme fra Rusland, og det blev bekendt, at der den Ilte 
November var indgaaet en Overenskomst imellem den kinesiske 


Digitized by L^ooQle 



Japan, Rusland og Mantscburiet 


205 


General-Guvernør i Feng-Tien (Tartargeneralen Tseng i Mukden) 
og Mr. Karastowitsch, Repræsentant for Admiral Alexieff, gaaende 
ud paa, at Tartargeneralen skulde opløse de kinesiske Regi- 
menter, overgive deres Vaaben og Ammunition til Russerne 
og afvæbne alle Forter, som ikke var i Ruslands Hænder, hvor- 
efter de civile kinesiske Autoriteter vilde blive genindsatte og Pro- 
vinsen blive helt overgivet til den kinesiske Øvrighed, saa snart 
Rusland var paa det rene med, at Orden var genoprettet i Pro- 
vinsen. En russisk politisk Resident skulde stationeres i Mukden, 
medens Tartargeneralen skulde opretholde Ordenen ved Hjælp af 
den lokale Politistyrke og i Nødstilfælde henvende sig til de russiske 
militære Autoriteter om Assistance. 

Denne Overenskomst aabnede Øjnene paa de forskellige Traktat- 
magters Repræsentanter i Peking, hvoraf særlig de engelske, ameri- 
kanske og japanske var interesserede som repræsenterende de Lande, 
der besad de vigtigste og største kommercielle Interesser i Mant- 
schuriet, og det varede ikke længe, forinden Spørgsmaal blev gjort 
og besvaret i Petersborg af den russiske Udenrigsminister, Grev 
Lambsdorff, som d. 6te Februar 1901 i en Samtale med den bri- 
tiske Ambassadør, Sir Charles Scott, forklarede denne, at „Tseng- 
Alexieff Overenskomsten var af en ganske forbigaaende Natur og at 
Kejseren ikke i mindste Maade havde i Sinde at afvige fra de 
Forsikringer, som han officielt havde afgivet om, at Mantschuriet 
helt og holdent vilde blive givet tilbage til Kina, saa snart som 
Omstændighederne tillod det* — en Erklæring, hvormed Sir 
Charles lod sig nøje som „en Forklaring af Sagens sande Sam- 
menhæng*. 

Faa Uger efter kom det til den epgelske Regerings Kundskab, 
at den russiske Gesandt i Peking stod i Begreb med at aftvinge 
Kineserne en ny og meget videre rækkende Overenskomst, hvori 
Rusland som Betingelse for Genindsættelse af Kinas civile Admini- 
stration forlangte, at Kina skulde anerkende den russiske militære 
Besættelse samt indrømme Russerne en Række vigtige Fordele med 
Hensyn til Jernbaneanlæg og Minedrift, ikke alene i Mantschuriet, 
men ogsaa i Mongoliet, Kashgor, Khotan og Turkestan. Dette 
Dokument, der imidlertid aldrig blev underskrevet, den saakaldte 
„Cassini-Convention* , blev forhandlet mellem Grev Cassini, Rus- 
lands Gesandt, og Li Hung Chang. Englands, Amerikas og Japans 
Gesandter protesterede hos den kinesiske Regering, og da samtidig 
en Række af Kinas Vicekonger og højeste Embedsmænd memoriali- 


Digitized by t^ooQle 



206 


Japan, Rusland og Mantschuriet 


serede Tronen i samme Retning, blev „Cassini-Konventionen*, der 
var blevet røbet paa et for tidligt Standpunkt, lagt ad acta — 
foreløbig. Som i det foregaaende Tilfælde bortforklarede den rus- 
siske Udenrigsminister denne Overenskomst som „rent foreløbig* 
— hvad den utvivlsomt ogsaa var, men paa en anden Maade end 
Grev Lambsdorff vilde have det forstaaet — og at den kun havde 
til Maal at lette den russiske Rømning af Mantschuriet. Faa Dage 
efter at Kejseren af Kina, der endnu opholdt sig i Si-Nau-Fu efter 
sin Flugt fra Peking, havde afslaaet at autorisere „Gassini-Kon- 
ventionen* — d. 3die April 1901 — omsendte det russiske Uden- 
rigsministerium et nyt Cirkulære til de russiske Repræsentanter i 
Udlandet, hvori det meddeltes disse, at Rusland havde afbrudt 
Negociationeme i Peking, og at den kejserlige Regering rolig vilde 
afvente Begivenhedernes Gang og samtidig „forblive tro imod sit 
oprindelige og gentagne Gange offentliggjorte Program* (at give 
Mantschuriet tilbage til Kina). 

Negociationeme med den kinesiske Regering i Peking blev 
imidlertid ikke afbrudte, men fortsattes med største Hemmelig- 
hedsfuldhed, indtil d. 8de April 1902, da den „Mantschuriske Kon- 
vention “ endelig afsluttedes mellem Mr. Lessar, den russiske Ge- 
sandt, og Prins Ching og Storsekretæren Wang-Wen-Shao, repræ- 
senterende Kina, og ratificeredes fra begge Sider. Den første Artikel 
af dette vigtige Dokument lyder saaledes: 

„Kejseren af Rusland, der ønsker at give et nyt Bevis paa 
sin Kærlighed til Freden og sine venskabelige Følelser for Kej- 
seren af Kina, giver sit Samtykke til Re-Etableringen af kinesisk 
Myndighed i Mantschuriet, som forbliver en integrerende Del af 
det kinesiske Kejserrige, og gengiver Kina Retten til at udøve 
suveræn og administrativ Magt som før de russiske Troppers 
Okkupation — tiltrods for, at der fra forskellige Punkter i Mant- 
schuriet blev gjort Angreb langs Grænsen paa den fredelige rus- 
siske Befolkning.* 

I Artikel II bekræfter den kinesiske* Regering Overenkomsten 
af 27. August 1896 med den Russisk-Kinesiske Bank angaaende 
den mantschuriske Jernbanes Bygning, medens Rusland til Gen- 
gæld herfor „s'il n’y aura pas de trouble quelconque* og dersom 
ikke andre Magter lægger Hindringer i Vejen, lover at trække alle de 
russiske Tropper gradvis ud af Mantschuriet, som følger: a) inden 
for seks Maaneder fra Datoen af denne Overenskomsts Underskrift 
fra den sydvestlige Del af Mukden Provinsen indtil Liao Floden, 


Digitized by L^ooQle 



Japan, Busland og Mantschuriet 


207 


b) i Løbet af de lølgende seks Maaneder den resterende Del af 
Mukden Provinsen og Kirin Provinsen og c) i Løbet af de efter- 
følgende 6 Maaneder fra den resterende Del af Provinsen Heh- 
Lung-Kiang. 

Det saa i Begyndelsen ud. som om Rusland havde i Sinde at 
overholde denne Overenskomst, i alt Fald efter Bogstaven. Rus- 
serne trak sig tilbage fra den sydvestlige Del af Mukden Provinsen 
i Overensstemmelse med den første Del af Artikel II, og den 8de 
April 1903 blev fastsat som den Dato, da den anden Del af 
Evakueringen skulde finde Sted. Den 8de April kom og gik, og 
Russerne forblev, med det Resultat, at ny diplomatiske Fore- 
spørgsler fandt Sted i St. Petersborg, og at den engelske Udenrigs- 
minister, Lord Cranborne, kunde erklære i det engelske Parlament 
d. 30te April, ,at den russiske Regering fralagde sig enhver Hen- 
sigt om at søge at opnaa særlige Privilegier i Mantschuriet (hvad 
man havde beskyldt den for i Mellemtiden) eller om paa nogen 
Maade at afvige fra * de Løfter, som den har afgivet angaaende 
denne Provins*, og igen den Ilte Maj .at den russiske Regering 
havde erklæret, at de vedstod deres Forpligtelse om at rømme 
Mantschuriet, endskønt Rømningen var blevet foreløbig udsat*. 

Den næste 6 maanedlige Termin for den endelige Rømning 
kom med den 8de Oktober, og ikke alene rømmede Russerne ikke 
Mantschuriet, men de Tropper, som tidligere havde forladt Mukden, 
besatte atter denne By, tiltrods for Kinesernes svage Protest. 

Det Omslag, som havde gjort sig gældende i Ruslands Mant- 
schuri Politik siden Afslutningen af 1902 Overenskomsten, var 
bleven markeret ved Udnævnelsen af Admiral Alexieff til Vicekonge 
over de østasiatiske Provinser med vidtgaaende Myndighed og kun 
under Ansvar til .den østasiatiske Kommission*, der, under Czarens 
Forsæde, dannedes af Indenrigs-, Udenrigs-, Finans-, Krigs- og 
Marinemineministrene samt enkelte andre specielt udnævnte russiske 
Stormænd. Endvidere ved flere Forsøg fra den ny russiske Ge- 
sandt, Mr. Lessars Side paa at formaa den kinesiske Regering til 
at indgaa paa Modifikationer af Overenskomsten, hvilke Forsøg 
kulminerede kort før den sidste Frist for Evakuationen den 8de 
Oktober 1903 udløb, i et Forslag til en ny Overenskomst, der som 
Betingelse for de russiske Troppers Udrykning af Mantschuriet 
indeholdt følgende Hovedbetingelser: 

1) De kinesiske administrative civile Embedsmænd skulde staa 
under en russisk militær .Resident*, 


Digitized by LjOOQle 



208 


Japan, Rusland og Mantschuriet 


2) ingen fremmede (andre end Russere) maatte ansættes i den 
kinesiske Regerings Tjeneste i Mantschuriet, 

3) ingen fremmede Konsuler maatte residere der, 

4) ingen Mine- eller Jernbane-Koncessioner maatte gives til 
fremmede (andre end Russere), 

5) Toldintraderne i den aabne Traktathavn Newchwang skulde 
oppebæres af den russiske-kinesiske Bank og anvendes til Dækning 
af Administrations-Udgifterne. 

Med andre Ord »det samme paa en anden Maade* som fastsat 
i Cassini-Konventionen og et Brud paa Kinas Suverænetet samt 
paa de mellem Kina og »Traktatmagterne* indgaaede Traktater. 

Det kinesiske Udenrigsministerium afslog under de engelske, 
amerikanske og japanske Gesandters Indflydelse i sidste Øjeblik at 
indgaa paa disse Betingelser, og Rusland gik, i Stedet for at iværk- 
sætte Evakuationen, i Gang med yderligere at forstærke og befæste 
sit Greb paa de mantschuriske Provinser. Tartargeneralen i Mukden 
blev arresteret af Russerne og de civile kinesiske Myndigheder for 
anden Gang sat paa Porten uden videre Ceremonier og uden 
anden Forklaring end at » Omstændighederne “ nødvendiggjorde 
denne Forholdsregel. 

Den japanske Regering, som havde fundet sig i »Port Arthur“s 
»Forpagtning*, dens Omdannelse til en russisk første Rangs Fæst- 
ning, Liaotung Halvøens Overgang i russiske Hænder, Mantschuriets 
Besættelse og Ruslands forskellige Forsøg paa at gøre denne Be- 
sættelse permanent, begyndte først at røre sig i Juni Maaned 1903, 
efter at det var klargjort, at Evakuationen under 1902 Arrange- 
mentet var indstillet. Forhandlinger førtes melllem de to Landes 
Regeringer, først i Petersborg, senere i Tokio — indtil det efter 
Udløbet af 8de Oktober stod Japanerne klart, at Rusland ikke 
havde i Sinde under nogen som helst Omstændighed at gaa med 
det gode; den 13de Oktober afholdtes der i Tokio et vigtigt Møde 
under Mikadoens Forsæde, hvorved var til Stede hele det japanske 
Kabinet og »de ældre Statsmænds Raad* (bestaaende af det ny 
Japans Skabere Markierne Ito, Oyama og Jamagata samt Greverne 
Inoye og Katsura). Paa dette Møde, hvorved Japans Politik i 
det mantschuriske Spørgsmaal blev fastslaaet én Gang for alle, 
vedtoges Indholdet af en diplomatisk Note, som d. 30te Oktober 
blev overrakt Baron Rosen, Ruslands Gesandt, og hvori Japans 
Fordringer, der senere ikke er fraveget, blev formuleret saaledes, 
hvad angaar Mantschuriet: 


Digitized by L^ooQle 



Japan. Rusland og Mantschuriet 


209 


1) Kinas Suverænetet opretholdes og anerkendes af Rusland, 

2) Mantschuriet (med Undtagelse af den „forpagtede* Del af 
Liaotung Halvøen) rømmes indenfor en nærmere aftalt Tid, 

3) Et begrænset rimeligt Antal Tropper forbliver for at be- 
skytte den mantschuriske Jernbane, 

4) Administrationen af Provinserne tilbagegives de civile kine- 
siske Myndigheder, 

5) Traktaterne mellem Kina og Japan angaaende „den aabne 
Dørs* Handelspolitik, ogsaa i Mantschuriet, respekteres af Rusland. 

I samtlige 42 Dage værdigede den russiske Regering ikke den 
japanske noget Svar herpaa, medens Uroen steg i Japan i en be- 
tænkelig Grad og begge Magter af al Kraft rustede sig til Lands og 
tilVands. Først d. Ilte December oplod Rusland sin Røst. Svaret 
til Japan gik ud paa, at det mantschuriske Spørgsmaal kun ved- 
kom Kina og Rusland, og at man ikke vilde tillade nogen anden 
Magt at blande sig deri. Paa et nyt Møde i Tokio d. 1 1te Januar 
af Statsraadet og „de ældre Statsmænd* samt de Øverstbefalende 
for Hær og Flaade, blev det vedtaget at fastholde Fordringerne i 
Oktober Noten, hvorom den russiske Regering underrettedes i en 
ny Note, der overraktes Baron Rosen d. 13de. Atter hengik næsten 
5 Uger, uden at det trods gentagne Paamindelser og høflige, men 
presserende Anmodninger var Japan muligt at vække Rusland af 
sin hovmodige og fornærmelige Tavshed. 

I Mellemtiden var der indtraadt en Begivenhed af megen 
Betydning og af stor direkte og indirekte Indflydelse paa det mant- 
schuriske Spørgsmaal. Den 8de Oktober 1903, altsaa samme Dag, 
der var fastsat i 1902 Overenskomsten som den sidste Frist for 
Mantschuriets Rømning af Russerne og deraf følgende Ikrafttræden 
af Kinas suveræne Rettigheder i deres fulde Udstrækning, blev der 
i Peking paabegyndt en Forhandling med det kinesiske Udenrigs- 
ministerium om ny Handelstraktater, en mellem Kina og de for- 
enede Stater af Nordamerika, en mellem Kina og Japan, hvorved 
blandt andet Havnene Mukden, Anting og Taking-tao i Mantschu- 
riet aabnedes for den udenlandske Handel. Traktaterne blev under- 
skrevet i Peking den 8de Januar 1904. Den første Traktat, mellem 
Kina og Amerika, blev øjeblikkelig ratificeret pr. Telegraf, og 
amerikanske Konsuler udnævnt til alle tre Havne. Den russiske 
Gesandt, Mr. Lessar, havde med Hænder og Fødder modsat sig 
disse Traktaters Underskrift af Kineserne, og det skyldes vistnok 
nærmest den japanske Gesandt, Mr. Uchidas voksende Indflydelse 


Digitized by L^ooQle 



210 


Japan, Rusland og Mantschuriet 


i Peking, samt Pression fra engelsk og amerikansk Side, at Trak- 
taterne omsider kom i Stand. Tre Dage efter deres Underskrift i 
Peking, altsaa d. Ilte Januar, indfandt den russiske Ambassadør i 
Washington, Grev Cassini, sig i det amerikanske Udenrigsministe- 
rium og erklærede, af eget Initiativ, til Mr. Hay, de forenede 
Staters Udenrigsminister, at „de russiske Autoriteter ingen Hin- 
dringer vilde lægge i Vejen for de forenede Staters fulde Udnytten 
af den nys afsluttede kinesisk- amerikanske Handelstraktat - . At der 
ingen lignende Erklæring afgaves til Japan, er en Selvfølge. 

Japans Ret til at blande sig i Kinas og Ruslands Mellem- 
værende angaaende Mantschuriet (hvis der i det hele taget kan 
tales om „Ret* i denne Sag) er ubestridelig, saavel formelt som ma- 
terielt — formelt, eftersom Japan, ifølge sine Traktater med Kina, 
hvoraf Mantschuriet danner en integrerende Del, saa længe den 
kinesiske Regerings Autoritet anerkendes og Kejseren af Kinas 
Suverænetet respekteres, har en ubestridelig Ret til Nydelsen af 
visse traktatmæssige Rettigheder, f. Eks. at ind- og udføre Varer 
til og fra de aabne Havne (Newchwang, Mukden, Anting og Ta- 
kingtao) imod at betale den stipulerede kinesiske Ind- og Udførsels- 
told, der er ens for alle kinesiske aabne Havne, endvidere at lade sine 
Undersaatter berejse og bosætte sig i Provinserne og at nyde godt 
af „Eksterritorialitetsretten* (at dømmes efter sit eget Lands 
Love af egne Konsuler) — materielt, eftersom Japans Handels- 
interesser er meget betydelige og i stadig Vækst, og eftersom Mant- 
schuriets kun lidet udnyttede Muligheder aabner en vid Mark for 
japansk Foretagelsesaand og japansk Energi, saa længe Landet er 
under kinesisk Herredømme. Endelig maa det ikke overses, at 
Mantschuriets Naboskab til Korea gør det til en Sag af allerstørste 
Betydning for Japan, hvem der er Herrer i dette første Land: 
Kineserne, som de staar paa en god Fod med og intet har at 
frygte af, eller Russerne, om hvem det modsatte gælder, og af 
hvem de har alt at frygte. Saaledes vil man, ifølge den ubestride- 
lige Ret til Selvopholdelse, der er Nationernes ikke mindre end Indi- 
vidernes, ikke kunne frakende Japan Berettigelse til af alle Kræfter 
og saa langt dets Evne rækker, at modsætte sig Russernes For- 
trængen af Kineserne, enten denne kan forsvares fra russisk Side 
eller ej. Ikke at tale om den letforstaaelige og ret forsvarlige 
Bitterhed, hvormed Japanerne erindrer Begivenhederne fra 1895, 
og anser det for lige saa fornærmeligt som uretfærdigt, om den 
selvsamme Nation, der dengang hindrede dem i at nyde Frugten 


Digitized by 


Google 



Japan, Rusland og Mantschuriet 


211 


af deres dyrtkøbte Sejre over Kineserne, nu sætter sig i deres 
Sted og saaledes lægger Fornærmelse til Fortræd. 

Ser man imidlertid Sagen fra et russisk Standpunkt, faar den 
unægtelig et andet Syn, og det er lige saa forstaaeligt, at Russerne 
holder paa at forblive i Mantschuriet, som Japanerne paa at faa 
dem ud derfra. Hvad der gjaldt om Korea til Fordel for Japanerne, 
gælder for Mantschuriet til Fordel for Russerne, om end maaske kun til 
Dels og i en noget mindre Grad. Medens det for Japan er et Livs- 
spørgsmaal, at ingen fremmed Magt bemægtiger sig Korea, og kun 
et Sides pørgsm aal, om end af stor Betydning, hvorvidt Mantshhu- 
riet forbliver kinesisk eller russisk, er det til Gengæld et Livs- 
spørgsmaal for Rusland, at den Adgang til Havet, som det nu 
endelig efter Aarhundreders Kamp og Stræben bar naaet, ikke 
atter berøves det, og kun et Sidespørgsmaal , om Korea forbliver 
koreansk eller japansk, i alt Fald saa længe der ikke anlægges 
japanske Fæstninger i Sydkorea eller Korea -Strædet spærres. 
Ligesom Japan vilde staa vanæret i egne og Verdens Øjne. og dets 
Rolle i Østasien være udspillet, om det maatte fortrække fra Korea 
paa Ruslands Bud, saaledes gælder det samme for Rusland, om 
det maatte fortrække fra Mantschuriet paa Japans Bud. Ligesom 
Koreas Bevaring for Japan eller for japansk Indflydelse af hele 
det japanske Folk anses som en national Sag af allerhøjeste Be- 
tydning, for hvilken Japanerne er rede til at ofre Ejendom, Liv og 
Blod, og Mantschuriets Bevaring for Kina betragtes med en vis under- 
ordnet Ligegyldighed, saaledes anses paa den anden Side Mantschuriets 
Indlemmelse i Rusland af det russiske Folk som uadskillelig fra 
Czarrigets Velfærd, medens man næppe uden for militære Kredse 
kender nok til Tvistemaalet om Korea til at ofre det en al- 
vorlig Tanke. Hertil kommer, at den russiske militære Ære vilde 
krænkes i en Grad. som ikke kunde taales i en Militærstat som 
Rusland, hvor den stolte Sætning gælder, at det mørkeblaa Sankt 
Andreas’ Kors i den hvide Dug aldrig sænkes, hvor det en Gang 
er hejst. 

Det er første Gang, at Rusland i sin hidtil ustandsede Frem- 
gang imod Øst støder paa nogen nævneværdig Modstand. Og det 
er en besynderlig Skæbnens Ironi, at denne første Modstand skal 
komme fra en asiatisk Nation, der saa at sige er sprunget til 
Liv inden for to af den russiske Kolos’ Aandedrag. Men det er 
maaske endnu besynderligere, at denne Nation fra i Gaar spærrer 
Ruslands Vej som Repræsentant for den nye Tids vesteuropæiske 


Digitized by Ljooole 



Japau, Rusland og Mantschuriet 


212 

Friheds-, Fremskridts- og Udviklings-Principper, medens Rusland« 
europæisk som Landet er, repræsenterer forbigangne Aarhundreders 
Tvang, Vold og Stilstands Potitik. Det er ogsaa første Gang, at 
det ny Japan staar over for en europæisk, i Vaaben jævnbyrdig 
Modstander, og det vil nu vise sig, hvor vidt »den opgaaende 
Sols* Land vil kunne hævde sit Navn og herefter være at regne 
med som en Stormagt, der med Held har vovet at stille sig i 
Breschen for »den aabne Dørs* Handelspolitiks praktiske Anven- 
delse paa Verdens største Marked, til Fordel ikke alene for sig selv, 
men ogsaa for alle andre Nationer — samt om man i Fremtiden 
kommer til at staa over for et russisk eller japansk Kina. 

Sværdet skal nu afgøre Trætten og dele Parterne imellem. Da 
Japan indtil den 6te Februar trods gentagne Paamindelser og An- 
modninger til Rusland, endnu ikke havde modtaget blot den rin- 
geste Antydning af et Svar paa sin Note af 13de Januar, medens 
de russiske Rustninger fortsattes med om muligt forstærket Kraft 
og Iver, mente den japanske Regering ikke at kunne forsvare for 
den utaalmodige Nation at lade det vente længer med Afgørelsen. 
Den japanske Gesandt i Petersborg, Mr. Kurfho, blev kaldt tilbage, 
og det diplomatiske Samkvem med Rusland afbrudt. Natten mellem 
d. 8de og 9de Februar angreb den japanske Torpedoflotille den 
ved Port Arthur opankrede russiske Flaade, — og Krigsfaklen lyser 
nu med sin ildevarslende Giands over de to Lande fra Østersøens 
Kyst til Stillehavets Bredder. 


J. Henningsen 



Digitized by L^ooQle 



LIDT OM, HVORDAN DET G AAR TIL 



I 

{et var i Efteraaret 1900, nogen Tid efter at min 
Bog „Vor Frue af Danmark" var udkommen, at 
) jeg af en Julebladsredaktør blev spurgt, om jeg ikke 
, vilde skrive noget til ham om „Julen i Tyskland". 

Forundret udbad jeg mig Oplysning om, hvorfor 

han mente mig i Stand til at skrive netop om 
dette Emne. „Men har De da ikke tilbragt en Jul i Tyskland?" 
spurgte han lidt usikkert. Og det viste sig nu, at han havde 

faaet denne Opfattelse ved at læse min ovennævnte Bog, hvis 

Helt unægtelig oplever en højst betydningsfuld Jul i Munchen. 

Jeg fik ved denne Lejlighed en Forstaaelse af, i hvor høj 
Grad selv litterært dannede Mennesker opfatter Ens Produktion 
som uforandret Aftryk af en personlig oplevet Virkelighed. Medens 
Sandheden i hint Tilfælde var den, at jeg, trods gentagne Ophold 
i Tyskland, aldrig havde været der nogen Vinter og især aldrig nogen 
Jul. En Paaske, jeg tilbragte i Beuron 1896 var, trods Kalenderens 
Foraar, ganske vist nok saa vinterlig, men endda har jeg intet Ind- 
tryk benyttet fra den til hin Juleskildring i Bogen. 

Men, vil man spørge, hvorfra kommer da hele hin saa tro- 
værdigt virkende Beskrivelse af Herman Ronges Jul i Tyskland? 
Jeg skal forsøge at svare derpaa ved at give en Art Analyse 
af det paagældende Sted i „Vor Frue af Danmark" (1ste Bog, 
6te og 7de Kapitel). 

For at skaffe min Helt den fornødne Ro til Eftertanke over 
de vigtige Spørgsmaal, der beskæftiger ham, benyttede jeg et i 


Digitized by 


Google 



214 


Lidt om, hvordan det gaar til 


Litteraturen unægtelig forslidt, men i Livet dog stadig forekom- 
mende Middel: jeg lod ham rejse udenlands. En eller anden ond- 
skabsfuld Kritiker har om Goldschmidt sagt, at naar han ikke 
længer vidste, hvad han skulde gøre med sine Personer, lod han 
dem rejse. I Virkeligheden er Goldschmidt ikke at dadle herfor 

— den, der ikke véd, hvad han skal gøre med sig selv, den, 
der er løbet fast og ikke kan finde Vej, hverken frem eller tilbage 

— han gør ganske som Goldschmidts Helte: han rejser. 

Jeg lod ikke Herman Ronge rejse længere end til Tyskland 

— dels, fordi det ikke laa i min Hensigt at drage alt det, som re- 
præsenteres ved Navnet Italien, ind i min Helts Udvikling, dels 
fordi en Ven af mig netop dengang paa en Tysklandsfærd var 
gaaet over til Katholicismen og efter et Ophold i Benediktiner- 
abbediet Andechs i Øvrebayem havde aflagt den tridentinske 
Trosbekendelse i Benediktinerkirken St. Bonifaz i Munchen. Af 
disse Grunde valgte jeg al lade Herman Ronge rejse til Sydtysk- 
land, for at hans Optagelse i den katholske Kirke — ligesom min 
Vens — kunde foregaa i Munchen. 

Til første Opholdssted for ham kunde jeg imidlertid ikke vælge 
Andechs. Dels havde jeg aldrig selv set dette Kloster — dog, 
herover vilde jeg kunne sætte mig ud ved Anvendelse af mine Er- 
indringer fra Benediktinerabbediet i Beuron. Men dels havde jeg 
ogsaa Brug for et Klosterophold til Herman Ronge efter hans 
Omvendelse og kunde da ikke ogsaa lade et gaa forud. Jeg hen- 
satte ham saa til „en lille sydtysk Bys Ensomhed", og til den 
korte Skildring, jeg gav af denne By, benyttede jeg Indtryk fra et 
Ophold i Rothenburg ob der Tauber paa min første Udenlands- 
rejse. Dengang havde det ganske vist været straalende Sommer, 
og Herman Ronge skulde være i Rothenburg om Efteraaret og 
Vinteren. Erindringer fra min Fødeby Svendborg, saaledes som 
jeg ofte i Juleferier havde set Landskabet om den i vinternøgen 
Fred og Stilhed, hjalp mig imidlertid med Transpositionen; „de 
brusende Vandmøller i Efteraarsdagens Stilhed* har jeg saaledes 
hørt, ikke i Tauberdalen, men en klar Tøvejrsdag paa Høje-Bøge- 
Vejen ved Svendborg. 

Efter saaledes at have installeret Herman Ronge kunde jeg 
lade ham tænke og læse i Fred, og Schopenhauer og Ernest Hello 
blev for ham i Rothenburg, hvad de, paa Kastanievej og „Bag 
Søndermarken*, havde været for mig i Aarene 1892 — 94. 

„Imens led Tiden. Efteraaret gik, Vinteren begyndte. Den 


Digitized by L^ooQle 



Lidt om, hvordan det gaar til 


215 


første Sne faldt over den lille sydtyske By og lagde sin skinnende 
Kaabe om de gamle Taarne og Spir og kantede alle Karnapper 
og Madonnastatuer med en Bræmme af hvidt.* For den, der har 
set en gammel, gotisk By paa andre Aarstider, er det ikke vanske- 
ligt at trække Omridsene op med lidt Sne. Og, atter med Erin- 
dring fra Svendborg-Landskabet om Sundets flodagtige Stribe, 
føjede jeg til: .Den dybe Dal laa hvid og stille, med Flodens graa 
Baand midt igennem. Der blev endnu mere tyst end før i Staden 
og paa Landet. Julen nærmede sig.* 

Nu følger, i næste Kapitel, Herman Ronges Besøg i Munchen 
.for at gøre nogle Indkøb af Bøger og Papir* (en rimelig Grund 
til at lade ham foretage denne Udflugt). Til Munchen maatte han 
nemlig, da jeg i den lille By hverken kunde opdrive den Fristelse, 
jeg agtede at udsætte ham for, eller den Gudstjeneste, hvis Skøn- 
hed og Stemningsmagt et Øjeblik efter griber ham. Jeg vejlededes 
paa dette Punkt tillige af Erindringen om en Ven, der under et 
Sommer-Ophold i Assisi nu og da tog op til det større Perugia 
for dér at gøre Indkøb af Nødvendighedsartikler. 

At skildre et Første-Indtryk af Munchen var mig let. Jeg 
havde selv modtaget det i 1894, da jeg netop kom fra Rothenburg 
ob der Tauber. Og nu videre at beskrive den bayerske Hoved- 
stad .ind under Jul* voldte mig heller ingen særlige Vanskelig- 
heder, da jeg jo ikke havde Brug for stort andet end de Enkelt- 
heder, der gør Indtryk paa Herman Ronge. At han, med den 
Vej, hans Udvikling i Ensomheden havde taget, vilde føle sig vakt 
til Eftertanke af Udstillingerne i de Munchener Devotionaliehandleres 
Vinduer, var let at forudse, og lige saa klart stod det for mig, at 
Modsætningen mellem disse grelle Naiveteter og Ronges rent spe- 
kulative Kristendom vilde være for stor. Han vilde ikke ud fra 
sin spinkle, teoretiske Religiøsitet kunne anerkende disse plumpe 
Figurers naive, uforsonligt realistiske Religion. Og »Mysteriet*, 
som han med Schopenhauer havde ment at kunne bøje sig for, 
stod nu med ét for ham som noget absurd, han ikke med Sand- 
hed kunde tvinge sig til at antage — et .uløseligt, fødselsviden- 
skabeligt Problem*. Med Rationalismen vender ogsaa Spotten til- 
bage. Der sker en Stemningsomvæltning i Herman Ronge, og han 
.retter sit Hoved og sin Ryg*, idet han med Tilfredshed aner- 
kender sig selv som .ærligt Menneske, der er ved sin fulde For- 
nuft*. Han forsøger ikke længer at tvinge sin Tanke. 

Den første Virkning af denne indre Revolution er en Foragt 


Digitized by LjOOQle 



216 


Lidt om, hvordan det gaar til 


for det Eneboer- og Grublerliv, han i de sidste Maaneder har ført, 
som for en Daarskab. (Man sammenligne hermed visse Partier af 
Henrik Pontoppidans „Lykke-Per 44 , hvor de samme stærke Omslag 
gør sig gældende, og de samme to Magter strides om Overtaget). 
Og „ligesom for at protestere 41 gaar han ind i en af de mest straa- 
lende af Munchens store Ølhaller. 

Her kommer kan nu under to Indflydelser. Først — nødven- 
digvis — under Øllets, det Tucherske 01. Naar jeg valgte netop 
denne Ølsort, der som bekendt er stærkt berusende, var det 
under Paavirkning af, hvad Tegneren Schlittgen engang havde 
fortalt mig om en norsk Forfatter, der havde levet en Vinter i 
Munchen, og som altid vilde hen og drikke Tuchersk 01, fordi det 
berusede saa godt. „Og naar vi saa sad ved Øllet, 44 havde Schlittgen 
fortalt, „saa sagde han til mig med sin bløde, langsomme Stemme: 
Véd De, Schlittgen, hvorfor vi drikker saa meget hjemme i Norge? 
Jo, for det første er Nætterne saa frygtelig lange. Og for det 
andet, saa tror vi jo heller ikke paa Gud. 44 

Den norske Forfatter havde her givet Kærligheden til det 
Tucherske 01 en teologisk — eller anti-teologisk — Begrundelse, 
som jeg mindedes, og som bestemte mit Valg. Herman Ronge 
bliver da heller ikke mindre irreligiøst stemt af Øllet — tværtimod 
vækker det „hans gamle, endnu ikke bisatte Jeg 44 til nyt Liv. 

Og her træder den anden Paavirkning til — den moderne 
Kunst, saaledes som denne har formet sig i de store prærafaelitiske, 
symbolistiske eller secessionistiske Skoler. Der hænger i Ølstuen 
en Plakat fra Secessionistudstillingen i Munchen — en Udstilling, 
jeg havde set i 1894, uden at den i øvrigt havde gjort nogen Art 
Indtryk paa mig — og denne Plakat bliver nu Anledningen til, at 
„hele den moderne Kunst i al sin sanselige Fylde 44 ligesom med 
fylket Falanx rykker frem for at erobre Herman Ronge tilbage 
fra den „tørre Tænkning 44 og den „golde Askese 44 . Ved Kunstens 
Mellemkomst faar den sjælelige Revolte en Svingning fra det teo- 
retiske over i det praktiske, fra Aanden over i Kødet. „Graa, kære 
Ven, er al din Teori, men grønt staar Livets gyldne Træ 44 . Me- 
fisto, der ikke blot holder til i Vinkældere, nærmer sig denne sene 
Ætling af Doktor Faust. 

Og nu begynder, støttet af Ølrusen, et Fantasmagori, ikke mindre 
virkningsfuldt end Luftaandernes Sang fra Faust. Al den raffi- 
nerede og sensuelle Æstetik, hvori Herman Ronge indtil for kort 
Tid siden har svælget, stiger op af Fortiden — som de berusende 


Digitized by L^ooQle 



Lidt om, hvordan det gaar til 


217 


Dampe om Pythias Trefod i Delfi. Alt det Dionysiske, Orgiastiske 
i moderne Kunst og Poesi betager og benriver ham paa ny; han 
tænker paa „Swinb urnes Vers og Rossettis Kvinder med det tunge 
Haar og den dunkle Mund*. Kunsten øver en Koblers Værk, og 
Bevtegelsen har gennemløbet sine normale Stadier: „Anfang geist- 
lich, Mitte leiblich, fleischlich End". 

Den hele Skildring cr, som man vil se, rent logisk i sin Kon- 
struktion og afsluttes konsekvent med Scenen mellem Herman 
Ronge og hans tilfældige „Schatz*. Pigebarnets Udtryk „das 
Engelamt* om Midnatsmessen Julenat tog jeg fra Konrad Kummeis 
Bog .Adventsbilder*, som jeg netop dengang læste. 

Og her har man da hin Julenat i Munchen, der af en kyn- 
dig Mand mentes baseret paa ligefrem Selvoplevelse, opløst i sine 
meget forskelligartede Elementer. 


II 

Der er vel i det hele i min Digtning langt mere af bevidst 
Komposition og Transposition, end de fleste Læsere almindeligt 
antager. Som et nyt Eksempel paa min Brug af den sidste Frem- 
gangsmaade kan jeg nævne, at min Hovedmodel til Else Wiig i 
den forannævnte Bog „Vor Frue af Danmark* var — en ung Mand, 
en alvorlig ung Bonde, med blaa Øjne og brunt, tætstudset Skæg, 
der engang søgte mig i religiøse Anliggender. Del Indtryk, denne 
Bonde gjorde paa mig, af Alvor, Ærlighed, Kraft og Renhed var 
ganske det samme som det, jeg i Bogen lader Herman Ronge 
modtage af sin Vens unge Søster. Her har man da et Eksempel 
paa en Kvindeskikkelse, formet over en Mandskarakter som Kærne. 

Der gør sig jo i det hele i alt digterisk Arbejde en Affini- 
tetens Lov gældende. Den Idé eller Stemning, hvormed man be- 
gynder, har Tilbøjelighed til at drage andre, ensartede til sig. 
.Was passt, das muss sich Anden*, som Novalis siger. Men 
hvordan de Ting, der passer sammen, egentlig Ander hverandre, 
ja, er der til syvende og sidst nogen, som kan forklare det? De 
gamle talte om Inspiration — og jeg maa tilstaa, al jeg ikke véd 
noget bedre Ord. 

Man sidder ved sit Skrivebord, bøjet over det blanke Papir. 
Og selve dette blanke, tomme Papir synes at virke inspirerende 
for En. Indfald kommer efter Indfald, Tanke føjer sig til Tanke, 
Stemning skyder frem af Stemning som de stiliserede Blomster i 

TilikMrui 1004 15 


Digitized by L^ooQle 



218 


Lidt om, hvordan det gaar til 


et Renaissance-Omament udvikler sig af hinanden. Og Billederne 
kommer — de dejlige, hele, fulde Billeder, der i ét eller to Ord 
indeholder Substansen af hele Sider! Hvordan det gaar til — for- 
klare det, hvo som kan ! Da Goethe var ung, skrev han et dithy- 
rambisk Stykke derom, med Overskriften yXoooq% laXeiv . . . Man 
„taler i Tunger", det er Sagen. 

Thi andre Dage kan man saa sidde ved ganske det samme 
Skrivebord, over et ganske lignende Stykke blankt Papir. Men 
Pennen kryber besværligt hen over det, man streger og retter i de 
faa møjsommelig frempinte Linier, og ser man ned over Papirets 
store, tomme Flade, er det med samme Følelse, hvormed en Nord- 
polsfarer sidst paa Sommeren betragter den Ismark af højt op- 
taarnede Torosser, som for det Aar hindrer al videre Fremtrængen. 
Der er intet andet for — man maa gaa i Vinterkvarter, vente 
paa Sol, blid Vind og aabent Vande. 

Helt uafhængigt af Viljen kan Talentet dog alligevel ikke siges 
at være. „Giebt Ihr euch einmal fur Poeten, dann kommandirt 
die Poesie", siger Teaterdirektøren i første Forspil til „Faust". 
Det er muligt at tvinge Musen — paa samme Maade, som man 
ved kunstige Aandedrætsbevægelser kan bringe det virkelige Aande- 
dræt tilbage igen hos en halvkvalt eller skindød. Men det er ikke 
altid, at Oplivningsforsøgene lykkes. Undertiden er Musen faldet 
saa dybt i Slummer, at intet formaar at vække hende — „før hun 
selv vil". Og da er det bedste, man kan gøre, at afstaa fra alle 
videre Bestræbelser og lade Damen sove ud i Fred. Naar hun siden 
vaagner, vil hun være des friskere, og Sangen vil strømme let og 
fri fra hendes Læber. 


III 

Der gives en hel lille Række af mine Bøger, om hvilke jeg véd, 
at de paa et af Staden Københavns offentlige Biblioteker er ru- 
bricerede som „Rejsebeskrivelser". Det er først og fremmest „Rejse- 
bogen", saa „Beuron", de to Dele af „Bogen om Rom" og nu 
sidst „Pilgrimsbogen". 

Der gives jo ogsaa i andre Litteraturer poetiske Rejsebeskri- 
velser, f. Eks. Edmondo de Amicis forskellige Bøger om Spanien, 
Holland, Konstantinopel. Hvad mig angaar, maa jeg dog sige, at 
mit Hovedmotiv til at skrive en af de ovennævnte Bøger aldrig 
har været det rent faktiske: at jeg havde gjort en Rejse og derfor, 
som Hr. Urian, nu kunde „was erzåhlen". Et Bevis herpaa er 


Digitized by 


Google 



Lidt om, hvordan det gaar til 


219 


det, at andre Rejser end de i ovennævnte af mine’ Bøger skildrede, 
ikke har stemt mig til litterær Produktion, endda de i høj Grad 
havde været, hvad tyske Turister i deres Fagsprog kalder .lohnend*. 
Jeg tænker her især paa en Rejse, jeg for nogle Aar siden gjorde 
til Belgien, og paa hvilken jeg besøgte en hel Række for mig sær- 
deles interessante Steder og Stæder. .Bogen om Rom“ var den- 
gang netop færdig, hvad havde da været rimeligere end at skrive 
en .Bog om Flandern*? Jeg havde besøgt Brugge, Ypern, Ghent, 
Toumai, alle den gamle flamske Kunsts Arnesteder. Jeg havde 
opholdt mig en Uge igennem i det store Benediktinerabbedi Ma- 
redsous ved Namur. Jeg havde i Liége gjort Bekendtskab med 
den udmærkede Historiker og Démoerate chrétien Professor Kurth 
og i Antverpen lært en af Lederne for den flamske Bevægelse at 
kende, MileE. Belpaire, Udgiversken af Tidsskriftet Dietsche W ar ånde 
en Belfort. Jeg havde i Ghent hørt „Klokke Roland* ringe fra le 
beffroi ned over Arteveldes Statue, jeg havde i Brugge besøgt den 
vidunderlig stemningsfulde Beghinenhof, jeg havde i Løven staaet 
foran Pater Damiens Broncebillede , udført af Meunier, jeg havde 
valfartet til en af Flanderns mærkeligste Helligdomme, „Vor Frue 
af Oostacker*, for nogle Aar tilbage Skuepladsen for en opsigts- 
vækkende Helbredelse, hvis Historie var mig bekendt. Man skulde 
saaledes synes, at jeg havde fuldt op af Stof, afvekslende, under- 
holdende og lærerigt Stof. Og dog vilde „Bogen om Flandern*, 
trods gentagne Forsøg, ikke blive til. Den laa som en død Masse 
Kendsgerninger i min Bevidsthed. Hvad der manglede, var en cen- 
tral Tanke, en Idé eller en Historie, der kunde danne ligesom dens 
levende Midtpunkt, Livsgnisten, der kunde besjæle alt det øvrige 
og sætte Fart og Flugt i det. 

Hvad nu en saadan prometheisk Gnist vil sige, derom er jeg, 
netop med Hensyn til dette Emne, tilfældigvis i Stand til at ud- 
trykke mig med stor Bestemthed. Den Art Processer, hvorved et 
hidtil uinteressant Stof fuldstændig skifter Farve og bliver inter- 
essant for En, gaar jo ellers ganske upaaagtet hen, idet Processens 
Resultat uvilkaarligt tildrager sig hele Opmærksomheden. I dette 
Tilfælde holdt jeg imidlertid med Vilje fast paa Mohren, just som 
han mente at have gjort sin Skyldighed og at kunne gaa, og der 
viste sig da følgende Grunde til, at „Bogen om Flandern* en skønne 
Dag syntes mig værd at skrive: 

Jeg overvejede ved mig selv et Spørgsmaal, jeg gerne vilde 
have løst, og det faldt mig da ind, at herom vilde jeg kunne finde 

!"»• 


Digitized by L^ooQle 



220 


Lidt om, hvordan det gaar til 


noget i Huysmans’ Roman En route. Dette skete paa en Spad- 
seretur. Hjemkommen fra Turen, tog jeg straks En route frem, 
men i Steden for at lede efter det, jeg havde Brug for, henfaldt 
jeg til at læse andensteds i den. Huysmans skildrer, som be- 
kendt, i denne Bog sit Ophold i et lille Trappistkloster, Notre 
Dame de l’Atre, og denne Skildring, der, første Gang jeg læste 
den (i 1895 ), havde greben mig stærkt, virkede endnu paa mig 
med stor Stemningsmagt. Hele hin ejendommelige Klosterluft, jeg 
dengang havde aandet i Huysmans' Bog, var paa ny om mig og 
betog mig atter — og jeg mindedes da pludseligt et Besøg, som 
jeg, væsentlig dreven af Erindringen om En route , under min 
Rejse i Belgien havde aflagt i et stort Trappistkloster (Westmalle) 
ikke langt fra Bryssel. Jeg havde set hint Kloster saa at sige 
gennem Klosterskildringen hos Huysmans, og Stemningen fra Vir- 
keligheden i Westmalle forenede sig nu med Stemningen fra Ro- 
manens Notre Dame de PAtre, begge let fortonede og svagt sam- 
mensmeltede i det svundnes forskønnende og forædlende Dis. Jeg 
mærkede da pludselig, at her var et Punkt, som levede for mig 
— at der ud fra hint Ophold hos Trappisterne vilde kunne væk- 
kes en Interesse i mig, stor nok til at drive mig gennem den hele 
Bog og bevæge mig til Skildringen af den hele Rejse. Som ved 
en Bølgebevægelse i Ringe breder en saadan Interesse sig nemlig 
ud over hele det med det væsentlige Afsnit sammenhængende 
Stof; Biinteresser vaagner; Ting, man før har tænkt paa og ønsket 
at faa sagt, dukker frem i Arbejdets Løb og finder passende deres 
Plads; gammel Læsning kommer En til gode — kort sagt hele 
Ens aandelige Person med alt, den rummer, drages med ind i den 
stadig voksende Interessesfære, saa at der om et sligt Arbejde kan 
siges det samme som om Stormen: den vokser, idet den vandrer, 
vires eundo acqvirit. 

Om den vakte Interesse nu vil vise sig stærk nok, er natur- 
ligvis en anden Ting. Jeg fortæller jo heller ikke denne lille Hæn- 
delse som Reklame for en ny Bog, jeg agter at udgive, men som 
Eksempel paa, hvordan man kan faa Lyst til at skrive en Bog. 

Ud over en saadan ledende Interesse kan jeg imidlertid ikke 
gøre mig til af at have nogen fast Plan for mine Bøger. Jeg be- 
gynder med en almindelig Idé om Maaden, hvorpaa jeg vil sige 
det, der ligger mig paa Hjerte, men det er ofte hændet mig, at 
denne Idé under Arbejdets Gang overraskede mig ved den Frugt- 
barhed, den viste sig i Besiddelse af. Selve det at skrive gør mig 


Digitized by 


Google 



Lidt om, hvordan det gaar til 


221 


ligesom mere idérig, og hvad jeg ikke forud vilde kunne finde 
paa i en koldblodig „ Disposition* til min Bog. det kommer frem 
ligesom af sig selv under Arbejdets Gang. Udtryk falder mig i 
Pennen, Erindringer, der kan bruges til et Optrin eller et Land- 
skab, dukker op, selve Gangen i Bogen ligesom ordner sig, uden 
at jeg véd hvordan, Kapitel føjer sig naturligt og selvfølgeligt til 
Kapitel i den virkningsfuldeste Rækkefølge, ja, ofte ligesom afsnører 
Stoffet sig selv kapitelvis. Jo længere jeg arbejder, des stærkere 
har jeg denne Fornemmelse af, at alt bliver gjort for mig — at 
alt falder i Lave af sig selv. Saa længe denne Tilstand varer, 
kan jeg skrive, saa hurtigt Pennen formaar at løbe, og behøver 
næsten aldrig at gøre en Rettelse bagefter. Ogsaa i stilistisk Hen- 
seende er saadanne Steder de bedste. 


IV 

Den franske Kritiker Rémy de Gourmont har engang forfattet 
et Arbejde, som han kaldte La formation du style par voie d’ as- 
similation. Utvivlsomt har han her virkelig udtrykt, hvorledes det, 
man nu om Stunder kalder „Stil*, dannes. Det er ved at optage 
andres Stil i sig, at Ens egen bliver til. Gennem en Række Efter- 
ligninger af fremmed Stil naar den begyndende Forfatter til sidst 
frem til sin egen. Saaledes mener jeg i hvert Fald at vide det om 
mig selv, og jeg tror at kunne paavise en Række Perioder i min 
Stils Udviklingshistorie, hvor jeg har været under overvejende Ind- 
flydelse, først af Turgenjew, saa af Heine, af J. P. Jacobsen, af 
Karl Gjellerup, af Stuckenberg, af Pierre Loti, Huysmans og — 
last, not least — af den vidunderlige Sprogkunstner Léon Bloy. Og 
i min Versekunst, hvad skylder jeg ikke dér først Heine, saa 
Swinbume, Drachmann, Stuckenberg. Poe, Baudelaire, de franske 
Symbolister, Thor Lange, Verlaine? Hvert af disse Navne betegner 
ligesom et nyt Lag Muld over den oprindelige Grund i mig. Jeg 
tør heller ikke glemme det meget, jeg i senere Aar har lært af 
Middelalderens Latin, baade i Vers og Prosa — af de kirkelige 
Sekvenser og af det forunderlig gribende Sprog, som man finder i 
de gamle Legender, der er os opbevarede i Acta Sanctorum. 

Men alt dette er jo kun Udenværker og forklarer endnu ikke, 
hvordan man skriver et Digt. Naar man er atten Aar og er 
ulykkelig eller tror at være det, lider af spleen, Verdenssmerte 
eller forsmaaet Kærlighed, saa vandrer man sine Sommerferier bort 


Digitized by 


Google 



Lidt om, hvordan det gaar til 


i Skovene og gaar ene gennem sin Fødebys Gader i Maaneskins- 
nætter. Og sidder man da paa en Bænk i Granskoven, og Som- 
merdagen brænder og tier om En, og man sanser Duften af Gra- 
nernes Harpiks, og der er ingen anden Lyd i Stilheden end Fluernes 
ensformige Summen og en rullende Vogn paa en Vej langt borte 

— ja, saa bliver alle disse Indtryk og Stemninger i Ens Hjerte til 
Vers, som man skriver ned med et Blyant paa den første den 
bedste Konvolut, man har i Tegnebogen — Vers, der fortæller, at 

ensformig støvet-graa 
hænger Himlen foroven, og Grane-stammerne staa 
brune og ranke uden en Kvist at røre. 

En sagte Summen kun i den hede Luft. 

fløjtende Fugle, Granernes krydrede Duft, 

og vidt fra det fjerne en rullende Vogn kan jeg høre. 

Saadan bliver altsaa et Digt til — og dermed er dog slet 
intet sagt om, hvordan det egentlig bliver til. Men hvor ilde gik 
det ikke — sans comparaison — Thorvaldsen, da han engang 
skulde forklare, hvorledes han bar sig ad med at lave sine Statuer? 
„Jo, ser De“, forklarede vor store, enfoldige Landsmand, „jeg tager 
en Klump vaadt Ler — saadan — og saa sætter jeg den her — “ 
(han anbragte Leret paa Kavaletten) „og saa tager jeg denne Pind 

— og saa, ja, saa gør jeg — saadan !“ 

Og dermed opgav Thorvaldsen Forklaringen og begyndte — 
at modellere . . . 

Johannes Jørgensen 



Digitized by L^ooQle 




BIDRAG TIL MONRADS BIOGRAFI 



II. POLITISKE LÆREAAR 

\m Morgenen den 3dje December 1839 var Frederik 
den 6te død og samme Aften afholdtes et alminde- 
ligt Studentermøde. Monrad havde ikke tænkt paa 
at deltage deri, men hændelsesvis mødte han Bar- 
fod paa Gaden og blev af denne draget med. Leh- 
inann forelagde Udkast til en politisk Adresse til 
den nye Konge, men mødte stærk Modstand, og længe stod han 
alene, indtil M. tog Ordet og det lykkedes ham at sætte Forslaget 
igennem. 250 Studenter undertegnede Adressen, og den følgende 
Dag overraktes den Kristian den 8de ved en Deputation, af hvilken 
Monrad var Medlem. Det var den første Gang, at M. optraadte 
offentlig og det var ogsaa den første Gang han traf sammen med 
Lehmann. 

Hvor ubetydeligt og lidet overlagt af ham dette Skridt end var. 
førte det dog straks til Konsekvenser, der i Forbindelse med hans 
stridbare Natur drev ham videre frem paa den politiske Bane. 
Adressens Modstandere paa Studentermødet fandt sig foranledigede 
til at indgive en Modadresse til Kongen, og som Svar paa denne 
Demonstration stiftedes den 16de Januar Studentersamfundet, i hvis 
Bestyrelse Monrad naturligvis indvalgtes. — Endnu tydede intet paa. 
at Hensigten med dette Selskab var politisk. I Møderne diskute- 
redes almindelige Spørgsmaal, der interesserede Studenterne, om 
hvorledes Manuduktionsvæsenet kunde indskrænkes og hvorledes 
Professorernes Ret til Honorar for private Forelæsninger kunde 


Digitized by L^ooQle 


224 


Bidrag ti) Monrads Biografi 


sikres lige over for Studenter, der søgte at unddrage sig denne 
Forpligtelse osv. Men Regeringen havde i altfor frisk Minde, hvad 
Studenterselskaber havde vakt for en Uro i Tyskland, til ikke at 
frygte for, hvad denne Forening kunde blive til. Snarere for at 
berolige Regeringen end for at stille Studenterne under en yd- 
mygende Opsigt, traadte Konsistorium imellem og anmodede Be- 
styrelsen om stadig at meddele Konsistoriet, hvad der skulde for- 
handles paa Generalforsamlingerne, og hvilke Beslutninger der blev 
tagne. Monrad betragtede dette som Indgreb i Foreningsfriheden, 
hvortil Konsistorium ikke var berettiget, og bevirkede, at man af- 
slog at efterkomme denne „Anmodning". Konsistorium nødtes da 
til at gaa videre, og den 16. Juni erklærede det Samfundet for 
opløst. M. gav imidlertid ikke tabt, Bestyrelsen protesterede mod 
Konsistoriums Kompetence, og da derpaa Politidirektøren forbød 
yderligere Sammenkomster, protesterede den mod Forbudet; og da 
endelig Kancelliet stadfæstede det, indbragtes Sagen for Roskilde 
Stænder, der dog afviste den. — Det var kun en Skærmydsel, men 
den viste, at M. var beredt til at føre Kampen med den yderste 
Energi og med Benyttelse af alle lovlige Midler. 

Det var ikke et Lune, der bragte Monrad ind paa Politikken, 
og end mindre skyldtes det den Tilfældighed, at han kom til at 
deltage i Studentermødet. Saa snart Omstændighederne blev gun- 
stige, maatte han paa Grund af sit Temperament og sine Evner 
blive Politiker. „Hvad det kommer an paa," sagde han engang, 
„er, at bringe et positivt Indhold ind i sit Liv," han vilde have en 
praktisk Virksomhed, der førte til positive Resultater; hvad han 
trængte til, var „Kamp og Sejr." Saa længe han satte gejstlig 
Virksomhed som sit Livs Maal, forestillede han sig den derfor 
nærmest som en Missionærs, og da han tænkte paa en videnskabe- 
lig Virksomhed, havde denne kun været Midlet og ikke Maalet for 
ham. Men ingen af dem tilfredsstillede ham, og netop under disse 
Omstændigheder aabnede der sig nu for ham Udsigten til en virke- 
lig Kamp med Haab om praktiske Resultater som Sejrens Pris, 
og hvori alle hans Anlæg og Evner kunde faa rig Lejlighed til at 
udfolde sig. 

Han tøvede heller ikke med at begynde denne Kamp. Faa 
Uger efter at han var optraadt paa Studentermødet, begyndte han 
Udgivelsen af „flyvende politiske Blade*, der udkom i tvangfri 
Hæfter. Han begyndte straks med at rette et stærkt Angreb mod 
det „danske Monarkis Princip", der bestemtes som „Udvortes Af- 


Digitized by L^ooQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


225 


hængighed, Tendens til indvortes Sønderlemmelse og uhyre Svæk- 
kelse i financiel Henseende*. Frygt for Udlandet, navnlig for den 
russiske Regering beherskede ikke alene vor Udenrigspolitik, men 
betingede ogsaa vore indre Forhold. Fortidens Fejl i Hertugdøm- 
merne havde allerede hidført en truende Dualisme i Monarkiet, 
og ved Adskillelsen af de kongerigske Stænder var en Spire lagt 
til en Sondring mellem Jylland og Øerne, »thi »det falske og prin- 
cipstridige, som indsniger sig i en Stat, medfører nødvendige Kon- 
sekvenser, og ved disse vinder det saaledes i Kraft og Styrke, at 
det i sin videre Udvikling kan have Rigets Undergang til Følge.* 
Den finansielle Svækkelse endelig viste sig tilstrækkelig i den yd- 
mygende Erklæring af Regeringen, at Statskassen ikke saa’ sig i 
Stand til at opgive den forholdsmæssig ubetydelige Indtægt af Tal- 
lotteriet, skønt den erkendte denne Institutions demoraliserende 
Virkning paa Befolkningen. — Men efter disse kun altfor sande 
Præmisser konkluderer han ikke til en Anklage imod Regeringen, 
men, karakteristisk for hans hele Betragtningsmaade, mod Folket: 
»Det er paa Tide, at de grantseende Blikke og de skarpe Tunger ikke 
som hidtil vender sig mod Regeringen, men til en særdeles nyttig 
Afveksling til Folket selv, det er paa Tide, at Folket mander sig 
op, at det genvinder sin Kraft og Dygtighed.* 

Denne Artikel gjorde et mægtigt Indtryk, men endnu langt 
større blev Virkningen af det næste Nummer, der udkom et Par 
Maaneder efter. Ogsaa i dette holder han sig nærmest til Folket 

»Som Folket, saaledes dets Regering. — Vi ser, at Folket har ned- 
dvsset sig selv ved en indbildt Lykkes Gøglebilleder, at Døsighed og 
Dorskbed har været udbredt over det ganske Land, at man har været 
skamløs nok til at sige det aabenbart: hvortil Soldater? Danmark er saa 
lille, Danmark lever ved de fremmede Magters Naade. at Folkets Tro 
har været paa -- Bestallinger, — dets Kærlighed til — Gratialer 1 , dets 
Haab — Pensioner osv. Det eneste Middel til at raade Bod paa Statens 
Brøst er en Konstitution. Ved den vil der kunne bringes Orden og 
Økonomi i Finanserne. Ved den vil Forholdet til Udlandet sikres. 
Med sin nuværende Forfatning tinder Monarkiet intetsteds Støtte og 
Sympati. Vesten siger: »Gensur er Tanketrældom, raadgivende Stænder 
er en Bamerangle som en skræmmet Konge giver et taabeligt Folk, og 
Østen siger: Hvor Pressen tør føre et saadant Sprog og Stænderne tør 
udfolde en saadan Kraft, dér er Anarki vist og Oprør uundgaaeligt. Denne 
Halvhedstilstand kan ikke blive ved : enten indfør almindelig Gensur og 

* Gratiale-Uvæsenet havde taget saaledes Overliaand. at det var blevet tryk- 
kende for Finanserne og virkede demoraliserende paa Befolkningen og navnlig 
Emltedsstanden. — Det indskrænkedes væsentligt ved Rskr. af i. Jan. IK40. 


Digitized by L^ooQle 



226 


Bidrag til Monrads Biografi 


afskaf Stænderne, eller giv en Konstitution og almindelig Trykkefrihed! 
Hidtil har Regeringen nærmest hældet til det første Alternativ, og til 
Gengæld kun vundet Afhængighed og Mistro, hvad om man prøvede det 
andet! En fri Forfatning i Danmark er ogsaa den nødvendige Betingelse 
for en saadan Sammenslutning mellem de skandinaviske Lande, at Nor- 
den kunde staa kæk, ene, stolende kun paa sig selv, og hvis det vendte 
sig mod Vesten, da var det kun for at række Haanden til Bundsfor vante, 
og ikke for at knæle ned for Beskyttere. — Endelig er en Konstitution 
det eneste Middel til at bevare Monarkiets Enhed. „Saaledes som det 
er, kan det ikke blive. Et af to ! Enten ophæv Provinsialstænderne og indfør 
et kraftigt monarkisk Regimente , der ved sin Almagt kan udslette alle 
Forskelligheder, eller giv en Konstitution! Men er Valget tvivlsomt? — 
Skab ikke et Provins-, men et Folkeliv! Lad vor Stændersal omslutte 
Holstens, Slesvigs, Jyllands og Østifternes folkekaarne Mænd ! Inden stakket 
Tid vil de lære at forstaa ikke alene hverandres Ord, men ogsaa hver- 
andres Sind. Mægtig er Provinsforskelligheden, mægtig er Folkeejen- 
dommelighed, men mægtigere end alt er Friheden. Den vil forvandle de 
splittede Provinser til ét Rige, dé spredte Menneskehobe til ét Folk og 
dette Riges og dette Folks unge, friske Liv vil være retfærdigt nok til at 
godtgøre tabte Rettigheder, men ogsaa stærkt nok til at knuse stivsindet 
Uforstand. “ 

Dette energiske Indlæg for vor Forfatning bragte Regeringen 
til at sætte Monrad under Tiltale. Man talte om Kristiansø, men 
Hof- og Stadsretten lod sig nøje med at dømme ham d. 5. Septbr. 
1840 for „uforsvarlig Tilsidesættelse af pligtskyldig Opmærksomhed* 
til en Mulkt af 200 Rbdr. og 1 Aars Censur 1 . Men allerede fra 
1ste April havde han afløst C. N. David i Redaktionen af Fædre- 
landet, og dette Person-Ombytte var tillige en Systemforandring. 
Samme Dag skrev M. i Fædrel.: „Nationen er skredet mægtigt 
frem i konstitutionel Udvikling — den, der for 4 Aar siden var et 
tro Udtryk af Folkebevidstheden, der var, om jeg tør sige, Natio- 
nallivets Centrum, vil maaske nu ikke være langt fra Periferien." 
— Det var ganske rigtigt. David og Algreen-Ussing, Førerne for 
Frederik d. 6tes Opposition var ikke længer i Spidsen for Kristian 
d. 8des, fra nu af var det Monrad og Lehmann , der udgjorde det 

1 Under Proceduren rejste M. Spørgsmaal om, hvor vidt Rettens Justiti- 
arius havde Ret til at bestemme, hvilke 5 af Rettens Medlemmer der skulde 
dømme i Sagen, idet han ved sit Kendskab til de enkelte Medlemmers politiske 
Sympatier kan udøve Indflydelse paa Dommen. Han paastod derfor, at enten 
skulde den samlede Ret dømme eller at i alt Fald Retten selv skulde vælge de 5 
Medlemmer. Den ansvarlige Redaktør for Fædrelandet optog denne Protest i 
en mod Bladet anlagt Sag (Fædrel. 1840 Nr. 147), men den forkastedes af 
Retten. 


Digitized by L^ooQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


227 


drivende Element i Oppositionen, medens Schouw, Clausen og 
Hvidt var det modererende. 

Forholdene var imidlertid kun lidet opmuntrende. Den kon- 
stitutionelle Bevægelse, der med saa stor Styrke havde gjort sig 
gældende ved Tronskiftet, hvilede for en ikke ringe Del paa den 
Tro, at den Konge, der havde givet Norge dets fri Forfatning og 
som havde haft rig Lejlighed til at se Manglerne ved den afdøde 
Konges Regering, ikke vilde tøve med at indføre det konstitutio- 
nelle System i Danmark, og omgive sig med nye og liberale Mænd. 
Men denne Forventning havde ikke stadfæstet sig. Der var ingen 
Forandring sket i Ministeriet, Kongens Svar paa Adresserne lovede 
kun Forbedringer i Administrationen, og i øvrigt henviste han til 
Stænderne. 

Saaledes stod Sagerne, da Monrad indtraadte i Fædrel.s Redak- 
tion, og straks den første Dag gav han Parolen i en ledende Ar- 
tikel, der lige saa ufortøvet paadrog Bladet en Aktion. 

„Kongen vil ikke handle med Stænderne, saa maa Stænderne handle 
med Kongen, * skriver han. „Man endskønt man ikke kan dadle, saa 
har man dog Lov til at beklage, og beklageligt er det, at Kongen ikke 
vil tage Initiativet i Forfatningsspørgsmaalet. Thi Kongernes Kraft er 
stor, deres Vilje er mægtig, deres Ord udøver en fortryllende Kraft paa 
Samvittighederne, saa at der er mange, hvis inderste Overbevisning siger 
Ja og Amen til det, en Konge forkynder. “ Kongen havde henvist til 
Stænderne, og gribende dette, fortsætter M. : „Kristian d. 8de vil ikke tage 
Initiativet, han tror endnu ikke, at der er udgaaet en guddommelig Be- 
faling til ham, at han skal udføre Folket fra Ægyptens Land. Dog, 
hvem véd det, maaske har lian set den brøndende Tjørnebusk, maaske 
han har hørt en Stemme sige: Gak hen! Udfør dit Folk til Friheden! 
Og maaske har han svaret: Herre, mit Folks Hjerte er forhærdet, det 
har Øjne og ser ikke, det har Øren og hører ikke. Giv mig et Tegn, 
at jeg kan vide, at det forstaar mig.* — Det var da bedst, at Folket 
vendte sig til Stænderne. 

Denne Opfordring fulgtes og talrige Petitioner om Skattebe- 
villingsret og en fri Forfatning blev indgivne til Stænderne. Men det 
viste sig snart, at Kongen ikke ventede paa „det Tegn, som Folket 
skulde give ham*, og lige over for hans bestemte og gentagne Ud- 
talelser indskrænkede baade de roskildske og de viborgske Stæn- 
der sig til at andrage paa Foreningen af de kongerigske Forsam- 
linger og til, vel ikke en Inkorporation af Slesvig, men dog til en 
Forbindelse mellem de slesvigske og de kongerigske Stænder til 
Forhandling af almindelige nationale Sager, navnlig med en lovbe- 
stemt Medvirkning i Henseende til Finansbesty reisen. — Imod dette 


Digitized by L^ooQle 



228 


Bidrag til Monrads Biografi 


Andragende protesterede M. Stænderne havde ikke betinget Ind- 
førelsen af en saadan Forbindelse mellem Kongerigets og Slesvigs 
Forsamlinger af, at Slesvig selv ønskede den, men intet vilde mere 
egne sig til at uddybe Kløften mellem Hertugdømmet og Kongeriget 
end hvis Regeringen ved Resolution indførte en saadan Forbindelse, 
ja endog blot Udtalelsen af et saadant Ønske vilde bruges af 
Separatisterne til at mistænkeliggøre vore Hensigter. Enhver For- 
bindelse maatte kun ske med Slesvigs eget Samtykke, og et 
saadant kunde ikke ventes saa længe Forbindelsen kun skulde være 
begrænset til nogle, lidet bestemte Anliggender og selv for dem 
alene med raadgivende Myndighed. Anderledes vilde Slesvigerne 
vel stille sig, naar det var Opgivelse af Absolutismen og en virke- 
lig fri demokratisk Forfatning, der bødes Hertugdømmet i en For- 
bindelse med Kongeriget. Og naar først Slesvig saaledes havde 
opgivet Drømmen om et Slesvig-Holsten, kunde man ogsaa haabe, 
at Folkepartiet i Holsten vilde foretrække at følge Slesvigs Eks- 
empel i Stedet for at leve under den aristokratiske, bureaukratiske 
Forfatning, som var det eneste, det kunde vente, saa længe det 
stod alene og udelukkende under tysk Paavirkning. 

Det viste sig imidlertid stedse tydeligere, at det kun var Kon- 
gen om at gøre at blive af med den hele konstitutionelle Bevægelse, 
og han rettede et afgørende Slag mod den ved Rskr. af 31. Oktbr. 
1840, der forbød Lensbesiddere og Embedsmænd, under Straf af 
Embedsfortabelse, at være med til at andrage paa Skattebevillings- 
ret og Forfatningsforandring. I nogle utrykte Forelæsninger over 
Danmarks nyeste Historie, som M. holdt i Vinteren 1843 — 44, skildrer 
han Virkningen af dette Forbud paa det liberale Partis Stilling. 

Dette Parti, siger han, bestaar af Borgerstanden og Embedsstanden. 
»Disse to Elementer er kastede ind i hinanden og sammenknyttes ved 
utallige Traade, deres Kaar, deres Stilling er omtrent den samme, det 
borgerbge Livs mangehaande Forhold sætter dem i idelig Berøring, ved 
Omgang og Slægtskab knyttes de sammen, og det er netop denne For- 
bindelse, der gør Middelstanden saa stor og mægtig." Overladt til sig 
selv har Borgerstanden hos os endnu ikke Selvstændighed og politisk 
Dannelse nok til alene at kunne bære den konstitutionelle Bevægelse, 
, det gaar den, som det gik Moses, naar han ikke havde sin Broder med 
sig, den mangler sin Aand og er i Forlegenhed med- sine Tanker* — 
»den bliver alarmeret og iler med, den ene efter den anden, at træde 
tilbage i Privatlivets Dunkelhed, naar den skræmmede Embedsstand trækker 
sig ud af Bevægelsen.' 

Indtil det sidste havde Monrad fastholdt — eller givet sig Mine 
af at nære Troen paa, at Kongen i sit Hjerte var konstitutionel- 


Digitized by L^ooQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


229 


sindet og at Udviklingen kunde foregaa ved Initiativ fra oven. 
Men nu var det umuligt længere at hengive sig til denne Illusion, 
den „kongelig-konstitutionelle “ Bevægelse var endt, skulde Sagen 
paa ny fremmes, maatte Bevægelsen gaa over til at blive „folke- 
lig-konstitutionel*, den maatte gaa fra neden af opad og, støttende 
sig alene paa Folket, „erobre alles Sjæle, ogsaa Kongens*. Den 
maatte altsaa føres ud over det højere Bourgeoisis snævre Kreds, 
ned i Folkets brede Lag, og navnlig maatte Bondebefolkningens 
Interesse vækkes. Den Tale, Lehmann d. 31te Januar 1841 holdt 
i Nykøbing, fandt rundt om i Landet en Genlyd, der varslede godt, 
men hans Virksomhed blev brat afbrudt ved Aktion mod ham og 
hans Domfældelse. For at den konstitutionelle Idé kunde vinde Indgang 
hos de mindre oplyste Klasser, maatte desuden andre Strenge an- 
sla as og mere umiddelbart praktiske Resultater stilles i Udsigt, og 
dette Arbejde fordrede Tid og andre Kræfter. Det var egentlig 
først efter Stiftelsen af Bondevennernes Selskab i 1845 at man 
naaede saa vidt. Men allerede forinden var der en Tanke, der 
foruroligede selv de mest konservative Ministre og til sine Tider 
Kongen selv, og som blev en stille, men mægtig Faktor i den kon- 
stitutionelle Bevægelses Udvikling. Den fandt et Udtryk i de 
viborgske Stænders Petition i 1840, der i sine Præmisser siger, at 
„der i Folket bevæger sig en Trang til at se vore Forhold ordnede 
saaledes, at Nationen under Tidens Omvekslinger kunde være be- 
trygget mod de Uheld, som en mindre begavet Fyrste og et min- 
dre heldigt Valg af de Mænd, hvormed han omgiver sig, maatte 
kunne paaføre Landet.* 

Imidlertid var der foregaaet en gennemgribende Forandring i 
Monrads Livsvilkaar. Han var bleven gift d. 1ste Mig 1840, og 
han, der saa længe havde savnet eget Hjem og egen Familie, 
fandt, nu en hidtil ukendt Lykke i Samlivet med sin Hustru. Der 
kom derved større Ro og Ligevægt ind i hans Sind. — Hans Hustru 
havde som Medgift bragt ham en Ejendom i København, og da 
han herved var bleven valgbar til Borger -Repræsentationen, 
valgtes han til Repræsentant d. 17de Marts 1841. Denne nye Stil- 
ling gav ham forøget Arbejde, da han, som altid med Iver tog fat 
paa at sætte sig ind i den fremmede Virksomhed, og dette i For- 
bindelse med hans Mistillid til, at der for Tiden var noget synder- 
ligt at udrette i den københavnske Dagspresse, bestemte ham 
til at udtræde af Fædrelandets Redaktion fra 1ste Juli 1841. — 
Som Grund angav han, at „hans Deltagelse i et Dagblad ikke 


Digitized by LjOOQle 



230 


Bidrag til Monrads Biografi 


levnede ham tilstrækkelig Tid til fortsatte Studier og til litterære 
Arbejder af større Omfang", og det viste sig snart, at dette ikke 
var et tomt Paaskud; thi i Løbet af det næste Aar udkom 3 nye 
Numre af „flyvende politiske Breve" af den største Betydning. 

Først og fremmest diskuterede han Principperne for en For- 
fatning og traadte deri i Modsætning til P. Tutein, der i første 
Nummer af „Dansk Ugeskrift" havde beskæftiget sig med det 
samme Spørgsmaal og havde erklæret sig for Bibeholdelse af den 
stænderske Valglov og for Oprettelsen af et Førstekammer. Af 
denne grundige Undersøgelse skal vi kun fremhæve to Hoved- 
punkter. 

M. vil ikke søge at finde en Valglov, der bringer de for- 
skellige Interesser til at balancere, men en Valglov, hvorved Folkets 
politiske Magt overdrages Folkets Kerne — og der bør ikke være flere, 
forskellige Interesser repræsenterende Valgklasser, men kun én, der re- 
præsenterer de oplyste og selvstændige Borgere. — At man bør søge at 
udfinde denne Klasse ved saadanne ydre Kriterier som direkte Skatter 
eller Husleje o. desl., omendskønt de maaske ikke ganske burde ude- 
lukke andre, det trænger næppe til nogen Udvikling for de konstitutionel- 
sindede. Men i saa Henseende maa Valgloven undgaa en dobbelt Yder- 
lighed. Hæver man Skattebeløbet for højt, forbeholder man enkelte Rig- 
mænd den Magt, der burde tilfalde Landets oplyste Borgere. Sænker 
man derimod Skattebeløbet for dybt, saa kan man let synke ned til den 
raa, uoplyste Masse, hvis Liv udelukkende er ofret en Kamp for Livets 
første Fornødenheder og hvis Aand ei faar Hvile til at beskæftige sig 
med Fædrelandets Anliggender. Selv om ikke derved Rigmændenes Ind- 
flydelse forvandledes fra en umiddelbar som Vælgere til en middelbar 
p a a Vælgerne, selv om man ikke aabnede altfor stort Spillerum for dem, 
der forstaar at gribe Strengene i det menneskelige Bryst, saa vilde dog 
Vælgernes aandelige Kulturtrin, til liden Baade for Fædrelandets Vel og 
sikre fremadskridende Udvikling, afspejle sig i de valgte." 

I Spørgsmaalet om der bør være ét eller to Kamre foretrækker 
M. Etkammersystemet af den Grund, at naar det konservatoriske 
og det reformatoriske Element hvert henvises til sit eget Kammer, 
føres begge let til ensidig Overdrivelse, og der opstaar en farlig 
Modsætning mellem dem — det er derfor sikrere at begge de to 
Faktorer er til Stede i samme Kammer, og dette kan ske „enten 
derved, at Kamret konstitueres ved den rene Bevægelse, men saa- 
ledes at sammes bevægende Kraft reguleres ved Indlæggelsen af 
en Regulator i selve Kamret, eller at det konstitueres ikke af den 
rene men af den regulerede Bevægelse." M. anbefaler, at begge 
Midler anvendes. Som Regulator, der kunde indlægges i selve 
Kamret, foreslaar han, i det mindste som Overgang, at der tillæg- 


Digitized by L^ooQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


231 


ges Kronen Ret til at udnævne et vist Antal Medlemmer, og ved 
at indføre indirekte Valg organiseres Enekamret ikke af den rene, 
men af den regulerede Bevægelse. — Subsidiært udtaler han sig 
om Førstekamret, dersom man bestemmer sig for Tokammersy- 
stemet. 1 saa Fald maa det andet Kammer udgaa af direkte Valg, 
da der ellers vilde fremkomme en altfor liden Bevægelighed. 
Førstekamrets Formaal er at regulere Bevægelsen, at være det 
faste og modererende Element, og at holde igen, hvad enten Folke- 
meningen og det af denne direkte udgaaede Andetkammer er for 
stærkt fremadskridende eller for stærkt tilbageskridende. Ingen 
særegen Interesse bør fortrinlig repræsenteres deri og der bør heller 
ikke tillægges nogen Stand eller Stilling Sæde eller Valgret dertil. 
Medlemmerne vælges af Kronen indenfor visse Kategorier og er 
livsvarige. 

Hvad der gør Aarene 1840—48 saa interessante i vor indre 
Historie er, at det i alle Retninger gærede i Sindene, Samfundet 
var paa én Gang vaagnet af den langvarige Dvale, og det nye 
Liv kunde ikke finde tilstrækkeligt Rum i de gamle Rammer, saa 
at det truede med at sprænge dem. Som det var med de politi- 
ske Forhold, saaledes gik det ogsaa med de kirkelige, den gamle 
Statskirke ligesom Kongeloven passede ikke længere. Det var 
færre Mennesker, der trykkedes af de kirkelige Baand, men disse 
føltes saa meget tungere, fordi de ramte disse Menneskers Sam- 
vittighed. Monrads stærke religiøse Følelse fulgte denne Bevægelse 
lige saa opmærksomt som han deltog i den politiske, og i 2 grun- 
dige Afhandlinger tog han Ordet for Samvittighedsfrihed i og uden 
for Statskirken. Den første af disse Artikler var et Indlæg imod 
Forordning af 13de Januar 1741, der forbød andre gudelige For- 
samlinger end saadanne, der afholdtes af eller i alt Fald kontrole- 
redes af Præsten. Denne Forordning havde Kancelliet bragt til 
Anvendelse mod de .hellige 8 eller .opvakte*, der i en vis Forbindelse 
med Haugianismen i Norge havde udbredt sig i Fyen og Vest- 
sjælland. Som Følge af de Forestillinger, Prins Kristian i sin 
Egenskab af Guvernør paa Fyen havde gjort, var man vel i nogen 
Tid slaaet ind paa en lemfældigere Vej, men den Grundtvig-Lind- 
bergske Bevægelse havde atter vakt Kancelliets Mistænksomhed, indtil 
Kristian d. 8des forstandige Tolerance bevirkede, at man i Praksis af- 
holdt sig fra at aktionere for Deltagelse i gudelige Forsamlinger. Formelt 
bestod Forbudet imidlertid endnu, og det var for at forebygge, at 
det under forandrede Omstændigheder atter kunde træde i Virk- 


Digitized by 


Google 



Bidrag til Monrads Biografi 


232 

somhed, at M. anbefalede den endelige Ophævelse af dette Forbud, 
der stod som en Rest fra „en Tid, da Staten med Tvang greb ind 
i alle Livssfærer, da Bonden var stavnsbunden, da Foraldre uden 
Lov og Dom kunde sætte deres Børn i Tugthuset, da Nedlæggelsen 
af et Dyr paa den kongelige Vildtbane straffedes paa Livet, da en 
Embedsmand, mistede Embedet, hvis han bar en Kjole, der var 
forfærdiget af udenlandsk Klæde, da intet teologisk Stridsskrift 
maatte trykkes uden Kirke-Inspektionens Tilladelse, selv om det 
var approberet af Censor, og da Bønderne sattes i Gabestokken, 
hvis de ikke gik tidt nok i Kirke®. — I denne Anledning gør M. 
saa mange fine og slaaende Bemærkninger, at det maaske maa 
være os tilladt at citere noget fyldigere af denne Artikel, end vi 
ellers har gjort det. 

Monrad lægger ikke Dølgsmaal paa Skyggesiderne af denne religiøse 
Bevægelse. „De hellige siger om sig selv, og de tror det, at de er 
ydmyge af Hjertet, men de er hovmodige af deres egen Ydmyghed, dé 
betragter sig selv som Guds udvalgte og de anderledes tænkende som 
fordømte, de fremhæver, og det med Rette, Forsoningslæren, men — 
ikke at tale om, at deres Tanke ligesom bader sig i Kristi Blod — lægger 
de ikke desto mindre særdeles stor Vægt paa visse udvortes Handlinger, 
at sy et Sting eller strikke en Maske om Søndagen anser de med samme 
Afsky som Israelitternes Dans om Guldkalven, og til den svenske Meto- 
dists Ord, at den, der ser paa Brændevin med Lyst til at nyde det, gør 
sig skyldig i Drukkenskab, ligesom den, der ser paa en Kvinde for at 
begære hende, bedriver Hor med hende i sit Hjerte, vilde de „opvakte® 
sige Ja og Amen.® 

Men alt dette hindrer ikke, at „de gudelige Forsamlinger er saa dybt 
begrundede i Tidens kirkelige Udvikling, at alle Magtbud kun tjener til at 
vise deres egen Afmagt. Det er et Spørgsmaal, om disse Forsamlinger 
ikke har en profetisk Betydning, om de maaske ikke staar varslende om 
en snar Fremtid, da vor protestantiske Kirke vil blive reorganiseret og 
Menigheden da vil blive kaldet til en ganske anden Selvvirksomhed end 
den, der hidtil har fundet Sted. Derimod er det min fulde Overbevis- 
ning, at Fordunklingen af den kristelige Bevidsthed hos de beskikkede 
Lærere har fremkaldt disse Kraftytringer af den kristelige Tro og det 
kristelige Liv i Menigheden. De gudelige Forsamlinger peger paa, at 
den foregaaende Tids videnskabelige Dannelse har haft en destruerende 
Indflydelse paa Kirken og at Kirkens Lærere paa mange Steder i den 
Grad har fjernet sig fra Menighedens religiøse Overbevisning, at denne er 
bleven nødt til at bryde sig en egen Bane uden for Kirken. — „Der er 
undertiden grund-kristelige Lærdomme, der af de saakaldte dannede be- 
tragtes som Overtro, hvorom intet Ord lyder paa de indviede Steder, og 
dog forplanter sig stille fort hos Menigheden og paa én Gang bryder frem, 
naar man troede, at endog Mindet om dem var udslettet. Det er en af 
de allervanskeligste Opgaver at have en ret klar og tydelig Forestilling 


Digitized by LjOOQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


233 


om et Folks religiøse og hele aandelige Tilstand og navnlig ikke at mis- 
kende det, der paa en for os skjult og dunkel Maade forplanter sig fort 
hos Menigmand. Saadanne Meninger har nemlig sædvanligvis formedelst 
deres Modsætning til den til en vis Tid almindelige Dannelse en betyde- 
lig Tilsætning af Sværmeri; stødte bort fra alle Sider, søger de, der hylder 
dem, ofte Erstatning for deres Miskendelse i religiøst Hovmod, der atter 
fortørner de anderledes tænkende. Det er Regeringens Pligt paa den ene 
Side at lade Videnskabens friske Aande lufte gennem Kirken, paa den 
anden Side at lade Folkets religiøse Overbevisning komme til sin fulde 
Ret, og ved Overensstemmelse mellem disse to Momenter at fremme den 
religiøse og aandelige Udvikling.* 

I Anledning af Baptistsagen, da baptistiske Forældre ved Foged 
og Politi blev tvungne til at lade deres Børn døbe i Overensstem- 
melse med Statskirkens Bestemmelser, gjorde Monrad den bestaa- 
ende religiøse Lovgivning til Genstand for Undersøgelse, og ser 
man nu tilbage paa den daværende Tilstand, maa man forbavses 
over den utaalelige Tvang og Intolerance, af hvilken den var præget 
Vel var der intet til Hinder for, at fremmede Religionsbekendere, 
med Undtagelse af katolske gejstlige Personer, kunde opholde sig 
i Landet og det formentes dem heller ikke inden lukkede Døre at 
dyrke Gud paa deres Maade, men friere Religionsøvelse tiist odes 
kun reformerte og Jøder og det endda med væsentlige Indskrænk- 
ninger. Til blandet Ægteskab mellem Medlemmer af Statskirken og 
et andet kirkeligt Samfund fordredes kgl. Bevilling, og Børnene skulde 
som Regel opdrages i den lutherske Religion. — Paa den anden 
Side var det forment Medlemmer af Statskirken at udtræde af denne, 
og fremmede Trossamfund turde ikke modtage dem, ligesom ogsaa 
ethvert Barn af Forældre, der hørte til Statskirken, skulde optages 
i denne. Statskirken var saaledes „et i sig afsluttet Hele, hvortil 
der var mange Indgange, men hvorfra der ikke var nogen lov- 
hjemlet Udgang uden gennem Dødens Port*. — Monrad vilde vel 
opretholde en Stats- eller, om man vil, en Folkekirke, men med 
fuld Frihed for Individerne til at udtræde og for andre Religions- 
samfund til at organisere sig. Kancelliet var ikke villigt til at 
følge saa liberale Principper og vedligeholdt Daabstvangen for 
Baptistbørn i Plakat 27. Decbr. 1842, men hele denne Udvikling af 
M. kan betragtes som en udførlig Motivering af Grundlovens senere 
Bestemmelser om Religionsfrihed. 

Med sin sædvanlige Utrættelighed førte Monrad derefter sine 
politiske Studier ind paa et Gebet, der hidtil havde ligget ham 
fjernere, det finansielle, og efter at have gjort det fuldkomment af 

TfitkiMmi 1004 16 


Digitized by UjOOQle 



234 


Bidrag til Monrads Biografi 


med et Forslag til Statsgældens Betaling, der var fremkommet i 
en Brochure af E. C. Marco (Pseudonym, bag hvilken F. M. Knuth 
skjulte sig), behandlede han i de politiske Breve det saakaldte 
Prægravationsspørgsmaal. Han paaviste, at langtfra at det, som 
Slesvig-Holsteneme stadig paastod, var Hertugdømmerne, der var 
overbebyrdede, var det tværtimod Kongeriget, som bidrog til de 
fælles Statsudgifter i større Forhold end hine. — Det er forbav- 
sende at se, med hvilken Lethed M. bevæger sig ogsaa paa dette 
fremmede Omraade, hvorledes han klart og simpelt løser indviklede 
statsøkonomiske Spørgsmaal og hvilket nøje Kendskab han viser 
til vor Finanshistorie. Det er som om han var i Besiddelse af en 
naturlig Intuition, der satte ham i Stand til straks at gribe enhver 
Sags Kerne. 

Samtidig med dette store litterære Arbejde, virkede M. i Borger- 
repræsentationen, som havde valgt ham til Medlem af Skoledirek- 
tionen, og da Omordningen af Københavns Skolevæsen, der fik sin 
endelige Form ved Fr. 26. Jan. 1844, allerede forberedtes, be- 
sluttede han at rejse til Nordtyskland, Holland og England for at 
gøre sig bekendt med Skolevæsenet i disse protestantiske Lande. 
Fra denne Rejse, der varede fra November 1842 til det følgende 
Foraar, haves en Række Breve til hans Hustru, der ikke frembyder 
nogen offentlig Interesse, da hans hele Tid var optaget af Skole- 
besøg og Studium af Skolelitteratur. Han lever kun i Skolevæsen, 
ikke et Ord om Politik, kun hans inderlige Kærlighed til den noget 
skrantende Hustru og de to allerede fødte Børn formaar at drage 
hans Tanker bort derfra. Men disse Breve viser, hvilken Intensitet 
han lagde i sit Arbejde, hvorledes han formaaede at koncentrere 
alle sine Tanker paa det, han havde med at gøre, uden at lade 
sig distrahere ved noget andet, med hvor levende Interesse han end 
ellers maatte omfatte det. Hans naturlige Humor faar derfor og- 
saa kun glimtvis Tid til at bryde frem i disse Breve. Saaledes 
skriver han om Rejsen fra Hamborg til Berlin: .bliv aldrig juste- 
milieu, dette sagde jeg til mig selv, thi i Diligencen havde jeg 
ulykkeligvis faaet en juste-milieu Plads, og idet jeg træt og sovende 
slingrede snart til den ene, snart til den anden Side, modtog jeg 
idelige Puf saa fra højre, saa fra venstre*. — Derimod ser man, 
hvorledes den mindste ydre Anledning er nok til, at de alvorlige 
Barndomsminder vækkes hos ham. I Holland var han en Aften i 
Teatret og saa’ Korsfarerne af Kotzebue, hvori en Nonne bliver 
indemuret; ved at se det, .blev jeg*, skriver han, .i et Nu sat 


Digitized by L^ooQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


235 


24—25 Aar tilbage i Tiden, og jeg erindrede mig, at jeg fordum 
havde set dette Stykke. Det var i Trondhjem paa et Privatteater, 
hvor der kun var Børn til Stede. Hvor dog en saadan længe 
slumrende og pludselig op vaagnende Erindring er besynderlig! Mon 
det Øjeblik engang kommer, da alle Livets Erindringer vaagnerl* 
— Frugten af Rejsen blev en Bog om Skolevæsenet, der udkom 
1844. Derimod opnaaede M. ikke, som han havde ønsket, senere 
at blive udnævnt til den nye Post som administrerende Direktør. 
Ved en Audiens hos Kongen bebrejdede denne ham, at han havde 
holdt de ovenfor omtalte Forelæsninger i Vinteren 1843 — 44, og 
uagtet M. med Rette kunde svare, at han i disse aldrig havde 
overskredet den strengeste Loyalitets Grænser, blev dog Borgen, 
hans senere Efterfølger i det Rottwitske Ministerium, ham fore- 
trukket til den nævnte Post. Men desuagtet var Rejsen ikke spildt, 
thi det var til Dels ved Hjælp af de Kundskaber, han havde er- 
hvervet paa den, at han senere som Direktør og Minister kunde 
indlægge sig Fortjenester af vort Skolevæsen, som varmt paa- 
skønnedes og bevaredes i trofast Erindring af Skolelærerstanden. 

Efter sin Hjemkomst overtog han fra Maj 1843 Redaktionen 
af Folkebladet, der udgaves af Trykkefriheds-Selskabet og som 
hidtil havde været redigeret af hans Ven Allen. Det var et 
vanskeligt Hverv at skulle vejlede den offentlige Mening under 
Forholdene, som de var bievne i Løbet af det skæbnesvangre Aar 
1842. Fra nu af stod paa den ene Side det sies vig-holstenske 
Program: foreløbigt Personel-Union, efter Mandsstammens Ophør 
Adskillelse og Augustenborg, paa den anden Side Eider-Program- 
met: Slesvigs Forening med Kongeriget, Holstens Udskillelse, even- 
tuelt Opgivelse. — Stænderforsamlingerne var traadt i skarp Oppo- 
sition til hinanden og det nationale Spørgsmaal var blevet bræn- 
dende, efter at Præsidenten i den slesvigske Forsamling d. 1 1te 
November havde nægtet P. H. Lorenzen at tale Dansk. Den dan- 
ske Regering fastholdt den gamle Politik ved Slesvig at ville knytte 
Holsten til Kongeriget, uden at betænke, som Monrad skrev, at 
,for at kunne danne Mellemledet maa Slesvig lige saavel staa i 
Forbindelse med Kongeriget som med Holsten, saa sandt som 
Knippelsbro, for at være Forbindelsesledet mellem Kristiansbavn 
og København, maa staa i Forbindelse ikke blot med Kristianshavn 
men ogsaa med København*. — Langtfra at gøre noget for at 
løsne det ulykkessvangre Baand, som Frederik d. 6te i 1834 havde 
knyttet mellem de to Hertugdømmer ved den fælles Regering og 

16 * 


Digitized by LjOOQle 



286 


Bidrag til Monrads Biografi 


den fælles Overappellationsret i Kiel, havde Kongen betroet Prins 
Frederik af Augustenborg hele den civile og militære Myndighed i 
de to Hertugdømmer og udnævnt de to Grever Reventlow-Crimi- 
nil, den ene til Udenrigsminister, den anden, der snart viste sig 
som fuldtro Slesvig-Holstener, til Præsident i det tyske Kancelli. — 
Der havde længe været en social Adskillelse mellem de danske og 
de tyske Embedsmænd i København, men fra nu af sluttede de 
sidste, navnlig de yngre, sig sammen til en Klike, der stadig konfe- 
rerede indbyrdes og med Trosfællerne i Hertugdømmerne, og i Virke- 
ligheden udgjorde de en permanent slesvig-holstensk Konspiration. 

Alt, hvad Regeringen kunde finde paa for at befæste den 
truede Statsenhed, var Tanken om Stænderkomitéer efter preus- 
sisk Mønster, som skulde bestaa af Medlemmer, valgte af de for- 
skellige Stænderforsamlinger, og som skulde afgive Betænkning 
over vigtige og hele Monarkiet vedrørende Anliggender. Dette 
Forslag mødte vel i Roskilde og til Dels i Viborg nogen Velvilje, men 
Hertugdømmernes Stænder udtalte sig bestemt imod det. Og der- 
med var Regeringens Initiativ udtømt, men desto mere beskæftigede 
den sig med mistroisk at følge de skandinaviske Tilnærmelser, og 
udviklede en højst uheldig Energi mod den kongerigske Presse 
som om alt blev godt, naar blot Pressen ikke kunde gøre opmærk- 
som paa de Farer, der truede Staten. 

Saaledes var altsaa Stillingen, da M. overtog Folkebladet og 
med rastløs Iver bestræbte han sig for at bringe Orden i denne For- 
virring. I en Række af Artikler, lige interessante ved deres Ind- 
hold og ved de karakteristiske Bidrag, de yder til Bestemmelsen 
af hans politiske Fysiognomi, behandlede han Spørgsmaalet om, 
hvorledes Stats-Enheden kunde bevares. — I Modsætning til Leh- 
mann og andre liberale Førere, forkastede han bestemt Tanken 
om Stænderkomiteer. De kunde maaske udjævne provinsielle For- 
skelligheder, men sikkert ikke forene nationale Modsætninger. Der- 
til kom, at Hertugdømmernes Stænder enten ligeud vilde nægte at 
vælge delegerede, eller sende de mest uforsonlige Modstandere af 
Statsenheden. Ligeledes maatte Tanken om en fri Forfatning op- 
sættes til bedre Tider. Endnu i 1840 havde de tyske og danske 
Elementer i Monarkiet efter hans Mening kunnet mødes i en saa- 
dan, men nu var det for silde. 

»Men naar Statsenheden saaledes ikke kan begrundes paa en fælles 
fri Folkerepræsentation, maa den gennemføres i Regeringsorganismen og 
dernæst gennem dennes Virksomhed i det borgerlige Samfund. Ved Lov- 


Digitized by L^ooQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


237 


givningen og Administrationen skal Regeringen væve det store Net, der 
med sine utallige line Traade saa nøje og uopløseligt skal sammenknytte 
de forskellige Statsdele, deres Samliv og deres Interesser, at Nationali- 
teterne bøjer sig under den derved tilvejebragte Enhed og linder sig i at 
indtage en underordnet Plads. Først naar dette var sket, kan Enhed i 
Folkerepræsentationen blive mulig. Saaledes som Forholdene er, tjener 
de to adskilte Kancellier kun til at skabe en forskellig Retstilstand i de 
dem underlagte Dele, Forskellen i Skattelovgivningen, saavel den direkte 
og den indirekte, Toldgrænsen, alt bidrager til, at Beboerne i den ene 
Statsdel efterhaanden ganske maa føle sig fremmede i den anden.* 

Kongen selv syntes at have følt Nødvendigheden af at tilveje- 
bringe Enhed i Regeringsorganismen og havde kort efter sin Re- 
geringstiltrædelse nedsat en Kommission, der skulde tilvejebringe 
Overensstemmelse i Kriminallovgivningen for alle Statens Dele. 
Endnu betydningsfuldere var det, at da de kongerigske Stænder- 
forsamlinger havde andraget paa Oprettelsen af en egen Bestyrelse 
for Kirke- og Skolevæsenet, optog Regeringen denne Tanke og 
udvidede den til, at den fælles Overbestyrelse skulde omfatte baade 
Kongeriget og Hertugdømmerne. Men ulykkeligvis gik det med 
denne „Regeringens lykkeligste Inspiration under Kristian d. 8des 
Styrelse* som med saa mange andre, der ikke passede ind i Se- 
paratisternes statsopløsende Planer: den stilledes i Bero. 

Monrads Forslag var derfor, at den slesvig-holstenske Rege- 
ring skulde ophæves, saa at Monarkiet kom til at bestaa af 3 
særskilte Provinser, den ene rent dansk, den anden blandet, den 
trec|je rent tysk, og denne nationale Forskellighed skulde gøre sig 
gældende i de rent provinsielle Anliggender, saa at hver af disse 
Provinser bevarede indbyrdes adskilte lokale Bestyrelser. I de al- 
mindelige Anliggender og i statsretlig Henseende vilde Danmark- 
Slesvig udgøre en af fremmed Indflydelse uafhængig Del af Monar- 
kiet, i Holsten derimod var Suveræniteten delt mellem Monarkiet 
og det tyske Forbund. Men at udsondre Holsten og overhugge dets 
administrative, finansielle og militære Forbindelse med Monarkiet 
vilde være en Svækkelse for Riget, og selv de dansksindede Sles- 
vigere vilde højst ugerne se, at enhver Forbindelse med Holsten 
blev opgivet. Holstens statsretlige Forbindelse med Danmark- 
Slesvig i de almindelige Anliggender maatte saaledes blive elastisk, 
idet den indskrænkedes eller udvidedes efter, hvad det tyske For- 
bund drager ind under den tyske Enhed. — Men den deraf fly- 
dende Forskel i de materielle Restbestemmelser vilde ikke nød- 
vendigvis medføre en Adskillelse i de øverste Regeringsmyndig- 


Digitized by LjOOQle 



238 


Bidrag til Monrads Biografi 


heder: altsaa ét Kancelli for hele Monarkiet, ligesom ét Rentekam- 
mer, Toldkammer, Krigskollegium osv. eller tilsvarende Ministerier. 

Endnu skarpere fremtraadte Monrads Overbevisning om, at 
hvor stor en Pris han end satte paa Friheden, saa var Bevarelsen 
af Statsenheden dog endnu vigtigere, da de holstenske Stænder i 
August 1846 havde opløst sig efter at have appelleret til Forbunds- 
dagen i Anledning af, at den danske Kommissarius nægtede at 
modtage den oprørske Adresse. M. opfordrede nu det danske Folk, 
da Regeringen ved det aabne Brev af 8de Juli og ved Afskedigel- 
sen af Prinsen af Augustenborg og af Grev J. Criminil havde be- 
gyndt at handle, til ikke ved Utaalmodighed at forstyrre dens 
Aktion, og han gaar derefter over til at undersøge, hvilken Ind- 
flydelse Regeringens fortsatte resolute Optræden mod Separatismen 
i Hertugdømmerne kunde faa ogsaa paa Forholdene i Kongeriget. 

„Vi anser det aldeles nødvendigt for ethvert Fremskridt , * skriver 
han, „at den slesvig-holstenske Retning i Hertugdømmernes Bureaukrati 
og Stænder overvindes, men vi kan heller ikke overse, at dersom dette 
giver Anledning til, at den rene Absolutisme fremkaldes i Hertugdøm- 
merne, saa vil det samme ogsaa blive Tilfældet i Provinsen Danmark. 
Det er ingenlunde vor Mening, at det skulde være en nødvendig Følge 
af Regeringens Kamp mod Slesvig-Holsteinismen, at Absolutismen skulde 
fremtræde mere raa og ublandet end hidtil, men hvis det var en nød- 
vendig Følge, saa maatte man finde sig deri som noget nødvendigt.® — 
„Ved at bøje de folkelige Kræfter under sit Scepter vilde den rene 
Absolutisme lære disse at indse, at de ved tidligere af Skæbnen at være 
bleven fordømte til at fortære hinanden i frugtesløs Kamp, tillige var 
bleven uværdige til at have nogen Betydning i Staten, og at de kun ved 
at forene sig sammen i en fælles Bestræbelse kunde opnaa et Maal, som 
hidtil har været forfejlet.® 

Som man ser, er M. slet ikke bange for den rene, ikke en- 
gang ved raadgivende Stænder indskrænkede Absolutisme, og han 
er ikke utilbøjelig til at mene, at den kunde bruges som et nyttigt 
Gennemgangsled til at sikre Statsenheden. — 

Om det andet nationale Spørgsmaal, der saa stærkt beskæfti- 
gede Regeringen, udtalte han sig med megen Moderation, men 
tillige med stor Aabenhed. Han „forkaster politiske Bestræbelser 
men haaber politiske Følger®. Foreløbig er der altsaa kun Spørgs- 
maal om at „fremme den videnskabelige og nationale Enhed ved 
litterært og socialt Samkvem®, men naar der først har udviklet 
sig en skandinavisk Nationalitet, vil en dynastisk Forskellighed 
ikke udelukke politisk Forbindelse og endelig „er det ikke muligt, 
om ej i dette saa dog i næste Aarhundrede, at begge Dynastier 


Digitized by L^ooQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


239 


ved en ægteskabelig Forbindelse kunde sammensmelte og blive til 
ét?* — M.s Handlinger svarede til hans Ord, men til Gengæld vilde 
han ogsaa have Lov til at bevæge sig indenfor de af ham dragne 
Grænser. Da Kancelliet havde forbudt det „ skandinaviske Sam- 
fund*, som de fra Upsala-Toget 1843 tilbagevendte Studenter 
havde villet stifte, stillede M. med 33 andre ansete Mænd sig i 
Spidsen for en Indbydelse til at stifte „det skandinaviske Selskab* 
med væsentlig det samme Formaal, og denne Gang vovede Kan- 
celliet ikke at gentage sit Forbud. — Senere som Minister arbejdede 
M. paa en dynastisk Forbindelse, som skulde gøre Ret og Skel 
mellem begge Fyrstefamilier, ligesom ban ogsaa havde en ikke ringe 
Del i den ægteskabelige Forbindelse, som det faldt i Grev Frys’ 
Lod at gennemføre. 

Foruden disse to Hovedspørgsmaal behandlede M. i Folkebla- 
det alle de andre vigtige Spørgsmaal, som rejstes i disse stærkt 
bevægede Aar. Ganske særligt førte han en sejg og udholdende 
Kamp for Trykkefriheden og for Associationsretten. 

Det er vanskeligt for den nuværende Generation at kunne 
sætte sig ind i de Farer og Vanskeligheder, som den uafhængige 
Dagspresse dengang havde at kæmpe med. Intet Eksemplar af et Blad 
eller overhovedet af noget Skrift, der ikke udgjorde mere end 24 Ark, 
maatte uddeles eller sælges, før et til Politimesteren indsendt 
Eksemplar enten af denne var billiget eller der var forløbet 24 
Timer, for Skrifter over ét Ark 4 Dage, uden at noget Forbud var 
meddelt fra Politimesteren. Hvis det indleverede Eksemplar af 
Politimesteren og Kancelliet antoges for at indeholde noget straf- 
bart, blev det Genstand for Aktion, og hvis Domstolene delte 
denne Anskuelse, blev vedkommende straffet, uagtet Udgivelsen 
ikke havde fundet Sted og der altsaa i det højeste havde kunnet 
være Spørgsmaal om at straffe ham for Attentat. Men selv om der 
ikke forefandtes noget, som kunde paadrage Straf, kunde Politi- 
mesteren med Kancelliets Billigelse beslaglægge Bladet, fordi det 
indeholdt „politiske Nyheder eller Efterretninger*, som nemlig kun 
maatte meddeles i de særlig dertil privilegerede og under egentlig 
Censur staaende Blade, og disse ubestemte Udtryk var efterhaan- 
den af Kancelliet udvidede saaledes, at under „Nyheder og Efterret- 
ninger* ' ogsaa indbefattedes allerede bekendte Begivenheder, som 
kun gjordes til Genstand for Bemærkninger og Ræsonnementer, og 
ved „politiske* forstodes alt vedrørende fremmede Regeringers in- 
dre eller ydre Styrelse og deres Forhold indbyrdes eller til den 


Digitized by L^ooQle 



240 


Bidrag til Monrads Biografi 


danske Regering. Dersom Politimesteren og Kancelliet formente, 
at en Artikel krænkede dette Forbud, konfiskeredes Nummeret uden 
videre, og vedkommende kunde ikke forlange, at dette Spørgsmaal 
blev underkastet Domstolenes Afgørelse. Allerede i Frederik d. 6tes 
Tid havde Stænderne opponeret mod den Ret, Kancelliet saaledes 
havde tiltaget sig ti) uden Lovmaal og Dom at undertrykke 
Nummeret, og Kancelliet havde stiltiende ophørt med at anvende 
denne arbitrære Forholdsregel. Men efterhaanden som Regeringen 
blev mere nervøs og raadvild, forsøgte den paa alle Maader at 
bringe den offentlige Diskussion til Tavshed, og da M. i Maj 1843 
overtog Folkebladets Redaktion, havde der siden Kristian d. 8des 
Tronbestigelse været anlagt 40 Trykkefrihedssager, og værre blev 
det, saa at der næppe hengik nogen Uge uden at der dekreteredes 
Aktion eller der beslaglagdes et Par Artikler uden paafølgende 
Aktion, thi Kancelliet tiltog sig nu igen denne betænkelige Myn- 
dighed. M.s Pen var for fin og smidig til at man kunde ramme 
ham med en Aktion, men han vilde ikke bøje sig for Kancelliets 
arbitrære Undertrykkelse, og han førte imod den en uafbrudt Kamp, 
der i Sejghed og Udholdenhed ikke staar tilbage for den, som 
L. Hjerta lidt tidligere havde ført i Aftonbladet mod Carl Johans 
Regering, men ikke lidet overgaar denne i Talent og Værdigheden 
af de anvendte Midler. Af 71 Numre af Folkebladet blev i 1843 
— 44 ikke mindre end 11 undertrykte uden Aktion. Ved den første 
Beslaglæggelse indberettede han, hvad der var forefaldet, til Trykke- 
frihedsselskabets Skriftkomité og begærede Forholdsordre, og da 
han modtog til Svar, at man ikke kunde anerkende, at Kancelliet 
havde den omhandlede Myndighed, erklærede han, „vi vil ikke 
vige længer tilbage, vi vil blive staaende, hvor vi staar, vi fore- 
tager ingen yderligere Forandring i den en Gang lagte Redaktions- 
plan, vi lader Artikler, om hvis fuldkomne Lovlighed vi er over- 
beviste, løbe af Stabelen, og hvis de lider Skibbrud, inden de kom- 
mer ud i Søen, saa faar det saa være“, og han fortsætter: »Den 
Tid vil komme, da alt, hvad der er blevet undertrykt uden Sags 
Anlæggelse og uden Dom, i en særskilt Pjece vil se Dagens Lys." 
Det var det, der skete. De undertrykte Artikler blev tilligemed 
H. Hages Bearbejdelse af Tocquevilles bekendte Skrift om Demo- 
kratiet i Nord- Amerika udgivet som en særskilt Bog under Titel 
af »Gengangeren". I talrige Artikler belyste M. nu den danske 
Trykkefriheds Stilling og sammenlignede den med den franske 
Presselov af 26de Maj 1819, der senere fik Indflydelse paa vor 


Digitized by 


Google 



Bidrag til Monrads Biografi 


241 


Presselov af 3dje Januar 1831. Trykkefrihedsselskabet nedsatte en 
Komité, bestaaende af Hvidt, Clausen, J. E. Larsen og Bornemann, 
til Undersøgelse af Trykkefriheds Tilstand, og dens Betænkning 
blev indsendt til Stænderne, der indgav Besværing til Kongen over 
den Myndighed, Kancelliet havde tiltaget sig, hvad der endelig be- 
virkede, at denne Myndighed blev hævet ved PI. 3dje Juni 1846. 
Saaledes havde M. tilsidst sejret. 

Med samme Iver optraadte han imod de gentagne Indgreb, 
som Kancelliet gjorde i Associationsfriheden. Denne var egentlig 
kun for saa vidt ordnet ved Lovgivningen, som gudelige Forsam- 
linger var underkastede ganske særlige indskrænkende Bestemmel- 
ser ved F. 13de Januar 1741 , og under denne Mangel paa al- 
mindelige Lovregler om Forenings- og Forsamlingsretten tillagde 
Kancelliet sig en diskretionær Myndighed til at forbyde Selskaber, 
ikke blot naar deres Formaal kunde anses for stridende mod 
Loven, men ogsaa naar det antoges at kunne være farligt for 
Statsordenen, og uden at dette Spørgsmaal kunde blive underkastet 
Domstolenes Afgørelse. Ligesom M. i sine flyvende politiske Blade 
var optraadt til Fordel for større Frihed paa det religiøse Gebet, 
og med Styrke havde udtalt sig mod Ophævelsen af Studenter- 
samfundet og af Skandinavisk Samfund, saaledes optraadte han 
ogsaa senere mod Bondecirkulæret af 8de November 1845, der 
forbød Forsamlinger paa Landet til Forhandling om Bøndernes 
Retsforhold, med mindre Politimesterens Samtykke var indhentet; 
men under ingen Omstændighed maatte nogen deltage i en saadan 
Forsamling uden for det Sogn, hvori han boede, og Afholdelsen af 
saadanne Forsamlinger var ubetinget forbudt i Købstæderne. Dette 
Cirkulære og hans Artikler imod det bidrog væsentlig til at vække 
Bøndernes Interesse for en Konstitution og kom saaledes til at 
give Bestræbelserne for en saadan den bredere Basis, som de hid- 
til havde savnet. — De Grundsætninger, som M. i Folkebladet op- 
stillede forOrdningen af Forenings- eg Forsamlingsretten, gennem- 
førtes senere i det væsentlige i Grundloven. 

Endnu var ikke 7 Aar forløbne siden Monrad for første Gang 
optraadte i Politikken. Han , som dengang manglede alle de 
specielle Kundskaber, der udfordres til at spille en politisk Rolle 
og intet kendte til Statsret og Retsvidenskab, politisk Historie og 
Nationaløkonomi, havde med sin forbavsende Arbejdsenergi vidst 
at sætte sig ind i ethvert politisk Spørgsmaal, juridisk, historisk. 


Digitized by UjOOQle 



242 


Bidrag til Monrads Biografi 


finansielt, og han blev aldrig staaende ved en halv Kundskab; 
efter at have gjort sig til Herre over det Stof, vor egen Lovgiv- 
ning frembød, søgte han Oplysning om, hvorledes Spørgsmaalet 
var løst i andre Lande og blev ikke træt af at se det fra alle 
Sider og i dets nærmere og fjernere Følger. Det var saaledes 
et kolossalt Arbejde, han havde udført. Han havde fuldendt sin 
egen politiske Uddannelse og mægtigt bidraget til at opdrage den 
offentlige Mening, og det kan vistnok væsentlig tilskrives hans publici- 
stiske Virksomhed, at den grundlovgivende Forsamling kunde vise 
sig i Besiddelse af saa megen politisk Dannelse som den gjorde. 

Efter 7 Aars rastløse Arbejde var det ikke underligt, at M. 
trængte til Hvile. Han kunde sige sig selv, at han havde løst 
den Opgave, han havde stillet sig, og da Regeringen nu endelig 
var vaagnet af sin passive Ro, vilde det kun værø en Hindring 
for dens Energi, naar den kunde faa Udseende af at handle under 
Pressens Tryk. Men det kan heller ikke nægtes, at M. ligesom de 
andre liberale Førere ikke var fri for til sine Tider at betages af 
en vis Modløshed. Stedse tættere trak Uvejrsskyerne sammen over 
Landet, overalt og i alle Samfundsklasser herskede der Misfornøj- 
else og Gæring, saa at sige alle var betagne af ængstelige Anelser 
om hvad, der vilde komme. Over hele Europa hvilede der i øvrigt 
den samme lumre Tordenluft. Men endelig maatte M. ogsaa tænke paa 
at sikre sin Familie en fastere Subsistens end den, hans publicistiske 
Virksomhed frembød, og hans Haab om at blive udnævnt til ad- 
ministrerende Skoledirektør var som ovenfor berettet blevet skuffet. 
Den gamle Tanke om gejstlig Virksomhed var allerede oftere dukket 
op i ham paa ny, og han modtog da 1846 Grev Knuths tidligere af- 
slaaede Tilbud om at indstilles til et af de Kald, hvortil denne 
liberale Godsejer, med hvem M. var nær forbunden ved politiske 
og personlige Sympatier, havde Kaldsret. Han udnævntes saaledes 
til Præst i Vester-Ulslev paa Lolland. D. 30te Okt. ordineredes han 
i Maribo Kirke, og efter d. 7de Nov. at have taget Afsked med sine 
Kollegaer i Borgerrepræsentationen og sine mange politiske Venner ved 
ot Gilde, som Hvidt præsiderede, forlod M. med Familie København. 

Det er karakteristisk for Monrads Liv, at det falder i bestemte 
nøje afgrænsede Afsnit, og saaledes ender med hans Fratrædelse 
fra Redaktionen af Folkebladet og hans Udnævnelse til Præst, 
hvad vi har troet at kunne betegne som hans politiske Læreaar. 

P. V. 


Digitized by Ljooole 



BETRAGTNINGENS TIME 


en Artikel, Dr. Vedel har skrevet i Januar-Heftet 
om Forholdet mellem Akademikerne og Folket, har 
i Det ny Aarhundredes Hefte for 15de Januar 
faaet nogle Knubs af Dr. P. Munch og er derefter 
i Heftet for 1ste Februar blevet imødegaaet af Hr. 
Q uid am. Jeg skal ikke komme ind paa forskellige 
andre Spørgsmaal, Debatten har berørt, og som maa forbeholdes 
til senere Lejlighed, f. Eks. den alle Quidammere iboende Forvisning 
om, at .fremskredne* Anskuelser paa alle Omraader hænger sam- 
men, saa at man altsaa ikke kan være Venstremand uden ogsaa at 
være Symbolist, Wagnerianer, eller hvad der for Tiden paa andre 
Omraader er „at være i Spidsen af Bevægelsen*. De efterfølgende 
Betragtninger holder sig til, hvad der for mig er Hovedsagen. 



Det er meget naturligt, at Forholdet mellem Akademikerne og 
Folket paa ny gøres til Genstand for Drøftelse. Dette Forhold har 
behersket det politiske Liv i Danmark fra Forfatningens Indførelse 
og til vore Dage. Intet andet Forhold har saa dyb en Rod i For- 
tidens Politik og saa gode Anlæg til Vækst i Fremtidens. Det 
indeslutter i sig Forfatningspartiets Spaltning i Bondepartiet og det 
nationalliberale Parti, og efter dette Partis Undergang det sejrende 
Venstres Spaltning i et veritabelt Bonde-Demokrati og et radikalt 
Intelligensparti. Det begynder som det menige Folks Kamp for 
Ligeberettigelse med Akademikerne, og er endt som Akademikernes 
Hævden af Ligeberettigelse for deres Krav og Interesser. 


Digitized by UjOOQle 



244 


Betragtningens Time 


Dette Formaal kan ikke forfølges uden at Akademikerne sam- 
tidig træder ud af den aktive demokratiske Politik, i hvert Fald 
ikke forfølges med Energi. Thi paa denne Basis er Akademikernes 
Sag paa Forhaand tabt. Man kan ikke paa én Gang være Demo- 
krat og høre til „Professor partiet", for at bruge en fra Fortiden 
kendt Betegnelse. Det var den Misforstaaelse, de Nationalliberale 
gjorde sig skyldige i, den staar som en Advarsel i Fortidens Politik, 
som Nutiden altid burde huske. 

Det var naturligt, at dette Mindretal af Ideologer hjalp Demo- 
kratiet med at komme i Sadlen — nu, da det sidder der højt og 
fast, er det ligesaa naturligt, at Selvopholdelsens Instinkt melder sig 
hos dette Mindretal, at det bygger sig sit eget Hus og gør dette 
Hus til sin Fæstning. 

Denne Selvhævdelse fra Akademikernes Side er ikke fra i Dag 
eller i Gaar. Det er heller ikke en Opfindelse af ny Dato, at denne 
Selvhævdelse, naar der skal rurnles med den ude i Landet, kaldes 
„Indbildskhed". Da de Moderate og de Radikale i Sammensmelt- 
ningens Dage tog Livtag med hinanden, blev der slaaet i Bordet 
fra den krænkede Sagkundskabs Side med en anderledes Heftighed 
og Højrøstethed end den Opfordring til i Tide at indtage sin Post, 
som Dr. Vedel nu har udstedt. Hr. Q uid am behøver blot at 
erindre, hvor stor Forargelse det f. Eks. fra alle Sider. i den fri- 
sindede Verden fremkaldte, at det af nuværende Generaltolddirek- 
tør Marcus Rubin med stor Sagkundskab udarbejdede Forslag til 
Alderdomsunderstøttelse, som Berg og Hørup forelagde i Folketin- 
get, blev modtaget af de Moderate med aabenlys Respektsløshed. 

Nogen tilsvarende Formastelse har det nu regerende Demokrati 
ganske vist ikke gjort sig skyldig i. Men det har, som Dr. Vedel 
siger, taget ved Lære, det har gjort Hævdelsen af det umiddelbare 
Demokrati til det første og vigtigste Program, og det ikke blot i 
Rigsdagen, men ogsaa udenfor Lovgi ver virksomheden. I den offent- 
lige Debat har det fordret det folkelige Selvstyre gennemført, og 
i Videnskab, Kunst og Litteratur ikke villet anerkende Magter, 
der var ved Siden af Demokratiet. Det er ikke Meningen, at 
Demokratiet skal dyrke disse Magter i et saadant Drivhus af 
æstetisk Forkælelse, som vore Forfædre fra Guldalderen gjorde, 
men blot at de skal anerkende dem som Magter af aristokratisk 
Natur. Det er at drive Demokratismen for vidt at fordre den gen- 
nemført ogsaa paa disse Omraader. Saaledes har engang Kultus- 
ministeren, da han var til Stede ved en Kunstnersammenkomst, 


Digitized by L^ooQle 



Betragtningens Time 


245 


demonstrativt opstillet Hus tn andskunst som det Ideal, han vilde 
lægge Landets Kunstnere paa Sinde at stræbe efter. Saaledes er 
en litterær Kritik af visse Værker, f. Eks. Skjoldborgs Husmands- 
skildringer, en Bedømmelse efter digteriske Fortrin og Fejl, fra 
demokratisk Side uden Modsigelse blevet stemplet som et Forræderi 
mod Demokratiet. Om den Plads, Kunsten kan opnaa i et gen- 
nemført Demokrati, faar man et Vink, naar man i Bladet Social- 
demokraten i hvert Nummer træffer denne faste Rubrik: „Kunst, 
Varieté, Møder og Sport*. Og naar det gaar saadan med Kunsten, 
hvad skal det saa blive til med Videnskab og Fagkundskab? Un- 
der Retsreformens Behandling i Folketinget forefaldt en Scene, 
der viser, hvor mistænksomt Demokratiet er paa dette Punkt. I 
Forslaget fandtes en Bestemmelse om Oprettelsen af et juridisk 
Raad, halvt af Sagførere, halvt af Dommere. Dette Raad skulde 
ikke have den ringeste Myndighed. Det skulde blot kunne gøre 
Indstilling til Justitsministeren om saadanne Mangler, Reformen 
under sin Virken aabenbarede. At der i et saadant nyt Ma- 
skineri paa 1061 Paragraffer er en Mængde tekniske Enkelt- 
heder, som kun Fagmænd forstaar, og som først viser deres Virk- 
ning i Praksis, er begribeligt for enhver. Og det stod jo Folke- 
tinget frit tor, hvis Ministeren tog disse Henstillinger til Følge og 
foreslog Loven ændret i disse Retninger, da at forkaste dem. Ikke 
desto mindre rejste der sig i Anledning af dette ganske uskyldige 
Forslag en Storm i Folketinget. Flertallets Ordfører, Dr. Oskar 
Hansen, erklærede Forslaget for ganske unødvendigt, fordi Be- 
folkningen gennem sin Presse og sine Rigsdagsmænd havde til- 
strækkelig Adgang til selv at rette mulige Mangler. Han mindede 
om, at det danske Folk i Aarhundreder havde maattet undvære 
enhver Indflydelse paa Bevillingsmagten, Lovgivningsmagten, Doms- 
magten, og paastod, at Forslaget sigtede til Bevarelsen af denne 
Trældomstid. Og med overvældende Flertal blev Forslaget stemt ud. 

Og med denne stærke demokratiske Strøm forener sig en an- 
den, der fører mod samme Maal. Efter den politiske Retskamps 
Afslutning er det ideelle Sving, der bar Politiken oppe, gaaet i 
Staa. Den Blanding af Idealitet og Realitet, der bør være i al 
Politik, staar i Fare for at afløses af en ren Realiteternes Politik. 
Vi ser det med Retsreformen. Dens drivende Kraft skulde netop 
være en Idé, thi Ret er Idealisme. Men saa lidet virker denne 
Kraft, at Interessen for Retsreformen, der hele Tiden ikke har 
været stærk i Folketinget, nu næsten synes i Færd med at dø ud. 


Digitized by L^ooQle 



246 


Betragtningens Time 


Naar Hr. Quidam siger, at det er „Sagerne", der efterhaanden ud- 
vider Forskellen i Anskuelserne, er dette utvivlsomt et Fejlsyn. 
Det er Svinget i den Kraft, der driver det politiske Maskineri, 
Løftestangen i det offenlige Liv, den er det, der virker forskelligt 
paa de to Bestanddele af det gamle Venstreparti. 

Under denne Sagernes Tilstand maa en politisk Akademiker 
have Lov til at unde sig en stille „Betragtningens Time", i hvilken 
han spørger sig selv, om ikke den Kraft, han betyder, under et 
demokratisk Statsliv bedre kommer til sin Ret ved at staa uden- 
for den egentlige Partikamp. Kun den, der raadspørger de politiske 
Strømninger og Vinde med det samme Øje, hvormed en Skipper 
spejder efter den Vind, der kan give hans Skude den bedste Bør 
for Sejladsen, har ikke Tid til at standse Manøvreringen. 

Hvis ikke Modsætningen mellem Folketing og Landsting paa 
ny standser Udviklingen, byder Situationen Akademikerne en Mulig- 
hed for Indflydelse, hvoraf ingen Fortrydelse kan komme. De kan 
stille deres Evner til Raadighed for Demokratiet paa samme Maade 
som mangen en Videnskabsmand har gjort det under Absolutismen, 
som A. S. Ørsted f. Eks. gjorde det under Frederik VI. Denne 
Medvirken behøver ingenlunde at indskrænke sig til Udførelsen af, 
hvad Demokratiet har besluttet. De kan give Demokratiet Ideer 
og Inspirationer, som Professor Gertz gjorde ved Skoleloven og Pro- 
fessor Faber i Tuberkulose-Sagen, og som det ogsaa vil blive mu- 
ligt for juridiske Videnskabsmænd. Men de maa være sig bevidst, 
at de tjener Demokratiet som dets Embedsmænd i samme Aand 
som Enevældens Embedsmænd gjorde. De maa opgive at sige: 
Det er os!, at være „Regering" og Ledere, og denne Resignation 
falder mange magtsyge og reklamelystne Mennesker meget vanske- 
lig. Man kan ikke i denne Stilling svinge til og fra og kigge efter 
Vind og Vejr som de store Statsmænd og Taktikere i Politik en 
og deres mindre Lærlinge i Det ny Aarh. 

Hr. Quidam derimod har tiltænkt Akademikerne en Rolle i 
den aktive Politik. Med en kraftig Ed i Bordet kalder han Fan- 
den til Vidne paa, at de skal „tage Del i Striden", „gaa i skifte^ 
vis Alliance og Livtag", „give deres Ord med i Laget saa kraftigt 
de formaar". Hr. Quidam maa enten være en ung og meget naiv 
Sjæl, hvem Talemaader af den Slags faar til at vrinske som Strids- 
hesten ved Trompetens Klang, eller ogsaa en ældre Rotte, som vil 
holde sit akademiske Mandskab i Beredskab til Fremtidens Bataljer 


Digitized by L^ooQle 



Betragtningens Time 


247 


ved hjertevarme Løfter om den Borgerkrone, Videnskabsmanden 
paa den politiske Stridsmark kan føje til sin Laurbærkrans. Et 
saadant Billede virker dragende paa Fantasien. Kun Skade, at de 
fra vor hjemlige politiske Mark hentede Eksempler giver et ganske 
andet og mindre tillokkende Billede. 

Det er kun et Aar siden, at der sidst tilbød sig den Lejlighed 
for Videnskabsmanden til at .bevare sig frisk* ved at .deltage i 
det, der levende bevæger Folket*, som Hr. Quidam taler om i 
saa bevægede Ord. Det var Adressen om Indførelse af Forholds- 
talsvalg ved Borgerrepræsentantvalgene i København. Der var og- 
saa adskillige Akademikere, der benyttede denne Lejlighed til at 
tage et .frisk* Bad i det offentlige Liv, — det kan være nok at 
nævne et enkelt Navn, Professor Høffding. Det er unødvendigt 
at afgøre, hvem der havde Ret, Tilhængerne eller Modstanderne af 
denne Bevægelse. Kun saa meget er vist, at Enhver kunde under- 
skrive denne Adresse med god demokratisk Samvittighed. Her var 
altsaa en Strid, et Livtag, en Diskussion. Og hvad blev det saa 
til? Til en Overdængen med Grovheder, en Række Beskyldninger 
for Dumhed eller Forræderi, ikke blot fra Socialdemokratens 
Side, men ogsaa fra Politikens, som dog burde være det nær- 
meste Tilflugtssted for Akademikernes Kampe, saa at det formelig 
lød som en Sagtmodighedens Røst. da Hr. P. Munch med sin 
bedstefaderlige Værdighed nøjedes med at stemple dem som .helt 
umyndige i Politik*. 

Eller husker Hr. Quidam ikke mere, hvordan det gik de ufor- 
knytte Mænd, der opfyldte .Forpligtelsen til at sige, hvad de havde 
paa Hjerte* i den vestindiske Sag, f. Eks. en Videnskabsmand som 
Overkirurg Tscherning. I en saadan Sag, der ligger udenfor 
Partipolitikens Ramme, skulde man synes, der maatte være Raad 
til en Debat i lidt større Stil og med større Højsind, især over for 
Mænd, der, selv om de havde Uret, kun fulgte en oprigtig Over- 
bevisnings Tilskyndelse. Hr. Quidam vil maaske paastaa, at der 
ved den Lejlighed blev udfægtet en af de ridderlige Turneringer, 
der har inspireret hans veltalende Proklamationer til Videnskabens 
Mænd. Vi andre husker kun en ganske ordinær Lynch-Justits, en 
Udlevering af disse Mænd som Syndere, der skulde straffes, en Dom 
uden Forsvar eller Appel, og lige i Hælene paa Dommen en 
Eksekution paa det dertil indrettede Skafot, alt efter det gamle Af- 
skrækkelsessystems bedste Forbilleder. 

Hr. Quidam nævner Mommsen og Virchow — han behøvede 


Digitized by QjOOQle 



248 


Betragtningens Time 


ikke at gaa udenfor Landets Grænser, han kunde nævne en inden- 
landsk Videnskabsmand som Professor Georg Brandes blandt 
dem, der har fundet „Tid og Raad til at tage Del i Striden". F. Eks. 
under Valgkampen 1901, ved Valget i Kallundborg. „Det er ikke 
sagt, de trænger igennem" — siger Quidam. Nej, det er vist nok. 
Professor Brandes trængte f. Eks. ikke igennem. Ved et journalistisk 
Tag, probat som et Næveslag fra oven nedad, blev Usynlighe- 
dens Hat smældet ned over Øjnene paa ham og forvandlede ham 
fra nærværende til fraværende. Og dermed var Tvisten afgjort. 
Thi et er jo, som Quidam siger, sikker Ret: de fraværendes Uret. 

Sagen er den: Den aktive Politik kræver i vore Dage af sine 
Mænd en hel anden Udrustning end de Aandens blanke Vaaben, 
som Hr. Quidam i sit Fantasteri bilder sig ind. Den Videnskabs- 
mand, der vil følge hans Raad, vil komme derfra som Don Quichote. 
Den, der vil gribe aktivt ind i demokratisk Politik, maa enten 
støtte sig til et Lag af Befolkningen, en Klasse eller en Kreds 
af Vælgernes Tusinder, som han repræsenterer, hvis Vilje han 
udfører, og hvis Sag han taler. Eller ogsaa maa han til sin 
Raadighed have en stor Avis. Men hertil hører mange Penge, et 
stort Forretningstalertt og ikke mindst den af Bankchef Christensen 
hos Kjelland saa højt anpriste Næse, der som en paalidelig Jagt- 
hund altid er paa det rigtige Spor. Men over ingen af disse Be- 
tingelser disponerer Videnskabens Mænd. 

Det er til dette, det politiske Maskineris Grovhed, at Dr. Vedel 
har sigtet, naar han har talt om „det højeste Brøl". Ingen vil 
kunne benægte, at en Avis med 22,000 Abonnenter har kraftigere 
Lunger end et helt Fakultet af Videnskabsmænd. Herbert Spen- 
cer har i en Artikel „Tilbagefald til Barbari" skildret denne folke- 
lige Forkærlighed for de brutale Virkemidler. Han paastaar i 
samme Artikel, at den fri Stemmeret i Nordamerikas Fristater kun 
er en Illusion, og at den i England er stærkt indskrænket af Parti- 
tyranniet. Skade, at denne Videnskabsmand nu er død, han kunde 
have fortjent at have faaet sin Andel af den Røffel, Hr. P. Munch 
har tildelt Videnskabsmænd, der skriver den Slags Artikler, for 
ikke at iagttage „den Forsigtighed, Videnskaben kræver af sine 
Dyrkere", saa vilde han nok ikke en anden Gang letsindigt have 
stødt Folket ud i Barbariet. Skade ogsaa, at Hørup er død, han, 
der har brugt Ordet Bestialisering om den Virkning, det poli- 
tiske Maskineri udøver paa Mængden. Han kunde nok ogsaa have 
trængt til en Tilrettevisning fra samme faderlige Haand. 


Digitized by 


Google 



Betragtningens Time 


249 


Men fordi Akademikerne erkender deres Magtesløshed og Evne- 
løshed i den aktive Politiks for haardere Hænder anlagte Værksted, 
er de ingenlunde henviste til den Kiggen Stjerner fra Tankens Slot, 
som Quidam med en af de grove Overdrivelser, han maa længere 
ud i Landet med for at vinde Bifald, har opstillet som sin Modstanders 
Ideal. Man maa virkelig være lidt af en Hysteriker for at mene, at 
der ikke er andet Valg end et Livtag i den aktive Politiks Brydekamp 
og saa Stjemekiggen. For dem af den akademiske Ungdom, der 
ikke vil nøjes med den Fortjeneste, de kan indlægge sig af at være 
Demokratiets Ombud, naar dets Love skal føres ud i det praktiske 
Liv, dets Institutioner vokse sig stærke indefter ved en Strøm af 
det kraftige Initiativs Blod — for dem aabner Horisonten sig ude i 
det fjerne, derude, hvor den praktiske Politiks Partiverden hører op 
og Fortidens Partiparolers Stikord dør i en ny Dag med nyt Udsyn, 
med ny Luft under Fanerne, og hvis første Gærning det derfor maa 
være at lufte ud efter Fortidens »Frisind* og føre en Uafhængig- 
hedskrig mod dem, der, skønt forstenede i Fortidens Nag og Had, 
dog vil vedblive at føre Fornyelsens Mærke i deres Skjold. 

Hvis Hr. Quidam vil have et beskedent Eksempel paa en saa- 
dan Bestræbelse, kan man uden Undseelse og uden Ubeskedenhed 
nævne et Tidsskrift som Tilskueren. Det er saa langt fra, at 
dette Tidsskrift har været den stjærnekiggende »Tilskuer*, som 
Hr. Quidam søger at indbilde sine Læsere, at det tværtimod har 
været et gæstfrit Hus for fri Skribenter, et Fristed for mange Ord, 
der havde Bud til Folkets Frisind og Retfærdighed, og som ellers vilde 
have været husvilde. Ord, der maaske ikke er bleven hørt saa viden 
om, som deres Ærind rakte, men hvorfor? Fordi de ikke gik noget 
Partis Ærinde, fordi de meldte sig med Uafhængighedens Kokarde, 
fordi de ikke var blevet afstemplede i de Kramboder, hvorfra Folket 
faar udleveret sine daglige Rationer af velassorterede færdigsyede 
Varer, og hvor derfor enhver Tanke, der har sit eget Præg, og 
enhver Vilje, der vil sin egen Vej, er Kontrabande. 

En saadan lys Stribe, som Dr. Vilh. Andersen har talt om 
i en anden Sammenhæng, er det Akademikernes Opgave at holde 
aaben ogsaa i det politiske Liv. Det er en saadan Ventil, hvor- 
igennem Spændingen, naar den bliver for stærk, faar Luft. Det 
er en saadan Reserve af friske Følelser og frie Tanker, ufordærvede 
af den daglige Taktiks Møl og Rust, ubeklippede af Partihensyne- 
nes Tilskæren, der i Farens Stund rykker til Undsætning. 

Tikkuirra ISO* 17 


Digitized by QjOOQle 



260 


Betragtningens Time 


Det har den nyeste Historie vist et Eksempel paa, der burde 
ringe for Ørene af ethvert politisk Menneske med demokratisk 
Sindelag. Det er Dreyfus-Sagen. Med Livets og Erfaringens 
Styrke trænger den sig ind i denne Strid om Akademikerne og 
Folket med sit Ansigt, hvis Blik kaster Lys over begge Parter. 

Dreyfus-Sagen, det var ikke en Prøve paa, hvad Folkesjælen 
rummer i sit Dyb, thi et er Folket selv, et andet Demokratiet som 
politisk Begreb. Dreyfus-Sagen, det var derimod en Prøve paa, 
hvor farligt Demokratiet, naar den aktive Politiks Maskineri med 
sin Taktik og sin Partitvang har drevet sit Spil med det, kan 
blive for sig selv, for de Idealer, hvoraf det er skabt og igen har 
skabt i sit Billede. Og denne Prøve, den eneste helt til Bunden 
gaaende, Nutiden har kendt, blev foretaget i det Land, der har 
den mest udstrakte Valgret blandt Europas Lande, hvor de folke- 
lige Magter og Institutioner, den offentlige Mening, Pressen, det 
folkevalgte Kammer, Juryen, ikke er skabte i Gaar eller i Dag, 
men fæstnede ved en Tradition og Mønstre for andre Nationer. 
Derfor kan ingen Demokrat fornægte at tage Lære af denne Prøve, 
selv om han, naar han betragter dens Medusahoved, føler sit de- 
mokratiske Hjerte forstenes. 

Men denne Sag var ogsaa en Prøve paa, hvor nødvendigt det er, 
at der er en Magt ved Siden af Demokratiet, og en Belæring om, hvor 
denne Magt skal skabes. Thi en Betragtning af Dreyfus-Sagen 
giver ikke blot et forstenende Indtryk. Som der er to Sagn om 
og to Fremstillinger af Medusa, en, hvorefter hun er et Uhyre, 
ingen tør se paa, en anden, hvorefter hun er en ung og skøn 
Kvinde, vil man i Dreyfus-Sagen finde begge Billeder. I den 
ædelmodige, af Hjertets Tilskyndelse alene dikterede, for al Klogskab 
og Beregning befriede Maade, hvorpaa en hel Kres af Akademikere, 
Forfattere, Videnskabsmænd, Embedsmænd og Dommere, greb ind i 
denne Sag og reddede Frankrigs Ære, er der netop et Indtryk af 
noget kvindeligt. Disse Mænd havde ikke givet sig af med Del- 
tagelse i det politiske Liv, og de manglede dog tilsyneladende ikke 
den Friskhed, Q uid am paastaar, at Akademikeren alene opnaar 
ved at træde i nær Forbindelse med Demokratiet. Disse Mænd 
havde isoleret sig paa en Maade, der betænkeligt nærmede sig til, 
hvad Q uid am kalder „at gøre sig til Kaste", og det syntes dog, 
som om de ikke var befængte med den „veritable Raahed", som 
Quidam paastaar, at der gaar i den Slags Folk. De havde været 
fraværende, og et er jo efter Quidam „sikker Ret", at de fra- 


Digitized by 


Google 



Betragtningens Time 


251 


▼ærende har Uret. Og dog, det syntes ikke saaledes her. Det 
syntes netop, som om de fraværende fik Ret og de nærværende Uret. 

Mon det var en Tilfældighed, at der mellem de Mænd, der 
antog sig denne farlige Sag fra dens Begyndelse, naar undtages 
Jaurés, ikke var en eneste, der var Medlem af det Deputeretkam- 
mer, der altsaa var det franske Demokratis udtrykte Billede, og at 
Jaurés, Kammerets eneste retfærdige, blev styrtet straks ved det 
første Valg derefter? Eller var det enTilfældighed, at Sagen, hver 
Gang den kom for Juryen, haabløst gik til Bunds, og at der først, 
da den kom for Kassationsrettens akademiske Forum, skete Ret- 
færdigheden Fyldest? Nej, paa Kammerets Talerstol, paa de Valg- 
tribuner, hvor Kandidaterne til dette Kammers Sæder bejlede til 
Demokratiets Stemmer, i den Presses Spalter, der fabrikerede den 
offentlige Mening, dér vilde Picquart, Zola og den lange Række 
at Navne, der gik fra Mund til Mund over hele Verden, været 
blevet haabløst overdøvede af .det højeste Brøl*, og først da de 
stod i Ly af Vidneskrankens Ukrænkelighed, kunde deres Røst 
trænge igennem. 

Det kan være nyttigt at mindes nogle af Demokratiets Bedrifter 
i denne Sag. 

Først Deputeretkammeret! Da Sagen kom op i Vinteren 1897 
— 98, lød det gennem Deputeretkammeret: Tys! Der er ingen 
Drey fus-Sag! L’affaire est elosel De Herrer Deputerede skulde nem- 
lig paa Valg i Foraaret, og deres Genvalg var for dem og efter 
deres Opfattelse ogsaa for Frankrig en Sag af ganske anden Vigtig- 
hed end et elendigt Spørgsmaal om Retfærdighed. Da Strømmen 
gik imod Sagen, gik de med Strømmen og raabte Forrædere 
efter dem, der forlangte Retfærdighed. Eller de, som ikke tudede 
med Ulvene, de tav. De deklamerede mod den klerikale Fare og 
mod det militære Diktatur og gav samtidig ved deres Tavshed 
disse Magter frit Spil. Og da Méline, Ministerpræsidenten, fra 
Kammerets Talerstol øvede Pression paa Justitsen med sin Erklæ- 
ring om, at han havde Tillid til de 12 franske Borgere, i hvis 
Hænder han betroede Armeens Forsvar, jublede de som gale Men- 
nesker. 

Da Affæren saa var blevet appelleret til Vælgerfolkets Dom, 
og Dommen var gaaet den overvældende stærkt imod, fulgte den 
næste Bedrift. Det var Deputeretkammerets enstemmige Beslut- 
ning om, at Gavaignacs frække Tale, en ren Parade over falske 
Dokumenter, skulde hædres med offentligt Opslag. Den hele Verden 

17 * 


Digitized by LjOOQle 



252 


Betragtningens Time 


stirrede med forfærdede Øjne paa denne Enstemmighed, og man 
forstod hvor falsk den Opfattelse var, at det var „Sablen og Vievands- 
kosten*, der tyranniserede Frankrig. Thi alle Partier var enige, 
Socialister og Radikale ikke mindre end Moderate og Monarkister. 

Og for at Maalet skulde være fuldt, for at vise Verden, hvor- 
dan under Demokratiet Demoralisationen kan æde ethvert Rets- 
samfunds Rod, den offentlige Retsfølelse, over i fuldt saa høj en 
Grad som under Despotiet, vedtog Folkets Repræsentanter den 
Lov, hvorved Dreyfus-Sagens Revision blev taget fra sit lovlige 
Værneting, Kriminalkammeret, fordi denne Domstol havde paadraget 
sig Mistanke om Uafhængighed. Det samme Demokrati, af hvis 
Retsfølelse de Garantier for Dommerstandens Uafhængighed, som 
alle Forfatninger opstiller, er fremgaaet, aad nu som Kronos sit 
eget Barn og udstedte en Lov, der skulde sikre Regeringen lydige 
Dommere. 

At rode op i Avisernes Efterladenskaber fra den Sag, er 
uoverkommeligt. Man maatte som Herkules have to Floder til 
sin Raadighed for at paatage sig det Arbejde. Af den Skildring, Zola 
i et af sine aabne Breve fra den Tid har givet af dem, er der kun 
Grund til at nævne en enkelt Ting. „Jeg vil tro paa deres gode 
Tro* — siger han. Netop, det gør vi andre ogsaa. Den Slags 
aldrende Polemikere med forstenede Hjerner, som Zola kalder Re- 
daktørerne af de store, hæderlige Blade, dem med et dagligt Op- 
lag paa 22,000, de er altid i god Tro og de har altid Ret. De 
véd, at deres Venner og Partifæller er hæderlige, ansete, udmær- 
kede og talentfulde, og dem paa det modsatte Parti enten Idioter 
eller Forrædere. Nej, ikke véd det, men de tror det, det er 
gaaet dem i Blodet, deres Hjerne har den Konstruktion, der gør 
denne Opfattelse naturnødvendig, og hvis En kom til dem og 
sagde, at en Mand af det andet Parti havde Ret eller var hæder- 
lig, vilde de stirre paa ham med opspilede Øjne som paa En, der 
vilde binde dem et Ammestueeventyr paa Ærmet. 

Endelig Juryen! Der gives i det hele Drama næppe en Scene 
mere gribende end da Zola træder frem for de Edsvorne. Dér 
staar han, dette Menneske, hvis Hjerte bæver af Medlidenhed med 
alle Samfundets ulykkelige, hvis Sjæl er en eneste stor menneske- 
lig Sympati, i hvis Produktion hvert eneste Værk saa at sige er 
en Dreyfus-Sag om menneskelig Forurettelse, den bedste Demokrat, 
Verden har kendt, — der staar han for den Domstol, der skal ud- 
trykke Demokratiets juridiske Samvittighed. Hans Motivers Renhed 


Digitized by L^ooQle 



Betragtningens Time 


253 


er hævet over Tvivl. Og han taler Oprigtighedens ukunstlede Sprog, 
Ord, som enhver, der har Øre for Rettens Stemme, maa overbevises af, 
han taler som en Profet taler til sit Folk i et stort Øjeblik. Og han 
overhøres, overdøves, dømmes. Af hvem? Ikke af Generalerne og 
Munkene, som man haardnakket har søgt at give det Udseende af, 
thi det er ikke dem, der sidder paa de Edsvornes Bænke. Heller 
ikke af de 12 skikkelige Borgermænd, der sad der. Han dømtes 
af det Vrængbillede af en offentlig Mening, der fremkommer, naar 
den til det yderste ophidses af Partilidenskaben, dette vilde ube- 
regnelige Dyr, der altid holdes rede i den politiske Taktiks Stald 
og slippes løs, naar det gælder. Og det gælder næsten hver Dag. 
I Dag gælder det at dække en enkelt kompromitteret, i Morgen 
dem, der er nødt til at gøre Vedkommendes Sag til deres, i Over- 
morgen Gruppen, den næste Dag Partiet, der skal dække sine 
Medlemmer, den næste Dag igen det med dette Parti allierede an- 
det Parti, indtil tilsidst hele Demokratiet er gledet ud i Moradset, 
ude af Stand til at standse de Kræfter, det selv har sat i Bevægelse. 

Vi saa dette Maskineri fungere i Dreyfus-Sagen og fungere 
saadan. at Landet naaede den offentlige Fallits Rand. En enkelt 
Uret var blevet begaaet. Det er en ligefrem Sag. Men grebet af 
det politiske Maskineri voksede denne Uret som en Lavine. Tak- 
tiken, Partidisciplinen, Gruppernes Konkurrence, Fraktionernes 
Tyranni fordrede Tavshed af en, forsigtig Diplomati af en anden, 
beregnende Udnytten af en tredje, en fjerde skulde dække en 
kompromitteret Meningsfælfe osv. Og saaledes hobede Uret sig 
paa Uret, Usandhed paa Usandhed, indtil Pelion var stablet paa Ossa. 

Hvis nu den franske Videnskabs Mænd eller rettere hele Kresen 
af Ideologer var »bleven i Uføret', som Quidam forlanger af de 
danske, og havde blandet sig i den aktive Politik, saa vilde ogsaa 
deres Samvittighed og Tunge have været bundet. Thi ingen kan 
vente, at Akademikere skal vise sig mere staalsatte i denne Ka- 
rakterprøve end Mænd af andre Stillinger. Tværtimod. En vilde 
have siddet som Fange i sin Gruppe, en være bundet af Hensyn 
til det Blad, han var Medarbejder ved, en ængstelig for at blive 
taget til Indtægt af sine politiske Modstandere, en anden ængstelig 
for at blive stemplet som Forræder. Og selv de, der havde talt, 
vilde Mistanken for at gaa deres Partis Ærinde have luret paa, 
medens de nu talte ud af den hensynsløse og umiddelbare Til- 
skyndelse, der dog tilsidst gør Indtryk og overbeviser. 

Hvis man ikke vil opgive Spillet og henvise til den menneske- 


Digitized by L^ooQle 



254 


Betragtningens Time 


lige Nederdrægtighed i Almindelighed, skulde man synes, at det 
med Dreyfus-Sagens verdenshistoriske Oplevelse bag' sig ikke skulde 
være muligt at fortsætte med den politiske Parti-Jargon, der er i Brug 
herhjemme, særlig iblandt de københavnske Radikale, hvem denne 
Sag dog burde gaa nærmest paa Klingen. Men vi kender vore 
Pappenheimere for godt til at vide, at de vil gaa den modsatte 
Vej og bare forlange mere og mere Partipolitik. De vil blive ved 
med, som Quidam, at tro, at den „retsnedbrydende Fortolkning* 
af Loven tilhører Provisoriets mørke Fortid, og at de selv straaler 
i et Lys af skrupuløs juridisk Samvittighed. Og dog har vi i det 
københavnske Livorgan læst Opfordringer til at tage med fast 
Ha and paa en Fortolkning som den om de kongevalgte Lands- 
tingsmænds Opløsning, en Fortolkning, der virker nedbrydende paa 
den umiddelbare Retsfølelse og som der i hvert Fald burde tages 
paa med meget varsom Haand. „Den faste Haand* derimod, det 
var netop den, hvormed de Herrer Estrup, Bahnson og Scavenius 
omgikkes de Paragraffer, som dengang laa for. 

Der er noget i dette folkepsykologiske Skuespil, der er Perver- 
sitet og religiøst Raseri, noget der minder om Middelalderens Fla- 
gellanter og Korstog. Men der bundfælder sig en Rest af politisk 
og moralsk Erfaring, og dette Dreyfus-Sagens bundfældte Kraftud- 
drag ligger i. at man her for første Gang i al sin Grelhed saa en 
Modsætning, som man ikke skulde have ventet og som derfor er 
vel egnet til at skære demokratiske Mennesker i Øjnene og ruske 
op i deres Samvittighed: Paa den ene Side et Ideal, og paa den 
anden Side Demokratiet med hele sin Slagorden af Institutioner: 
Det folkevalgte Kammer, Pressen, de Edsvornes Dommerbænk. 


Der er lykkeligvis noget i denne Sag, og det en Omstændighed 
af stor Betydning, som ikke vedkommer Danmark. Det danske 
Folketings Bønder er af en anden og meget bedre demokratisk 
Race end de Politikere, der sad i det franske Deputeretkammer. 
I den Henseende staar det danske Demokrati meget højt, maaske 
højest i hele Europa, at dets Race er ægte, dets Politikere virkelig 
Demokratiets egne Mænd, fødte i Folket eller optagne i dets Midte 
ved Samliv med Folket eller Arbejde blandt det og i det. Og det 
skal nok vise sig at være et Styrkebælte om dets Støthed og 
Soliditet. 


Digitized by LjOOQle 



Betragtningens Time 


255 


Men ulykkeligvis er der til Gengæld noget andet, som En- 
hver, der betragter de offenlige Forhold her i Landet siden For- 
fatningens Indførelse, maa blive slaaet af, og som rummer en stor 
Fare for Udviklingen. 

I Danmark er der i de to sidste Menneskealdre blevet arbejdet 
saa at sige i en eneste Følelse, Partifølelsen. Hvis den gængse 
Skildring af de Nationalliberale ikke er overdreven, har de lagt tor 
og allerede drevet denne Følelse op til en Højde over det normale. 
Og Arven er blevet løftet af den Tid, der kom efter, fra begge 
Sider, mest dog fra radikal Side. Med den jærnhaarde Disciplins 
Løftestænger, med en sand Donkrafts Styrke, er Partifølelsen i de 
sidste 30 Aar paa alle Omraader blevet skruet op til en ganske ab- 
norm Højde, indtil vi nu befinder os paa det Højdepunkt, hvor 
Partityranniet har de bedste Betingelser for at vokse Folket over 
Hovedet og lægge sit Aag paa dets Nakke. 

Vort Land er i politisk Henseende ikke langt fra at være en 
Slags Frelsens Hær. Og i den Henseende gaar det Parti, hvortil 
.de Intellektuelle 1 vel nærmest skulde høre, i Spidsen. Hvad der 
for 30 eller 20 Aar siden i det radikale Parti i København var 
levende Overbevisninger, er efterhaanden styrknet til Partifromhed, 
Autoritetsfølelse, Eftersnakkens Tomhed. Den gaar omkring iblandt 
os i Skikkelse af Kød og Blod, denne Partifromhed, lyslevende, med 
Hovedet paa Siden og Øjet fuldt af Bekymring for, at Hjorden 
ikke skal holde sammen, ganske som en Pastor, der vaager over 
sin Menighed og altid er bekymret for, at dens Fasthed skal rok- 
kes. Dér, hvorfra for 30 eller 20 Aar siden Agitationen sendte sit 
.Lys over Landet", Lys over Tanker, Varme over Følelser, dér 
staar nu en Dør og over Døren et Skilt, der betegner, at fra Di- 
sken bag denne Dør .føres* der visse Sager og visse Mærker, som 
anbefales og opreklameres, men andre Sager og Mærker, der .ikke 
føres", de betragtes under Konkurrencens Synspunkt, dem nævner 
man ikke for Publikum, thi for enhver Pris gælder det jo om at 
hævde sin Plads i Gaden. 

Hvilken Gru at læse Hørups 25 Aar gamle Artikler om Ploug 
og Fædrelandet og opdage, at den Metode, Hørup her skildrer 
som en Art mild Forrykthed, i endnu grovere Former har vundet 
Hævd i Nutiden i hans eget Partis og hans eget Blads politiske 
Maskineri. 

Det er nu kommet dertil, at.naar en kritisk eller dialektisk 
anlagt Natur i sin Virksomhed som Kritiker kommer paa tværs 


Digitized by LjOOQle 



256 


Betragtningens Time 


snart af det ene, snart af det andet Parti, saa kan Quidam i sin 
Partihjæme ikke finde nogen naturlig Forklaring deraf, i den Grad 
strider det mod Kritikens Skik herhjemme, at være upartisk, men 
han opgiver Fænomenet som et mystisk „Kogleri". 

Hvis et Land, i hvilket Partivæsenet har regeret saa voldsomt 
og længe, skulde møde sin Skæbne i en lignende Skikkelse som 
Frankrig i Dreyfus-Sagen, kan dets Personligheder og Institutioner 
være nok saa gode — Ingen kan dog vide, hvor dette Maskineri 
kan føre hen. Hvad vi har Brug for her i Landet er derfor ikke 
flere aktive Politikere, men tværtimod en Aand, der er den aktive 
Politiks Modsætning. Hvor saa mange Hænder har ageret, maa 
der ogsaa være nogle til at reagere. Lad Demokratiet styre, som 
Forfatningen vil, at det skal, lad dets ledende Mænd handle, men 
lad Tankens Mænd bevare Tankens og Tvivlens Uafhængighed. 
Vi maa rejse Tvivlsaanden igen, Mistænksomhedens og Ironiens 
Aand, rejse den i vor egen Lejr, som Partivæsenet har gjort til en 
dogmefast Menighed. Lad os høre op med at klumpe os sammen, 
vi maa have Ensomhed udenom os — den Ensomhed, som Ge- 
neraltolddirektør Rubin engang i en Tale til Minde om Hørup i 
udmærket smukke og sande Ord nævnede som det, der havde givet 
den danske Bonde hans Holdning, da han første Gang stod i 
Stænderforsamlingen. 

Det er netop Holdning, der tiltrænges blandt akademiske 
Venstremænd her i København som Reaktion mod den Hold- 
ningsløshed, der efterhaanden har faaet Overhaand hos dem, der 
har opkastet sig til Førere. Og de, hvem ikke en indre Til- 
skyndelse driver til at staa paa deres egne Ben, dem maa i 
hvert Fald en ren praktisk Nødvendighed føre dertil. Man være 
saa partitro, man vil, man sætte sin Ærgerrighed i altid at følge 
sit Parti — naar man ikke er Indviet, og har sin Gang dér, hvor 
Dagsbefalingen udstedes, saa render man jo forvildet om som et 
Faar, hvis Tøjr er revet løs, drevet snart den ene Vej, snart den 
modsatte, saa frem, saa tilbage, — lykkelig den, der har saa fin 
en Næse, at han kan vejre, hver Gang Vinden vender, men det 
Instinkt har Naturen nægtet adskillige. 

Der er desuden én Ting endnu. Hvor megen Ret, man har r 
og hvor megen Magt, man faar, — for at citere Quidam s Slut- 
ningsord — det beroer, naar man ikke derved forstaar den bru- 
tale Ret og Magt, Avismagten * Pengemagten, Partimagten, men 
den aandelige Ret og indre Adkomst, derpaa, hvor frit man staar y 


Digitized by L^ooQle 



Betragtningens Time 


257 


hvor ensom og uafhængig man er. I den Henseende er der ved at 
ske et Omslag herhjemme. Der kan nævnes mange Partinavne og 
agerende Størrelser, hvis Betydning er i rivende Tilbagegang. For 
hver en Bog eller Artikel, de skriver, skriver de sig længere ud i 
Ligegyldigheden. Den aktive Politik hævner. Naar Tankens og 
Kunstens Mænd vil hamle op med det handlende Livs Mænd, og 
gribe til de samme brutale Midler, som er nødvendige, hvor der 
kæmpes om Magten, saa er der Gengældelse deri. Og omvendt! 
Se en Videnskabsmand som Jul. Lange, hvor højt hans Stjæme 
staar. Eller endnu bedre en Forfatter som Henrik Pontoppi- 
dan. Med hvor overlegen en Holdning staar han ikke i vor Litte- 
ratur, en Holdning, der hver Gang han udgiver en Bog, bringer 
alle Partikritikerne til at snurre rundt i en Uvished om, hvem han 
dennegang .holder med", der er ligesaa komisk som fortvivlet. 
Han har netop bevaret Ensomhed uden om sig, hvor de andre 
har ageret, har han reageret, hans Ironi skaaner ingen Fordomme, 
mindst de radikale. 

Og hvis der ved en saadan Holdning ikke er anden Risiko 
end den, at man .forraader Friheden 8 , som Quidam siger, saa kan 
vi vist alle være uden Frygt. Friheden! saadan i al Almindelig- 
hed, det var noget, der forekom i Plougs Studenterviser, men i den 
yngre Generation nutildags er der ikke et tænkende Væsen, der 
forbinder nogen Forestilling dermed. Og Forræder — det Ord 
vækker heller ikke i vor Generation den brødetunge Alvor i Sindet, 
som vist tilsigtes dermed. For vort Øre lyder uvilkaarligt Melodien 
til Figaros Sang i „Barberen 8 , og vore Læber begynder at nynne: 

Forræder her, Forræder hist, 

Forræder først, Forræder sidst! 


Erik Hsnrichsbn 



Digitized by t^ooQle 



NEUTRALITET OG SØNDERJYLLAND 


en storpolitiske Situation har gjort Spørgsmaalet om 
Danmarks permanente Neutralitet i højeste Grad ak- 
tuelt. Forholdene i Østasien har ladet os forstaa, hvor 
nærliggende Muligheden for en Krig mellem England 
og Rusland i Virkeligheden er; denne Krig kan ud- 
bryde nu, den kan komme om et Aar, maaske om 
to; den hører i alle Fald til de Eventualiteter, som Danmark maa 
tage nærmest Hensyn til under sine militære og politiske Bestræ- 
belser for at betrygge sin Fremtid. 

Den stærke Slagskygge, en engelsk-russisk Krig kaster foran 
sig, har gjort et dybt Indtryk paa Sindene herhjemme. Som en 
Følge deraf har den rejste Diskussion om Neutralitetens Erklæring 
faaet en ret ensidig Karakter, idet man paa Forhaand er gaaet ud 
fra, at den permanente Neutralitet var den eneste tænkelige 
Sikkerhed, og derfor kun har debatteret Formerne for denne (er- 
klæret, anerkendt, garanteret) og Mulighederne for hver af disse 
Former. Under det optrækkende Uvejr har man ilsomt villet 
bringe sine Ejendele i Sikkerhed, uden at give sig Tid til at over- 
veje, om ogsaa alt, hvad Danmark politisk ejer, er tjent med saa- 
ledes i Huj og Hast at blive flyttet for at komme under Neutra- 
litetens skærmende Tag. 

Uden paa nogen Maade at ville foregribe det Valg, som skal 
gøres i denne vigtige Sag, skal jeg her blot fremdrage et af de 
betydningsfulde Punkter, som hidtil ikke er kommet frem i Debatten 
om Neutraliteten, og minde om en af de Ting, som Danmark ikke 
kan tage med sig, naar det flytter ind i den anerkendte Neutra- 
litets ildfaste Kasematter. 



Digitized by L^ooQle 


Neutralitet og Sønderjylland 


259 


Danmarks Stilling er, naar Talen er om at opnaa Neutralitet, 
principielt forskellig fra de Magters, som hidtil er bleven begun- 
stigede med denne folkeretlige Særstilling og ligeledes fra Sveriges, 
hvor en lignende Neutralitetsdebat for Tiden føres; Danmark bar 
i Modsætning til disse et udenrigspolitisk Spørgsmaal staaende uløst. 

Opnaaelsen af en anerkendt eller garanteret Neutralitet — 
hvilken af Delene det nu kan blive — kan kun ske paa Grund- 
lag af den bestaaende statsretlige Ordning og Magtfordeling. 

Den Agitation, der føres af de Danske i Sønderjylland, og som 
i Kongeriget af alle omfattes med Sympati, har som sit sidste, 
endelige Formaal en Omordning af den bestaaende Magtfordeling 
gennem en Tilbagegivelse af Sønderjylland til Danmark. 

Det er da klart, at Danmark ved Opnaaelsen af anerkendt 
eller garanteret Neutralitet firaskriver sig enhver Adkomst til at 
deltage i denne Agitation; i samme (øjeblik, som Danmark bliver 
neutralt, tager det Afsked med hele sin nationale Fortid og be- 
gynder en hel ny Epoke i sin Historie. 

Jeg mener som alt anført ikke, at Spørgsmaalet om Neutralitet 
eller lkke-Neutralitet udelukkende skal afgøres ud fra det ene Hen- 
syn-; jeg peger blot paa visse bestemte, uundgaaelige Konsekvenser 
af en Neutralitetserklæring. 

Man vil maaske svare mig med at hævde, at den kongerigske 
Deltagelse i den sønderjydske Agitation er noget rent privat, 
og at Statens officielle Stilling ingenlunde berøres heraf. Men dertil 
maa siges, at det rigtig nok er meget tvivlsomt, om den anden 
Part, Tyskland, vil gaa ind paa denne Opfattelse. Saa længe Dan- 
mark ikke er bundet ved internationale Aftaler, kan ingen fremmed 
Magt blande sig i vore indre Anliggender; vi kan da privat stille 
os til Kampen, der føres i Sønderjylland, som til Kampen paa 
hvilket som helst andet Sted i Verden; ingen Magt, end ikke Tysk- 
land, vil forlange, at en lille, suveræn Nabostat skal gøre Ind- 
greb i sine Borgeres private Handlefrihed. Men Forholdet bliver 
et ganske andet, i det Øjeblik vi faar garanteret eller anerkendt 
Neutralitet. Dette er et internationalt Kontraktforhold, hvor Dan- 
mark er den ene Part og hver af de andre Magter den anden; 
disse har da en vis Ret til at paatale Misligheder i Kontraktens 
Overholdelse, og vi skulde daarlig kende den tyske Nationalitets 
Forkæmpere i Sesvig, om de ikke vel skulde vide baade selv at 
drage Fordel af dette Moment og drive deres vel paa Forhaand 
ikke helt uvillige Regering til det samme. 


Digitized by LjOOQle 



260 


Neutralitet og Sønderjylland 


Man vil maaske paa den anden Side redde Foreningen af 
Hensynet til Neutraliteten og Hensynet til Sønderjylland ved at 
hævde, at den sønderjydske Agitations Formaal ikke er en stats- 
retslig Forandring, men kun Bevarelsen af den danske Nationalitet 
og dennes særlige Kulturværdier i Sønderjylland. Det er muligt, 
at mange paa begge Sider af Grænsen har denne Opfattelse og 
handler her udfra, men det er uomtvisteligt, at den anden, videre- 
rækkende Forstaaelse af den sønderjydske Agitations Betydning 
er den dominerende: alene den stadige Fremdragelse af Paragraf 5 
er det bedste Bevis herfor. Og ved eventuelle tyske Beklagelser 
over kongerigsk Deltagelse i Bevægelsen vil man naturligvis for- 
tolke alt i den mest graverende Retning. Thi man maa vel huske 
paa, at det, som det her kommer an paa, er ikke, hvad man fra 
dansk Side gør eller siger, men derimod, hvorledes disse Ord og 
Handlinger fra tysk Side vil blive opfattede. 

Der vil derfor ingen Smuthuller blive tilbage. Man maa, naar 
Valget skal træffes mellem Neutralitet eller Bevarelse af Handle- 
friheden, gøre sig Konsekvenserne klare og saa bagefter holde fast 
ved disse. Thi i et politisk Kontraktforhold maa den svageste 
Part altid være den mest nøjeseende ved sine Forpligtelsers Over- 
holdelse. 

Blandt de mange Rygter, som Opdukkeisen af Neutralitets- 
spørgsmaalet har givet Anledning til, er der ogsaa bleven ymtét 
om, at Tyskland som Betingelse for sin Tiltrædelse af Anerken- 
delsen af Danmarks Neutralitet skulde forlange en bindende Erklæ- 
ring af Danmark in puncto Sønderjylland. Det kunde maaske være 
heldigt, om Sagen vilde blive formuleret saa klart, naar Danmark 
skal til at tage sin Beslutning, men jeg tror ikke, at det vil ske. 
Det er principielt i Tysklands strategiske Interesse, at Danmark 
bliver anerkendt neutralt, og man vil derfor næppe fra tysk Side 
gøre nogen som helst Vanskeligheder eller stille nogen som helst 
Betingelser, naar Danmark af sig selv vil foretage dette Skridt. 
Og det vil endvidere være af Betydning for Tyskland bagefter, 
naar Neutralitetsforpligtelsen ér indgaaet, i Henvisningen til denne 
at have en værdifuld Faktor til Vanskeliggøreisen af den danske 
Agitation i Sønderjylland. Fra tysk Side vil man helt tie stille 
om Sønderjylland, naar Danmarks Neutralitet anerkendes, for bag- 
efter med saa meget større Indignation — paataget eller virkelig — 
at kunne hævde, at al Indblanding fra dansk Side i sønderjydske 
Sager strider mod Neutralitetens Princip. 


Digitized by 


Google 



Neutralitet og Sønderjylland 


261 


Hvor farligt det vil være at have én Slags Politik overfor Ud- 
landet — Paaberaabelse af Neutraliteten — og en helt anden her- 
hjemme — Vedligeholdelsen af Forholdet til Sønderjylland — , har 
vi i vor nyere Historie allerede et tilstrækkelig advarende Eksempel 
paa i den nationalliberale Politik under Hall. Over for Udlandet 
erklærede man ikke at ville fravige Aftalerne i London af 1852 og 
samtidig støttede man herhjemme de ejderdanske Bestræbelser af 
al Magt. Denne Dobbelthed hævnede sig blodigt, og det er sikkert 
nok, at en Gentagelse heraf vil hævne sig paa ny. Indgaar vi en 
Kontrakt med Udlandet, saa maa vi holde den til Punkt og Prikke. 
Anser vi den anerkendte Neutralitet for at være et Gode, saa maa 
vi ogsaa være belavede paa at betale derfor. 

Under den øjeblikkelige Situation vil Danmarks Neutralitet 
være til Fordel fuldt saa meget for de omgivende Stormagter som 
for Danmark selv. Vor Udenrigspolitik og vor Forsvarspolitik vil 
blive den samme efter, som før Neutralitetsforpligtelsens Indgaaelse; 
vi vil i første Omgang egentlig kun opnaa den rent indre, politiske 
Fordel, at denne Forpligtelse vil fremtvinge en hurtig og rationel 
Løsning af det saa længe svævende Forsvarsspørgsmaal. For de 
omgivende Stormagter er Danmarks Neutralitet en vis Betryggelse, 
ikke i Forholdet til Danmark, thi derfra truer dem saasandt ingen 
Fare, men for hver enkelt i Forholdet til de andre. Et anerkendt 
neutralt Danmark, som i Henhold til de indgaaede Forpligtelser 
staar stærkt rustet til at værne denne Neutralitet, reducerer for de 
paagældende Stormagter til en vis Grad deres strategiske Front- 
linie; det gør de militære Kombinationer simplere og en større 
Koncentration af Styrken mulig. 

Særlig gærlig dette for Tyskland. Ikke blot den Omstændig- 
hed, at Muligheden for et Angreb Nord fra er udelukket, naar 
Danmark er neutralt, men ogsaa den Sikring af Tilførsel af Livs- 
fornødenheder, som den landfaste Forbindelse med Danmark byder, 
vil for Tyskland under en Krig være af største Betydning. 

Men naar dette er saaledes, fødes naturligt det Spørgsmaal, 
om ikke og da hvor vidt Danmarks lndgaaen paa Neutralitetsfor- 
pligtelserne kan udnyttes i den sønderjydske Sags Interesse. Det 
vil under alle Omstændigheder være rigtigere til en Begyndelse at 
føle sig for paa dette Punkt end i utidig Ivrighed at gribe til, for 
bagefter at opdage, at de andre fik alle Fordelene og vi selv kun 
opnaaede at blive bundne paa Hænder og Fødder. 

Det vil af det ovenfor udviklede være klart, at ved en ganske 


Digitized by LjOOQle 



Neutralitet og Sønderjylland 


betingelsesløs Indgaaelse af Neutralitetsforpligtelserne fra danskSide 
vil Tabet være nok saa stort som, hvad der vindes. Muligheden 
for et direkte Angreb paa Danmark er ogsaa uden Neutralitets- 
erklæring kun ringe; ved denne opnaas i Virkeligheden kun, at 
Danmark til en vis Grad sikres mod at benyttes som Operations- 
basis mellem Stormagterne indbyrdes. Men ogsaa uden Neutrali- 
< tetserklæring vil en Krænkelse af Landterritoriet af et stærkt rustet 
Danmark altid kunne afværges — naar den fjendtlige Magt da 
ikke netop er Tyskland — , og Søterritoriet vil vi altid paa For- 
haand være nødte til at opgive paa Grund af dettes Udstrækning 
og den Forskel i Magtmidler, som netop ved de maritime Vaaben 
gør sig gældende i langt stærkere Grad, end naar det drejer sig 
om at modtage et fremmed Landgangskorps paa vor egen Jord. 

Jeg har tidligere her i dette Tidsskrift fremhævet, at den ende- 
lige Sikring af Danmarks nationale, militære og økonomiske 
Interesser formentlig bør søges ad andre Veje og med andre 
Midler. Det er ikke Stedet her atter at komme ind paa denne Side 
af Spørgsmaalet. Jeg har med ovenstaaende Bemærkninger kun villet 
pege paa visse vigtige og hidtil ikke ganske paaagtede Konsekvenser af 
den Handling at søge Danmarks Neutralitet anerkendt. Det bliver 
Nationens og Regeringens Opgave at afveje disse Konsekvenser 
mod de andre Hensyn, som maa kunne gøres gældende. Men 
hvorledes Valget end bliver, — om man antager den betingelses- 
løse Indgaaen paa Neutraliteten med deraf følgende Opgivelse af 
Forholdet til Sønderjylland, eller om man søger at udnytte Neu- 
tralitetserklæringen som et Tuskmiddel i nationale Øjemed, eller 
om man endelig foretrækker at bevare sin Handlefrihed med for- 
nyet Tagen Standpunkt over for hver ny europæisk Konflikt, i alle 
Tilfælde er Hovedreglen for en lille Nation fair play. Lad os 
tage Lære af det foregaaende Slægtleds Historie og indse, at hvis 
vi indgaar et internationalt Kontraktforhold for at opnaa visse 
forventede Goder, maa vi ogsaa yde det Vederlag, som den anden 
kontraherende Part sikkert kan antages at ville forlange derfor. 

Fastholdes dette Synspunkt i Spørgsmaalet om Neutraliteten 
og dens Konsekvenser over for Tyskland, vil det Valg, der nu skal 
gøres, for mange vistnok falde anderledes, end naar man blot ser 
paa de ved Neutralitetens Anerkendelse forventede Fordele. 

J. ØSTRUP 


Digitized by L^ooQle 



BRANDESIANISMENS REVISION 



Jet skulde synes en fristende Opgave ogsaa for en radikal 
' Skribent at skrive om Georg Brandes. Vi er jo nu efter- 
1 t ianden kommet ham og den Bevægelse, han har ledet, 
saa langt paa Frastand, at en Helhedsopfattelse bliver 
mulig.' Naar det ikke er blevet gjort, er Grunden for- 
modentlig den, at Opgaven ikke frister saa meget som 
det ser ud til. Det er næppe Frygten for „Politiken*, 
der længer skræmmer; thi ganske vist sidder Intelligenssnobberiet det 
radikale Bourgeoisi dybt i Blodet, men Bladets Indflydelse er dog hurtigt 
og jævnt aftagende. Politiken, der ikke blot gav det Navn, men, som 
var det sikre Grundlag, hvorfra det svang Knaldpisken, er ved Skæbnens 
Ironi bleven dets Bane. 

Men man maa indrømme, at det ikke har svunget Pisken forgæves. 
Med ubønhørlig Strenghed er visse Grundsætninger blevet indprentet, først 
og fremmest, at kun Modstandere kunde finde noget at udsætte paa 
Brandesianismen og dens Fører, og at netop dette var et Bevis for deres 
(Modstandernes) lave Dannelsesniveau. Overhovedet maa man erindre, 
at Brandesianismen forlængst er gaaet over til at bestaa af en Række 
Tvangsforestillinger, i hvilke Indtrykkene — som Kugler i Riller — 
uvægerligt triller ned. Det højtærede Organ kan derfor roligt lægge sig 
tO at dø. Det har, medens det kunde, sørget for, at Brandesianismen i 
samme Grad — eller snarere mere end — Højskolebevægelsen har levet 
uforstyrret i en ødelæggende Selvbeundring, fuldstændig savnende For- 
nyelse indenfra. Og det efterlader et saakaldt radikalt tænkende Publi- 
kum, der er saa fuldt af Dogmer som en flaaet Hare af Spæk. 

Da man véd, at det mindre er af Ondskab end paa Grund af Aands- 
fattigdom og fast indgroede Vaner, at der altid forudsættes religiøse eller 
konservative Bevæggrunde bag ethvert Forsøg paa Kritik, maa man med 
Ængstelse se denne Opfattelse styrket. Og alene af den Grund er man 
paa Forhaand uvillig stemt overfor en Bog som Alfred Ipsens om 
Georg Brandes. 


Digitized by 


Google 


264 


Brandesianismens Revision 


Og man bliver det ikke mindre, naar hvert nyt Forsøg synes at 
bevise Umuligheden af, ud fra religiøse Forudsætninger at udøve en Kritik, 
der virkelig kan faa Betydning for andre end dem, hvem Spørgsmaalet i 
en vis Forstand kan være ganske ligegyldigt, nemlig Bevægelsens prin- 
cipielle Modstandere. 

Det er for en udenforstaaende Iagttager baade til at le og græde 
over, den saare beskedne og overordentlig forstaaende Stilling, Modpartiets 
Kritikere nu indtager overfor Georg Brandes. Den Tid er længst forbi, 
hvor de angreb med krum Hals og frejdig Overbevisning. Nu vover de 
ikke at tvivle om hans Intelligens, hans Vid, hans Stil o. s. v. — hele Tros- 
bekendelsen. Hvis han var frelst, vilde de være stolte af ham. De tror 
paa ham, paa Gud og paa Djævelen og har nok at gøre med at stifte 
Fred de store Herrer imellem. 

Naar Holger Begtrup skriver om Georg Brandes, er han næsten 
ikke til at kende igen. Han er iført Forstaaelsens mest „Gud bevare 
os" -skaansomme og ulastelige Diplomatfrakke. Han lægger snart 
Haanden paa sit eget Bryst og siger: „Naturligvis, jeg har min Overbe- 
visning", og snart bøjer han sig frem, ser Georg Brandes dybt i Øjnene 
og lægger Haanden paa hans Skulder: „Men jeg er villig til at forstaa 
— jeg er overmaade tolerant." 

Det virker helt befriende, naar pludselig Højskoleforstanderen faar 
Luft i en saadan naiv Ytring som den angaaende Venskabet mellem Chr. 
Richardt og Georg Brandes i Anledning af nogle spøgefulde og elskvær- 
dige Ord af den gamle Præst: „Og hvem tør laste den kristne Digter 
for at han vedligeholdt dette Venskab?" Ak nej, vi bebrejder ham intet. 

Det mærkes i Alfred Ipsens Bog, at Forfatteren har gjort personlig 
Bekendtskab med den Bevægelse, han omtaler. Desuden kan man ikke 
undgaa at føle Respekt for den Bestræbelse, han tydelig viser for at være 
retfærdig mod dem, der har sparket og haanet ham som ingen anden. 
Men Ængsteligheden for at være det klæder ham ikke. Den højere Ret- 
færdighed er det dog ikke nu Tidspunktet til at varetage. Hvis han skarpt 
og uskaansomt havde peget paa Manglerne og var gaaet helt til Bunds i 
dem, vilde han have vist al den Retfærdighed, vi kunde kræve af ham. 

Den Slags Retfærdighed, der giver med den ene Haand og tager 
med den anden, bliver desuden saare let til Vrøvl. Rundt om i Alfred 
Ipsens Bog træffer man vage Udtalelser, snart rosende, snart kritiserende, 
der intet siger fordi de ikke naar ned til Sagens Kærne, og som end- 
ogsaa binder Forfatteren selv saa lidt, at han kort efter skriver som om 
de ikke var til. 

Naar han som Grund til at Brandes ikke svarer paa Paludans Kri- 
tik af „Emigrantlitteraturen", anfører „at han den Gang (efter sin Flyt- 
ning til Berlin) havde tabt meget af Interessen med Hensyn til sin Po- 
sition i Danmark; thi han har mange Gange taget til Genmæle over- 
for Angreb af ringere Kaliber, hvor han udæskedes", da studser man 
over denne Naivetet. Og ens Forbavselse og Forvirring bliver ikke 
mindre, naar man to Sider længere fremme læser: „Thi ingen tror paa 
den Fabel, at han skulde have revet Danmark ud af sit Hjerte". Hvilken 
Udtalelse støttes af mange og gyldige Grunde. 


Digitized by L^ooQle 



Brand es ian ismens Revision 


265 


Man irriteres ved pludselig i Anledning af Bogen oro Berlin, at faa 
serveret en uhyre Begejstring, som Forfatteren i en Note bag i Bogen 
selv antyder, muligvis er noget overdreven. Hvad Mening er der i den, 
naar Sandheden er, at man overalt i Brandes Rejseskildringer har For- 
nemmelsen af, at Hørelsen er den eneste Sans, der rigtig har været i 
Virksomhed. Let, muntert og uden Skrupler som en Interviewer, gen- 
giver han alle de Rygter, han har kunnet opsnappe. Er det fordi Alfred 
Ipsen selv ikke er saa begejstret for Bogen om Polen, at han nøjes med 
at henvise til Brandes egne Udtalalser og Julius Langes Dom. Hvorfor 
faar vi ikke hans egen Mening at vide? Er det gaaet ham som andre, 
at det har kvalmet ham ved denne Blanding af Frihedsbegejstring og 
Forfængelighed. Det er en fuldkommen ærlig Sag at bebo en herskabelig 
Lejlighed med Tjenerskab og at lade sig fetere i det bedste Selskab. 
Man kan ogsaa, hvis man vil, fortælle det. Men naar man selv har 
bevist hvor ufarligt, ja endogsaa behageligt det kan være, skal man ikke 
— tilmed under Skin af at være beskeden samtidig — rose sig af at 
gøre Ulykken sin Kur. 

Der er jo ikke Grund — navnlig ikke for Hr. Ipsen — til at smigre. 
Det har andre gjort tilstrækkeligt. 

Og den indirekte forsigtige Maade, hvorpaa han ofte siger sin Me- 
ning. føles som en Art Smiger. 

Hvorfor siger han f. Eks. angaaende Georg Brandes’ Forhold tfl det reli- 
giøse som han jo ikke blot som Troende har den bedste Opfordring til, men 
ogsaa fra et Tænkerstandpunkt utvivlsom Ret til at kritisere, hvorfor 
siger han da sin Mening i følgende Ord : „Mærkeligt er det dog, at en 

Forfatter, der er saa meget Tænker som han, helt har kunnet gaa udenom 

det religiøse Problem i alle dets Former og Fa<;er;“, naar det fornuft- 
mæssig maatte lyde omvendt: „Naturligt er det dog, at en Forfatter, der 
er saa lidt Tænker o. s. v.“ 

Hvis det er et Forsøg paa blodig Ironi, er det mislykket; thi der er 
endnu dem, der vil tage den første Sætning for Alvor. 

Eller skulde det virkelig ikke være faldet Hr. Ipsen ind, medens han 

skrev en saadan Sætning, at den, som den hele gængse Betragtning af 

Georg Brandes, intet forklarer, men tværtimod gør Forholdet uforstaaeligt. 

Det er naturligvis utroligt, at Samtiden ikke har gennemskuet en 
Tænker, der paa alle Punkter er saa lidet dybtgaaende og saa ensidig som 
Georg Brandes. Det er sært, at den ikke lader sig bevæge ved de Af- 
sløringer, der saa ofte stiller hans Videnskabelighed i et underligt Lys. 

Ja vist er det utroligt, men det forholder sig heller ikke saaledes, 
at den ene Slægt efter den anden har fundet sig i det meningsløse. 
Strengen mellem dem og ham gik nemlig slet ikke hverken til Viden- 
skabsmanden eller til Tænkeren. Han var ikke engang Agitator for 
dem; thi en saadan vilde man have spurgt om Retning og Maal. Der 
passer paa ham intet andet Navn end Gennembrudsmand. Han brød 
igennem den Træghed, der laa som en Skorpe over det aandelige 
Liv. Han var et Temperament med hurtigere Rytme, og han paatog 
sig det kolossale Arbejde at faa de andre — alle de andre — til at 
følge sin Takt. Han har ved sin stadige Pirring udrettet et stort 


Digitized by L^ooQle 



266 


Brandesianismens Revision 


og fortræffeligt Arbejde, men det skæbnesvangre i hans Fremgangs- 
maade var, at han ikke tog Hensyn til. at en Del af Tungheden var 
naturlig og nødvendig som stammende fra selve vore Følelsers tungt 
bevægelige Masse. For ham kom det an paa Hurtigheden, og han hen- 
viste derfor stadig til Tankerne som de letbe vægelige, og i Stedet for 
Følelseslivet traadte Stemningerne, som de, der let, næsten med samme 
Hurtighed som Tankerne lod sig udløse. Han har været Stemnings- 
mageren og Stemningsforsyneren for sin Samtid. En Slægt daarlig til 
at føle dybt og tænke langt, men kløgtig og rig paa Stemninger er Re- 
sultatet af hans Virksomhed. 

Den Skuffelse, hans Skrifter har beredt Ungdommen, nu de blev 
læst i Sammenhæng, er jo næsten en offentlig Hemmelighed. Og tænker 
man sig Dommen fældet efter hans Død, vil det kunne komme til at gaa haardt 
ud over den Slægt, der har ladet sig bedaare af ham, hvis inan ikke 
erindrer, at Georg Brandes var noget andet og mere end de Bøger, han 
skrev. De vilde aldrig have faaet den Indflydelse, de fik, hvis de ikke 
havde laant deres Vægt og Myndighed fra Taleren, Georg Brandes. Han 
selv personlig, naar han stod paa en Talerstol, var Forklaringen til sin 
Indflydelse. Perioden havde næppe nogen større Skuespiller, og i Drach- 
mann neppe en betydeligere Lyriker. Han var en Kunstner, der som 
ingen anden ejede Kunstens Hemmelighed, at kunne vække Stemning. 
Hans Veltalenhed var fuld af Vid og Sødme som Musiken til „Carmen 4 *. 
Havde hans Veltalenhed været uartikuleret som Musik, vilde denne hurtige, 
fyrige Stemningsbølge have bredt sig over hele Bevidsthedslivet og være 
kommet det menneskelige harmonisk til Gode, men nu var det Tanker, 
han benyttede, ikke Toner, og deraf fulgte, at han fik Betydning ogsaa 
som Videnskabsmand og Tænker. 

Men det er klart at hans Autoritet, der næredes gennem Stem- 
ninger. ikke kunde omstyrtes ad logisk Vej. 

Havde derfor hans Unøjagtigheder ingen Indflydelse paa hans Sam- 
tid, har de for os slet ingen Interesse. Nu da Stemningstaagerne er ved 
at drive bort, staar der tilbage at erkende, hvad der er blevet af Tan- 
kerne. De Tanker, han legede med som en Jonglør med Knive. 

Alfred Ipsen har selv et Øjeblik strejfet det, men paa sin sædvan- 
lige selvmodsigende Maade og uden at ane, hvad det er, han har fat i. 
Efter at have ofret mange Ord paa at bevise, at Georg Brandes mangler 
sikker metrisk Sans, bliver han ængstelig for at have været uretfærdig, og 
fortæller saa, at Brandes har store Fortjenester. „Han har ved sin Kritik 
tvunget Digterne ind paa Livet af Virkeligheden- o. s. v. 4 * Men nederst 
paa Siden kommer han til et Resultat, der klinger mere nyt: „Der er 
ingen nødvendig Sammenhæng mellem denne Fordring: Kravet paa Sand- 
hed og Virkelighedstroskab i Digtning og alle de specielle, brandeske 
Dogmer. Ja, det lod sig maaske endog paavise, at disse sidste under 
deres Udfoldning har ført til en Tilsidesættelse af den første, til Usand- 
hed eller Mangel paa Forstaaelse overfor nogle af de dybeste og væ- 
senligste Sider af de menneskelige Karakterer og det menneskelige Liv 4 *. 
Vi faar ikke at vide, om det er den samme Virkelighed, der tales om i 
begge Tilfælde, eller hvorledes det gaar til, at det oprindelige Krav om 


Digitized by L^ooQle 



Brandesianismens Revision 


207 

Realisme, skulde kunne forfejle sin Hensigt saa sørgeligt. Kort sagt, alle 
de interessante Spørgsmaal, der rejser sig, lades ubesvarede. Man kan 
ikke kritisere Alfred Ipsens Bog skarpere end ved, at Linier som disse i 
deres indholdsrige Prægnans staar ganske isolerede, uden Sammenhæng 
med det øvrige. 

Overhovedet har Alfred Ipsen begaaet den Fejl, ikke blot ikke at 
samle sin Bog om det, der i Øjeblikket er Sagens Kærne, men han 
har anlagt den saaledes, som den først vil kunne skrives ora 30 —40 Aar. 
Man kan ikke lade være at trække paa Smilebaandet, naar han beskæf- 
tiger sig med Georg Brandes* Ungdomsforelskelser. Hvad ved vi derom? 
Det vil sikkert ikke føre til heldigt Resultat foreløbig at anvende Georg 
Brandes* egen Metode. Eller naar Hr. Ipsen citerer Breve. Hvormange 
har staaet til hans Raadighed af de Tusinder, det drejer sig om? Ikke paa 
et eneste Punkt kan han være sikker paa ikke at blive desavoueret. 

Det virker ikke mindre komisk . naar man betænker , at disse paa 
Forhaand dødsdømte Anstrængelser , skyldes en rodfæstet Tro paa den 
Taineske Metodes Fortræffelighed. Georg Brandes har saa flittig ind- 
skærpet Betydningen af at faa hele Biografien med eller i det mindste 
Forelskelserne, at man tror intet at kunne forstaa uden ad den Vej. ,Men 
hvad Interesse har vi foreløbig af det? Hvis Georg Brandes har Be- 
grænsninger og den af ham ledede Bevægelse Mangler, da gælder det 
ora at paavise dem som Brud og Spring i selve Tankegangen: thi det 
er som aandelig Bevægelse, den har haft Betydning for os. Altsaa 
Hr. Ipsen kunde trolig have opgivet at karakterisere den mere private 
Georg Brandes. Han interesserer os ikke. Det er hele det Billede af 
sig. han giver i sit Værk og i sin Virksomhed, det gælder om at bedømme. 
Hvis Alfred Ipsen havde forstaaet at aflæse Brandes Værker og Samtidens 
Litteratur deres Hemmeligheder, vilde det have va*ret tilstrækkeligt. 

Men fordi det ikke er en god Bog, er den langtfra en daarlig Bog, 
eller i hvert Fald ikke saa daarlig, at den ikke skulde kunne fortjene et venligt 
Ord. Ja man kunde endogsaa tænke sig, at Georg Brandes, hvis han var 
lidt mere uinteresseret i Sagen, kunde tinde i det mindste nogle ligesaa 
venlige Udtryk som dem, han i sin Tid spenderede paa Erik Lies Bog 
om Balzac. 

Man maa jo erindre, at det er et stort og usigtet Stof, Hr. Ipsen har 
gennemgaaet, og at han har arbejdet under Haabløshedens knugende Tryk. 
Sum Værket nu foreligger, vil det næppe paa et eneste Punkt uddybe vor 
Forstaaelse af Georg Brandes, men ved det Stof, der er draget frem og. 
saavidt det kan skønnes, gengivet med megen Upartiskhed. vil Bogen have 
Interesse baade for dem. der længst har glemt Begivenhedernes Sammen- 
hæng og for de yngre, der sikkert er uvidende om adskilligt, af hvad der 
hor fremdrages. I saa Henseende frembyder navnlig 2den Del Interesse. 

Og det er ikke udelukket, at de tamkende blandt La*serne vil kunne 
faa Indtryk af, at Brandesianismen ikke er saa simpel og uimodsigelig, 
som den foreløbig er sejrrig. De Modstande, den har mødt, er langtfra 
udsprunget af Dumhed eller Nederdrægtig! led saaledes som Sagnet nu gaar. 

Det har Gang efter Gang va*ret det sande og rigtige. Bevægelsen 
har vendt det døve Øre til, og dens Vej betegnes af en Rakke Ofre. 


Digitized by CjOOQle 



268 


Brandesianismens Revision 


Naar Virkelighedssansen og Retfærdighedssansen atter kommer sig efter 
det Knæk, Brandesianismen har givet dem, vil der blive spurgt efter de 
forviste. Dem, som Brandesianismen sendte til Glemselens, Stilhedens eller 
Ringeagtens Egne. 

Ogsaa dem, den kastede i Armene paa Religionen og bagefter for- 
fulgte, vil den blive krævet til Regnskab for. Vi har længe nok følt os 
retfærdige paa Baggrund af Jeppes Drukkenskab. Man vil spørge om hvorfor 
han drikker. 

Før eller senere vil Brandesianismens Revision blive indledet og en 
lang Række af Overgreb og Uretfærdigheder afdækkede. Kan Alfred 
Ipsens Bog bidrage blot en Brøkdel dertil, har den gjort sin Nytte, men 
foreløbig er det ganske vist sandsynligst, at den kun tjener til at vanskelig- 
gøre Jordbunden for den eneste Kritik, der vil faa nogen Værdi, den, der 
udgaar fra selve de radikale Principper. 

Harald Nielsen 



Digitized by L^ooQle 



FRA GAMMEL-JAPAN 


BLOMSTERTAAGEN I YOSHINO 

landt alle Japans Undere af skønne og sælsomme 
Na ti irscenerier nyder intet større Berømmelse blandt 
de indfødte end Kirsebærtræerne i Yoshino. 

Det ældgamle Kæmpekirsebærtræ paa Maruyama 
ved Cyoto, der en Uge i April Maaned ligner en 
Eg med rosenrødt Løv og om Aftenen, naar det er 
elektrisk oplyst, tiltrækker uhyre Menneskemasser — , Alléerne ved 
Mukoshima og Ueno i Tokyo, der ligner Snebjerge og Rimskove, 
belyste af Morgensol — , Wistaria'eme, hvis alenlange, syrenblaa 
Klaser spejler sig sammen med Buebroerne i Kameidotemplets Skild- 
paddedamme — , Momidji-Løvet , som brænder med karmoisinrød 
og okkergul Farvepragt i Kyotoegnens Bjergkløfter — , alt dette er 
forbavsende, umiddelbart overvældende, dets Skønhed begribes straks 
af alle, selv af fremmede Barbarer og det menige Folk. Men Yo- 
shinokirsebærtræerne er noget, Japans Æsteter betragter som deres 
utilgængelige Ejendom, ligesom Laksagerne og Kanoskolens Mester- 
værker og den kinesiske Kalligrafi. Det var derfor med ikke ringe 
Tvivl og Forundring, en Shintopræst i Yoshino, i Anledning af 
mit Besøg ved Kirsebærblomsteme, spurgte min indfødte Ledsager: 
.Forstaar han det?“ 

Sagen er, at disse Kirsebærtræer, der i Midten af April smykker 
Yoshinodalens Bjergsider, er af anden og sartere Art end de stor- 
blomstrede, rosenrøde, der skaber Toky oalleernes Skyformationer. 

l ) Forfatteren af ovenstaaende er for Tiden bosat i den japanske By Kv- 
ote og vil i dette og senere Hæfter skildre forskellige Sider af Livet i Japan. 

TiUkaeren 1904 18 



Digitized by L.ooQle 



270 


Blomstertaagen i Yoshino 


„Bjergkirsebærtræets® Blomst er lille og næsten helt hvid; i 
Modsætning til de andre japanske Kirsebærarter begynder dets 
Blade at udfolde sig samtidig med Blomsterne; disse halvtudsprungne, 
brunrøde Blade i Forening med de smaa, hvide Blomsterbundter 
skaber en samlet Virkning som af en svagt rødmende Morgentaage, 
der ligger i Striber hen over en mørk Efteraarsskov. 

Det var en skyet, blæsende Eftermiddag, da jeg og min Ledsager 
efter en tre Timers Vandring over Høj og Dal og efter at være 
bievne færgede over Yoshinofloden paa en Tømmerflaade , naaede 
Toppen af en Højderyg, hvorfra et storartet Sceneri af skovklædte 
Bjerghøjder og flodgennemstrømmede Dale med vidtstrakte tegl- og 
straatækte Byer udfoldede sig for Øjet. Langt mod Øst, taarnende 
sig op over lavere Bjergkamme, skimtedes den høje, med mørke, 
næsten uudforskede Skove beklædte Bjergryg, hvis højeste Punkt 
er Tempelbjerget O-Minesan — , og lige i Forgrunden viste sig en 
lav Kam, over hvilken en besynderlig, sart Taage eller Damp, 
som af „Mosekonens Bryg®, havde lejret sig. 

Det var først, da jeg fandt Sammenhængen mellem denne Taage 
og de hvidt blomstrende Træer, der allerede paa den Bjergryg, 
hvor jeg befandt mig, begyndte at kante Kørestien, at det gik op 
for mig, at denne Taage var de berømte Kirsebærblomster, og at 
hvad jeg saa dér ovre, var Yoshino’s Bjergkam. 

Det første Indtryk var en Skuffelse. Denne svage „fraise 
écrasée® Farve var meget nydelig, meget japansk, — det taagede 
Indtryk højst ejendommeligt; men til at gaa langt ud af sin Vej 
for, syntes Virkningen for mat. Man maatte sikkert, ræsonnerede 
jeg, først have gennemgaaet en grundig, forberedende Træning 
eller aandelig Diæt i japansk Stil, i Lighed med den Lugtediæt, 
som Gæsterne fordum underkastede sig forud for Daimyoborgenes 
Parfumespil, — en Diæt med tomme Værelser, faa Oplevelser, faa 
Indtryk, liden Læsning, faa Tanker, før man formaaede med ægte 
Andagt at nyde denne æstetiske Lækkerbid. Havde Shintopræsten 
i dette Øjeblik spurgt mig, om jeg forstod det, havde jeg vist, om 
det ikke havde været for Høfligheds Skyld, svaret benægtende. 

Det var derfor ogsaa med en vis Forundring, jeg saa paa den 
uhyre Færdsel af Turister, der tilfods eller i Bærestol, stundom 
efterfulgt af en Riksha, arbejdede sig opad Bjergstierne. En Strøm af 
landligt udseende Mænd med de blaa eller graa Kimono'er paa 
Turistvis smøgede op fra Benene og stukne ind under Bælterne 
— , ældre Borgere og Borgerkoner i adstadige mørke Kimono’er 


Digitized by L^ooQle 



Blomstertaagen i Yoshino 


271 


med sort, vaabenmærket Overkappe, — unge Piger og Børn, hvis 
Bæltesløjfer og Dragter straalede i alle tænkelige Pragtfarver, — 
unge, bebrillede Mænd i europæisk Dragt, navnlig Cykelkostume 
og med Sportshue eller Straahat, med Fødderne i Straasandaler, 
andre i staalblaa Silkekimono med Bælte af himmelblaat Crepe 
eller mørkt Silke, — Tog af gulskærfede Skoledrenge og af Små- 
piger i blomstrede Dragter, ledsagede af deres Lærere. 

Denne Færdsel med denne lille Taagestribe som Maal syntes 
mig en Smule overvældende. Da jeg imidlertid, efter at have pas- 
seret den mellemliggende Dal, var naaet op ad Yoshinokammens 
Skrænt til det Sted, hvor Landsbyens første Pilgrimslogis’er og 
Thehuse begynder, med deres lave Vægge , deres aabne Maatte- 
haller, hvor Værtsfolk og Gæster sidder paa Hug om Fyrfade og 
Skakspil, — med deres vældige, høje Rørtage, der rager op over 
Træerne, — da jeg pludselig saa ned i den dybe, af Kirsebærtræer 
opfyldte Kløft, der paa den anden Side af Yoshinokammen aabner 
sig for ens Fødder, — saa forandrede min Opfattelse sig. Dette 
Landskab, indhyllet i Blomstertaage, er i Virkeligheden et enestaa- 
ende Fænomen, en Caprice af Natur og Kunst, man andet Steds 
vilde søge forgæves. Byen Yoshino er en eneste, meget lang sam- 
menhængende Gade med Huse paa den ene Side — og Kløften paa 
den anden. Indhyllet i sit Blomsterflor følger den uafbrudt Skræn- 
ten, hvorfra en eksotisk Mosekone synes at brygge sin blegrøde 
Trylle-Em. Midt i Byen, paa en høj Stenterrasse, rejser Zos-Gon- 
gentemplet sit grønne Bronzetaam og sin vældige toetages Port 
med de svajede Kæmpetage op over den myldrende Gade. Fra 
Terrassen øjner man Enden af Kløften, hvor Taagen synes at 
samle sig om nogle Tempelbygninger, lejre sig i røgagtige Striber, 
næsten fortætte sig til en Sky. Men Mørket falder paa, og Taagen 
og Træerne og Kløften bliver til et Svælg, langs hvilket Landsbyens 
Lys tændes: Hotellernes og Bodernes Petroleumslamper, Tempel- 
lygternes matte Spøgelselys og Haandlanternemes myldrende Lygte- 
mænd. Fra et og andet Hus lyder en Sakedrikkers dybe, truende, 
ligesom overnaturlige Strubesang. Fra hele den af Gæster over- 
fyldte By klinger en sagte, metallisk Guitarklimpren , der minder 
om Insekters ensformige, natlige Tonefantasier — , om en af Lyderin- 
dringer opfyldt Søvngængerbevidstheds uartikulerede Drømmesang. 

Det var tidlig Morgen, da vi sammen med en Fører fra Her- 
berget, hvor vi var tagne ind, drog ud for at bese Byen og Eg- 
nen. Indtrykket af Taage var i den friske Morgenstund endnu 

18 * 


Digitized by L^ooQle 



272 


Blomstertaagen i Toshino 


stærkere end i Gaar. Som Striber af Røg fra et bortflygtet Jærn- 
banetog syntes Rosenemmen at lejre sig op ad Bjergsiderne. Som 
Taagehvirvler i Færd med at lette sig rugede den over Daldybet, 
fra hvilket en Høj med Tempeltage og Buksbomgrønt ragede i 
Vejret, som en Bjergtop over Skyer. 

, Veje, Stier, Haver og Tempelgaarde var i Dag i endnu højere 
Grad end i Gaar overfyldte med Mennesker. Paa Terrassen foran 
Zrø-Gongentemplet og mellem de mangfoldige Udsigtspladsers The- 
boder og Telte udfoldede sig al en japansk Festdags adstadige, 
men farvestraalende Kamevalsliv. 

Zdo-Gongentemplet, der er buddhistisk, ogYoshino’s største, er 
et Tempel for vrede Guder. Zoo-Gongen, — en Inkarnation af 
Buddha, Templets Hovedguddom og Tempelhallens Midterfigur, — 
er skjult af et Tæppe, som Præsterne lejlighedsvis trækker til Side. 
Det er en kæmpestor, kulsort, rasende Skikkelse, med lynende Fugle- 
blik og truende Bevægelser. Vridende sit muskuløse Legeme i Hof- 
terne som en Tempeldæmon, med Hoved, Arme og Bryst smykke- 
behængte i indisk Stil, trampende med den ene Fod paa Jorden, 
den anden paa Skyerne, synes denne Inkarnation af Algodheden 
kun opfyldt af straffende Retfærdstanker. Ja, selv Sidefigurerne: 
den barmhjertige Kvannon og Bodhisatva'en Miroku, — Buddhister- 
nes Paraklét, — synes grebne af dette Sjæleuvejr. Nedstegne fra 
Nirvana har de ombyttet deres salige Smil med vilde Vredesfagter. 

Tempelhallen, i hvis Baggrunds Halvmørke disse Skikkelser 
knejser, har en Søjlehal af Azaleastammer. I Modsætning til den 
buskagtige Azalea, hvis lyserøde og højrøde Blomster smykker Ja- 
pans Haver og Bjergskove i Juni, og som vi dyrker i Urtepotter, 
er denne Azalea et Kæmpetræ; just i denne Tid smykker den 
Yamato's Skove og Yoshino's Haver med sine smaa, karmoisinrøde 
Blomsterduske. 

Fra Yoshino gaar der en Sti ned mod Dalbunden og videre 
opad den modsatte Bjergskraaning. Her ved et andet Tempel, Min- 
desmærket over Go-Daigo's Aske, har man Udsigt over Dalen til 
Yoshinosiden, hvor den lange Gade hæver sin Strimmel af brune 
Tage op over Blomstertaagen. Lidt efter lidt, som man stiger 
højere, bliver Udsigten omfattende; nye Landskaber dukker op og 
gamle forsvinder; Yoshinoflodens lange, blinkende Slange med dens 
Byer og Broer og dens grønne Dalseng bliver synlig for Blikket. 
Man skimter Byen Kameichi med dens kuplede Høje ved Tono- 
minebjergenes Fod; Bjergkæderne over ad Nara til bliver synlige 


Digitized by 


Google 



Blomstertaagen i Yoshino 


273 


bag Yoshino’s Højderyg, der med sine Dalskrænter og Tempeltage 
og Blomsterdis langsomt synker i Dybet, udviskes og forsvinder; 
har man endelig naaet Bjergskræntens Top, viser sig foran En et 
nyt Panorama: Yamatobjergenes af sorte Skove dækkede Hoved- 
kæde, over hvis Vildnisser O-Minebjerget løfter sin vældige, endnu 
af Vintersne pudrede Cedertykning. 

Paa Højderyggens Kam er der endnu et Thehus, hvor man 
kan forfriske sig med The og sukkersøde Smaakager, til Ære for 
Festsæsonen formede som Kirsebærblomster og indeholdende en 
tørret Blomst*. Her er ogsaa nogle Templer; men lidt efter lidt 
ophører al Bebyggelse. Kun Stier for Pilgrimme og Skovhuggere 
borer sig gennem Tykningen, hist og her spærrede af en omstyr- 
tet Træstamme , hvori man for Trafikkens Skyld har hugget Trin. 
Om en Maaned eller to begynder Pilgrimsfarterne til O-Mine; — 
saa fyldes denne Sti med Klangen af Pilgrimsstavenes Metalringe 
og af Palankinbærernes Raab. Endnu er Vildnisserne kun Vild- 
svins, Abers og Fasaners Bolig. 

Da jeg om Eftermiddagen naaede tilbage til Yoshino, havde 
en almindelig Vinlystighed bredt sig i Byen. Der var kommen mere 
Bevægelse i Farverne under Blomsterdisen. Syngende, vinglade 
Mænd med Kimono’erne i Uorden og blussende Ansigter drog i 
lange Rækker, med hinanden ved Haanden, gennem Landsbygaden; 
nedad de stejle Skrænter legede unge, lysklædte Piger med røde 
eller violette Bæltesløjfer Tagfat; under Thebodemes Telte, inde 
under Træerne, paa Forhøjningernes Straamaatter og Tæpper, 
skænkede magre Matroner, échaufferede og snaksomme af Vinen, 
The for deres Mænd og mandlige Slægtninge, som saligt døsende 
viftede deres nøgne Ben eller klappede i Hænderne og sang impro- 
viserede Viser; hist og her lyttede et Selskab til nogle omvandrende 
Guitarspillersker, hvis Hoveder var skjulte af uformelige Rør- 
hatte. 

Den næste Dag var det Søndag. Denne kristne Hvile- 
dag, som, indført af Bankerne og Skolerne, allerede udøver en vis 
Indflydelse paa Folkelivet, gav Anledning til en forøget Trafik af 
Skolebørn og af unge, blege, bebrillede Mænd i europæisk Dragt. 

Foran Zoo-Gongentemplets høje Trapper, ude paa den aabne 

*) Japaneserne spiser næsten alt, hvad de beundrer æstetisk, Menne- 
sker og Kampesten undtaget: Kirsebærblomster, Blommeblom star, Momidjiløv, 
Egeløv o. s. men kun paa de konventionelle Tider og Steder — et Slags 
Kryderi paa Naturbeundringen. 


Digitized by UjOOQle 



274 


Blomstertaagen i Yoshino 


Plads mellem et Par storblomstrede, røde Kirsebærtræer og et Par 
Bronzelanterner er Omegnens Skoler bievne stævnede til en stor 
Fællesuddeling af Flidsbelønninger. Lige neden for de vrede Gu- 
ders Trappe er der anbragt et langt Bord, dækket med et grønt 
Tæppe — et Eksamens- eller Dommerbord, uhyggelig Ihukommelse; 
midt for Bordet staar en Række svære, grønt betrukne Lænestole, 
— ved Siden af er der anbragt et Orgel og et mindre Bord, der 
bugner af Gaver: mest Æsker med Skrivematerialer og smaa 
Pakker Tøj til nye Kimono’er; Gaverne er ombundne med røde 
Snore ogGuldtraad og udstyrede med de sirlige arabesk- og skrift- 
prydede Omslag, der gør selv den ubetydeligste japanske Gave festlig. 

Den uundværlige Karaffel med Glas mangler ikke; men Verdens- 
civilisationens vedtagne Blækhus er afløst af Pensler, Tush og 
Gnidesten. 

Udenom Bordet, i en mægtig Halvkreds, staar Skolebørnene 
adstadigt og højtideligt ventende. Drengene er mest, — som ja- 
panske Skoledrenge er det ved festlige Lejligheder — klædte paa eu- 
ropæisk med Knæbenklæder, Guldknapper og Kasket; nogle har 
dog holdt fast ved Dagligdagens nationale Skørt; enkelte bærer 
Straahat. Over Skuldrene har nogle af Skolernes Disciple som 
Kendetegn slynget et højrødt, andre et gult Skærf, og disse Far- 
ver i Forbindelse med de større Pigers rødbrune Uniformskjoler og 
Blomsterne i Ibenholtshaaret giver Scenen et strå alende Præg i 
det klare Formiddagssolskin. 

Ned over Gruppen, med et Punkt i en over Pladsens Centrum 
udspændt Snor som Midtpunkt, hænger en Kreds af lange mørke- 
røde Lantemeguirlander, der danner ligesom Omridsene af et luf- 
tigt Telt. Omkring de grønne Borde, ind mellem Skolebørnene og 
opad Tempeltrapperne, hvor foruden den buddhistiske Gejstlighed 
en Del uvedkommende Tilskuere har taget Stade, myldrer en 
Mængde magre, europæisk klædte Mænd, i sletsiddende , sorte 
Frakker, ikke ulig visse hjemlige Seminarister. Det er Lærerne og 
den høje Øvrighed. 

Hele dette truende, europæisk officielle Apparat, i Forbindelse 
med de vrede Guder, som skjuler sig i Scenens Baggrund, vilde 
nok kunne skræmme mere frygtsomme Skolebørn end de japanske; 
men japanske Skolebørn er ikke frygtsomme; de ved, at naar de 
høje Guder raser, er det i Reglen ikke dem, men deres Lærere, 
Slaget rammer. Det er en bekendt Sag, at i Japan er Drengene, 
og ikke deres Lærere Skolens Herrer. 


Digitized by L^ooQle 



Blomstertaagen i Yoshino 


275 


Saasnart en Dreng er en 12 å 14 Aar gammel, taler, føler og 
behandles han som Voksen; finder han en Lærer udygtig, saa føler 
han sig bedraget for sine Skolepenge; han kommer ikke i Skole; 
han gør Strejke, og naar et tilstrækkeligt Antal Skoledrenge strej- 
ker, fortømes Guderne; — Læreren faar sin Afsked. Til alt Held 
er Skoledrenge i Japan i Reglen for voksne og læreivrige til at 
være synderligt „uartige*, — for velsindede til at være synderligt 
krakilske, og da de i deres Lyst til at faa noget for Pengene 
i Reglen har et skarpt Blik for, hvem der forstaar at lære dem, 
skal disse Drengedomfældelser sjeldent falde altfor uretfærdigt ud. 

En Time, to Timer ventede vi for at se paa Præmie- 
uddelingens Skuespil; men da et Par Sogneskoler stadig lod bie 
paa sig og vi kort efter Middag maatte bryde op fra Yoshino, gav 
vi Afkald paa Herligheden. 

Fra Yoshino er der et Par Timers Vandring ned ad Kløften 
under de blomstrende Træer til Kameichi i Yoshinoflodens Dal- 
sænkning. Fra Floddalen har man endnu et sidste Blik op over 
Kløften med dens sælsomme Blomstertaage, der om et Par Dage 
vil være veget for Sommerløvet. Som en sidste Hilsen fra Yoshino- 
Sæsonen bliver der paa Hotellet i Kameichi budt os Kirsebær- 
blomster i Velkomst-Theen. — 

KURTISANEDRONNINGERNES MARSCH 

Der er i Dag et festligt Røre i alle de Gader, som grænser 
op tH Kvarteret Shimobara, et af de Kvarterer i Japans gamle Kej- 
serstad, hvor de Kvinder bor, der som Geisha’eme lever af: at 
synge — som Maiko’erne af: at danse, og — som „Tayuerne*, 
de store Kurtisaner, af — om man tør bruge et lidt nøgternt og 
japansk Udtryk for deres elegante Besnærervirksomhed — at sove. 

Paa en aaben Toft i Nærheden af den Port, gennem hvilken 
man betræder Kurtisanernes afgrænsede Stad, har store Skarer af 
Rikshamænd taget Stade med deres Haanddrosker; deres Passa- 
gerer er stegne af her, for til Fods at begive sig ind i det stilfær- 
dige og højtidelige Kvarter, hvor just nu, i et Par sene Eftermid- 
dagstimer, paa en kølig Aprilsdag, en ældgammel og ærværdig 
Ceremoni, Kurtisanedronningemes Marsch skal finde Sted; indhyl- 
lede i deres højrøde Vogntæpper afventer de Ceremoniens Afslut- 
ning og deres Kunders Tilbagekomst. 

Det er ikke en Skare frivole og hulkindede „roué’“er, der 


Digitized by 


Google 



276 


Kartisanedronningernes Marsch 


begiver sig til denne efter europæiske Begreber saa mistænkelige 
Fest ; alle Aldre og alle Professioner er repræsenterede, og den Alder, 
som er fyldigst repræsenteret, er den rundkindede, skiftevis for- 
bavset-alvorlige og lystigt-leende, japanske Barndom. 

Bedstemodre med deres Børnebørn ved Haanden . Mødre 
og ældre Søskende med de alleryngste Familieleramer fastbundne 
paa Ryggen, trænges fremad gennem Strømmen, som bevæger 
sig sindigt uden Larm og uden Skænderier. Efter at være komne 
gennem Porten tager de Stade et eller andet Sted i den Mur af 
Mennesker, mest Børn og Kvinder, som afgrænser den smalle 
Gadestrimmel, Politiet holder aaben. I de toetages Huse bagved er alle 
de lange Træskoddedøre slaaede til Side, og paa begge Gadens 
Kanter sidder lange Menneskerader som paa et Teaters Balkoner; 
mest er det Japanesere i blaa og graa Kimono’er, nogle medførende 
Hustruer og Døtre, klædte med diskret, ja yderst frygtsom Smag. 
Nogle Steder sidder et Par Rækker europæiske og amerikanske 
Turister med Damer: værdige, gamle Lady’er, slanke New-Yorker 
Skønheder med Stanglorgnetter skotter diskret til deres mandlige 
Rejsefæller og smiler til de indfødte Førere, som medfører Stabler 
af Fotografiapparater og Kikkerter. For en Snes Yen pro persona 
har Førerne lejet dem Pladser i disse Huse, der til daglig er viede 
»Sangen* og »Dansen* og »Søvnen*. 

Man har ventet en Times Tid, og Japaneserne langs Husræk- 
kerne har røget mangt et Drag af deres Smaapiber. Da farer 
pludselig et Par af de smaa, europæisk klædte Politibetjente hen ad 
Gaden, stansende hist og her med et Par høfligt udtalte Hehven- 
delser til Mængden og et Par varsomme Armbevægelser, der an- 
tyder Hensigtsmæssigheden af en Rykken tilbage. Mængden adlyder 
høfligt bukkende og elskværdigt smilende. Alle Halse strækkes, og 
alle Ansigter vendes pludselig mod Øst, saa der gaar som et . hvidt 
Lyn gennem Menneskerækkerne. 

Under Portalen, som danner Gadens Begyndelse, ses en uhyre, 
lys Oliepapirsparasol og under den en Glød af Pragtfarver, der 
virker som en Fanfare, skønt ingen Fløjte klager, ingen Tromme 
ruller. Der gaar ti, tyve, tredive Sekunder; man venter, at Para- 
sollen skal komme nærmere og Farverne blive tydeligere; men 
Parasollen og Farverne synes at staa stille, stadig lige fjerne og 
uforstaaelige. Endelig begynder man at opfatte, at der er Bevæ- 
gelse i Farvemasseme, at Farvebundtet foran Parasollen strækker 
sig ud og bliver til en Procession, der nærmer sig; det er noget 


Digitized by LjOOQle 



Kurtisanedronninger neg Marsch 


277 


som en Begravelse, men uendeligt langsommere og højtideligere, 
thi Porten er ikke langt borte, og dog synes Processionens Frem- 
skridt saa umærkelig som Græssets Voksen. 

Til sidst opdager man, at Midtpunktet i de Farver, man ser, 
er en uhyre Kurv; opfyldt med kunstige Blomster og sat paa 
Hjul rager den op over den Række Pigeskikkelser, som trækker 
den. Man faar Øje paa disse Piger én for én; deres Kjoler, Kap- 
per og Bæltesløjfer er af prægtigt farvet Silke, deres Haar er 
smykket med Sølvdiademer og kunstige Roser, deres Ansigter er 
hvide og ubevægelige som Gibsmasker. Man begynder at faa en 
Forestilling om en rædselsfuld Offerfest, en resigneret Dødsmarsch 
af indviede Jomfruer, der sminkede og smykkede vandrer til en 
grusom Guddoms Tempelhal. 

Men saa ser man pludselig — omtrent da den første af disse 
Jomfruer er lige ud for En — en ny Kæmpeparasol i Portens 
fjerne Baggrund, og man opdager, at den første Parasol er kommet 
meget nærmere og dækker som en Baldakin over et ypperstepræ- 
steligt-knejsende, farvestraalende, sært ophøjet og langsomt frem- 
skridende Noget, i hvilket man aner et Mystikkens og Sanselystens 
Mesterstykke. Jomfruerne med deres Blomstervogn og en Række 
pyntede Smaapiger, som følger efter, synker ned til at være en 
blot Ouverture; man henvender hele sin Opmærksomhed paa den 
dronninglignende Pragtblomst, som nærmer sig. 

Hun er iført en Dragt af uhyre tung, hvid Silkebrokade; 
hendes Hoved er omgivet af en Straaleglorie af kæmpemæssige 
Haaroaale, der staar ud til Siderne og danner som en Krone over 
en Labyrint af Rosenkranse og Filigran-Diademer ; hendes nøgne 
Fødder hviler paa et Par Geta’er. fæstnede ved en Streng mellem 
Tæerne; men ikke almindelige Geta’er; de er alenhøje, kotume- 
lignende, der hører langvarigt Studium, stor Langsomhed og For- 
sigtighed til at benytte dem, og Tæerne holdes indad, — en Gang- 
art, som efter det japanesiske Ottetals Form: /\ benævnes: 
.Ottetalsgang*. 

Damens Obi eller Bæltesløjfe er — efter gammel Kurtisaneskik 
— anbragt foran og danner som en uhyre Pude paa hendes 
Legeme. Den gør hende uformelig, som var hun overnaturligt, 
uhyggeligt svanger, befrugtet af en eller anden af de japanske 
Tempelportes monstrøse Dæmoner. Over hele Dragten har en 
graciøs og springsk Fantasi indvævet søhestlignende Drager, Skyer 
og Bølgesprøjt; men paa Obi’ens svære Brokade synes Skyforma- 


Digitized by L^ooQle 



278 


Kurtisanedronningernes Uarsch 


tionerne og Bølgebruset at fortættes til mystiske Symboler; Mizu- 
domoé- Figuren, Livshvirvlens trespaltede Hjulemblem, viser sig i 
Brokadens hvide Skumtaager. 

Kurtisanens Ansigt er stift og hvidt; ud over det brede, nedre 
Øjelaag, der ikke hos Japaneserinderne, som hos deres vestlige 
Søstre, irænger til en Sværtestreg for at blive dybt, skinner Øjnene, 
ligesom fra et andet Ansigt, der var dækket af en Maske. Ved 
hver Side af Damen gaar to tarveligt klædte Tjenestepiger; hvert 
Øjeblik griber de til for at støtte, at ikke Fænomenet skal styrte 
ned fra sine to vandrende Pjedestaler. Ved Siden af dem gaar en 
ældre Kone, Pigehusets Opsynskone eller maaske Værtens Moder, 
— den i alle japanske Hjem frygtede „Obåsan“ — ; med gennem- 
trængende Blik mønstrer hun sin fyrstindelignende Pragtblomst 
og giver de ledsagende Terner Vink om Ærmernes Arrangement. 

Lige bag Damen kommer en i mørkegrøn Bluse klædt Tjener; 
i Hænderne bærer han den kolossale Parasol, hvis matgule Olie- 
papir, der gennemskinnes af Solen, i sorte Kæmpebogstaver bærer 
Damens Navn; paa Ryggen af Blusen er indfarvet en medaillon- 
agtig Figur, som bærer Husets eller Damens Blomstermærke. Efter 
Tjeneren følger flere Par buttede Smaapiger i Alderen mellem seks 
og tolv , pudsige i deres brogede, japanske Babydragter, og efter 
dem parvis nogle lidt større Piger, klædte i højrødt og med sorte, 
gyldent-navnemærkede Bæltesløjfer af Silke, vendte bagud paa al- 
mindelig Vis. Disse Kamuro’er er Kurtisanens opvartende Pager; 
hvis de arter sig vel, udvikler sig til en antagelig Grad af Ynde, 
Elskværdighed og Intelligens, vil de selv maaske engang, naar 
Tayu’en ved 30 Aars Alderen trækker sig tilbage til Privatlivet og 
gifter sig, naa at blive Husets Stolthed, komme til atgaai „tayu-no 
dochu* i Dronningeskrud. Deres hvide Barneansigter har et besynder- 
ligt Udseende, thi som svarende til Dragtens højrøde Farve har 
man givet deres Øjenbryn og nedre Øjelaag et høj rødt Skær, som 
sivede der Blod gennem deres Gibshud. 

Det første Led i Processionen er passeret forbi; det næste 
nærmer sig. Det er denne Gang en i en søgrøn Brokades Robe 
klædt Tayu. Mægtige japanske Traner med lakrøde, stillidsagtige 
Hovedpletter er Ledemotivet i hendes Dragt. Paa Obi’en optræ- 
der en buddhistisk Helgen eller Shintoguddom, ridende paa et Æsel. 

Kurtisane følger nu efter Kurt isane, henved en Snes i Tal, 
hver ledsaget af sine Værtsfolk og efterfulgt af sin grønblusede 
Tjener og sine straalende Kamuro’er. Hos en er Grundfarven 


Digitized by 


Google 



Kurtisanedronningernes Marsch 


279 


smaragdgrøn, hos en anden himmelblaa eller crémegul eller hav- 
blaa, hos en har den en sart Rosenlød; hos en er Fyrregrene 
Ledemotivet, hos en anden Bambus eller Kirsebærblomster, Kry- 
santhemum eller Lyn eller søhestlignende, skyagtig-flossede Dra- 
ger; eller sært stiliserede Bølger skvulper op om en dykkende 
Svømmefugl, eller en Flok Vildgæs flygter og bliver fra den 
nærmeste Fugl med det brede Vingefang til nogle smaa Punkter 
langt borte, i det himmelblaa. Hos en er Broderierne i Guld, hos en 
anden i Sølv, hos de andre i Farver; men overalt er der i Kostumet 
den samme legende Fantasi, der skifter som Skyer og Bølgeskum 
og Drømmesyn, medens der i Holdning, Ansigtstræk og Gang er 
den samme spøgelseagtige Automatisme, som stod man over for 

en Procession af Dødninge. En Time er forløben fra det 

Øjeblik, Blomstervognen passerede, og til det Øjeblik, man ser den 
sidste Kamuro’s sorte Rygsløjfer. Med et sidste Blik til de bort- 
dragende Kæmpeparasoller, hvis fjernere Repræsentanter synes at 
staa stille, saa langsom er Togets Marsch, rejser Folk i Husene 
sig fra deres Pladser og et almindeligt Opbrud begynder. 

Alle ser oplivede ud, med rolige, veltilfredse Smil, som man 
ser dem hos Europæere efter en god Diner og hos Japanesere 
efter et grundigt Blomster- og Landskabsskue. Hos Japaneseme, 
hvis Ganer kun har faa og monotone, for Europæerne oftest 
helt ubegribelige Glæder, udfylder Øjnene som Nydelsesredskab 
Ganens Plads. Man maa have set Japanesere og Japaneser- 
inder paa en Blomsterudstilling, hensunkne i Ekstase foran hvert 
Miniaturtræ, hver Blomsterbuket, hver Vase, ligesom indsugende 
alle Plantens og Arrangementets Særegenheder og Finheder gen- 
nem et stirrende, alt andet udelukkende, cylinderrundt Blik — , 
for ret at kunne forestille sig deres Bliks Opfatte- og ligesom 
Fortæreevne. Japaneseren har ikke i samme Grad som Euro- 
pæeren en Trang til rent legemligt at gribe, gramse og erobre; 
Favntag — som Kærtegn — er sjældne, Kys saa at sige ukendte; 
beherskede og høflige Former er i Østen til en vis Grad bievne 
til Natur, selv hos de laveste Kulier; men i deres Øjne synes Ja- 
paneseme af have en Art usynlige kontemplative Lemmer, der ind- 
suger Tingenes indre Substans og gør den til sin. 

Idet man — langsomt følgende Strømmen — er kommet 
uden for Porten til Toften, hvor Riksha’erne venter, er Mørket 
ved at falde paa, og Smaavognenes runde Papirlanterner er tændte. 
Rikshamændene stimier sammen, for at genfinde deres Kunder fra 


Digitized by L^ooQle 



280 


Kurtisanedronningernes Marsch 


før. De mindre velhavende mellem Tilskuerne tager det trætteste 
eller mindste Barn paa Ryggen og begiver sig paa Hjemvejen til 
et eller andet ofte fjernt Punkt i den Kæmpelandsby. som er 
Japans gamle Kejserstad. En og anden af de smaa opofrende 
Mødre, som bærer et stort, sovende Pigebarn paa Ryggen, tænker 
maaske paa, om dette Barn, naar hun engang er Enke og gam- 
mel og savner Ris i sin Kop, vil gengælde hende hendes Ømhed 
og følge de Leveregler, der er nedlagte i „de fire og tyve Møn- 
stre paa barnlig Lydighed*, — om hun da, bukkende og 
uden at fortrække Ansigtets Maske til andet end et Smil, vil 
fange Smaafisk til sin Moders Underhold i det „Hav af bitter 
Smerte*, hvis skuffende, farvespillende Skumtoppe Tayu’erne er. 

C. G. Rosenørn 



Digitized by LjOOQle 



V0LTA1RE SOM FILOSOF 


i Filosofiens Historie søger Vidnesbyrd om 
*e Stræben efter Sandhed, om originale For- 
at stille og løse dybt liggende Problemer, 
særligt dvæle ved det 18. Aarhundredes 
Filosofifer. Ved Midten af det 18. Aarhun- 
ræde Problemerne tilbage; Tankens frem- 
skridende Arbejde afløses af en Stræben efter at benytte alt, hvad 
Renaissancens og det 17. Århundredes grundlæggende Forsken 
havde fundet, i Reformarbejdets Tjeneste. Det er et stort Popu- 
lariseringsarbejde og et stort Revolutioneringsarbejde, det gælder 
om. Hvad der tilstræbes er korte, slaaende Udtryk for Tanken, 
Udtryk, der tillige kan tjene som Angrebsvaaben. Polemik og 
Hoveren over for dem, der ikke kunde følge med, — de klerikale 
og den store Hob, — spiller en fremragende Rolle. 

Man kan under Beskæftigelsen med denne Retning ofte stødes 
af Overfladiskheden og af Spottelysten. Men bag den ofte smaa- 
lige Kritik og den ikke altid af virkelig Overlegenhed baame Spot 
laa der en flammende Tro paa Menneskeaandens Ret og en sedel 
Harme over al legemlig og aandelig Undertrykkelse. 

Ved Ludvig XIV’s Død var Frankrig — som Følge af hans 
Despoti — ydmyget i Krig, forgældet, fattigt og opfyldt af Elen- 
dighed. Og dog ansaa’ det 18. Aarhundredes store Ordfører, Vol- 
taire, ikke Mislighederne og Ulykkerne for nødvendigt forbundne 
med det absolutte Monarki, saaledes som Ludvig XIV og hans 
Mænd havde udformet det. Hans Ideal var dette samme Monarki, 
kun ledet af oplyste Fyrster og Statsmænd. I Frederik II af 



Digitized by L^ooQle 



282 


VoJtaire som Filosof 


Preussen saa han en saadan Fyrste. Det oplyste Despoti, der 
havde baade Vilje og Magt til at rydde alle Skranker til Side for 
Oplysning og Humanitet, var for ham Grundlaget for Haabet om 
en bedre Fremtid for Menneskeslægten. En oplyst offentlig Mening, 
herskende i de højere Lag i Samfundet, skulde støtte Regeringen. 
Men her stødte han paa en vældig Modstand i den franske Gejst- 
lighed, Landets uafhængigste og rigeste Stand. Dens Interesse var 
knyttet til Bevarelsen af Middelalderens Fordomme, og den maatte 
søge at hindre Oplysningens Udbredelse, fordi det aandelige For- 
mynderskabs Ophør vilde medføre Ophøret af Kirkens ydre Magt. 
Det er er mod Kirken som aandelig og materiel Tyran, at Voltaire 
og hans Venner rette deres Vaaben. Det er den, han i sine Breve 
kalder Vinfåme , og som han vil have knust. Hvor dette Ord 
forekommer hos Voltaire, er det stedse Hunkøn; det betyder Kirken 
som jordisk Institution med tvingende Autoritet og med Myndig- 
hed til at bringe Baal og Brand over de Ulydige. 

* * 

* 

Hvad der gjorde den aandelige Kamp mulig, var en ny Paa- 
virkning, det franske Aandsliv fik, en ny Verden der opdagedes. 

Ved Begyndelsen af det 18. Aarhundrede havde den franske 
Tænkning og den franske Litteratur afsluttet en stor Periode. Lud- 
vig XIV’s Tidsalder havde formet alt tidligere vundet til en ejen- 
dommelig Helhed, der var de Franskes Stolthed, og ud over hvil- 
ken de havde Vanskelighed ved at tænke sig noget nyt. Den store 
Nation mente, som saa ofte siden, at have nok i sig selv. Den 
mente ikke at kunne lære noget af andre. Altid have de franske 
jo haft Vanskelighed ved at sætte sig ind i andre Folkeslags Tan- 
ker og Maade at tage Livet paa. „Naar en Franskmand," siger 
Schweizeren Muralt 1 ), „kommer til et andet Land, overraskes 
han ved at se et helt Folk være saa forskelligt fra ham selv; han 
bliver ude af sig selv — og han tager Flugten ved Synet af saa 
mange forfærdelige Ting." — I Litteraturen stod stadig Bossuet 
og Descartes, Moliére og Comeille som uovertrufne Forbilleder; 
var der nogen Grund til at vente Impulser udefra? 


x ) I sine 1725 udgivne Lettres sur les Anglais et les Francais. Anført hos 
Joseph Texte: J. J. Rousseau et les origines du cosmopolitisme littéraire. 
Paris 1895. p. 46. 


Digitized by L^ooQle 



Voltaire som Filosof 


283 

Men da opdagedes et nyt Land, en ny Verden: England I 
Unge Franskmænd begyndte at besøge England og sætte sig ind i 
engelske Forhold. Blandt de første var den nys nævnte franske 
Schweizer Muralt og Journalisten og Romanforfatteren Prevost; af 
mere epokegørende Betydning blev noget senere Voltaires og Mon- 
tesquieu’s Besøg. Skønt Voltaire ikke var den, der kom først, saa 
betegner dog Udgivelsen af hans Lettres sur les Anglais (1734) et 
afgørende Vendepunkt. 

Det var i Aaret 1726, at Voltaire kom til England, og han 
opholdt sig der i tre Aar. Dette Ophold blev ikke blot af stor 
Betydning for Udviklingen i Frankrig, men derigennem ogsaa for 
hele det europæiske Aandsliv. Thi fra England er den højeste 
Poesi, Trosfriheden, den politiske Frihed, Erfaringsfilosofien og den 
nyere Tids største naturvidenskabelige Værk udgaaede, og det er 
især gennem Frankrig, at Opmærksomheden er bleven vakt for 
alle disse aandelige Skatte. 

I „Lettres sur les Anglais* — der straks efter deres Udkomst 
paa Fransk dømtes til at brændes — skildrer Voltaire det religi- 
øse, politiske, videnskabelige og litterære Liv i Datidens England. 
Det er maaske det af hans Værker, som har vakt allermest Opsigt. 
Allerede det, at man kunde tage baade de himmelske og de jor- 
diske Ting paa en helt anden Maade, end man var vant til paa 
Fastlandet, vakte Opsigt og Forargelse. 

Voltaire fandt i England foruden den herskende Kirke en 
Mængde religiøse Sekter, blandt dem endog en (Kvækerne), der 
hverken hyldede Treenighedslæren eller havde nogen egentlig Kul- 
tus. Sligt kunde altsaa gaa! Og det viste sig, at de forskellige 
Religioners Tilhængere mødtes fredeligt i det borgerlige Liv. Netop 
Religionernes Mangfoldighed sikrer Friheden, mener Voltaire: én 
Religion alene ville føre til Undertrykkelse; to vilde gensidigt be- 
kæmpe hinanden; — men nu er der tredive, og saa lever de alle 
i Fred og Lykke! — I Videnskaben beundrede Voltaire især John 
Lockes Erfaringsfilosofi og Newtons nye Fysik, ved hvilken Himmel- 
legemernes Bevægelser første Gang førtes tilbage til nøjagtigt paa- 
viste Love. Locke og Newton afgav hele Voltaires Liv igennem 
Grundlaget for hans Studier og Fremstillinger. Det er Lockes og 
Newtons Lære, han forkynder for sine Landsmænd, som havde 
slaaet sig til Ro ved deres Descartes. Han tager Ordet for fuld 
filosofisk Lærefrihed, idet han hævder, at det er Teologerne, ikke 
Filosofferne, der volde Uro i Samfundet. — I Litteraturen er han 


Digitized by L^ooQle 



284 


Voltaire som Filosof 


imponeret af Shakespeare. Han kalder ham „une génie plein de 
force et de fécondité, de naturel et de sublime.” Men han mener, 
at han har en slet Smag, og at han røber Ukendskab til drama- 
tiske Regler: derved har han fordærvet det engelske Teater! Dig- 
teren Voltaire havde ikke samme Evne til at lære noget nyt, som 
Filosofen Voltaire havde — i det mindste medens han var ung. 

* * 

* 

Vi maa nu høre noget om Voltaires Liv forud for den epoke- 
gørende engelske Rejse. 

Framjois Arouet — saaledes var hans egentlige Navn; Voltaire 
var et selvlavet Navn, han antog som ung Mand. Han blev født 
i Paris den 21. November 1694. Hans Fader var Notar og senere 
Assessor ved en Domstol i Paris. Forældrene var fint dan- 
nede og intellektuelt interesserede Mennesker. De førte et sel- 
skabeligt Hus og omgikkes Tidens skønne og frie Aander. Den 
lille Arouet skrev allerede Vers, da han var elleve Aar gammel, 
og dette gav Anledning til, at han blev forestillet for den bekendte 
Ninon de l’Enclcos. Den skønne Dame, som da var 80 Aar gam- 
mel, udsatte i sit Testamente en Sum til den opvakte Dreng, forat 
han kunde købe sig Bøger. 

Den Livsanskuelse, som raadede i de Kredse, til hvilke Vol- 
taires Forældre hørte, var den saakaldte Deisme eller, hvad man 
dengang kaldte »den naturlige Religion”. Denne naturlige Religion 
stilledes i mere eller mindre bestemt Modsætning til den aaben- 
barede Religion. Dens væsentlige Indhold var Guds Tilværelse og 
Sjælens Udødelighed. Alt hvad der gik ud derover, betragtedes 
som overflødigt eller forkasteligt. Denne Tro har Voltaire tidligt 
levet sig ind i, og den holdt han fast ved hele sit lange Liv igen- 
nem. Hvad han lærte gennem sine senere Studier, var dels at 
stille denne sin Tro i Forhold til Videnskaben, dels at hævde den 
under Polemik mod Kirketroen. Allerede før sin engelske Rejse har 
han (f. Eks. i Digtet LePour et le Con tre 1722) udtalt sit religiøse 
Standpunkt. 

Sin Skoledannelse fik han paa et Jesuiterkollegium, hvor navn- 
ligt hans formelle Evner udvikledes. Han følte stedse Taknemme- 
lighed overfor sine jesuitiske Lærere, saa skarp en Modsætning han 
end senere kom i til dem. 

Hans Fader vilde have ham til at være Jurist, men han selv 


Digitized by 


Google 



Voltaire som Filosof 


285 


vilde være Digter. Derved udbrød der en bitter Strid mellem 
Fader og Søn, der først endtes, da dennes Tragedie „Oedipe* gjorde 
Lykke paa Théåtre Fran^ais. Sin digteriske Virksomhed fortsatte 
han da med et Heltedigt over den iranske Kong Henrik IV, der 
forherligedes som Repræsentant for Tolerancen. Dette Digt (La 
Henriade, 1724) blev, ligesom saa mange af Voltaires Værker, for- 
budt, saasnart det udkom. 

Voltaires Stræben gik ud paa at vinde Digterry og derigennem 
bane sig Vej til de højeste Kredse, for saa at bruge sin Indflydelse 
og Anseelse i Oplysningens Tjeneste. Men det gik ikke saa let. 
En hel Række Sammenstød med Mænd af Adelens og Hoffets 
Kredse viste den Modsætning, han stadig stod i til dem. 22 Aar 
gammel blev han forvist fra Paris paa Grund af et Epigram mod 
Prinsregenten, og Aaret efter blev han af en lignende Grund sat 
i Bastillen. To Gange lod Hofmænd, der mente sig fornærmede 
af ham, deres Lakajer gennemprygle ham. Anden Gang, dette 
skete, svarede Voltaire med en Udfordring — men den havde kun 
til Følge, at han blev sat i Bastillen. Og da han efter nogle Maa- 
neders Forløb igen blev sat paa fri Fod, fik han Befaling til at 
forlade Paris og foreløbig opholde sig i England. Dette blev da 
Anledningen til, at han opdagede det Land, der dengang stod som 
Frihedens og de nye Tankers forjættede Land. Det er derfor 
blevet sagt om ham, at han først kun var Digter, men at Ulykken 
og Landflygtigheden gjorde ham til Filosof. 

* * 

♦ 

Efter sin Tilbagekomst fra England var han i lang Tid op- 
tagen af naturvidenskabelige Studier. Det var især hans Opgave 
at gøre Newtons Naturlære bekendt i Frankrig, og han satte et 
stort Arbejde ind herpaa. Da „ Lettres sur les Angl ais' blev dømte 
til at brændes, maatte han forlade Paris, og han opholdt sig nu i 
en Række Aar paa sin Veninde Marquise de Chåtelet’s Slot hvor 
han i Ro kunde dyrke sine Studier. Marquisen var en lærd Dame, 
der selv med Held dyrkede Videnskaben. Hun fik ham ogsaa ind 
paa andre Studier end de naturvidenskabelige og filosofiske. Hans 
Essai sur les moeurs og hans Sihele de Louis XIV hører til de 
første Forsøg i Retning af, hvad vi nu kalde Kulturhistorie. 

Voltaire var hele sit Liv igennem en meget flittig Mand. 
Dagen igennem arbejdede han i Studerekammeret. Men om 

Tilskueren 1904 J9 


Digitized by L^ooQle 



286 


Voltaire som Filosof 


Aftenen vilde han gerne sidde ved et festligt Bord mellem aand- 
rige Mennesker, hvis Vid ingen Hensyn tog. Kun lod han helst 
Lakajerne gaa ud, naar Bladet helt skulde tages fra Munden. 

I Frederik II af Preussen havde han en stor Beundrer, der 
søgte at drage ham til sit Hof. Først efter Marquise de Chåtelet’s 
Død gav Voltaire efter og boede nu i tre Aar i Berlin (1750 — 1753). 
Kongen vilde gerne have aandrige Mænd omkring sig, og han 
ringeagtede den tyske Litteratur. Dog havde han ogsaa en Bag- 
tanke: han vilde gerne lære godt Fransk, og han vilde have sine 
franske Værker korrigerede. En Tid gik det godt mellem de to 
Venner: men de opdagede snart hinandens svage Sider. Hvad der 
stødte Kongen, var dels Voltaires mislige og uværdige Pengespe- 
kulationer, dels hans ondskabsfulde Udfald mod andre af Kongens 
franske Venner. Og dertil kom endnu spottende Ytringer om ham 
selv, som forebragtes ham. Voltaire skal blandt andet i Anled- 
ning af det Arbejde, han havde med at korrigere Kongens Vers, 
have beklaget sig over, at han maatte vaske Kongens smudsige 
Linned. Til Gengæld blev det forebragt Voltaire, at Kongen havde 
sagt: J’aurai besoin de lui encore un an tout at plus; on presse 
r orange et on jette l’écorce! — Det kom til et Brud. Voltaire 
drog tilbage til Frankrig; men paa Vejen lod Frederik II ham 
arrestere i Frankfurt for at tvinge ham til at udlevere Papirer, 
han havde betroet ham. — Frederik II udtaler sig i sine Breve 
lige saa nedsættende om Voltaires Karakter, som beundrende om 
hans Aand. Han bruger i begge Henseender Udtryk, der paa 
interessant Maade minder om de Udtryk, Rousseau bruger, naar 
han kalder Voltaire en stor Aand, men en lav Sjæl (ce beau gé- 
nie et cette åme basse) 1 ). 

Naar denne Periode i Voltaires Liv ikke stiller ham i noget 
heldigt Lys, idet de smaalige Elementer i hans Natur komme saa 
stærkt frem, saa gav den sidste Del af hans Liv ham Lejlighed til 
at vise sin Karakters bedste Egenskaber. En af hans nyeste 
Biografer (Dr. Kate Schumacher: Voltaire. Eine Biographie. 
Leipzig 1898) giver denne sidste Periode af hans Levned Over- 
skriften * Menneskevennen “. Og med fuld Ret. Sin Anseelse og 
sin Rigdom benyttede han nu til at hjælpe de Fortrykte og skaffe 
Oprejsning for dem, der havde lidt Uret. 

l ) Smign. E. Z eller: Friedrich als Philosoph. Berlin 1886. p. 22 f. og min 
Bog Jean Jacques Rousseau og hans Filosofi. København 1896. p. 71. 


Digitized by 


Google 



Voltaire som Filosof 


287 


Han købte sig et Gods i Nærheden af Genéve (Les Délices) t 
og senere et Gods i Frankrig (Femey) — lige indenfor Grænsen, 
forat han hurtigt kunde slippe bort. Her boede han nu i de sidst 25 
Aar af sit Liv som grand seigneur og Patriark. Han virkede, hvor 
han kunde, til Bedste for Godsernes Beboere og for hele Omegnen, 
talte deres Sag og udvirkede Lettelser for dem. Han optraadte 
med Energi og Udholdenhed til Bedste for den religiøse Fanatismes 
Ofre, og gentagne Gange lykkedes det ham at faa uretfærdige Domme 
omstødte, saa at i det mindste Ofrenes Familie kunde faa Oprejs- 
ning. Den mest bekendte af disse Sager er den Calas’ske. En Protestant 
i Toulouse havde en Søn, der til Familiens Sorg hældede til Ka- 
tolicismen. Da nu denne Søn forulykkede i en Brønd, paastod 
den ophidsede Befolkning, at han var bleven druknet af sin Fader, 
og Retten dømte denne til at radbrækkes. Til det sidste hævdede 
Calas sin Uskyldighed. Voltaire fik efter tre Aars Arbejde godt- 
gjort, at han var dømt med Urette. — Disse Sager optog dog ikke 
Voltaires hele Tid og Kraft Medens han førte dem, udsendte han 
fra Femey en Mængde Smaaskrifter mod Kirkens Lære og Praksis, 
stadigt ud fra den naturlige Religions Standpunkt. Det er ogsaa 
paa denne Tid, at han forfatter sine vigtigste filosofiske Skrifter: 
Dietionnaire philosophtque portatif (1764) og Le philosophe igno- 
rant (1766). Heller ikke Digtekunsten forsømte han paa sine 
gamle Dage, og han skylder den en stor Triumf lige ved sit Livs 
Afslutning. Da hans Tragedie „Iréne* skulde opføres i Foraaret 
1778, indbød man ham til at overvære Førsteforestillingen, og han 
drog nu efter 28 Aars Forløb atter ind i Paris. Det var i mange 
Henseender en ny Tid, han nu stod overfor i sit Lands Hoved- 
stad. Hans Paryk vakte Opsigt paa Gaden, thi Parykkernes Tid 
var ved at være forbi. Det var heller ikke blot Digteren og For- 
fatteren, man hyldede; det var ogsaa, og nok saa meget, Men- 
neskevennen, de forfulgtes Ven. Drengene paa Gaden raabte: Vive 
1’homme aux Calas! Det var hans Kamp mod Uretten, man især 
hyldede. Ved en Fest paa Théatre Francais modtog han en stor- 
artet Ovation af Skuespillerne og af Publikum. Kun de strengt 
kirkelige holdt sig tilbage; de frygtede, at en Straffedom skulde 
ramme den By, der saaledes fejrede Ugudeligheden. — Kort efter 
Festlighederne døde han (d. 31 . Maj 1778 ), efterat han ved en 
Skinindrømmelse til Kirken havde sikret sig en ordentlig Begravelse. 

* * 

* 

19 * 


Digitized by LjOOQle 



288 


Voltaire som Filosof 


Det var Erfaringens Ret, den nye Videnskab havde indskærpet 
siden Renaissancens Dage. Det er ogsaa denne Ret, Voltaire 
hævder paa Grundlag af Lockes Filosofi og Newtons Naturlære. 
Naar vi forfølge vore Tanker tilbage til deres første Oprindelse, 
kommer vi til Sansningen. Kun hvad denne giver os, kan blive 
til Erkendelse. Men det er nu for Voltaire ikke Opgaven at under- 
søge, hvorledes vore Forestillinger Skridt for Skridt udvikler sig, 
og at følge dem gennem deres forskellige Former og Kombinationer. 
Denne rent psykologiske Interesse er ham fremmed. Derimod 
bruger han straks Teorien om Tankernes Afstamning fra Sans- 
ningen som Angrebsvaaben mod Dogmer og Spekulationer. Naar 
vore Tanker skriver sig fra Sansning, hvad kan vi da vide om 
det Evige og Uendelige og om Sjælens Natur? Svaret bliver: saa 
godt som intet! — og dog har Teologer og spekulative Filosoffer 
talt saa meget derom! — Nej, Gud har givet os Forstanden, for 
at vi skal kunne finde os til Rette i Verden, ikke for at vi skal 
trænge ind i Tingenes Indre. 

For Voltaire stod det, som det nu var Tiden til en stor Op- 
gørelse. Fornuftens Tidsalder var ved at bryde frem. Og nu — 
dans ce siécle qui est l’aurore de la raison — skal der gøres 
Regnskab for alle Dogmer og alle Antagelser! Hvad der ikke kan 
begrundes ad Fornuftens Vej og føres tilbage til Erfaring, det vil 
— efter Voltaires Overbevisning — vise sig at være uden Nytte 
og at angaa noget, om hvilket Mennesket efter sin Natur intet kan 
vide. Det var ingenlunde hans Mening, at Fornuften kunde løse 
alle Gaader. Men han mente, at de Gaader, der blev tilbage, ikke 
behøvede at løses. Han betoner stærkt den praktiske Interesse, 
og han søger at vise, at hvad vi behøver at vide, det kan vi og- 
saa vide. Naar han bekæmper saa mange Dogmer, er det ikke 
blot, fordi han mener, at de ikke kan bevises, eller fordi de strider 
mod Fornuften, men ogsaa fordi han anser dem for unødvendige. 

* * 

* 

Men Voltaire bygger alligevel selv paa betydningsfulde Sæt- 
ninger, hvis Udspring fra Sansningen han ikke godtgør. Saaledes 
bygger han især paa den Sætning, at intet opstaar af intet (rien 
ne se fait de rien). Ligesaa lidt som han forfølger det psykologiske 
Problem, hvorledes de højere Tankeformer Skridt for Skridt ud- 
vikler sig af de elementære Sanseakter, ligesaa lidt har han Inter- 


Digitized by L^ooQle 



Voltaire som Filosof 


289 


esse for det Problem, der netop paa hans Tid optog Tænkere 
som Hume og Kant, — nemlig, hvorpaa Gyldigheden af vor Er- 
kendelses første Forudsætninger grunder sig. Brodden i dette 
Spørgsmaal føler han slet ikke, optagen som han er af at smede 
Vaaben til sin religiøse Polemik. Herved bliver han selv Dogma- 
tiker. Han føler aldeles ingen Tvivl om den anførte Sætnings 
Gyldighed. Den er ikke blot en almindelig antagen Sætning; men 
dens Modsætning vilde, mener han, være ubegribelig. Og derfor 
kan han ikke antage en Skabelse. Materien maa være evig, maa 
stedse havde været til. Der staar jo heller ikke i 1. Mosebog noget 
om, at Himmel og Jord skabtes af intet. Hvad Materien er i sig 
selv, ved vi ligesaa lidt, som vi ved, hvad Sjælen er i sig selv. 
Men vi ved, at den er evig. — Som vi senere skal se, bliver 
denne Antagelse af væsentlig Betydning for Voltaires religiøse Op- 
fattelse. 

Et andet Princip, der ogsaa spiller en stor Rolle baade i 
hans Tænkning og i hans religiøse Opfattelse, er Simpelhedens 
Lov. Han gaar ud fra, at den simpleste Forklaring maa være 
den bedste. Men heller ikke denne Forudsætning kan han be- 
grunde ved Erfaring. Hos Renaissancetidens Forskere havde den 
været et nyttigt Redskab til at skaffe Plads for nye Forklaringer 
ved at skyde de overleverede kunstige Tydninger til Side; men 
fordi den saaledes under disse Forhold kan afgive et gavnligt 
Synspunkt for Forskningen, følger ikke, at den er en almengyldig 
Lov. For Voltaire var den et Angrebsvaaben, han i sine popu- 
lære Fremstillinger anvendte med Virkning. Han anvendte den 
særligt paa Religionen: den simpleste Religion maa være den 
bedste, og den simpleste er den, der lærer faa Dogmer, men megen 
Moral. Alt, hvad der gaar ud over Troen paa et højeste Væsen, 
er Overtro. 

For Voltaire med hans Evne og Lyst til korte, vittige og 
slaaende Sætninger laa Simpelhedens Princip fortræffeligt. Naar 
Oplysningen skulde bringes ud i større Kredse, maatte den iklædes 
saa simpel en Form som muligt. Titelen paa et af hans vigtigste 
filosofiske Skrifter: Dictionnaire philosophique portatif er her be- 
tegnende. Det gjaldt om at udforme Tankerne saaledes, at de 
blev transportable! Voltaires ejendommelige Genialitet ligger netop 
paa dette Punkt. Den er en Forening af Sprog- og Tankegeni- 
alitet, baaren og næret af den Indignation overfor Fordomme og 
overfor Uretfærdighed, som er Sjælen i det bedste hos ham. Men 


Digitized by L^ooQle 



290 


Voltaire som Filosof 


— ofte maatte han gøre det store smaat for at kunne gøre det 
„portativt*, og dybe Tanker og store Problemer er han ved sin 
herskende Interesse for „Simpelheden* kommen til at behandle 
overfladisk. 


* * 

* 

Voltaire har fra sin Barndom af troet paa en Gud. Naar 
han senere hen søger Grunde for denne Tro, henviser han til to 
Motiver. 

Det ene ligger i den praktiske, moralske Nødvendighed af at 
antage et Væsen, der hævder Moralen. Voltaire anser Ateismen 
for at være farlig for Dyden, selv om den ikke er saa skadelig 
som Fanatismen. „ Mennesker, der ikke kender nogen Tøjle, kan 
ikke leve sammen; overfor de hemmelige Forbrydelser formaar 
Loven intet; der maa være en hævnende Gud (dieu vengeur), som 
— i denne eller i en anden Verden — kan straffe de onde, der 
undgaar den menneskelige Retfærdighed/ „Hvis Gud ikke 
var til, maatte man opfinde ham* — siger Voltaire i et af sine 
Digte. 

Det andet Motiv finder han i Hensigtsmæssigheden i Naturen. 
Han holder bestemt paa, at der gives Hensigtsaarsager (causes 
finales), ikke blot virkende Aarsager. Ligesom Newton mener han, 
at Verdensbygningens Harmoni forudsætter en Verdensbygmester. 
Livets Opstaaen og Livsformernes Formaalstjenlighed peger i 
samme Retning. 


* * 

* 

Men en stor Vanskelighed frembyder sig: hvorledes kan det 
onde i Verden, Lidelsen, Ulykken, forenes med Troen paa en god 
Gud? — Det var især Lissabons Ødelæggelse ved Jordskælv 
i Aaret 1755, der greb Voltaire dybt og førte ham til at give 
sin Tvivl Luft. (Poéme sur le désastre de Lisbonne). Filosoffen 
Leibniz og Digteren Pope havde villet vise, at alt er godt, naar 
man blot ser paa Helheden; Ulykken og Smerten i det enkelte 
kan være nødvendig, for at der kan være Harmoni i det Hele. 
Denne Lære oprører Voltaire. Hvorledes, spørger han, kan der 
være Harmoni i Helheden, naar de enkelte lider? Og har de 
enkelte da ikke Lov til at udtrykke deres Lidelse, at skrige? Hvor- 


Digitized by L^ooQle 



Voltaire som Filosof 


291 


ledes er saadanne Ulykker som Lissabons Ødelæggelse at forklare? 
Som Straf for Synd? Lissabon var en gudelig By; Paris derimod 
er en ugudelig By; men medens Lissabon ligger i Ruiner, danser 
man lystigt i Paris! Fra et Væsen, der baade er godt og almæg- 
tigt, kan sligt ikke stamme! — I sin Roman Candide har Voltaire 
senere behandlet det samme Emne. Candide er af en af Leibniz’s 
Disciple bleven belært om, at alt er saa godt, som det overhove- 
det kan være. Gud har valgt den bedste af alle de Verdener, der 
var mulige. Alle mulige Ulykker og Genvordigheder hagle ned 
over Candide. Han er saaledes ogsaa til Stede ved Lissabons 
Ødelæggelse, og da man for at sone Guds Vrede afholder en Au- 
todafé, bliver Candide et af Ofrene; han dømmes til Pisk, fordi man 
har hørt ham filosofere over de mulige Verdener. Medens nu 
Piskeslagene hagler ned over ham, spørger han sig selv: Hvis 
dette er den bedste af alle mulige Verdener, hvorledes mon saa de 
andre maa være? — Medens .Candide* vistnok ofte bliver over- 
vurderet i Forhold til Voltaires andre Romaner (f. Eks. den koste- 
lige L’ingenu), saa er denne Scene af en storartet Komik, og 
Satiren rammer her paa en Prik. 

Voltaires egen Løsning af det store Problem hang sammen 
med hans Lære om Materiens Evighed. Det onde finder da sin 
Forklaring i den Modstand, det givne Stof stedse mere eller mindre 
gør mod den guddommelige Kunstner, der vil forme det. Gud er 
god, men ikke almægtig. — Dette var ogsaa Rousseaus Løsning, 
saa forarget han ellers var over Tonen i Voltaires Digt om Lissa- 
bons Undergang. 

Der bliver for Voltaire Gaader nok tilbage i det hele og i det 
enkelte. Men det gælder om ikke at spilde Tiden med at gruble 
over, hvad der er uudgrundeligt, men om at søgt sig praktiske 
Opgaver og bruge sine Kræfter til at løse dem. Candide lærer 
tilsidst, efter alle sine Ulykker og Skuffelser, at afvæbne alle Ind- 
vendinger og stanse al Grublen med det Ord: Man skal dyrke sin 
Have! Lad os arbejde uden at spekulere: det er det eneste Mid- 
del til at gøre Livet taaleligt! (Il faut cultiver son jardinl Tra- 
vaillons sans raisonner!). — Og Voltaire havde en stor Have at 
dyrke, et stort Arbejde at gøre med at udrydde Uretfærdighedens 
og Undertrykkelsens Ukrudt. 

* * 

* 


Digitized by LjOOQle 



292 


Voltaire som Filosof 


Alt i Religionen, der gik ud over Troen paa en Gud, var for 
Voltaire Overtro, og for det havde han kun Haan og Spot til 
Rede. Her viser hans Begrænsning sig især. Han manglede Sans 
for Sjælens indre Liv, for alt det Halvbevidste og Ubevidste i 
Følelseslivet, som søger Udtryk og Form. Kun det, der fremtraadte 
i det klare Dagslys, kunde han forstaa. Deraf opstod hans Teori 
om Religionens Væsen og Udvikling, en Teori, der unægteligt i 
høj Grad fyldestgør Simpelhedens Princip. Kilden til al den Re- 
ligion, eller til alt det i Religionen, der ikke stemmede med hans 
egen Religion, fandt han i Dumhed eller Galskab (imbécilité — 
folie). Og naar de havde øvet deres Værk, kom Slyngelagtigheden 
og benyttede sig af de saaledes opstaaede Troslærdomme og Kul- 
turskikke: ce sont d’ordinaire les fripons qui conduisent les fana- 
tiques! Derved forklares de religiøse Forbrydelser. 

Naar Voltaire staar overfor et aandeligt Fænomen, han ikke 
forstaar, stiller han os gerne Valget mellem Galskab og Slyngel- 
agtighed. Fou eller fripon! Det gælder ikke blot overfor reli- 
giøse Fænomener og Skikkelser, men ogsaa overfor Skikkelser som 
Sokrates og Spinoza eller Naturforskere som Maillet. Denne sidste 
havde opstillet den Hypotese, at Bjergene engang havde staaet 
under Vand, hvilket han begrundede ved de Forsteninger af Hav- 
dyr der fandtes højt over Havets nuværende Overflade. For Vol- 
taire var denne Hypotese ubekvem, da Teologerne syntes at kunne 
beraabe sig paa den til Gunst for den bibelske Fortælling om 
Syndefaldet, og han overøste den nævnte Naturforsker med Spot, 
medens han forklarede de Fænomener, paa hvilke denne havde 
grundet sin Antagelse, paa den barnagtigste Maade. Paa den unge 
Goethe gjorde dette et frastødende Indtryk. „Voltaire havde," 
siger Goethe i sit Levned, „aldrig nok kunnet nedsætte Religionen 
og de hellige Bøger, paa hvilken den er grundet, i den Hensigt at 
skade Præsterne, og han havde derved ofte gjort et ubehageligt 
Indtryk paa mig. Men da jeg nu hørte, at han for at svække 
Beretningen om Syndfloden nægtede, at der gaves forstenede Mus- 
linger, og kun vilde lade dem gælde som Tilfældigheder i Naturen, 
saa tabte han ganske min Tiliid . 8 — Det er en Nemesis, der lader 
Voltaire, som saa gerne vilde optræde i Videnskabens Navn, for- 
synde sig mod en dybere og grundigere videnskabelig Forsken end 
den, han selv byggede paa. Havde han haft større Sans for det 
oprindelige og for de store Begyndelser, vilde han ikke have ligget 
under for dette Hang til, hvad Goethe kaldte „partisk Uredelighed 41 . 


Digitized by 


Google 



Voltaire som Filosof 


293 


Rousssau staar højt over Voltaire Ted sin store Forstaaelse 
af og Interesse for det Inderste, Dæmrende, Begyndende og Spi- 
rende i Sjælelivet, — for det, der aldrig fuldt udtømmes og kom- 
mer til sin Ret i den klare Bevidstheds Former, hverken i Dog- 
mer eller i videnskabelige Sætninger, men som kun kommer til 
sin Ret i høj og stor Poesi, en Poesi, man paa den Tid havde 
mistet Sans for og Evne til, men til hvis Udvikling netop Rous- 
seau gav et mægtigt Stød. 

* * 

* 

Voltaire mente, at nu var Overtroens Tid forbi, og Oplysnin- 
gen skulde holde sit Indtog. Men han troede ikke, at Oplysningen 
vilde brede sig til alle Lag i Samfundet. Han skelner mellem 
„ ordentlige Folk" (les honnétes gens) og „Pøbelen* (la canaille). 
„Vi maa være tilfredse,* siger, han, „med den Foragt, hvori den 
Infame (o: den tyranniske Kirke] er kommen hos alle anstændige 
Folk i Europa. Det var alt, hvad man vilde opnaa, og hvad der 
var nødvendigt. Man har aldrig villet oplyse Skomagere og 
Tjenestepiger.* „Det drejer sig ikke om at forhindre vore Lakajer 
i at gaa til Messe eller Prædiken; men det drejer sig om at ud- 
rive Familiefædrene af Bedragernes Kløer og at udbrede Tole- 
rancens Aand.* „Folket vil stedse være dumt og barbarisk.* — 
Voltaire ventede Fremskridtet fra oplyste Regenter, og det havde 
været hans Ærgerrighed selv at komme til at høre til Jordens 
Herrer. Det var til Dels lykkedes ham, og det maa siges, at 
han brugte sin Rigdom og sin Indflydelse bedre, end man kunde 
vente efter de anførte Udtalelser. Han var en Aandsaristokrat; 
men han følte Forpligtelsen til at arbejde for den store Mængde. 
Han ansaa ingenlunde Mængden for at være blot Middel eller Folie 
for enkelte Udvalgte. Alligevel fremtræder der ogsaa her en skarp 
Modsætning mellem Rousseau og Voltaire. Rousseau vilde gaa 
dybere ned; han fandt ogsaa hos Mængden Spirer til fri og sund 
Menneskelighed, og ved sin Betoning af Følelseslivets Betydning og 
Ret og af dets Selvstændighed overfor Erkendelsen fandt han en 
Vej, ad hvilken Modsætningen mellem „Dannede* og „Udannede* 
kunde overvindes. Han peger ogsaa her ud imod det nye, imod 
Fremtiden. Han saa', hvad Voltaire ikke saa’, at Bevægelsen ikke 
kunde stanse paa et bestemt Punkt. Og han var ikke saa blændet 
af, hvad Voltaire kaldte Oplysningen, at han ikke skulde have Øje 


Digitized by LjOOQle 



291 


Voltaire som Filosof 


for de Lysstriber, der varsler om en helt ny Dag. Saa enig han 
var med Voltaire i Kampen mod den gamle Tingenes Orden i 
Kirke og Stat, saa var han dog klar over, at alt ikke var gjort 
med Kritik og Oplysning. Han stillede større Fordringer til det, 
som skulde komme, og han bebudede en rigere og dybere Udvik- 
ling af det menneskelige, end hans Tidsalder havde Mulighed for 
at fatte. 

Men enhver Aand har sin Gerning. Det gælder baade om at 
virke i det nærværende Øjeblik med alle Midler, der staar til Raa- 
dighed, og at berede Vejen, den ofte skjulte Vej, som fører til nye 
Livsformer og til nye Livsvilkaar. Derfor kan Voltaire og Rous- 
seau, der i deres Tid stod saa skarpt over for hinanden, staa Side 
om Side i Historiens taknemmelige Erindring. 

Harald Høffding 



Digitized by 


Google 



EDVARD BRANDES 


om Edvard Brandes selv er en god Hader, er han 
bleven meget og grundig hadet. Det tør end ikke 
anses for fastslaaet. at hans Tilhængere — jeg 
taler ikke om hans Venne-Kreds, thi han hæves 
højt som Ven — ret egentlig elsker ham. Og dog 
har han raadet over ivrig og redebon Støtte i sit 
Livs vanskelige Øjeblikke. Hans Magt har været myndig i hans 
stærke Tider, og den er betydende selv nu, hvor de Ideer, han 
kunstnerisk og socialt repræsenterer, er godt forbi Solhøjde. Hans 
Personlighed frister til nærmere Paasyn. 

En Tvivler og Fornægter med saa fast en Overbevisning om 
sin egen Menings utvivlsomme Ret. En fanatisk Frihedsmand, 
som har kørt sit Partis Viljer i de strammeste Tøjler. En nøgtern 
og reel Tænker med den ringest mulige Tillid til Livet og dets 
Lykke og dog med dette Liv som allereneste Maal. En Kender 
og Anerkender af Livets haandgribelige og forfinede Nydelser, som 
Hjernemennesket i ham uvilkaarlig agter ringe. Og med alt dette, 
der dog kunde synes klækkelige Modsigelser, en udprseget og enkel 
Profil, som netop derved har sin Værd. 

En stærk og skarp, næsten grov Profil, der rankt rejser sin 
sorte Silhuet til et Modsigelsens. Følgagtighedens eller Forar- 
gelsens Tegn i vort lyse Hjemlands blide Sol og blonde Taage. 



Hans Væsen viser fra sin Begyndelse en paafaldende Mangel 
paa udprægede Anlæg eller fast Plan. Skuespiller-Emne, øster- 


Digitized by LjOOQle 


296 


Edvard Brandes 


landsk Filolog, dramatisk Kritiker, Journalist og Bladudgiver, Skue- 
spil-Forfatter, Roman-Skribent. Der er noget fremmedartet, uro- 
lig energisk i denne Søgen. Man faar Indtrykket af en Mand med 
nervøs Higen udad mod Livet og utaalmodig Ulyst til helt at 
sætte sin Personlighed ind. 

Der er, efter de første Skuespiller-Anfægtelser, i alt dette ikke 
udadtil nogen Famlen. Selv det mislykkede staar klart og færdigt, 
haardt udkrystalliseret. Og det er ikke for at bære en Livssag, 
han saaledes mangfoldiggør sin Virksomhed. Han er ikke For- 
kynder, skyer tværtimod de almene Ideer. Hans Ideer er faa, 
praktiske, haandgribelige — Begejstring for Frihedens absolutte 
Ret (hvad der er en Floskel), Had til Dumheden, hvorved for- 
staas den bristende Logik, Tro paa Forstanden som inappellabel 
Højesteret; saadanne kløgtige og snævre Ideer, der passer hans 
Naturel, slaas fast som Dogmer. 

Med sine spredte Anlæg vil han, den yngste af den Gen- 
nembrudsmændenes Kreds, som han kommer til at tilhøre, have 
vanskeligt ved at hævde sig. og han vil hævde sig. Overfor disse 
Lyrikere og Troende gør han sig skarp og skeptisk; — men hvem 
driver Skepticismen saa vidt som til at tvivle om sig selv? Hans 
Stemme er oprindelig ikke stærk, og han vil høres. Saa taler 
han sjældnere, men klart og haardt, gerne med en haanende Bi- 
klang. Og da han ret faar Ørenlyd, fastslaar han det fornemt 
diskrete som Kunstens Højdemaal. 

Et race-medfødt Drag af Fanatisme og et Hang til at knibe 
Øjnene sammen og se enkelt — og snævert — for at se skarpt, 
trækker Fysiognomiets haarde Linjer op. Hvilken firkantet For- 
udindtagenhed er der ikke i de Bemærkninger, hvor han i „Nyt 
dansk Maanedsskrift* skildrer Indtryk fra Paris: 

... thi det er min Skæbne hver Gang jeg seer en katholsk Præst, at 
Tartuffetypen i en eller anden Afskygning strax dukker op for mit indre 
Øje, ligesom min Tanke, hver Gang jeg i en katholsk Kirke betragter 
Præsten og den omgivende Skare knælende Kvinder, øjeblikkelig ledes hen 
paa Giottos Billede i Louvresamlingen, hvor den hellige Franciscus fra 
Assisi fremstilles prædikende for Gæssene, der svare ham i Kor . . . 

En overlegen Intelligens, forenet med denne fødte Uforstaaen, 
der i sig selv kan give stærk Overbevisning, og saa en stejl Oprig- 
tighed, som i sit Princip ikke kender Hensyn og derfor dobbelt 
hader Hykleri, ja jævnlig søger det udæskende Paradoks — det 


Digitized by L^ooQle 



Edvard Brand« 


297 


giver en Personlighed, som hurtigt skal træde frem i forreste 
Række. Den vil ikke uvilkaarligt vække Venskab, men vel en 
firygtblandet Respekt og en irriteret Modstand, der atter og atter 
tirret kan blive til Had. 

Den, der saa hastigt og stærkt henleder Opmærksomheden 
paa sig, vil skabe et udpræget Genbillede i den offentlige Mening. 
Da Edvard Brandes først ret var bleven udskilt fra sin Broder, stod 
han som den kolde Hader og ufølsomme Bespotter. Men dette 
Billed, der jævnlig holdtes op for ham til Beskuelse, virkede vel 
igen æggende tilbage paa ham, drivende ham yderligere ud, hid- 
sende ham trodsigere frem. I det Hele kunde det være interessant 
at undersøge, hvilket Produkt de fremtrædende Personligheder er 
af egen Virken og dens Aftryk i den offentlige Mening, i Publi- 
kums- Forventningen. 

Nu blev den offentlige Mening unægtelig af særlig Magt under 
Modstanden mod den ny Tids Mænd. Om deres Eneberettigelse 
kunde Edv. Brandes efter sin Natur ikke nære Tvivl. Allerede 
den loyale, prøvende og vejende Holden-igen forekommer ham 
som stædig Forstokkethed. Men da Modstanden organiseredes af 
Aandens smaa Bestillingsmænd og Misundeme og de ganske Ufor- 
staaendes Hob, gik Harmen ham over i Blodet med bitre Vædsker. 
Især da Venne-Frafaldene kom. De frafaldne blev for ham til fejge og 
Hyklere og Madstræbere alle til Hobe, ogsaa de, hvem deres Ud- 
vikling naturnødvendigt førte ad egne Veje — eller der blot ikke 
egnede sig til stram Eksercits. Og med sin praktiske Sans udvik- 
lede Dr. E. B. sig til en ivrig Partifører, som ud fra sin ikke alt 
for store Ærbødighed for Medmenneskers Særmeninger — et 
Regnestykke kan jo dog kun have ét Facit — forlangte Retningen 
holdt og Feltraabet præcist. 

Men stærkt væbnet som han stod, og stiv i sin Rustning, er 
man undertiden, gennem en krampagtig Voldsomhed, der ikke er 
Usikkerhed fremmed, bleven mindet om den anstrengte Tagen- 
Stilling ved hans første Fremtræden. 

„Du tror mig saa kold og klog, Marie, og jeg er blot som 
den, der for ikke at blive forlegen gør mig overmodig* — siger 
en af Dr. Brandes’ Heltinder, som næsten alle i paafaldende Grad 
taler med deres Forfatters Tunge. 


/ 


Digitized by L^ooQle 



Edvard Brandes 


Da Gennembrudsmændene delte det aandelige Danmark imel- 
lem sig, tilkendtes Teatret Edvard Brandes. Han havde i Til- 
slutning til sine Sanskritstudiers Doktordisputats skrevet magert 
forstandige, religionsfilosofiske Artikler i „Nyt dansk Maanedsskrift*, 
men Skuespilkunsten var Midtpunktet for hans Interesse. I Brevene 
fra den Gang udnævnes han som den selvfølgelige til Direktør for 
det kongelige Teater. Han overtog sin Broders Kritikerpost ved 
„Illustreret Tidende* og skrev dramaturgiske Tidsskrifts-Artikler. 

Edv. Brandes’ dramatiske Kritik, hvis danske Afstamning er 
at søge hos Baggesen og Goldschmidt, betegner en uomtvistelig 
Udvikling. Indenfor det nye System kanoniseres han som den, 
der har overført de moderne æstetiske Principper paa Teaterkritik- 
ken. Det lyder stateligt og er til en vis Grad rigtigt. Den natur- 
lige Aarsagssammenhæng mellem Liv og Kunst, vi nu betragter 
som selvfølgelig Forudsætning, var da ikke almindelig bevidst. Sik- 
kert har han ogsaa i sine Skuespiller-Karakteristikker skrevet fine 
og dygtigt formede Skildringer med Livets og Kunstens uvilkaar- 
lige Samvækst til Baggrund. Men hans Systematisering bliver 
jævnlig stram og anstrengt, hans Sammenstilling undertiden for- 
bløffende, som naar han jævnfører Emil Poulsens Kunstnerperson- 
lighed med Vilhelm Bergsøes. Ja, hans æstetiske Udgangspunkter 
faar vi mellemstunder virkelig i den gale Hals. Husk f. Eks. fra 
„Det nittende Aarhundrede* hans Udtalelse om Skuespilkunsten: 

Den store Mængde er som et Barn, der ikke lormaar at læse et 
poetisk Arbejde paa egen Haand og enten trænger til en Forelæser, der 
forstaar at foredrage med den rette Betoning, eller til en Kommentator, der 
ved at forklare Meningen oversat i andre Ord lærer den at læse selv: 
den behøver snart en Skuespiller, snart en litterær Kritiker. Thi disse 
Tvendes Opgaver ere ens, deres Virkemidler alene for- 
skellige. 

Og han fortsætter med den selvfølgelige eller besynderlige 
Forsikring, at Skuespilleren kun hæver sig til sand Kunstner, naar 
hans Fremstilling er en individuel Gengivelse af Digterens Værk. 
Da bliver han en Kunstner som Portrætmaleren, ellers er hans 
Virksomhed at ligne ved Fotografens. Et Øjeblik efter betegner 
han Skuespillerne som „talende Dramaturger* 1 

Edv. Brandes’ Styrke er ikke det almindelige Udsyn, men 
Gennemførelsen af den uangribelige Enkelthed, som hans Kund- 
skab beriger, hans skarpt samlende Blik fæstner, hans dybe Inter- 


Digitized by 


Google 



Edvard Brande« 


299 


esse bærer og beaander. Hans udenvælts Slægtskab er til sy- 
vende og sidst mindre Ste. Beuve og Taine end Sarcey, hvem han 
ærligt beundrer og kendeligt paavirkes af. Han benytter ham 
jævnlig — paa ingen Maade ud over det forsvarlige — til sine 
Studier over fransk Skuespilkunst, der i personlig Iagttagelsesværdi 
staar langt under hans Portrætmalerier af danske Scenekunstnere. 
Han har Berøringspunkter med Sarcey i den nøgterne Grundighed, 
i det solidt praktiske Syn. den sagligt forfarne Optagethed og en 
vis Borgerlighed, som jeg nærmere skal paapege, med dens Mis- 
tro til Lyrik og Udenoms-Aandrighed. Han mangler den brede 
Franskmands joviale Sundhed, men hæver sig over ham i nervøs 
Energi og knap artistisk Fasthed. 

Brandes’ store og afgørende Betydning for dansk Skuespil- 
kunst ligger da i hans næsten en Menneskealder gennem førte 
Virksomhed som Dagblads-Kritiker. Her skyder han simpelthen 
Systemet tilbage og tager daglig og praktisk fat med en over- 
legen Kyndighed og støt Ihærdighed. der udvider og skærper 
Blikket for Teatrets Gerning og unægtelig højner Synet paa den 
ofte saa spøgefuldt behandlede „ Recensents* Rolle. De bedste 
af E. B.’s Teater-Artikler er ikke blot myndige Døgn-Indlæg men 
Kunst. En Skildring som den af Olaf Poulsens Harlekin i „De 
Usynlige* rødmer ikke for stærk Ros — jeg kender intet Enkelt- 
billede hos bvem som helst af Udlandets første Dramaturger, 
der staar over den i fængslende og rammende Livfuldhed; faa 
naar den. 

Han fanger ikke sovende denne Sprogets særtegnende Fynd. 
Han er ikke født Stilist. I Begyndelsen skriver han tungt og be- 
sværligt, selv langt senere kan hans Dansk lyde som slet oversat 
Fransk. Den Sprogets uvilkaarlige Vellyd, den milde Ranke-Vækst, 
som hjertetager hos Julius Lange eller Henrik Pontoppidan, er ham 
fremmed. Han bliver Skribent i Kraft af sin Intelligens og Vilje. 
Han sammentrænger, svejser, hamrer og skærper sit Dansk, til 
det hastigt faar Greb i Opmærksomheden, tvinger og fastholder 
ved sin rolige Logik eller sit sikre Smil, overbeviser — uden for- 
trolig at vinde og end mindre fortrylle. Derfor kan hans Sprog 
irritere ved et vist villet Snit, der virker udansk (eksempelvis hans 
Misbrug af Imperfektum en Tid lang — hans evindelige og tit 
urigtige Anvendelse af endda), og det kan gaa i Stykker for ham, 
saa der skal god Vilje til for at følge dets forskaarne Logik. 


Digitized by LjOOQle 



300 


Edvard Brandes 


I den daglige Journalistik overtog Edv. Brandes efterhaanden 
den nye Litteraturs Petersnøgler. Som Parti-Organisator maatte 
han have Magt til at lukke og løse. Han har brugt den med 
Myndighed, oftest med Klogskab. Dette reelle, undertiden gnavne, 
tiere køligt vittige Klarblik har set gennem megen Dunst og blæret 
Hulhed. Han har kløgtigt set og sagt mange Rigtigheder, jævn- 
lig med Fare for at overse det Rigtige. Overfor Modstanderne 
var han i Reglen oprigtig hadsk. Vennerne hjalp han villig med 
sin gode og stærke Pen. Den unge Litteratur, som kunde hverves, 
støttede han stedse, selv hvor han ikke forstod den. 

Han er ofte bleven kaldt partisk forfalskende. Selv erklærede 
han ved den eneste Lejlighed, hvor han, udæsket af Dr. Vilh. 
Andersen, har udtalt sig om sin egen Virksomhed, at han »selv- 
følgelig mangen en Gang, naar Bogen eller Forfatteren behagede 
mig, har trukket Rosens Linjer skarpere og holdt Dadlen i Skyg- 
gen*, dog »aldrig for Gunst eller Gave*. Nu, Gunst er et elastisk 
Begreb. De Forfattere, der behagede ham, har han gærne villet 
behage, hvad der for Partiets Skyld kunde være hensigtsmæssigt. 
De Bøger og Forfattere, der mishagede ham, er det gaaet om- 
vendt. Et og andet tiedes saa vidt muligt ihjel. Det var hans 
praktiske Natur imod at holde Kunst og Politik ude fra hinanden. 
Kunsten var jo med i Politik. »Politik er for mig Kultur, Frem- 
skridt, Idebevægelse, hvad De vil. Jeg samler i det ene Ord den 
aandelige Brydning, Samfundet til enhver Tid rummer,* siger 
Redaktør Aaløv i »Gyngende Grund*. 

Hans medfødte Oprigtighed har i denne Udviklingstid holdt 
ham fra at rose, hvad han inderst inde mente Dadel værd, og 
slaa det ned, han fandt talentfuldt. Syntes det til Tider saa, skal 
det huskes, at hans Kunst-Modtagelighed har sin bestemte Be- 
grænsning. Enfoldets Renhed, det mildt nynnende og barnligt 
smilende, vort særligt danske Lune har han vanskeligt ved at op- 
fatte, — de blide Bølgelinjer gaar hans retlinjede og lidt kantede 
Sans forbi. Men man kan ikke sige. at den lyver om Farverne, 
som svigtes af Farvernes Sans. 

Men er der til Tider bleven taget haardt paa ham og hans 
Venner, skal det dog understreges, at han noget ved sin Kritik, 
men mere ved sine Følgesvendes smaa Notitser og Forbigaael- 
ser i det Blad, der stod til hans Tjeneste, har udviklet og opret- 
holdt den Krigs-Moral, der i det kulturelle Arbejde forgrover og 


Digitized by 


Google 



Edvard Brandes 


301 


forgifter, — han har herhjemme været typisk Repræsentant for og 
Bærer af den stiveste Aands-Militarisme. 


Kritik og Kampstyrke, som hærdes og skærpes saa stærkt 
frem, skaffer ikke hans Personlighed det fulde Udtryk. I hans 
Skuespil fra disse Aar tegner sig en anden Brandes end Parti- 
føreren og Kritikeren. De udgives mellem 1881 og 91, fra For- 
fatterens 34. til 44. Aar, altsaa i det Ti-Aar omtrent, hvor i Reg- 
len den bedste Manddomsgerning gøres. Først gennem dem faar 
vi hans Billede helt og levende. 

Straks vinder de dog ikke Fuldprægning. „ Lægemidler* har 
Homøopatens Omvendelse til Afslutning efter de indregistrerede 
Teatermønstre, flere af Personerne er rigtig gode Vaudeville-Be- 
kendte; hvert Øjeblik taler de marschfast Bogstil. „Gyngende 
Grund* er allerede kraftigere personlig farvet, men staar usikkert i 
Stil, slingrende i Replikskiftet, spækket med politiske Diskussioner, der 
ikke angaar de personlige Sammenstød (Forfatteren mærker mellem 
Stjerner, hvad der kan udelades ved Opførelsen) og Skuespillet byder 
tilsidst paa en mildt sukret Udgang, hvor den radikale Redaktør faar 
Haab om Datteren, da det slaar fejl med Moderen. Først i „Et Besøg* 
slutter Formen sig fast om det udviklede Livstilfælde. „Et Brud* 
og .Udenfor Loven* betegner Dybdevæksten af den Stemning, som 
i ringere eller rigere Grud farver disse Skuespil. 

Stemningen er Resignation. Livets lette Sejre tilfalder Hum- 
bugsdyrkerne, som honnette Folk besmittes ved at have Forhold til 
og ikke magter at besejre. En Stund kan Tilværelsen ligge sol- 
lys og aaben, saa bryder Ulykken ind som Gengældelse for en 
Overtrædelse, der var Blodets og Omstændighedernes Værk, eller 
blot som et Tilfælde, vi Mennesker ikke har Styrke til at bære. 
Altid er det de fornemste og bedste, der sidder tilbage, triste, 
med Livets vanskelige Værk brudt sønder mellem deres Hænder. 
Pengenes Overmagt, Samfundshykleriets Forbund, Følelseslivets 
faste Baand og sejge Fordomme gør selv det frit villende Men- 
neske ufrit. Det- er Livets Lov, og Loven er stærkest. Men Livet 
er graat under Loven. 

Denne Livets Lov har tydelig nok intet Slægtskab med den 
dybe og blodige Tilværelsens Nemesis, som hos Goethe klinger i 
den gamle Harpespillers Sang. Den har ikke Fællesmaal med 

Tilskueren MOi 20 


Digitized by L^ooQle 



302 


Edvard Brandea 


Livsbeskheden hos „Prædikeren" saa lidt som de store Tragikeres. 
Den er i sit Væsen nærmere beset det hverdagslige Samfund og 
Borgerskabets lille Lov. Men kun den Lov har i sidste Instans 
Magt, som vi selv bærer i vore Hjerter. Er da Dr. Edvard Bran- 
des oprindelig nogen ret borgerlig Natur? Flygtig betragtet, ikke. 

Dog lad os se — 

Rent iagttagelsesmæssigt er det københavnske Borgerskab 
hans Milieu, det eneste hvor han føler sig hjemme. Det velstaa- 
ende Grossererbus, Strandvejs-Landstedet, det halvfattige Embeds- 
mands-Hjem ... det er den Luft, han kender. Til Tider kan 
hans Skildrings-Kreds synes saa uforanderlig som et Teaters evin- 
delige Stuedekoration, hvor der kun flyttes lidt om paa Møblerne. 
I „Et Besøg", der foregaar paa Landet, vejres ikke en Luftning fra 
Avlsbygning eller Marker — i Virkeligheden en lidt Ijemere 
Strandvejsvilla. Hvor han, hvad yderst sjældent sker, skildrer 
Figurer hentede andetsteds fra, som nu i „Vera" eller „Haardt imod 
Haardt", aner han aabenbart ikke, hvordan Ordene falder dem i 
Munden. 

Hans Idealer — Ordet lyder for stort og bruges ikke gærne 
i det borgerlige Livs Forstandighed. Men hans fornuftigt tilsigtede 
Normal-Maal er en økonomisk betrygget, uafhængig Tilværelse 
med personligt Alburum og rigelig Adgang til de haandgribelige 
Samfunds-Nydelser — med alle moderne Bekvemmeligheder. Hans 
Ulykkes-Billede er modsat at skulle leve i Usikkerhed med Pin- 
agtighederne, Kniberiet og al den forpligtende Smaalighed, som en 
velhavende Bourgeois mest af alt afskyer, fordi hans Higen ikke 
kender højere Maal, og fordi han har set, maaske oplevet den 
Slags. Dette Livssyn gaar igen hos hans Personer, ogsaa hos dem, 
der øjensynlig staar Forfatterens egne Fornemmelser nærmest. 
Visse af deres Ytringer — eksempelvis om det ønskelige i at bo i 
eget Hus — genfinder man i Avisartikler af ham. Den ømskindede 
Frygt for Udkommet og Hverdags-Vrøvlet er det uangrebne Lede- 
motiv i flere af Skuespillene. 

Selv den Udlængsel, der mærkes i et Par af Skuespillene, er 
paa ingen Maade uborgerlig: den drager Folk til Rivieraen, naar 
Eftervinteren bliver for kedsommelig herhjemme. Sandt nok, Kap- 
tajn Gerhard agter sig til Afrika, men han kommer der jo heller 
ikke. Og mon det teoretiske Afrika, han agter sig til paa Udforsk- 
ning sammen med Helene, ikke skulde ligge lidt mere i Nær- 
heden? 


Digitized by L^ooQle 



Edvard Brandes 


303 


Dr. Brandes er netop nøgtern som selve Borgerligheden. 
Hans Ros lyder forstandig og brav. Hans Udtryk for Kær- 
lighed bliver Behaget ved at tale med en, som er god og smuk, 
ved at stryge med Haand over Haand eller se den andens veder- 
kvægende Smil. Kim en enkelt Gang stiger Udtrykket til det 
ekstatiske .uden dig maa jeg dø", men inderst nærer han selv- 
følgelig ingen Tvivl om, at hans Kærlighed ej er dræbende. Den 
er i sit Væsen epikuræisk, mest legemlig, aldrig sjælfuldt beruset 
eller lyrisk stormende; dens Udtryk kan lyde receptmæssig, men 
ogsaa fint og kønt i sin dæmpede Ro. Han er mistænksom over- 
for de luflige som overfor de store Ord, forsigtig. I sit Hjemlivs- 
Begreb maaske endda ikke usnærpet — den forstandige Højeste- 
retssagfører Gerner i „Kærlighed* finder det paa en særdeles ind- 
trængende Maade upassende for unge Piger saavel at løbe paa 
Skøjter som at gaa paa Karneval. 

Selvfølgelig er Dr. Brandes ingen Bedsteborger, næppe en 
Gang en god Borger. Men de borgerlige Instinkter præger ham. 
Sammenstil ham forsøgsvis med Bohemen, den ideelt optagne Vi- 
denskabsmand, Natur-Dyrkeren, Folke-Idealisten — en Række af 
Aandsformer, han paa en eller anden Maade kunde strejfe, og 
man vil stadig se Grænsen dragen gennem hans praktiske, køligt 
afvejende, individuelt reserverede Borgerlighed, som saa ofte hører 
til hans Races stærkeste og paalideligste Egenskaber. Han er ganske 
vist den yderste Individualisme, længst til venstre, i denne juste- 
milieu Københavner-Prægning. Han tegner den, kæmper med den, 
irriteres af den, skælder den undertiden, — netop fordi han selv 
har den i Kroppen, selv er Kød af dens Kød, Blod af dens Blod. 


Hvilken kunstnerisk Livskraft ejer nu disse Skuespil? Hvor 
længe vil de leve? Spørgsmaalet er altid vanskeligt — og paa en 
vis Maade lige saa nyttigt som det ligelydende Spørgsmaal, Børn 
stiller Kukkeren ved Sommertide. Hvor længe lever Litteratur vel 
overhovedet? Men han er af Venne-Ros bleven hævet saa højt, 
og af Modstander-Kritik hudflettet saa overlegent, at vi ikke kan 
komme uden om denne Side af Sagen. 

Kunde vi regne med Udlandets Dom, vilde det Hele være lige 
til. Hans Skuespil har vakt ringe Interesse udenfor Landets 
Grænser, — hvor de ikke netop er bleven tagne under Armene af 
Reassurancens Nabo-Storheder. I Frankrig skrev Kritikkens Bed- 

20 * 


Digitized by LjOOQle 



304 


Edvard Brandes 


stemænd, at det dog virkelig ikke kom dem ved. Det kunde de 
i Forvejen. Det var jo bare Dumas med en Tilsætning af George 
Sands snarere end af Ibsens Individualisme. Hvilket er skarpsin- 
digt iagttaget. Det er Dumas og George Sand — men paa en 
anden Maade. 

Scenen er paa anden Vis „Udland* — som den daarlige 
Leder for fastslaaede Domme den er. Den viser os reelt og 
paatageligt, hvad der er i et Skuespil, hvor megen selvstændig 
Holdning det ejer, hvor dybt det skildrer og personligt det griber. 
Uheldigvis opførte Nationalscenen af disse Skuespil kun de to 
første og svageste, „Lægemidler* og „GyngendeGrund*, med 
fem og ti ikke særdeles remarkable Spilleaftener, og saa „Kærlig- 
hed* (otte Opførelser), som er skrevet med en vis haandfast Sik- 
kerhed og vittigt, men ikke stærkt personligt og den Gang vistnok 
var det kongelige Teater-Publikum for krydret en Kost. Ellers 
hed det: Hus forbi. „Overmagt*, der almindelig regnedes for det 
kraftigste Teaterstykke, spilledes først i denne Sæson paa Folke- 
teatret — under haandgribelig Kedsomhed hos det velsindede 
Publikum. Just dets meget Teater kom en Snes Aar for sent. 
Tilbage blev Fornøjelsen over det rappe, lidt simpelt rare Pige- 
barn Josefine, der ikke nænner at sige nej, naar saadan et Mand- 
folk staar og ftier til hende — hun er i det mindste en vel tegnet 
Teaterfigur — og saa Konnis ejendommelige Kulturtype med 
hendes illusionsløse, hedt krævende Forelskelse. 

Men dernæst har Dagmarteatret vist os „En Forlovelse* og 
„Udenfor Loven*. Virkningen var her betydeligere. Saa enkel 
Handlingen er i „En Forlovelse* og saa lidet betydende den unge 
Mand, der har Hovedpladsen i det, stod Skuespillet dog med fin 
og fast Tegning, en egen graa, vederhæftig Virkelighedens Magt. 
„Under Loven* fængslede ogsaa paa Scenen som det personligt 
grebne Skuespil det er, — men den tunge Resignations Tone, det 
virker med, fik her ikke rigtig Klang. Forfatteren spilder for 
megen Kraft paa de spodske Skildringer af Side-Figurerne, saa han 
ikke faar Tid til at vise os Mandens Kærlighed til sin Datter. Maa- 
ske har han ikke magtet det, maaske har han betragtet det som 
overflødigt. Virkelig er Kærlighed til Barnet en elementær og 
oftest virksom Følelse; men den behøver ikke at være afgørende. 
Og ser vi ham ikke sjælsbunden i dette Forhold, føler vi ikke, at 
han maatte handle som han gør, saa bliver hans Opgiven af He- 
lene, der har ofret ham alt, kun et fejgt Forræderi. Han bliver 


Digitized by 


Google 



Edvard Brandes 


305 


en Pjalt. Ti nægtes kan det jo ikke, at Scenen i Hovedsagen gav 
Hustruen Ret. Hun har skænket ham sin Kærlighed, og hun 
byder ham den stadig lige god og trofast. Nu, Følelsernes Ret 
og Pligt lader sig ikke saadan gøre op efter justeret Maal og 
Vægt Men han agerer stadig den kærlige Ægtemand, samtidig 
med at han staar i Forhold til hendes bedste Veninde. Det ser 
ikke rigtig renligt ud; man fortænker ikke Konen i, at hun ikke 
viser den elskværdigste Blidhed. 

Først Opførelsen viser dette. En dramatisk Forfatter skal 
selvfølgelig se sine Arbejder opførte; kun derved vinder han fuld 
Frihed og Naturlighedens uvilkaarlige Styrke. Teatret lukkede sig 
for hurtigt for Brandes; da hans Autoritet siden slog Porten paa 
Gab, var han ikke i Lære- Alder længer. Nu maa man for hver 
Opførelse af disse første Skuespil bittert beklage det Snæversyn og 
den skyklappede Uforstand, der lukkede ham ude fra den Skue- 
plads, hvor han først og fremmest af Realismens Gennembruds- 
Mænd havde Hjemsteds-Ret. 

Sikkert var han ikke ene om Teatret. Der er endda ved 
samme Tid herhjemme skrevet bedre Teaterstykker, muntrere og 
anderledes træfsikre. Men den aandelige Indsats i Dr. Brandes’ 
Skuespil er større, Mandssindet dybere, Luften ligesom stærkere. 
Det er ikke det, at han sætter Problemerne under Debat. Disse 
intellektuelle Problemer og Debatter kan være fortryllende i en 
Avis eller Rigsdag — mere end i Kunsten. Her er det Livstil- 
fældet, Menneskefølelsen, der kommer os ved. 

Tag ,Et Besøg*. Det er bleven os sagt, at det behandler 
Spørgsmaalet om Mandens Ret til paa Kønssædelighedens Om- 
raade at stille de strengeste Fordringer til Kvinden og de lempe- 
ligste til sig selv. Og der tilføjedes, at Skuespillet forkaster denne 
Ret. Det vilde ikke være ringe i et Skuespil paa to smaa Akter. 
I Virkeligheden griber det ikke stærkt ned i dette omfattende Pro- 
blem, saa sandt som Florizel kun søger at undskylde sig, og han 
hurtig gør Spørgsmaalet til en Følelsessag, som det ikke nytter at 
ræsonnere over. .Et Besøg* fængsler just som Livstilfælde, samlet 
og fortættet med gnistrende dramatisk Spændkraft. Derved bliver 
Skuespillet saa livfuldt, skønt Florizel, der er nydelig tegnet, fuld 
af perlende Livsmod, kun ses i en enkelt Belysning, og han i sin 
dovne Nyden ikke vedkommer os stort, hvad der giver betænkelig 
fladt Perspektiv. 

Problemet betyder i Brandes’ Skuespil netop saa meget, at 


Digitized by L^ooQle 



306 


Edvard Brandes 


det fører os ind i Tidens Luft, med dens særlige Liv og urolige 
Aandedræt. Hvad er det, der bliver Betydningen af „Et Besøg*? 
Næppe Spørgsmaalet om den verdenskloge Faders Ret til og 
Kamp for sin Datter, som drages fra ham af en ulden og ube- 
kymret Teolog. Der føres egentlig ingen Kamp, skønt den vel 
ikke var uden Haab, og Retten kan være tvivlsom, al den Stund 
han aldrig har søgt at knytte hende nær til sig. Men saa lav- 
mælt det falder i sin Tone, saa ægte er det i sin Følelse, saa 
livspaalideligt i sin korte Brydning og trætte Opgiven. Disse Men- 
nesker staar saa vederhæftigt til hverandre, ikke meget frit og 
levende belyst, men stemningsfint og alvorligt — i Hjemkomstens 
Smil og Mødets Uro, den voksende Spænding og Forbitrelse, saa 
Resignationen og den afgørende Gliden fra hinanden, der er det 
endelige Brud. 

Netop dette er det blivende værdifulde i disse Skuespil. De 
vil give os Livets Problemer; de giver os Livets Tone og Alvor, 
saadan som Edv. Brandes har følt den. De fører deres Tids Tale, 
saadan som Forf. har hørt den, med halvt udsagte Ord og megen 
underforstaaet Stemning, lydeligere og vittigere vel end alminde- 
ligt i det Borgerskab, de skildrer, men med dets Nervøsitet og 
Utilfredshed, dets Livsbegær og Resignation — uforbeholdent gen- 
givet af en stift oprigtig Iagttager. 


Lad ogsaa den bitre, halvt smertelige, halvt spodske Resigna- 
tion en Tid være kunstnerisk frugtbar, i Længden leves der vel 
ikke ærligt paa den. Enten vokser man positivt ind i de Livsfor- 
hold, man strider med, eller man skærer Forviklingerne over. Dr. 
Brandes brød ud, opgav sit Sæde i Rigsdagen, rejste bort. 

Ogsaa kunstnerisk forlod han den By og det Land, hvor han 
hørte hjemme. Den fødte Realist og Nutidsskildrer giver sig i 
„Daa rernes Formynder*, „Asgerd*, „Muhammed* og „Hos Sigbrit* 
i Lag med det pastiche-farvede eller historiske Skuespil. „Daa- 
rernes Formynder* er mest i Slægt med de foregaaende Ar- 
bejder. Men det lille Rokoko-Spil paa Cytheres 0, hvor Bedrag 
og Selvskuffelse kaster dem i Armene paa hinanden, som daarligst 
hører sammen, kendes bedskere i Tonen. Den erfarne Greve, der 
taler som en formummet Dr. Brandes, siger: „Naar man bliver 
ældre og har set mange Tings Forgængelighed, falder det vanske- 


Digitized by LjOOQle 



Edvard Brandes 


307 


ligt at bevare Troen og Illusionen: nyttige er faa, hæderlige terre, 
uselviske færrest; og da Begreberne ikke eksisterer udenfor Menne- 
skene, tror man til Slutning hverken paa Nytte, Hæderlighed dier 
Godhed." Og da Beatrice, der med de samme Ord som Datteren 
i »Et Brud" mener at »tro paa noget, maa man", spørger ham, 
hvor man da kan leve i al den Usselhed, lyder Svaret: Maaske er 
det Grund nok, at man overhovedet eksisterer, og at man har Vis- 
hed om denne Tilværelses Ophør. Man behøver ikke at haste, 
naar man er sikker paa at naa Maalet. 

Saa søger Brandes fremmed Luft i »Asgerd's Skildringer fra 
Island ved Kristnings-Tiden, der byder ham Berøringspunkter gen- 
nem den kantet fyndige Knaphed. De historiske Studier, der danner 
Baggrunden, er tilforladelige, den gammelislandske Karakter sikkert 
efterlignet, det Hele uden dybere Interesse. Asgerd selv, der styrer 
Handlingen, som man flytter Brikker i et Skakspil, bliver os løjer- 
tens led ved sin desperate Uvilje mod det Hjem, der er hendes. 
Der er noget mandig-smukt i Venskabet mellem den vise Flose og 
den vege Sæmund. Men til syvende og sidst er Brandes' Livsmis- 
tro væsensforskellig fra Sagaernes Livs-Alvor, der kan hæve sig til 
saa høj og streng en Renhed. 

Og hvilket sælsomt Indfald af saa ortodoks en Tvivler-lejerne 
at ville skildre disse religiøse Gærings-Tider. Hvorledes skulde han 
kunne male os netop det, der er Kærnen i al Religion — Begejstringen, 
den sværmerske Higen, Mystikken? I det islandske Drama karikeres 
den grove og plumpe Kristendomshandel med tydelig Hensigt. Mu- 
hammed i det følgende Skuespil er en lysten og narret Hanrej, 
hvad der maaske lod sig tænke, og lille ... for lille til at være Mu- 
hammed. 

Troværdigere magter Brandes et lille Historiebillede som »Hos 
Sigbrit", hvor han kan forlene den kloge Hollænderinde med sin 
egen rolige Logik, mens hun fast og snildt smedder sin Datters 
Skæbne til Prinsens. Livskimen i Skuespillet er dog vel den dril- 
lende Idé at vise den blide og skræmte Due som et muntert Pige- 
barn, hvis Livslyst med Glæde tager imod den prinselige Elskov. 

»Asgerd* var bleven opført paa det kgl. Teater uden Held. 
Nu søgte Brandes tilbage til den Samtid, som i sin Haandgribe- 
lighed ret egentlig laa ham paa Sinde, og da Scenen ikke stod 
ham aaben, valgte han Romanens Ramme. Helt ny var Formen 
ham ikke. Han havde i 1889 udgivet »En Politiker* med saa 
uforstaaende en Berg-Karikatur, at den belyste Forfatteren mere 


Digitized by LjOOQle 



308 


Edvard Brandes 


end Folkeføreren og med mildest talt kraftige Billeder af Borgerskabets 
Liv i vor By. Det var en forgrovet Brandesk Journalistik, som 
Vennerne rystede paa Hovedet af og erklærede for en Succes. 
Han forfulgte først nu Succes’en med „Lykkens Blændværk* og 
„Det unge Blod*. 

Kunstnerisk set vil det være nok at betegne dem som den be- 
synderlige Fejltagelse, de er. Saa klog og vittig en Ræsonnør og 
Debattør, saa stram og benet bliver Brandes som Fortæller, uden 
ny Iagttagelse, uden Friskhed og uden Ynde. De er ridsede op 
med plump Tydelighed, med knyttet Haand. Men man glemmer 
dem ikke. „Lykkens Blændværk*, det er Historien om Men- 
neskene, der i forblindet Jagen efter Lykken, oftest i utøjlet Brunst, 
lyver, nedværdiges, ødelægger og ødelægges. Saa med ét faar Sam- 
fundet Skylden for det Hele, og en Gadebetjent erholder en afskye- 
lig Roman-Dolk i Ryggen. 

Der er i disse Bøger ikke Blomst eller Sang, ikke et Livets 
Solglimt, ikke Mindevemod eller Kunstglæde. En livsvarig Tugt- 
husfange kunde ikke have skrevet dem mere trøstesløs falske. I 
„Det unge Blod* findes ikke en Gang den Harme, som giver 
„Lykkens Blændværk* en vis Rejsning. Den unge Mand, der ven- 
der hjem og ser Livet herhjemme, omtrent som Dr. Brandes ellers, 
tegnes uden Ironi og uden Skuldertræk, nærmest med rolig Vel- 
vilje. Han gaar fra hidsigere til flygtigere Forelskelse, som ud- 
males dvælende, indtil han med tilfreds Mæthed slaar sig til Ro 
med Stuepigen hjemme, som hans Moder udleverer til ham. Li- 
vet leve! 

Et Straffelovs-Sagsanlæg friede Dr. Edvard Brandes fra den 
Protest, som forberedtes med Fejdebrevs-Fynd fra frisindede Mænd, 
der paa dette Tidspunkt saa’ ham som en Aandsfrihed truende Fare. 


Edv. Brandes skriver omtrent ved denne Tid et lille Skuespil, 
som ikke vækker synderlig Opmærksomhed, skønt det giver et 
interessant Indblik i hans Sjælstilstand. Det er „Peter og Poul* 
(1898), offentliggjort i Samlingen „Smaa Skuespil*. Her taler en 
gammel Mand, der nu i den kummerlige Alderdom sidder som 
Livets kloge Tilskuer, med en Yngling, der i luerødt Begær higer 
frem mod Livet: det lyder som en ikke længer ung Mand, der 
søger Livets Resultat i Samtale med sin egen Ungdom. 


Digitized by 


Google 



Edvard Brandes 


309 


Ungdommen siger: Jeg hidses op af Lyset, Musikken, Parfumen, 
Kvinderne! Nede fra Gulvet (han kommer fra Teatret) stiger der 
en sød Em op imod mig — jeg vil blændes og beruses. Jeg vil 
eje det kosteligste — jeg vil nyde alt det'. . . Men jeg plages af en 
anden Lyst, en, der sidder i mit Hjerte og min Forstand: den 
at skabe gode Ting for andre Mennesker, Frihed, Lykke, Varme, 
Sundhed! 

Og den Gamle svarer omtrent saaledes: Jeg kender det. Jeg 
troede paa det alt sammen: Frihed, Lighed og Broderskab — 
hele den tyrkiske Musik. Jo jo, jeg sparede mig ikke. — Saa 
snød Brødrene mig: jeg ene troede paa Broderskabet. De tog 
mine Penge, min Indflydelse, mit Arbejde — og brugte det alt 
sammen til at skaffe sig en god Plads paa Flæsket midt i Sol- 
skinnet . . . 

Der gives paa Jorden ikke et Menneske, hvem du skylder en 
Times Hjælp — hvis du ikke føler dig pligtig . . . Grib da til — 
tag de Verdens Goder, du kan faa! Frisk op! Nyd alle Jordens 
Frugter, hersk over alt Jordens Fæ! 

Der er langt fra de første Skuespils dæmpet rolige Resignation 
til Beskheden her og i „Daaremes Formynder*. Brandes er brudt 
ud fra den Borgerlighed, som var hans Væsens Kæme og Værn. 
Men han har den jo i Blodet, hæver sig ikke til de store og en- 
somme Aanders uselviske Smerte. Han bliver uden Ligevægt. Han 
føler sig tom og narret De andre skaffede sig Plads paa Flæsket 
midt i Solskinnet. Hvorfor tro paa Nytte, Hæderlighed eller God- 
hed? Men Skylden er dette ormstukne og hykleriske Samfunds. 
En Kniv i Ryggen paa Betjenten! 

Men naar det Hele saaledes taber Mening, bliver Lyst og Last, 
Overmagt og Raahed altsammen, uden Fremskridt og uden Haab, 
frister det uvilkaarlig at skyde Genvej til Herredømmet over alt 
Jordens Fæ. Havde Edv. Brandes, som forlængst var vendt til- 
bage til sin Førerstilling, tidligere haft Vanskelighed ved i sin Kri- 
tik at holde Kunst og Politik ude fra hinanden, saa blev det nu 
Politik alt til Hobe — jævnlig paa Trods af Kunst. Han, der 
havde været Teatrets kyndige og strenge Vogter, optraadte nu 
som den velvillige Beskytter af saa hult Komediant- Væsen, som 
dansk Teater nogen Tid har kendt. Han, der havde viet Holbergs 
Scene den inderligste Interesse, blev nu dens uforsonlige Modstander 
— og foretrak »Ambrosius* andetsteds. Da der viste sig Mulighed 
for at skabe Nationalteatret en Talescene, som han i sin Tid selv 


Digitized by L^ooQle 



310 


Edvard Brandes 


havde arbejdet for, satte han al sin Autoritet ind paa at slaa den 
Sag overende. De Folk skulde ikke have et Teater til! 

Det er i frisk Minde, hvilken burlesk og pinlig Afslutning 
dette bedrøvelige Kapitel af den Edv. Brandes’ke Førerkrønike tog. 
Da denne kloge og køligt nøgterne Mand i Desperation havde ladet 
sig drive til Duel med en ung Skuespiller, som han først havde 
erklæret for ude af Stand til at fornærme sig, forlod han dermed 
den Teaterkritik, som længe havde været ham til saa stor en 
Ære . . . Vilde Goldschmidt ikke her have anet en hævnende Ne- 
mesis, der rev ham Fører-Distinktionerne af Skulderen? 


Med .Primadonna* genoptager Brandes sin Virksomhed som 
dramatisk Forfatter. Komedien er et nydelig tænkt og magert ud- 
ført Stykke Teater omkring en Primadonna, der er udrustet med 
saa vittige og kløgtige Replikker og en Overlegenhed, som Dr. 
Brandes sikkert selv vilde have brilleret med i disse Situationer, 
hvis han havde været den skønne Frøken Lili . . . Men han er jo 
ikke hende. 

Det følgende Skuespil, .Udenfor Loven* er anderledes per- 
sonlig værdifuldt. Her byder Forfatteren os den karakterfulde og 
tørre Type paa den graa Romantik, der krystalliserer sig som 
Resultatet af Stemningerne efter Bruddet og Rejsen. Udenvær- 
kerne er det velhavende borgerlige Hjem (Teatrets fine Stue), 
Faderen, Moderen, den familiesnobbede Svoger, den eddike- 
søde Tante osv. med eller uden Navne, men uden Antydning af, 
hvem disse Folk er, hvorledes Livet har præget dem og bestemt 
deres Samliv. Det er Teater-Rekvisitter, som stilles op om de 
ideelle Hovedfigurer, den frigjorte unge Kvinde og Kunstneren, 
der kaldes Komponist. Alt det udenoms, som er den unge Piges 
Oprør mod Familien, da den vil tvinge hende til at opgive sin 
kompromitterende Ven, og tilsidst hendes Opgør med den — i 
skematiske to og to-Samtaler — er Regissør-Arbejde med tydelige 
Mindelser om Sudermanns .Hjemmet*. Alene de tos Samtaler 
fængsler. 

Jeg ødelægger dit Rygte, siger han. Vi kan ikke ses mere. 
Jeg kan nu svinde bort fra din Synskreds. Hvis du rejser med 
mig, har du kun mig og — uden mig vil du være fuldkommen 
alene — midt i Menneskevrimlen, hvor tusind Forholds- og Sam- 


Digitized by t^ooQle 



Edvard Brandes 


311 


holds-Traade slynger sig mellem Mænd og Kvinder: ganske ene og 
forholdsløs. 

Uden dig? spørger hun forfærdet — forladt af dig! — Du 
ril skræmme mig? 

Og han svarer: Jeg er svagere med dig end uden dig. Hvad 
tror du, jeg tager Hensyn til her i Verden uden min Vilje og min 
Forstand? Jeg er gift og har et Barn, som jeg holder af, men min 
Skæbne vil jeg raade selv. Den gyldne, skønne Frihed, uden hvil- 
ken alt Menneskeliv er Skam og Pine og Usseldom, opgiver jeg 
ikke. Hvorfor skulde jeg lade mig binde af ét Baand, naar jeg 
forlængst har sprængt alle de andre. Jeg kunde lige saa gerne 
leve af raadden Føde som leve paa en død Følelse. Leve paa Lig! 

Vi] du nu forlade alt og alle for at drage alene ud med mig? 
Hvorlænge? spørger hun . . . Saalænge vi elsker hinanden . . . Men 
der har været andre før mig? . . . Ja — men jeg husker det ikke. 
Jeg véd det som mit Livs Historie — men jeg husker ikke de 
Kvinder, der færdedes i mit Liv. Jeg har glemt dem, som om de 
aldrig havde eksisteret ... Og du vil glemme mig? spørger hun 
videre. — Jeg vil være lykkelig sammen med dig, saa længe du 
skænker mig de to Ting, jeg kræver af den Kvinde, der holder af 
mig: Vederkvægelse og Forstaaelse. 

Saa fuldkomment trøsterig er hans Tale. Pompøs er hans 
Pascha-Rolle. Til Hjemmets Afhængighed vil hun nu ikke tilbage 
. . . „Giv mig saa de Maaneder, de Uger, du kan ofre paa mig — 
og kast mig saa bort, naar min Tid er omme. 11 For at fuldkomme 
Broddet, inden hun drager til Elskovsland, gaar hun tyem — med 
Hjertet pint af Tanken om, hvorledes de ulykkelige Forældre vil 
sidde alene derhjemme ved Kortene de lange Aftener og se hin- 
anden ældes, tvingende sig til Smil og Passiar, indtil Kortene fal- 
der dem ud af Hænderne og Smilet svinder og Talen standser, og 
de sidder aldeles ubevægeligt, som var de døde. 

Dette er da den graa Romantiks Formel. Under Loren er 
Livet snævert og trist. Men med Broddets Nag og Tvivlens Døds- 
kulde gribes Lykken udenfor Loven. I sig selv synes den saa hjer- 
tens haabløs, at den ligesom forsvarer Lovens Værd. 

Med samme urolige, tørt overhedede Grundstemning virker 
„Vera*. Som Skuespil er det stærkere farvet, mere endnu ro- 
managtigt end romantisk. Desværre er selve den dejlige Fru Vera, 
der træt og forpint vanker rundt i sit Selskabsburs gyldne Lykke, 
indtil hun foretager en overraskende Saltomortale ned i Favnen 


Digitized by LjOOQle 



312 


Edvard Brandes 


paa en Berider og ti] en lige saa pirrende Afslutning kaster sig 
foran et frembrusende Tog, os saa inderligt uvedkommende. Hun 
hører til Skuldertrækkets haabløse Slægter. Sammenlign hende 
med den ligeledes livsfornægtende Hedda Gabler, og man vil blive 
slaaet af, hvor anderledes rig denne er i sin Styrke, sin Livstrang, 
sit Racemod. Og — hvad der er det afgørende — Vera er lige 
saa lidt levende i sit eget Kvindeliv som Primadonnaen Lili eller 
hvem ellers af de fritstaaendé Kvindeskikkelser, Dr. Brandes har 
skabt i sit Billede. Hør blot, hvorledes hun taler i sit Livs af- 
gørende Øjeblik. Hendes Mand véd, hvad der er sket. Hun for- 
klarer ham nu hvorfor i et ordrigt Foredrag, hvor det blandt 
andet hedder: 

Og saa — i Vildskab og Fortvivlelse — da jeg havde set den Mand 
derinde i Gøglet, mens Musiken larmede, Pisken knaldede og Hestene 
galoperede; og Pailletterne skinnede paa hans silkeklædte Krop og der var 
en Os af Stald og Parfume, af Mennesker og Dyr i det kvalme Rum osv. 

Ikke sandt, her hvor det er Alvor, hvor det gaar paa Livet 
løs, vil Fru Vera stille sig op og prædike (dette maleriske Stykke 
Cirkus- Anmeldelse ! 

Med „Det unge Blod*s Stuepige naaede vi den Brandes’ke 
Realisme i en Stunds tilfredse Mæthed. Med „Vera* er den graa 
Romantik, det golde Livsbegærs Nihilisme kommen til sit Yder- 
punkt . . . 

Efter den trøstesløse Selskabs-Skildring giver Edv. Brandes os 
nu til aller sidst sit Folkelivsbillede „Haardt mod haardt*, det 
eneste i hans hele Forfatterskab. Imidlertid vilde det være ubilligt 
at tro, at han selv lægger nogensomhelst Vægt paa dette flygtigt 
sammenstykkede Pensionats-Interiør. Ellers kunde der, for helt at 
se bort fra de psykologiske Kortslutninger og de folkesproglige 
Fund være Anledning til økonomisk Undersøgelse af, hvorledes en 
Familie med Pensionærer, som ikke betaler, lever af Sønnens 
40 Kroner om Ugen, saa der endda bliver Raad til kronisk 
Værtshus-Fuldskab for Faderen, Aftenselskab med Vin og kontante 
Penge tilovers baade hist og her . . . Nu, det er et Folkeskuespil, 
et Succes-Stykke med Tagkammer-Erotik og Næveslag og Mid- 
sommervise og Brændevinsfusel til et rivkrast Allehaande. 

Man kan med nogen Undren spørge sig selv, hvor det kan 
være, at en Forfatter af Dr. Edvard Brandes’ Intelligens og Klarsyn 
aldrig har naaet at forme et uvilkaarligt levende og virkende 


Digitized by LjOOQle 



Edvard Brandes 


313 


Skuespil — aldrig kan naa den Succes, han dog adskillige Gange 
har sat meget eller alt ind paa.. Han er dog Dramatiker, saa 
sandt som han sikrest skildrer i Replikker, bedst og øjensynlig let* 
test former gennem Scenernes Sammenknytning og Brydning. Har 
han dog ikke Kærlighed til Teatret, Kyndighed, Vid, alt hvad 
man vil? . . . 

Maaske vil man svare, at han ikke er Digter, maaske, men 
det afgør kun ikke Sagen. Udmærkede Digtere har tit netop ikke 
fundet Fodfæste paa Scenen, — og mon Gustav Esmann er Digter? 
Han har dog lettelig vundet, hvad Dr. Brandes en Menneskealder 
kæmpede hen imod — forgæves. Sagen er vel den simple, at 
denne Forfatters Evne er ræsonnerende, logisk tænkende og døm- 
mende, ikke mangfoldigt anende og erindrende — at hans Fantasi 
ikke er plastisk formende og genskabende. 

Han tegner skarpt og fast og farvelægger sikkert, men skema- 
tisk; hans Skuespil er, under ét sete, dramatiseret og illustreret 
Ræsonnement uden dybere Opfattelse af Livets bølgende drama- 
tiske Vekselspil . . . Den Grundsynets Modsætning og Brydning, 
som kan give os et saa gennemgribende forskelligt Blik paa en 
Sag, efter som vi taler med to lige sandfærdige Mænd, der hver 
er midt i deres Luflkreds af Ideer, Sympatier, Motiver. Den Ret- 
tens Forskydning — efter Rettens Hævden eller Misbrug — der 
næsten umærkeligt kan flytte den moralske Overlegenhed, ligesom 
Luftens Højtryk skifter. Og Personlighedens skiftende Værdi, der 
er afhængig af sit Sammenspil med Omgivelserne, afhængig af de 
ydre Forhold. Hvilket evigt Drama bliver Livet ikke, medens det 
skyller Mænd til Magt og Mænd fra Gerning, uafladelig forandrende 
deres Samfunds-Værdi og Samfunds-Interesse, uden at deres egen 
Bevidsthed rigtig kan følge med i, at .jeg er ikke jeg". Edv. Brandes, 
hvis Personligheds Særpræg og Vilje netop bygger paa, al jeg er 
jeg, vil have vanskeligt ved at føle denne Relativitet, som gør 
Livet vanskeligere og rigere. 

Grundsynet paa hans dramatiske Evne er da koncist sammen- 
fattet i det Udtryk af ham selv (Fortalen til .Holberg og hans 
Scene*), at Komedie er levende Logik, kun at det undertiden 
har knebet med Adjektivet. Saa fast er denne Hjerne , at den 
ikke vil og ikke kan slippe sit ubetingede Herredømme. Men 
Kunstens Jordbund er en anden, hvor Erindringerne og Iagttagel- 
serne lever videre, forenende sig og skabende en egen Fantasiens 
Verden, et frugtbart Kaos, hvoraf Kunstværket fødes til Live. 


Digitized by L^ooQle 



314 


Edvard Brandes 


En Brandes-Premiere er noget af en københavnsk Begivenhed. 
1 Parket og Loger ses det radikale Borgerskabs kendte Ansigter, 
Kredsens Berømtheder, forfarne Mænd og smykkede Damer . . . 
Folk med Magt og afhængige Folk. Stemningen føles straks sik- 
ker. Anslaget er fast, Udviklingen klar. Det er, som man hører 
en Taler, der véd, hvad han vil sige. Og Tilhørerne véd det. 
Man modtager de sikkert beregnede Ord, smiler af Vittighederne. 
Ingen urolig Forventning, ingen uvilkaarlig Lytten-til eller Over- 
raskelsens Befrielse. Maaske kølner det efterhaanden , de unge 
Mennesker ser langt til hinanden. Saa er der et og andet, som 
skurrer. Der hysses lidt, men Bifaldet følger taktfast. I Mellem- 
akten konverseres der: Synes De om det? — Naa, — jeg klapper; 
det maa man jo. Tilsidst fremkaldes, under spredt men energisk 
Applaus, det store Blads endnu mægtige Redaktør. 

Har han sejret? Der blev jo klappet . . . Men har han sejret 
i sit Livs store Drama, fra den Tid, da han sky og livstørstende, 
skeptisk og overbevist, med de mange Muligheder i sig paatog sig 
sin Rolle, til han her, under taktfast Bifald, viser sig i sin for- 
nemme Fremmedloge. 

Det er i hvert Tilfælde et Ansigt anderledes end de andres, 
med sit kloge Blik og sin bitre Mund. De unge Mennesker ser 
derop, imponerede — halvt beundrende, halvt frastødte. Han har 
kæmpet for Frihed ... og jævnlig i sin benede Begrænsning været 
et mere højthvælvet Frisind den største Fare. For flere end dem, 
der fulgte ham, har han gjort Horisonten lav og Sindet koldt. 
Men hans brydske Mandsmod og trodsige Oprigtighed har lyst op. 
Blev det Lykke-Resultat, han forespejler os, saa kummerligt et 
Blændværk, vil vel de bedste føle, at Livets sunde Virkelighed 
maa søges ad anden Vej. Denne endte blindt, uden Mening og 
Maal. 

Saaledes bliver han dog en Opdrager, som han altid var en 
Uro. Han tilfører vort Aandsliv mørke Farver i sin Viljes Vold- 
somhed, sin udfordrende Rankhed, sin stejle Styrke. I vort jævnlig 
vege og forbeholdne Samfundsliv bliver han den ramme Negation, 
den modstandæggende Modsigelse. Deraf hans Personligheds sti- 
mulerende Interesse. Den skarpt skaame, sorte Silhouet i vort 
lyse Hjemlands blide Sol og blonde Taage. 


Christian Gulhann 


Digitized by L^ooQle 



HISTORIESKRIVNINGEN I REFORMATIONS- 
AARHUNDREDET 

MED HENBLIK TIL NUTIDENS 


ed den Universitetsfest, som holdes til Minde om 
den Fornyelse og Udrenselse af vor kristne Tro, 
som fandt Sted her i Landet for tre A århundreder 
og en Del Aartier siden, bringes vi hvert Aar til 
at overveje, hvad det var, der da skete, og vi 
har den Tid at takke for, hvorledes hine Tiders 
Standpunkt var i Sammenligning med vor egen Tid — i Aar 
derfor særlig med hvad der har været karakteristisk for det Tids- 
afsnit af vor Konges Regering, som i disse Dage er rundet til 
Ende. For en Historiker ligger endvidere det Spørgsmaal nær: 
Kunde alt det store og mærkelige, der skete paa Troslivets og 
paa Kulturens almindelige Omraade ogsaa faa nogen Betydning 
for Studiet af Folkenes Fortid og særlig for vort Lands Historie? 
Dette Spørgsmaal kommer atter til at berøre et almindeligere: 
Under hvilke Forhold vil en Tidsalder, et Folk eller en menneske- 
lig Personlighed være bedst egnet til at skrive Historie? 

Nu kan man vel sige, at der til al litterær Virksomhed maa 
høre en vis ydre Ro, og at naar Vaabnene klirre, bliver ogsaa Klio 
tavs. Derfor skete der i Frankrig intet paa Historieskrivningens 
Omraade paa den franske Revolutions og paa Kejserrigets Tid, da 



l ) Artiklen gengiver Forf.s Tale ved Universitetets Reformationsfest den 19. No- 
vember 1903, faa Dage efter 40-Aarsdagen for Kristian lX's Tronbestigelse. 


Digitized by LjOOQle 


316 


Historieskrivningen i Reform ationsa århundredet 


Begivenhederne rullede saa ustandseligt med deres støjende Hjul. 
Men selv naar Værget er hængt i Krogen, kan der i Sindene 
endnu være en saadan Lidenskabernes Bølgen, at i hvert Fald 
Fremstillingen af den Tid, som nylig var, ikke vil ske med den 
Ro og Retfærdighed, som tilkommer et historisk Arbejde. Gælder 
Studiet Tider, der ligger længere tilbage, vil Faren være mindre, 
naar da ikke netop hine Krigens og Tummelens Aar har sat 
Sindene saaledes i Bevægelse, at bestemte Tanker og Synsmaader 
maa faa Overvægt og farve Betragtningen. Der kan Jo være 
Tider, da Følelser og Lidenskaber i Sjælen har saa bestemt Over- 
herredømme hos de enkelte Individer, det enkelte Folk eller alle 
Folkeslag, at de vil præge alt Aandsliv og saaledes ogsaa Hi- 
storieskrivningen. I det hele kan det vel siges, at hos enhver 
Tidsalders Mennesker er bestemte Følelser og Tilbøjeligheder stær- 
kere fremme end andre og giver dem ligesom et Hovedpræg, og 
denne Tilbøjelighed vil kunne være af en saadan Art, at den nød- 
vendig vil sætte et særligt Mærke paa den Opfattelse og Frem- 
stilling af Historien, som da kommer til Orde. 


I 

Jeg vil tage Udgangspunkt fra den hedenske Side, fra den 
Bevægelse, som gik umiddelbart foran Reformationen og samtidig 
med denne, den Frigørelse, som lod Personligheden bryde ud gen- 
nem Skranker og Skemaer, gennem Lav og Korporationer, og som 
hævdede Jegets Ret til i hvert Fald at kunne udvikle sig frit 
Det var bleven Menneskene aabenbaret, at vort Jeg var af gud- 
dommelig Herkomst og et Genbillede af Gud, udviklingsdygtigt i 
det uendelige og med alle Muligheder nedlagte i sig; det havde 
Krav paa at røre sig frit og at studeres. Det var derfor Uret, at 
der var fortalt og skrevet saa lidt om de enkelte Menneskers Ud- 
vikling i Middelalderen, afset fra, hvad der var kommet frem om 
Konger og hellige Mænd. Jeget havde desuden Ret til at lade sit 
eget Navn runge. De Viser, som Folket sang, skulde ikke længer 
være navnløse Sange, der gik fra Mund til Mund, uden at man 
vidste, fra hvem de skrev sig, og Kunstneren tegnede stolt og 
frejdigt sit Navn i Maleriets eller Kunstværkets Hjørne. Jeget 
maatte derfor ogsaa have Lov og Trang til selv at fortælle sit 
Livs Skæbne, hvad det havde oplevet og udrettet. 

I Tyskland var det saa at sige den sidste Skikkelse fra Middel- 


Digitized by L^ooQle 



Historieskrivningen i Reforma tionsaarhundredet 


317 


alderens Riddertid, der gjorde Begyndelsen med at give en Selv- 
skildring, den gæve Gotz von Berlichingen ; hans højre Haand var 
af Jern, men svang dog kraftigt Sværdet, Pennen førte han vel 
ikke med den, men ikke desmindre skrev han paa sin naive og 
oprigtige Maade sine Oplevelsers Historie fra Barndommen af; 
samtidig med ham gav lærde, Skolemænd og praktiske Folk deres 
Autobiografier. Her i Danmark var, saa vidt jeg kan se, Frederik U’s 
Rigsraad Jørgen Rosenkranda, den lærde Holger Rosenkrands’ Fa- 
der, den, som først gav en Selvskildring, andre fulgte snart efter, 
om end denne Litteraturgren først i den nyeste Tid ret er naaet 
til Blomstring i Danmark. 

Men endvidere har ikke blot Mennesket selv, ogsaa dets Om- 
givelser, den Egn og Landsdel, hvori det lever, sin selvstændige, 
ejendommelige Karakter, som er værd at kende og at studere, og 
vel er man stolt af den større Nationalitet, som man tilhører, men 
man ser dog, at den rummer Forskelligheder, forbundne ved fælles 
Træk. Man elsker den Provins, hvori man bor, den Egn, hvori 
man har sit Hjem. Derfor slipper man Verdensbegivenhederne af 
Syne for at fortabe sig i sin Landsdels Historie og skildrer den 
med rørende Pietet. Man har Interesse for alle disse Omgivelser, 
for Naturens Udseende og Mindesmærkerne, man opmaaler, be- 
skriver og lader aftegne alt, hvad der giver Landsdelen sin Ejen- 
dommelighed. Og ligesom hos vore sydlige Naboer Historieskriv- 
ningen især udfolder sig i en rig Flor af Landshistorier eller Pro- 
vinsbistorier, saaledes kommer i Danmark de første Spor til en 
rigere Udfoldelse af den historiske Forfattervirksomhed til at vise 
sig i Arbejder over lokal Historie, især de enkelte Bispedømmers 
Skæbne. Hieronymus Kobbersmed eller Cypræus og hans Broder 
Poul skriver en Slesvigs Bispehistorie, Jon Turson fortalte Lunde 
og Roskilde Stifts Kirkehistorie lige til da „den store Herredag 
udi Kjøbenhavn besluttede, at der ikke længer skulde være eller 
blive saadanne vældige og mægtige Bisper nogensteds udi Dan- 
mark*. Cornelius Hamsfort forfatter Ditmarskens og Holstens 
Historie og ligeledes de enkelte Bispedømmers Historie. 

Men ogsaa hele Landet bliver skildret i sin Ejendommelighed, 
Præsten Jon Jensen Kolding er den første, som giver en Beskri- 
velse af vort hele Fædreland. 

Her er vi naaede frem til selve den store Personlighed Na- 
tionen og Folket, som ogsaa maatte have Krav paa at se sig 
skildret og sin Fortid afmalet. Med dobbelt Kærlighed holdt man 

Tilskueren I OM -21 


Digitized by L^ooQle 



318 


Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet 


fast ved egen Nationalitet, efter at man havde sluppet de universale 
Idéer som altfor fjerntliggende, Kejserdømmet, som strakte sig ud 
over alle Riger og Lande, og den internationale Kirke med det 
fælles Overhoved. Anders Sørensen Vedel siger: »Det har angret 
mig, at vi Danske, som udi Dyd, mandig Daad og ellers i andre 
Henseender kunde vel hæves og lignes med andre de fornemmeste 
Nationer, skulde i dette Vilkaar findes ulige nogenlunde ringere,* 
derfor agter han at skrive sit Fædrelands Historie. Sit Forsæt fik 
han ikké fuldført, hvad der derimod lykkedes Huitfeldt , som skrev 
„mit Fædreland til Ære og Lov, som haver givet mig Liv, Levned 
Stand, Ophold, Gods og Biering.* 

Man kan ikke noksom være opmærksom paa, hvordan den 
nævnte Hævdelse af Personligheden havde kaldt en anden baade 
god og farlig Følelse frem: Æresfølelsen. Der var vel næst efter 
den religiøse ingen menneskelig Følelse, scan saa stærkt var raa- 
dende i Reformationsaarhundredet. Og den viser sig paa mange 
Maader. Den viser sig i en umaadelig Trang til at hævde egen 
Ære og til at modtage Ære, og Æren skal ikke blot gives os, 
indtil vi lægges i Jorden, den skal tilkomme os længe efter vor 
Død. De italienske Humanister var gaaede i Spidsen, de havde 
krævet Ære for sig selv og Laurbærkroning, de vidste ogsaa, at 
de sad inde med hvad der kunde skabe Ry og Ros i Eftertiden 
og følte sig raadige over, hvordan Fremtidens Æresbevisninger 
vilde blive. 

Men Æresfølelsen kan blive en farlig Følelse; den kan indgyde 
Personen en Vagtsomhed og en Kælenhed over for eget Jeg, saa at 
man bliver uretfærdig over for andre og deres Fortrin. Der var 
indenfor alle Samfund opstaaet noget, som man havde den største 
Følsomhed overfor og som man ængstelig saa’ hen til, den offent- 
lige Mening. Man gør sig vanskelig en Forestilling om, hvilken 
Forandring i denne Henseende Bogtrykkerkunsten havde frembragt. 
Tidligere havde man vel paatalt enkelte Udsagn, som var komne 
En for Øre, eller havde hævnet sig for spottende Viser, nu bragtes 
ved Bogtrykkets Hjælp Udsagn og Domme til Hvermand. Det 
talte Ord havde jo dog Lydens Flygtighed, men her stod det 
prentet til evig Tid og med frisk besudlende Kraft for hver ny 
Mand, som læste det. Det er i disse den overspændte Æres- 
følelses Tider, at Duelvæsenet kommer frem, Tanken om at vove 
Liv og kræve Blod for krænket Ære. Duel bliver en almindelig 
Skik i alle Lande, og Lovgivning og Domstole kan ikke holde 


Digitized by L^ooQle 



Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet 


319 


igen. Carl V’s berømte Straffelov henførte Forsvar for Ære og 
godt Rygte til Nødværge; fra Frankrig haves der Efterretning om, 
at der under Henrik IV.’s Regering alene i ti Aar blev dræbt ikke 
mindre end 4000 Adelsmænd i Duel. 

Men denne Finfølelse paa Ærens Omraade mærkes nu ogsaa 
overfor Fremstillingen af Historien. Gustav Vasa blev yderst 
forbitret over, at den danske Rimkrønike var udkommen i Tryk- 
ken, og han fandt baade Skildringen af Dronning Margretes Re- 
gering, hendes varme Ord om Unionen, ligesom ogsaa Fortællingen 
om Kong Hans og Sten Sture fornærmelig for de Svenske. Det 
hjalp ikke, at man gjorde ham opmærksom paa, at Krøniken var 
skreven for en Menneskealder eller to siden, og at den allerede 
tidligere flere Gange var bleven trykt. Kong Gustaf vilde ikke 
lade de Danske blive uden Svar og lod Biskop i Vesteraas Peder 
Swart sammensætte Rim — de blev rigtignok kummerlige — 
.mod nogle af de foragteligste Artikler, som findes i den danske 
Krønike mod os Svenske*, og Kongen laante hos Ærkebisp Lau- 
rentius Petri Saxo grammaticus, som havde udmalet „de Danskes 
indfodte og indplantede Art og onde Natur*, thi han vilde lade 
.skrive om de Danskes Dyder*. 

Og her staar vi ved et Træk af almindeligere Karakter, som 
gentager sig igennem Tiderne. Det er langt lettere at være 
den overvundne, den tabende end at være Sejrherre og 
frigjort; der vil komme en retfærdigere og billigere Betragtning 
af den nærmest forudgaaende Fortid frem hos de besejrede end 
hos dem, som fik deres Ønsker opfyldte. Det kommer saa karak- 
teristisk frem i Norges nyeste Tid. Efter at Nordmændene i 1814 
var bleven skilte fra Danmark og havde vundet den store Frihed, 
laa Landets Historie i de første Aartier udyrket hen, og om For- 
eningstiden med Danmark kom saa godt som kun Had eller vrang 
Fortolkning til Orde. Endnu en Menneskealder efter Norges Ad- 
skillelse fra Danmark udtalte en af de betydeligste af Norges Hi- 
storikere: .Til mit Lands Historie efter 1537 kender jeg saare 
lidet; den har for mig tabt sin Interesse fra den Stund af, da 
Nordmændene var jammerlige nok til at underkaste sig et 
Magtsprog af det danske Rigsraad, et Magtsprog, der efter min 
Opfatning vel var en i Historien til Lykke sjælden Uretfærdighed 
fra danskSide, men en Skændsel for Nordmændene, der taalte det.* 

Efter at Kong Kristians Tronbestigelse i disse Novemberdage 
for 40 Aar siden havde givet Tyskland den søgte Anledning til at 

♦ 21 * 


Digitized by L^ooQle 



320 


Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet 


fremsætte Krav paa danske Landsdele og efter at det ved Magt 
havde tvunget Konge og Folk til at .afstaa dem, er det hændt, at 
Tysklands Historikere, selv de ypperste og berømteste blandt dem, 
ikke har kimnet give en blot nogenlunde retfærdig Skildring af 
de Tidsrum, der gik forud for Krigen, eller overhovedet af Dan- 
marks Forhold til Hertugdømmerne eller Tyskland. I det hele 
har der efter de store Sejre i Nutiden i den tyske Opfattelse af alle 
Folkeslags Skæbner været mærket en Lovprisning af den stærkeres 
Eet; Sejrene og de fuldbyrdede Kendsgerninger har altfor meget 
været ansete for den rette Maalestok for Bedømmelsen ; der har 
visselig ikke været noget Haab for Cæsars Modstandere. Selv den 
berømte tyske Filolog og Historiker, som nylig lagdes i Jorden, 
har haardt og umedlidende betonet, hvordan Historien i sin ufor- 
styrrelige Gang uden Medlidenhed opsluger de Folk, som ikke har 
Staalets Haardhed saavel som dets Smidighed. 

I Modsætning hertil kan det sikkert siges, at under den rige 
Udvikling af Historieskrivningen, som har fundet Sted i Danmark 
i Kong Kristian IX.s Tidsalder, er vort Forhold til Tyskland gen- 
nem Tiderne bleven ransaget saa nøgternt og med saa stor For- 
sagelse af alt, hvad der kan kaldes fædrelandsk Overmod, at 
maaske endog Angsten for at staa paa et altfor nationalt Stade 
kunde synes for stærk. Ingen tør vel nægte, at den højsindede 
Maade, hvorpaa vor Konge — den Danske, som havde lidt haar- 
dest og for hvem Opgaven maatte falde vanskeligere end for no- 
gen anden Dansk — har vist, at man kunde se med Ro i Sind 
paa det tilbagelagte, naar man saa’ trøstig fremad, og at man 
skulde betragte det svundne ikke som det, der skal glemmes, men 
hvoraf der skal læres, har været et lysende Eksempel for alle. 

Vender vi nu Blikket til Reformationsaarhundredet, er det 
værdt at iagttage, hvorledes man i Frankrig, om man end ikke 
havde oplevet en Befrielse fra en fremmed Magt, dog havde gen- 
nemgaaet en saa stor Forandring af Kultur og statsretligt Liv, at 
man saa’ paa de lensretlige og andre middelalderlige Institutioner 
som en svunden Tids Barbari; man vendte sig derfor en god 
Stund bort fra Studiet af Middelalderen, og denne Følelse forblev 
delvis i den følgende Tid, den steg i Styrke i det 17de og 18de 
Aarhundrede og bidrog sit til at bane Vej for Revolutionen. 

Og nu Sverige — det var bleven befriet fra Unionstidens 
Byrder og Kong Kristian ITs Tyranni, man skulde synes, at Sven- 
skerne kunde se med Ro paa Fortidens Historie, og dog lurede 


Digitized by L^ooQle 



Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet 


321 


der hos Nationen en saadan Angst for, at dens Ære skulde gaas 
for nær i Skildringer af Fortiden, som langt overgik, hvad der 
fandtes af tilsvarende Følelse hos de Danske. Denne Tilspidsning 
af Æresfølelsen, hvorpaa allerede er nævnt Eksempler, bidrog i 
høj Grad til Syvaarskrigen, og ved dens Slutning blev det da ogsaa 
i Stettinerfreden vedtaget, at da en Mængde Nidskrifler til begge 
Kongers og Folks Vanære var bleven spredte omkring og havde 
givet den kraftigste Næring til Splid, skulde begge Konger sørge 
for, at saadanne Skandskrifter ikke tryktes og at de, som over- 
traadte Forbudet, blev straffede paa Kroppen. Denne Bestemmelse 
førte tilmed til den første Pressesag i Danmark. Thi den før 
nævnte Præst Jon Jensen Kolding havde i sin Danmarksbeskrivelse 
udregnet, at i Fortiden 22 danske Konger havde overvundet Sven- 
skerne og tvunget dem til at hylde sig, og han havde tillige tilladt 
sig at sige, at der i Svarteraakampen var faldet 6000 Svenske, 
hvad der overskred det virkelige Tal med 1000. Herover klagede 
Kong Carl IX, og der blev rejst Tiltale mod Kolding; han blev af 
Konsistorium dømt til at afbede det hos Øvrigheden, og i et Aar 
blev han suspenderet fra sit Embede. Selv da Huitfeldt havde 
skrevet Kristian II.s Historie og i denne paa en mærkelig fordoms- 
fri og smuk Maade havde omtalt Gustav Vasa, blev Carl EX meget 
ilde berørt deraf, han fandt ikke sin Faders Gerninger ret indførte 
deri, det fortalte forekom ham for en Del ikke stemmende med Sand- 
heden, hvorfor han befalede Erik Jorensson Tegel at skrive en 
anden Fremstilling, som Kongen selv hjalp ham med og gennemsaa. 

Saa langt kan dernæst Æresfølelsen og Nationalfølelsen ud- 
arte, at den kun bryder sig lidet om Sandheden. Det er en Op- 
fattelse, som især har faaet Raaderum hos de keltiske Folk, hvor 
det er bleven sagt, at det var en daarlig Patriot, som ikke elskede 
sit Fædreland højere end Sandheden. Værst kom her i Norden 
i Reformationsaarhundredet denne Forsyndelse frem i den sidste 
svenske katholske Ærkebisp Johannes Magnus' .Historie om alle 
GOters og Sveers Konger* ; her er Tallet paa Sveriges Carl’er og 
Erik’er blevet saa stort, at det har sat Mærke den Dag i Dag i 
de svenske Kongers Titel, og Forfatteren har ingen Frygt for at 
skabe Konger og deres Historie efter fri Opfindelse. Ogsaa i 
denne Henseende overgik Svenskerne de Danske. Skulde noget 
tilsvarende nævnes for Danmark, maatte det være Præsten Niels 
Pedersens fabelagtige Gullandske Krønike, der aabenbart var skre- 
vet med den Tendens at bestride Sveriges Ret til Øen. 


Digitized by LjOOQle 



322 


Historieskrivningen i Reformationsaarhundredel 


II 

Renaissancen havde bragt det glade Budskab om, hvordan 
alle sanselige og aandelige Kræfter besad Mulighed for Fuld- 
kommengørelse, den havde fremsat sin Lære om den store Har- 
moni, der bor i Mennesket, og saa kunde Længslen efter den 
skønne Enhed dog ikke opfyldes under Trykket af den gamle 
Troslære, der saa ubarmhjertigt stillede Menneskets sanselige Side 
som en Fjende over for dets aandelige Halvdel og skilte de over- 
sanselige Tanker og Form aal fra andre Evner og Drifter i den 
menneskelige Natur. Saa kom Reformationen, som lærte, at 
Gud stod midt i den jordiske Verden, og at alle Fag kunde tjene 
Gud til Ære. Videnskaberne fik som en ny- Indvielse, og det er 
Reformatorernes store Ære, at de ogsaa har hævdet Historiens 
Betydning for Folket. Luther siger saaledes, at „Historien er en 
saare kostelig Ting, thi hvad Filosofi, vise Mænd og al Fornuft 
kan lære og udtænke om, hvad der er nyttigt til et ærligt Liv, 
giver Historien med Eksempel og Begivenhed i vældig Grad, stiller 
det ligesom for Øjnene, som om man var til Stede derved og saa’ 
det ske paa den Maade.* „Derfor er Historieskriverne de aller- 
nyttigste Folk og bedste Lærere, saa at man aldrig nok kan ære 
og prise dem og sige dem Tak.“ Melanchton, der selv flittig dyr- 
kede Historien, hævder ved alle Lejligheder Historiens store mo- 
ralske Betydning. Ved Studenternes Aftenbord her paa Kommuni- 
tetet skulde der læses op af Melanchtons Verdenskrønike eller af 
et andet historisk Værk. Men Luther taler dog ogsaa om dem, 
som udsmykker eller forvansker Historien til Gunst for deres 
Fædreland og Ugunst mod de fremmede, saa at Guds Værk bliver 
skammelig fordunklet , saaledes som Pavens Hyklere hidtil har gjort 
og endnu gør det og man til sidst ikke véd, hvad man skal tro. 

Det var nu ingenlunde tilfældigt, at Reformationstiden ogsaa 
bragte Historieskrivningen den store Vinding at skabe den hi- 
storiske Kritik. Det var jo hin Tids Tanke, at alting skulde 
man selvstændig undersøge, og saaledes gik man da ogsaa til en 
Prøvelse af, hvad der var fortalt om Kirkens Historie. Af det store 
kirkehistoriske Værk, der gerne kaldes „de Magdeburgske Genbi- 
ller* og som blev saa betydningsfuldt som Mærkepæl i Viden- 
skabens Historie, er det første Bind tilegnet Kong Kristian III og 
Kong Frederik II, og man hører her straks i Indledningen som en 
Domsbasun over den katolske Kirke og dens Historieskrivning: 
„Gentagne Gange har Djævelen opvakt nogle fanatiske og for- 


Digitized by L^ooQle 



Historieskrivningen i Reformationsaarhundredet 


323 


blindede Mennesker, som skammelig har besudlet og formørket de 
største Ting i den kristne Religion med afskyelige Opdigtelser og 
filosofisk Gøgl, opspunden i blinde og vanvittige Menneskers 
Hjerne." Det var Matthias Flacius, som var Værkets Hovedleder, 
en lidenskabelig Mand, hvis brændende Aand drev barn til skarp 
Optræden mod Melanchtons vaklende Svaghed, men ogsaa førte 
ham til disse ihærdige og skarpsindige Studier, der lod ham og 
de andre Magdeburgske Centuriatorer bringe Kirkens Historie et 
saa langt Skridt fremad og skabe en virkelig historisk Kritik. En 
af Magdeburgemes Hjælpere havde rejst i Danmark for at gennem- 
søge Arkiverne og var med Kong Kristians Anbefalingsskrivelse 
draget videre til Skotland. De magdeburgske lærde skrev til 
Kong Frederik om, hvordan den arme Lazarus Kristus overalt 
lider Nød, og bad ham opfylde det af hans Fader givne Tilsagn 
om Understøttelse, hvad ogsaa skete. 

Det er jo imidlertid ikke nok, at Reformatorerne hævdede 
Historiens Betydning — og vort Universitet fik 1589 en Professor 
i dette Fag — man maa ogsaa spørge om, hvilken Plads mellem 
Fagene Historien indtog, om den fik en selvstændig Stilling eller 
kun var Tjenerinde for de andre Videnskaber. Ja, det lader sig 
ikke nægte, at Historien overalt maatte gøre en Tjeners Gerning. 
Da Professor Jens Andersen Sinning paa Kristian IlI’s Tid skal 
bestemme dens Plads, henfører han Historie og Kronologi sammen 
med Geografi og Regnekunst til Fysikken. Peder Palladius dømte 
dog rettere, da han satte Historien hen til Etikken og særlig 
dens praktiske Del om hvordan enhver skal opføre sig offentlig 
og privat og kan undgaa Vanære, Skændsel og Uretfærdighed. I 
Sverige vilde man have Historien betroet til Professoren i latinsk 
Poesi, altsaa som et Fag under Veltalenheden. At Historien skal 
være en Tjenerinde og Hjælperske, fremhæves idelig af Melanchton, 
som særlig betoner dens Værd for Fyrsterne og dem, som styrer. 
Den skal ogsaa være et Værn og et Skjold for Landet, og Fyr- 
sterne — siger Luther — skulde have Optegnelser om hele deres 
Regimentes Historie og efterlade det til Efterkommerne. Nutidens 
Frygt for at skrive netop Samtidens Historie kendtes ikke; allerede 
1542 opfordrer Melanchton Kristian III til at lade Peter Svave 
eller Hans Svanning skrive Landets Reformations Historie. Som 
ingen Sinde tidligere var det ogsaa gaaet ind i vore Statsmænds 
Bevidsthed, at man maatte have historisk Viden. Om Kansleren 
Johan Friis hedder det, at han var udmærket forfaren i „de gamle 


Digitized by L^ooQle 



324 


Historieskrivningen i Reform ationsaarh undredet 


Historier baade af vore danske og udlændiske Krøniker og havde 
heraf det rige Liggendefæ til vise Raad at give". Hans Eftermand 
Niels Kaas havde „en usigelig Lyst til Historien" og Indsigt deri 
som kun faa; han mente, at de, der havde Rigens Styrelse i 
deres Haand, ikke noksom kunde sætte Pris paa den og drage 
Lærdom af den. Og Rigens Kansler Arild Huitfeldt, der har de 
uforglemmelige Fortjenester af vor Historie, holder for hver Bog, 
han udgiver, Historiens Lære frem for den unge Kong Kristian. 


III 

Den nye Tid, som oprandt for Historieskrivningen i det 16de 
Aarhundrede, har saa mange Sider, at kun enkelte af disse her har 
kunnet fremdrages. Og kaster vi nu Blikket paa vor egen Tid, 
vil det ikke være vanskeligt at drage Traade, som fører fra Kong 
Kristian IITs Regering til vor Tid, heller ikke vanskeligt at vise 
store Modsætninger. Historien er ikke længer en saadan Tjener- 
inde, som den gjordes til i det 16de Aarhundrede. Man har jo 
ganske vist ogsaa i vor Tid forsøgt paa at gøre den til Led af 
Fysikken, man har sagt: vend Eders Øje bort fra alle de enkelte 
Skikkelser, som I hidtil har betragtet, se hen til den store Mængde, 
Folket, hvor de # høje Tal er raadende, og I skal se, at alt be- 
væger sig rent efter naturvidenskabelige Love, og at der findes en 
Samfundsfysik. Dette Angreb er dog fuldt blevet slaaet tilbage, 
Historien har hævdet en uafhængig Stilling, og i det Søsterfælles- 
skab, som er opstaaet mellem Videnskaberne, indrømmes der den 
en betydningsfuld Plads. Jurisprudens, Økonomi, Religionsviden- 
skab og mange andre Videnskaber har lært at se deres eget Fags 
Indhold fra historisk Standpunkt og derved vundet nye og store 
Resultater. Allerede Auguste Comte udtaler, at det karakteristiske 
for hans Tid var Historiens Overvægt over Filosofien. Jo mere 
Erfaringsvidenskaberne fik Overhaand, desto stærkere maatte jo 
ogsaa Historien, som er Læren om Menneskehedens Erfaringer, faa 
Overvægt. Forberedende Evolutionslæren, men ogsaa paavirket af 
den, har Historien endvidere stadig stærkere betonet Studiet ikke 
blot af Fortidens Væren, men af hver Tids og vor Tids Vorden. 

Den vaagnende Sans for alt nationalt Liv, som gav sig Ud- 
tryk i det 16de Aarhundrede, Interessen for det danske Sprog, 
saa at atter „Ordet toned fra den danske Læbe", alt dette var 


Digitized by L^ooQle 



Historieskrivningen i Refomnationsaarhundredet 


325 


Bevægelser, som skulde fortsættes, afbrydes og atter tage fat, 
indtil den store Bevægelse opstod i det 19de Aarhundrede, Na- 
tionalitetsbevægelsen, som støttende sig paa det fælles Sprog og 
den fælles Litteratur brød med de gamle politiske Grænselinier 
og forvoldte Forviklinger som dem, der førte til den Katastrofe, 
hvis Begyndelse vi gennemlevede i disse Dage for 40 Aar siden. 
Ulykken kaldte en Række af Historikere til Granskning af For- 
tiden; allerede i Krigsaaret havde en afdød Videnskabsmand fattet 
Tanken om at skrive Valdemar Atterdags Historie, hvad ban se- 
nere udførte, og mange bortgaaede og nulevende Historikere tog 
fat paa Studiet af vor Historie gennem alle. Tider for at komme 
til en dybere Selverkendelse. 

Historien har ikke længer det særlige Hverv i Kongens og 
Regeringens Haand, som den havde i det 16de Aarhundrede. De 
.Historiografer*, som Datidens danske Konger mente det nødven- 
digt at have i deres Tjeneste, var i Virkeligheden en Slags Rigs- 
Advokater paa historisk Omraade, der skulde tage Danmarks Hi- 
storie i Forsvar mod fremmede Angribere. Saadanne er nu ufor- 
nødne i den Forstand, hvis de fandtes tidligere, nu er der talrige, 
som frivilligt vil gaa under Vaaben for at forsvare det mod uret- 
færdige Angreb. 

Den Sans for den enkelte Landsdels Historie, som var op- 
staaet paa Kristian lll’s Tid og som senere har sat gode Frugter, 
bar aldrig udfoldet sig rigere end i det Tidsrum, som indlededes med 
Kong Kristian IX’s Tronbestigelse. Talrige Arbejder over Landets 
enkelte Dele er udkomne, tre Selskaber er bleven stiftede med 
det Formaal at virke for enkelte Landsdeles Historie, i hver eneste 
Egn findes der Bfænd, Bønder og Skolelærere, Præster og Herre- 
mænd, som virker for Belysning af det Steds Historie, hvor de 
lever. Fra Regeringens Side er der sket vigtige Skridt for at 
komme denne Trang i Møde ved at give Provinserne egne Ar- 
kiver og ved Oprettelsen af et stort Provinsbibliotek. 

Med stor Beredvillighed- er endelig paa Kong Kristian lX’s Tid 
Aktstykker og Brevsamlinger bleven stillede til fri Benyttelse af Hi- 
storikerne, hvad disse ikke noksom kan være erkendtlige for, og 
hertil har svaret en priselig Frihed til at udtale sig om Fortiden 
— selv om den laa tæt ved vore Dage — uden hvilken heller 
ikke . Forskningen kan trives. 


Johannes Steen strop 


Digitized by LjOOQle 



SKØNLITTERÆR KUNSTUNDERVISNING 


unstbegejstringen flammer over det ganske Land. 
Mange er de, der søger Belæring om Kunstens Frem- 
bringelser, og stort Tallet paa dem, der føler sig 
kaldede til at være de manges Lærere. Det har 
længe været mig tvivlsomt, hvor vidt disse Lærere 
ydede deres Elever nogen virkelig Vejledning i Til- 
egnelsen af Kunstværkerne, og denne Tvivl er nu steget til en saa- 
dan Højde, at jeg vil prøve at fremsætte og begrunde den. At 
underkaste alle, der for Tiden i Danmark skriver og taler om Kunst, 
en Kritik, er naturligvis ugørligt, og jeg vil derfor som Undersøgelses- 
objekt vælge en Undervisning i „Kunsthistorie*, der fra alle Sider 
anerkendes som den mest fremragende, der i de sidste Generationer 
er ydet herhjemme, en Undervisning, der for alle senere Lærere 
har været det beundrede og efterlignede Forbillede. Der er nemlig 
Grund til at antage, at de eventuelle Fortrin og Fejl ved en saa- 
dan Undervisning vil genfindes hos Efterfølgerne, de første rimelig- 
vis i svækket Form, de sidste sikkert i større Maalestok. Ingen vil 
vist benægte, at Julius Lange fremfor nogen anden har stemplet 
„Kunsthistorien* i Danmark med sin Personligheds Særpræg, og 
jeg vil derfor gennem et Par fremragende Prøver forsøge at karak- 
terisere den Maade, hvorpaa han i sine populære Skrifter taler om 
Kunst; enhver, der har hørt hans Forelæsninger, véd, at han i disse 
anvendte ganske den samme Undervisningsmetode. 

For at undgaa Misforstaaelse vil jeg udtrykkelig fremhæve, at 
Ordet „Kunsthistorie* bruges i to vidt forskellige Betydninger, for 
det første om en Udforskning af Kunstens Udvikling, der ved Hjælp 



Digitized by L^ooQle 


Skønlitterær Kunstundervisning 


327 


af den strenge Metode, som man med et yderst uheldigt og gan- 
ske uhistorisk Navn kalder den naturvidenskabelige, bestræber sig 
for paa alle Punkter at udvide vor Viden om Kunstværkerne, og 
for det andet om en Undervisning, hvis Maal er at lette Tilegnelsen 
af Kunstens Frembringelser for Lægfolk. At Lange som eksakt 
Kunstforsker har ydet de vægtigste Bidrag til sin Videnskab, er be- 
kendt, men dette ligger uden for nærværende Tema, og naar jeg i 
det følgende taler om Lange som .Kunsthistoriker* , sigter jeg ude- 
lukkende til hans Virksomhed som populær Foredragsholder og 
Skribent; thi kun som saadan havde og har han herhjemme Be- 
tydning for videre Kredse. 

De Grene af Kunsten, der er Genstand for .kunsthistorisk* Be- 
handling, henvender sig udelukkende til Synets Sans, og man maa 
derfor af den, der skal være Lærer i .Kunsthistorie* forlange, at 
han skal kunne skærpe sin Elevs Synsevne over for Kunstværker. 
For at kaste Lys over den Maade, hvorpaa Lange opfylder denne 
Fordring, vil jeg vælge et Eksempel fra Malerkunsten, da denne er 
lettest tilgængelig for den uindviede og derfor bereder Undervis- 
ningen færrest Vanskeligheder. Et Maleris Virkning beror dels paa 
maleriske, dels paa formale Egenskaber, og jeg vil i min Under- 
søgelse saa vidt muligt fastholde denne naturlige Tvedeling. 

Det træffer sig saa heldigt, at Lange har skrevet en meget ud- 
førlig Karakteristik af Correggio, der baade som Maler og som 
Tegner er en af Kunsthistoriens interessanteste og indflydelsesrige- 
ste Personligheder. Denne Afhandling (Tilskueren 1885: Udvalgte 
Skrifter Q, p. 304 f.), der paa Grund af sin blændende kunstneriske 
Form og sit rigt vekslende, tankedybe Indhold hører til det ypper- 
ste, Lange har skrevet, er, som han selv siger (p. 328), et Led i 
hans Studier over Menneskeskikkelsen, og den bør snarest muligt, 
ligesom mange andre tidligere trykte Brudstykker af Langes Stor- 
værk, føjes ind i den Sammenhæng, hvor den alene hører hjemme. 
Lange begynder med at fremstille Correggios Udvikling og vælger 
naturligvis som Udgangspunkt Kunstnerens Behandling af Men- 
neskeskikkelsen. Correggio er — efter Langes Mening (1. c. p. 328) 
— .Verdens største Kolorist og Farvetekniker*, og man venter 
derfor, at han vil fortælle sine Læsere, hvordan Maleren i stedse 
stigende Grad bestræber sig for at lade sine Figurer og disses en- 
kelte Legemsdele bevæge sig i saa mange Planer og i saa afveks- 
lende Belysninger som muligt, for derigennem at opnaa den længste 
og indholdsrigeste Skala af Farver mellem det højeste Lys og det 


Digitized by L^ooQle 



828 


Skønlitterær Kunstundervisning 


dybeste Mørke. Man venter at faa at høre, hvordan Menneske* 
legemet oprindelig hos denne Kunstner som hos den øvrige Høj- 
renæssance væsentlig blev betragtet fra sin formale Side, men efter- 
haanden for hans Blik udviklede sig til at blive en Bærer for den 
største Tonerigdom, nogen Farvekunstner har raadet over. Man 
venter en Paavisning af, hvordan Draperiet hos Samtidens andre 
Malere behandles enten som et nødvendigt Onde eller som et 
Middel til at opnaa en lineær Velklang, der var Legemet nægtet, 
medens Correggio, for hvem selv det uanseligste var forlenet med 
Farvens og Lysets Majestæt, giver det en Særeksistens, der stiller 
det lige med Legemet, saa at de mødes og skilles efter Love, der 
udelukkende er Farvens og Lysets. Man venter at høre, hvordan 
Correggios Liv var en uafbrudt Kamp mod genstridige Lokalfarver, 
hvoraf flere, som Hudfarven og det røde og blaa i Madonnas Dragt, 
paa Forbaand var givne. Man venter en Vurdering af hans hurtige 
og fuldstændige Sejr og af den dybe Samvittighedsfuldhed, hvormed 
han i Stedet for at hvile paa sine Laurbær i Tillid til sine stigende 
Evner stadig satte sig højere Maal: Snart giver han helt slip paa 
de prangende Lokalfarver og frembringer dog et Billede, der netop 
for sin Farverigdom gælder for et af Kunstens ypperste (Danae), 
snart opgiver han den forsigtige Isolering af de stærke Lokalfarver 
(Madonna di S. Sebastiano) og lader selv de stærkest kontrasterende 
Farver komme i den intimeste Berøring, saa at den ene i store 
Flammer slaar op i den andens Gebet (Madonna di S. Giorgio). 
Kort sagt, man venter en omhyggelig dokumenteret Fremstilling 
af den maleriske Udvikling i Correggios Menneskeskildring, som den 
fremtræder i en lang Række sikkert eller tilnærmelsesvis daterede 
Arbejder, og vel at mærke en Fremstilling, der ikke holder sig for 
god til at undersøge og sammenligne Tæers og Fingres Form og 
Stilling : Hos Correggio kan man bedre end hos nogen anden lære, 
at hver Plet paa et Billedes Overflade har Krav paa den største 
Ærbødighed og den inderligste Fordybelse, baade hos den Kunst- 
ner, der skal male det, og hos den Betragter, der vil lære det 
at kende. 

Langes Fremstilling af Correggio som Menneskeskildrer indtager 
24 Sider. Hvis man intet vidste om Maleren, og man ikke nu og 
da traf paa Ord som »Maleri* og »malet*, kunde man godt tro, 
det hele drejede sig om Reliefer: Om det, der for Kunstneren har 
været det alle andre Hensyn overvejende Maal, som han har for- 
fulgt fra sin tidligste Ungdom med en Maalbevidsthed , der turde 


Digitized by L^OOQle 



Skønlitterær Kunstundervisning 


329 


være eksempelløs, mæler Kunsthistorikeren ikke et Ord. Kun et 
enkelt Sted (p. 318) strejfes ganske en passant en malerisk Ejen- 
dommelighed hos Correggio, og det er betegnende for Lange, at 
han kun omtaler den som en Betingelse for Løsningen af et for- 
malt Problem. Efter denne Undersøgelse, der som sagt behandler 
Maleren, som var han Billedhugger, fastslaar Lange, at Correggio 
.overhovedet opgav Respekten for det menneskelige i hele dets 
Omfang* (p. 320), og siger herom: .Et Hovede, som man vil betragte 
med Hensyn til dets aandelige Indhold og Udtryk, ynder man ikke 
at se saaledes, at Næsens Underflade kommer til at spille en Hoved- 
rolle i Trækkene, at man ser uhindret ind i Næseborene, at Pan- 
dens Flade bliver usynlig osv., og en hel Figur, som man vil se 
for dens Skønheds og Karakters Skyld, foretrækker man at se i 
dens fulde Udfoldning.* Man ser, at Lange her, ganske uberettiget, 
paa Forhaand foreskriver, ud fra hvilke Synspunkter Correggio 
burde have malet sine Figurer. Prøv at vende Sætningen om: ,Et 
Hovede, som man vil betragte med Hensyn til dets Farve- og Be- 
lysningsrigdom, ynder man at se i Forkortning, og en Figur, som 
man vil se paa Grund af dens Stilling i Lyset og dens illuderende 
karakteristiske Bevægelse, foretrækker man at se saa lidt parallel 
med Billedfladen som muligt.* Den første Sætning eksemplificerer 
Lange selv med Michelangelo, den anden kan — med skyldig 
Hensyntagen til Malerens Evne til at give Ansigt og Stilling Ud- 
tryksfuldhed — anvendes paa Correggio. De to Malere har ganske 
samme Respekt for det menneskelige. En Underarm f. Eks. er for 
Michelangelo væsentlig et formalt Problem; derfor fremstiller ban 
den saa vidt muligt i dens fuldeste Udfoldning (f. Eks. Sibylla 
Delphica). For Correggio er den samme Underarm væsentlig et 
malerisk Problem; derfor maler han den i den Forkortning, der 
byder den rigeste Farveskala (f. Eks. Madonna di S. Giorgio). For- 
øvrigt er Lange ikke heldig i sit Valg, naar han paa Correggios 
Bekostning fremhæver netop Michelangelo. Thi hos denne finder 
man Forkortninger, der er mindst lige saa voldsomme (o: respekt- 
stridige), ja han gyser end ikke tilbage for at lade os se selve Gud 
Fader lige op i hans aabne Næsebor. Lange forarges over, at 
Correggio forkorter et Ansigt til hen mod det usynlige, men han 
glemmer, at hos ham er denne Forkortelse Undtagelsen, og han 
glemmer navnlig at minde om, at alle de mest fremtrædende Eks- 
empler derpaa af ham selv hyldes i de varmeste Udtryk og netop 
for deres aandelige Indhold. Om Johannes i Apostelvisionen hedder 


Digitized by LjOOQle 



330 


Skønlitterær Kunstundervisning 


det: „Aldrig bar han skildret Følelsen af Afstanden mellem jor- 
disk og himmelsk saa alvorlig, saa gribende * (p. 312), og om 
Apostlene i Domkirken: „Der er næppe nogen Sinde skildret en 
mere voldsomt hvirvlende Sjælsbevægelse, et stærkere Sving i Fø- 
lelsen — de udbrede Armene med sønderrivende Længsel 

og med Angest for Adskillelsen — — alt dette er storstilet og be- 
tydeligt — — paa sin Vis noget uforligneligt i Renæssancens 
Kunst" (p. 314 f.), og i Madonna samme Sted finder han et beta- 
gende Udtryk for „den rene lyriske Følelse". Hermed er Listen 
over de forkortede Ansigter hos Correggio omtrent udtømt, og jeg 
vil blot tilføje, at den, der vil belære andre om Figurkunst, saa 
vidt muligt bør undgaa at eksemplificere med et Billedes Hoveder, 
da Eleven paa Forhaand vil være tilbøjelig til kun eller næsten 
kun at betragte disse, en Vane, der umuliggør enhver dybere Ind- 
trængen i Billedet. Men, som sagt, Correggios Hoveder er næsten 
alle fuldt udfoldede eller umærkelig forkortede. Den berygtede 
„Frøragout" lader ganske vist langtfra alle Legemets Dele træde 
frem, men dette beror kun i de allerfærreste Tilfælde paa Forkort- 
ning, men paa at vedkommende Figur delvis er skjult i Skyerne, og 
det, man overhovedet ser, er alt andet end voldsomt forkortet; 
man maa nemlig huske, at kun en forholdsvis mild Forkortning 
er formaalstjenlig for Correggios Kolorit Da Langes Kritik af 
Maleren kun er baseret paa hans formale Egenskaber, men dens 
Uretfærdighed beror paa, at han ikke har kunnet se, at det cen- 
trale i denne Kunst er og bliver Farven, var det umuligt at holde 
Farve og Form helt ude fra hinanden, naar det var Opgaven at 
antyde, hvor blodig en Uret Lange har gjort, ikke blot mod 
Kunstneren, men mod alle dem, han har paataget sig at indføre i 
hans Kunst. Og det gør næsten ondt værre, naar han efter Gen- 
nemførelsen af denne formale Karakteristik af en Farvekunstner 
til sidst skriver: „Men vi skylde blot med et Ord (! !) at minde 
om (!!), hvor ubetinget beundringsværdig han er i hvert eneste 
af sine Værker i den maleriske Gennemførelse af det, der nu 
engang var hans Program* (p: 328). Thi Correggios Program 
og hans maleriske Gennemførelse deraf er ikke to forskellige Ting, 
men hans Program var netop den maleriske Gennemførelse. At 
Lange, efter at have gjort det utrolige Kunststykke at bortelimi- 
nere Farve og Lys fra Correggios Figurkunst, dog Gang paa Gang 
finder Anledning til de højeste Lovprisninger, turde være den højeste 
Anerkendelse, der nogen Sinde er ydet Kunstnerens formale Evner. 



Digitized by 


Google 



Skønlitterær Kunstundervisning 


331 


Hvad kan nu være Grunden til, at Lange ved Betragtningen 
af „Verdens største Kolorist" tager sit Udgangspunkt et helt andet 
Sted end i Farven ? Han havde, som det synes, meget ringe Sans 
for det maleriske i Malerierne. Naar han f. Eks. p. 328 stiller 
Correggios Kolorit over Rembrandts og Tizians, er dette dog en 
Sammenligning mellem aldeles inkommensurable Ting. Skal en 
Kolorist fra Norden sammenlignes med Correggio, kan der natur- 
ligvis kun være Tale om Vermeer fra Delft , hvis koloristiske Evner 
ofte finder Udtryk, der forbløffende minder om Correggios, og 
danner en Parallel, der er saa meget interessantere, fordi Vermeers 
Evner til at fremstille Menneskelegemet er meget ringe. Og i Italien 
selv har vi en Maalestok for Correggios Kolorit i den samtidige og 
nære Lotto, hvis koloristiske Temperament ofte frembyder de mest 
forbavsende Berøringspunkter med hans. Først p. 347 (o: lige før 
Slutningen) naar Lange til at ofre et Par Ord paa Correggios Ko- 
lorit. Om hans eventuelle Forbilleder véd han intet andet at sige 
end et Par ganske vage Bemærkninger om Lionardo. Hvis Lange 
havde stillet sig mindre fornemt over for Morellis „enøjede Paa- 
staaelighed" (p. 348), var Resultatet maaske blevet mindre mageri. 
Her stiller han Venezianernes Kolorit i Modsætning til Lionardos 
og overlader det til Læseren heraf at slutte, at Tizian og Cor- 
reggio i Koloritten repræsenterer to diametralt modsatte Principper. 
Drøne Sammenligning burde imidlertid ikke være indført ad en 
Bagtrappe paa den sidste Side, men stillet i Spidsen og forfulgt 
til sine yderste Grænser. Intet kan kaste klarere Lys over Cor- 
reggio end Sammenligningen med Tizian: Hvorfor behandler de det 
blanke Staalharnisk saa totalt forskelligt, hvorfor bærer Correggios 
Kvinder aldrig Smykker, medens Tizians funkler af Guld og Juveler 
osv. osv.? For den Slags Spørgsmaal havde Lange liden Interesse. 
Meget lærerig er saaledes hans Behandling af Udviklingen i 
Assunta-Motivet (Et Udtryks Historie 1895 : Udv. Skrifter II, p. 89 f.). 
Lange mener, at Udviklingen i Tizians Assunta i Venezia har naaet 
sit Højdepunkt og derefter bevæger sig nedefter (p. 107, 124 r 
126). Om dette er rigtigt med Hensyn til Formen, er mere end 
tvivlsomt. Farve og Lys synes heller ikke her at eksistere for 
Lange. Han omtaler Tizian, Rubens og Murillo, som om deres 
Billeder var farveløse. Men hvis man gaar ud fra det maleriske, 
kommer Udviklingen i hvert Fald til at se helt anderledes ud. Tizians 
Billede, der i Kunstnerens forholdsvis langsomme Udvikling maa 
kaldes et Ungdomsværk, beherskes fra nederst til øverst af stærke 


Digitized by L^ooQle 



332 


Skønlitterær Kunstundervisning 


Lokalfarver, især rødt og grønt, og disse har i Madonnas Figur 
ganske samme svære, jordbundne Vægt som hos Apostlene. Hos 
Rubens er det helt anderledes (det af Lange særlig fremhævede 
Billede i Antwerpen kender jeg ikke). Allerede paa det store 
Billede i Wien er Madonna iført hvidt Atlask, noget, der vel ikke 
er uhørt, men dog hører til Sjældenhederne, og paa Billedet i den 
Lichtensteinske Samling, hvor de lavere Partier beherskes af mørke 
Farver (sort Silke!), er den mørkeste Farve i Billedets øverste Del 
det lysest tænkelige lilla-hvide i Madonnas Kappe: Hele dette 
Parti er et Lyshav, sammensat af det sølvhvide Atlask i Madon- 
nas Dragt og af lysende, graahvide Skyer; Englenes Hudfarve er 
ikke den blodstænkede blaahvide, som man ellers finder hos Rubens, 
men den er ligesom tilsløret af det køligt graalige Lys; deres Haar 
har ikke den smeldende guldgule Farve med skarpe Glanslys, der 
er Rubens’ Fryd, men er askeblondt. Denne Atmosfære af Lys, 
hvori Madonna bevæger sig, og hvori Figurerne ligesom forflyg- 
tiges, skilles naturligvis ikke ved en skarp Grænse fra den jordiske, 
men forberedes allerede i Billedets nederste Del og, efter Barok- 
Kunstens Love, ikke i Midten, men til den ene Side. Hvad nytter 
det, at Lange gør sin skyldige Reverens for Rubens’ „himmelske 
Roser 11 , naar han ikke med en tyk Streg slaar fast, at vi i Rubens’ 
Assuntaer Ander en opadgaaende Bevægelse i Farve og Lys, som 
Tizian aldrig havde drømt om. Her var der Anledning til at 
mindes et bekendt Ord af Bøcklin, at i Sammenligning med 
Rubens var selv Tizian kun en Natvægter. Jeg har ikke haft 
den Lykke i Originalen at se noget af Murillos Konceptionsbilleder, 
men jeg skulde kende Maleren daarlig, om der ikke kunde siges 
noget interessantere om dem end den mildest talt ganske over- 
flødige Diskussion om, hvorvidt den berømte Madonna i Louvre 
ligner Chokoladepapir eller ikke (1. c. p. 135). Hvad Tiepolo har 
ydet i Retning af en saadan Farvernes Himmelfart, antydes end 
ikke med et Ord. Det er i denne Afhandling gaaet Lange ganske 
som i den anden: Han har sat sig for kun at undersøge Figuren 
og glemt, at man paa intet Maleri, og mindst af alt hos de store 
Farvemestre, kan behandle Form for sig og Farve for sig. Derfor 
or hans Resultater blevet helt falske. 

Denne Mangel paa Interesse for det maleriske er meget ud- 
bredt i Nutiden, saavel blandt Kunsthistorikerne som blandt Kunst- 
nerne. En af vore „ kunsthistoriske “ Skribenter (en Digter!) har 
saaledes fortalt mig. at det først over for Billederne af „der Meister 


Digitized by 


Google 



Skønlitterær Kunstundervisning 


333 


des Marienlebens* i Mimehen gik op for ham, hvad Maleri var. 
En Kunstner (en Illustrator!) hævdede engang, at den maleriske 
Gennemførelse af et Maleri var ganske ligegyldig, naar blot Bille- 
dets »Idé* traadte klart frem, og en anden Kunstner (en Billed- 
hugger!) ønskede, at Figurmaleriet saa vidt muligt vilde indskrænke 
sig til at give »Konturer, fyldt med Lokalfarve*. Denne Mangel 
paa Interesse for det maleriske selv i saa stærkt kunstinteresserede 
Kredse s ta ar maaske i Forbindelse med, at den moderne Betragt- 
ning af Malerkunsten i saa høj Grad benytter sig af Fotografier, 
ja. Lange skal endog have sagt, at et godt Fotografi gav væsent- 
lig samme Indtryk som Originalen. En Lærer i »Kunsthistorie* 
kan naturligvis ikke give sine Elever nogen virkelig Forestilling 
om et Maleri, de ikke har set, men han kan lære dem, hvad de 
skal have deres Opmærksomhed henvendt paa, naar de kommer 
til at staa Ansigt til Ansigt med Originalen, og han kan atter og 
atter advare dem mod det ganske falske Indtryk, Fotografiet giver. 
En bekendt tysk Kunstforsker, og vel at mærke en, hvis Interesser 
næsten udelukkende kredser om det formale, plejer at indskærpe sine Ele- 
ver, at den, der ikke gyser, naar han ser et Fotografi efter et Maleri, 
end ikke er kommet ind i Forgaarden til Malerkunstens Forstaaelse. 

Til at kunne »se paa* Malerier og lære andre dette, hører 
imidlertid mere end at have Blik for det rent maleriske. Det er 
lige saa vigtigt at kunne skaffe sig selv og andre Klarhed over Bil- 
ledets rent formale Egenskaber. At Lange sad inde med fremragende 
Evner paa dette Omraade, vil vist ingen benægte, men hos ham 
kom Følelsen i en beklagelig og skæbnesvanger Konflikt med 
Synet, saa at den til Tider fuldstændig tog Magten fra Synets 
Sans, og det er det sørgeligste, der kan ramme den, der skal se og 
lære andre at se. Naar man derfor skal sysle med Langes Be- 
tragtning og Fremstilling af Formen, nødes man til samtidig at 
betræde Følelsens slibrige Gebet. 

Langes store Afhandling om Correggio maa være særlig egnet 
til at give en Forestilling om hans Formbetragtning, da den kun 
behandler Kunstnerens Figurkunst, og denne, som Assuntaen til- 
fulde viser, omfattede Menneskelegemet med en Interesse, som 
vistnok kun Michelangelo kan opvise Magen til. Det er saa meget 
mere forbavsende, at Lange af hele Correggios ualmindelig mange- 
sidede Figurkunst kun behandler den stadig voksende „glødende, 
alt gennemtrængende Sympati og Trang til Fortrolighed*. Han 
antyder ikke engang, at han har valgt et mindre Parti, men be- 

TiUkueran 1904 22 


Digitized by L^ooQle 



334 


Skønlitterær Kunstundervisning 


tegner denne Egenskab og dens Vækst som hele Indholdet i 
Kunstnerens Udvikling som Figurmaler. Da Correggio har malet 
S. Giovanni baade paa et af sine tidligste og paa et af sine seneste 
Billeder, og Helgenen er anbragt i samme Situation paa begge 
Billeder, er det naturligt, at Lange begynder med en Sammenlig- 
ning af disse to Figurer. Om S. Giovanni paa Madonna di S. 
Francesco hedder det: „Han ser ud mod Beskueren med sit glø- 
dende Blik og peger, som Johannes jo altid gør, op imod Kristus- 
barnet. Det er en meget lyrisk og egentlig ikke nogen streng 
Skikkelse; men det er dog en Mand, ikke alene med Skæg paa 
Hagen, men ogsaa med Vilje i Hjertet, en Sværmer og Ivrer med 
et let Anstrøg af asketisk Liv.“ Den samme Helgen paa Madonna 
di S. Giorgio skildres saaledes: „En ganske glathudet, vellystig 
Dreng i Pubertetsalderen, med et fyldigt Faunshoved, med Mund- 
vigeme borede leende op i de tykke Kinder, og med et Par store 
Øjne, som visselig ikke gløde af hellig Alvor og Iver. Hana 
Stilling er ubeskrivelig magelig, kælen og uærbødig, og hans 
Pegen paa Kristusbarnet gaar ud paa intet mere, end at det er 
en mageløs sød Unge, der som saadan nok er værd at se paa. 

Her er al Karakter, baade i etisk og historisk Betydning 

udslettet: den vældige Bas er slaaet over i en rent kastratagtig 
Diskant* (1. c. p. 306 f.). Er det muligt, at disse Linier kan være 
skrevet af Menneskeskikkelsens Kunsthistoriker, af Forfatteren til 
„Figuren og dens Navn*? Paa det ældre Billede staar S. Giovanni 
lige ved Billedfladens Rand, og Figuren er i det store og hele pa- 
rallel med denne; selv den Arm, der peger paaKristus, er paa en 
alt andet end selvfølgelig Maade tvunget ind i denne Parallellitet; 
det samme gælder Ansigtet, hvor den næsten pinlig vertikale Næse- 
ryg adskiller to ganske symmetriske Halvdele; Panden er ligeledes 
ganske vertikal, men overskygges for Resten næsten helt af det 
svære brune Haar ; et stort Skæg dækker hele Underansigtet ; Lege- 
met skjules omtrent ganske af Dragten (brunrødt over en ube- 
stemmelig graalig Farve); hele Figuren er bevæget efter en enkelt 
spæd Kurve, og man kan tydelig se, hvor den pur unge Kunstner har 
nydt at lade denne tegne sig skarpt mod Baggrundens Søjle, men 
den er yderst svagt motiveret i Figurens Situation; Lyset falder 
omtrent lige forfra, hvad der yderligere forøger Figurens Fladhed; 
(jeg skylder Maleren at minde om, at S. Giovanni paa alle Punk- 
ter er den svageste og mest gammeldags af Billedets Skikkelser). 
Paa det senere Billede staar Døberen i Profil; den højre Fod 


Digitized by L^ooQle 



Skønlitterær Kunstundervisning 


335 


staar allerede noget inde i Billedet, medens den venstre staar et 
betydeligt Stykke længere inde, støttet paa et højt Trin og drejet 
stærkt ind i Billedet; paa det venstre Laar (hvis horisontale Linier 
helt maskeres af den nedfaldende Kappe) hviler venstre Albue 
og med den Legemets Vægt, hvorved dette faar den milde Hæld- 
ning ind i Billedet, der betinger en rigere Nuancering i Belysningen; 
den pegende Arm er noget hævet, saa at Skulderen faar den 
Svulmen, der i Correggios modnere Aar var en af de Opgaver, 
hans koloristiske Temperament med særlig Forkærlighed syslede 
med; Underarmen er strakt saa langt ind i Billedet, at den kom- 
mer i et endnu dybere Plan end venstre Fod; Hovedet er bøjet 
noget tilbage, saa at det ikke forlænger Figurens Hovedakse, og 
Ansigtet er drejet en Del mere om mod Beskueren end det øvrige 
Legeme; Panden er stærkt hvælvet, og det lyst askeblonde Haar 
skudt saa langt tilbage som muligt for at indvinde saa meget 
mere af den kostbare Pandehud; det samme har uden Tvivl — 
bevidst eller ubevidst — medvirket til,* at Ansigtet er blevet helt 
skægløst; næsten intet af Legemets Pragt skjules af Dragten, der 
er helt aaben i højre Side; dens Farve er skært og blændende 
lysegraa; Døberens Haarskjorte har forvandlet sig til det gulligt 
hvide Skindfor i denne Dragt, og overalt, hvor det graa kommer i Be- 
røring med Huden, uskadeliggøres den farlige Kontakt af Forvær- 
kets ganske smalle Bræmme ; til højre og venstre indfattes Figuren 
som i en Skal af en rosafarvet Kappe, hvis Kontur akkompagnerer 
alle Legemets fremherskende Linjer; Baggrunden dannes af tre 
rigt bevægede Figurer, mod hvilke selve Figurens rigt bevægede 
Omrids tegner sig saa klart og bestemt, at enhver Misforstaaelse 
er udelukket; Stillingen stemmer helt med Situationen; Lyskilden 
ligger højt og langt til højre, hvad der forøger Belysningsnuan- 
cerne i den mangeplanede Figur til op mod det uendelige. Gor- 
reggio har malet denne Menneskeskikkelse med en Ærbødighed for 
sin Kunst, som ingen Selvhersker kunde ønske dybere, men Histo- 
rien og Etikken har ganske vist ligget uden for hans Horisont. Mel- 
lem de to Figurer ligger c. 15 Aar, og dog er den ene ikke 
naaet til Højrenæssancen, medens den anden — langt, langt forud 
for sin Tid — allerede er fuldstændig barok. Kan man virkelig 
ikke forlange anden Belæring om dem end, at Respekten for det, 
Kunsten havde at fremstille, efterhaanden smelter for Trangen til 
Fortrolighed? Hvorvidt Langes »Følelser* over for Correggio er 
berettigede eller ikke, skal jeg vel vogte mig for at sætte under 

■ 2 - 1 * 


Digitized by LjOOQle 



336 


Skønlitterær Kunstundervisning 


Debat, men fremgaar det ikke af det anførte, at de har ledet ham 
bort fra hans egentlige Opgave, saa han kun er kommet til at 
behandle det i Kunstnerens Menneskeskildring, der talte direkte til 
hans Følelse? Det fortrolige Forhold mellem Billedets Figurer paa 
den ene Side og Kunstner og Tilskuer paa den anden, er det, der 
i første Række interesserer Lange, og dernæst beskæftiger han sig 
noget med Figurernes indbyrdes Forhold. Dette gælder ikke blot 
den anførte Sammenligning mellem de to Figurer, men ogsaa hele 
den udførlige Gennemgang af Malerens andre Arbejder. Det, Lange 
overhovedet behandler, behandler han ypperligt, men man kan 
ikke derfor lukke Øjnene for, at dette er en meget underordnet 
Provins i Correggios Menneskeskildring. Og selv inden for denne Pro- 
vins gaar Lange uden om de rent formale Problemer, hvor hans 
Følelse ifølge Sagens Natur kun kan tale med svag Røst. Han 
gaar slet ikke ind paa Figurernes lineære Gruppering, skønt dette 
er et næsten uudtømmeligt Tema, da Correggio ogsaa her er 
langt ude over Højrenæssancens Skemaer. Der var dog Grund til 
at fremhæve de imponerende Skraalinier i „Dagen* og Madonna 
della Scodella og sammenligne dem med andre Tilløb til barok Stil, 
endvidere den ganske symmetriske Sekskant i Madonna di S. 
Giorgio, det ligesidede Parallelogram i „ Danae * (stillet skraat i 
Billedet!) osv. osv. Naar Talen var om Figurernes Sammenspil, 
burde Madonna di S. Giorgio være vurderet som et Mønster paa 
en samlet Komposition og være sammenstillet paa den ene Side 
med Løsheden i den klassiske Renæssance (i Dresden selv har 
man fortrinligt Sammenligningsmateriale i Raffaels og Bagnacavallos 
Billeder; ellers er Moretto særlig egnet dertil) og paa den anden 
Side med Eklektikernes fortvivlede Forsøg paa at gøre det bedre 
(Passerottis Efterligning af Billedet i S. Giacomo i Bologna). 
Lange gør kun opmærksom paa, at Trængselen i dette seneste 
Billede er størst, men undlader at meddele, at dette ikke er noget 
særligt for Correggios Udvikling, men gælder hele hans Samtid: 
I de ældre Billeder er der mere Luft om Figurerne, og samtidig 
indtager de en mindre Brøkdel af Billedfladen. Naar Lange frem- 
hæver, at Bestræbelsen for at drage Tilskueren ind i Billedet er 
et Element, som først han tilfører Kunsten, burde han have doku- 
menteret dette ved en Række Sammenligninger og navnlig ikke 
forsømt at minde om den en halv Snes Aar ældre Lotto. Men 
alle disse — rent eksempelvis anførte — Undersøgelser, hvor Læ- 
reren ikke kan sætte sin personlige Sympati efter Antipati som 


Digitized by L^ooQle 



Skønlitterær Kunstundervisning 


337 


Indsats, laa Langes ildfulde Temperament fjernt. De eneste helt 
positive Oplysninger om Correggios Formgivning indeholdes, be- 
tegnende nok, paa Afhandlingens sidste Sider og afspærres ved en 
Tankestreg. Det er en Slags naturhistorisk Beskrivelse af Correg- 
gios Mennesker som Art og i stilistisk Henseende et Mesterværk, 
men da Lange øjensynlig betragter sin Undersøgelse af Correggios 
Figurkunst som afsluttet forinden og disse Sider som et Slags 
Tillæg, siger det sig selv, at vi heller ikke her faar Besked om, 
hvor Correggio modtog Menneskeskikkelsen, hvor han slap den, og 
hvad han gjorde med den i Mellemtiden. Det er let fra Langes 
andre Skrifter at hente Eksempler paa, hvordan hans Under- 
søgelser over det formale i Kunstværkerne ledes paa Vildspor af 
hans Følelser for dem, men det anførte er vist allerede tilstrækkeligt. 

Det farlige i denne Egenskab hos Lange er, at han af sine 
Følelser lader sig forlede til at fælde en Dom om Kunstværkernes 
Kvalitet uden at give denne Dom nogen Begrundelse i deres 
kunstneriske Egenskaber, og at han erstatter den manglende Be- 
grundelse med sin Munds eller sin Pens mageløse Veltalenhed. 
Saaledes er Langes Behandling af Correggio væsentlig en Bedøm- 
melse. At han ikke begrunder denne i Kunstnerens maleriske eller 
formale Egenskaber, er allerede paavist, og det staar da tilbage at 
se lidt paa det, han sætter i Stedet for Begrundelsen. Hans Ka- 
rakteristik af S. Giovanni paa Mad. di S. Giorgio er allerede cite- 
ret, og jeg vil for yderligere at belyse Langes Metode supplere 
den med hans Vurdering af hele dette Billede (p. 308 f.): „Her er 
Trængselen stærkest, og Fortroligheden bliver ligefrem banal, som 
om det hele var en Selskabelighed i en himmelsk Salon. Man har 
ikke synderlig Respekt for hinanden fra nogen af Siderne. Ma- 
donna kurtiseres fra den eneSide af den hellige Peter Martyr, som 
en Herskabsfrue af en affekteret Abbé : en saadan Blanding af det 
fidele og det hofmandsagtig indsmigrende, som i denne Helgens 
Udtryk, var vist nok aldrig før set i den kirkelige Kunst. Medens Ma- 
donna vender sig til venstre, vender Barnet sig til højre, mod Bispen 
Geminianus; det har nemlig faaet Øje paa hans Helgen- Attribut, 
den store Kirkemodel, morer sig over den, som ethvert Barn 
vilde more sig over et saadant prægtigt Stykke Legetøj, og rækker 
efter den. Den gamle Biskop drejer Hovedet henrykt, forelsket 
om imod ham, og finder ham ligefrem uimodstaaelig : han kunde 
spise ham af lutter Kærlighed. Man véd ikke ret, hvor dette sød- 
ladent lækre Udtryk hører hjemme — snarest i en eller anden 


Digitized by LjOOQle 



338 


Skønlitterær Kunstundervisning 


meget ungdommelig Forførelseshistorie; kun véd man, at det hos 
en saadan højærværdig Mand med hvidt Haar og Skæg lige over 
for et lille Barn er et gyseligt Stykke Unatur. Men i dette ellers 
modbydelige Selskab — vi minde om den oven omtalte Johannes 
— er der foruden Kristusbarnet flere yndige Barneskikkelser osv.* 
Enhver, der har læst eller hørt noget af Lange, véd, at denne 
Skildring af et Kunstværk ikke er en Undtagelse, men et tilfældig 
valgt Eksempel blandt Tusinder, ja at det næsten er disse Billed- 
skildringer, der er det allermest karakteristiske for Lange, fordi 
han Vid og stilistiske Mesterskab her fejrer sine højeste Triumfer. 
Det er derfor af den allerstørste Vigtighed at faa slaaet urokke- 
lig fast, hvad en saadan Billedskildring er. Den er hverken eksakt 
Kunstforskning eller saglig Belæring om Kunstværket: Den er 
hverken mere eller mindre end ren og skær Skønlitteratur. 
Dette forringer naturligvis ikke i mindste Maade dens absolutte Værdi. 
Lange er uden Tvivl en af det danske Sprogs mest fremragende 
Prosaister, en Klassiker saa godt som nogen. Men det farlige i 
denne Art af Billedbeskrivelse ligger i, at den, naar den optræder 
hos en Mand med Langes Viden og Autoritet, let kommer til at 
se ud som den eneste naturlige eller endog mulige Form for 
Undervisning i »Kunsthistorie*. Medens Lange burde være den 
sjældne og kostbare Undtagelse, hvis Berettigelse udelukkende be- 
ror paa ganske individuelle Egenskaber, er han tværtimod blevet 
Genstand for Efterligning af læge og lærde, saa at den skønlitterære 
Behandling af »Kunsthistorien* snart truer med ganske at tage Livet af 
den saglige. Folk synes at mene, at Betingelsen for at kunne 
skrive og tale om Kunst kun er at føle varmt for Kunstværkerne 
og have Ordet eller Pennen i sin Magt. Det er ikke noget Til- 
fælde, at saa mange af Skønlitteraturens Dyrkere føler sig kaldede 
til at være Lærere i »Kunsthistorie*. 

Det, der skal bandlyses fra Undervisningen i Kunsthistorie, er 
Følelsen. Alt det i Kunstværkerne, som man kalder »sjælfuldt, 
aandfuldt, udtryksfuldt osv.*, og som m aaske er den værdifuldeste 
Indsats, Kunsten byder, kan ikke gøres til Genstand for Undervis- 
ning, naar det ikke kan føres tilbage til formale eller maleriske 
Egenskaber i Kunstværket. Følelsen behøver desuden i Reglen 
ikke at skærpes af nogen Lærer, men Erfaringen viser, at de aller- 
fleste er starblinde, naar de begynder at fæste deres Blik paa 
Kunstværker. Enhver vil derfor forstaa, hvor sørgeligt det er, at 
den Vejledning i Tilegnelsen af Kunstværkerne, der for Tiden 


Digitized by 


Google 



Skenlitterær Kunslundervisning 


339 


bydes i Danmark, næsten udelukkende er den skønlitterært-føl- 
somme. Den, der læser Langes „Correggio", vil snart glemme 
Afhandlingens spredte saglige Bemærkninger, men » Salondamen “ 
og ,Kunnageren“ og .Forføreren* vil bide sig fast i Erindringen 
og vil skræmme ham bort fra et Hovedværk af en stor og ind- 
flydelsesrig Kunstner, før han har hørt et Ord om dets maleriske og 
formale Egenskaber, og før han har set en Kvadrat millimeter af dets 
Overflade. Den savner Respekt for det, Kunsten har at fremstille, 
som sammenligner dens Frembringelser med Ting fra det triviale 
med det Formaal at gøre dem latterlige eller at skamrose dem. 
og disse uværdige og ganske overflødige Sammenligninger, der er 
«n fremtrædende Skyggeside hos Lange, har bredt sig i en skræk- 
indjagende Grad hos hans Efterfølgere. Skulde det ikke være et 
testimonium paupertatis? 

Den, der vil lære de unge og uerfarne, hvad Kunst er, maa 
med Jemhaand holde sine Sympatier og Antipatier nede. Han 
bør ikke søge at tvinge Elevens Følelser ind i nye Baner, men 
han skal skærpe hans Blik for det formale og maleriske og yde 
ham et saa stort sagligt Materiale som muligt, saa at han ikke 
ukritisk giver efter for sine ofte helt tilfældige Sympatier eller 
Antipatier: Begejstring og Afsky kommer saamænd tidsnok. 

Ove Jørgensen 



Digitized by L^ooQle 



VERS 


BJÆRGENSOMHED 

Bjærge i Sol, ak, Bjærge i Sol — 

Bjærge mod Syd og ved Middagstid! 

Luften er lun, og Luften er blid. 
og Klippen er varm af Middagssol. 

* 

Det er endnu kun Marts, men de første blaa 
Anemoner langs med Fjældvæggen staa 
mellem visnet Græs og blandt Sten, som er graa. 

Jeg sætter mig ude paa Fjældets Kant, — 
det var godt, at den lille Sti jeg fandt; 
blandt Risbøg og Grankrat den næsten forsvandt. 

Et Stykke løb den ad aabent Fjæld 

henover et skraanende Bakkehæld, 

hvor Smaasten laa løse som Strandkantens Skæl. 

Dér gyste mit Hjerte, thi tænk, om jeg gled 
favnedybt ned, mod Dalbunden ned 
og endte som et uformeligt Skred! 

Et Egern sprang i en Fyrretop 

med knarrende Lyd, i lange Hop, — 

hvor det sprang hen, dér maatte jeg op. 


Digitized by L^ooQle 


Vers 


341 


Saa vandt jeg da frem og holder nu Rast 
paa en Pynt, et Forbjærg, en græsgroet Knast; 
lidt Hasselbusk hænger paa Randen fast. 

Lidt Hasselbusk — med Rakler af Guld — 

og dybt dernede er Dalen fuld 

af Granskov og Løvskov og Marker af Muld. 

Grønne Graner med Kogler smaa, 
og Løvskov, som endnu er ganske graa; 
men de rødbrune Knopper om Foraar spaa. 

De gullige Marker har Hække af Tjørn. 

Man raaber dernede — jeg hører Børn. 

Men nær mig skriger en kongelig Øm . . . 

* * 

* 

Bjærge i Sol, ak, Bjærge i Sol, 

Bjærge mod Syd og ved Middagstid! 

Her sidder jeg som paa en Mose Stol 
Og skuer ud over al Jorderigs Id. 

O rige Marker, o travle Tid, 
o Menneskehed, der høster og saaer — 
jeg bliver heroppe, hvor Bjærgene staar, 
og Solen skinner, og Luften er blid . . . 

Johannes Jørgensen 


DET SMALLE VINDU 

Igennem det smalle Vindu, 
igennem den høje Rude — 

Solens og Sydhavets Himmel 
ser jeg fra Divanens Pude. 

— Himmel, kun Himmel derude! 


Digitized by t^ooQle 



342 


Vers 


Det er, som jeg — kongelig udstrakt — 
saa fra et tropisk Dæk 
de blide og blændende Timers • 
evige Fugletræk. 

I Blaanen det Blaa strømmer væk . . . 

Og Mørkningen kommer, og Luften 
rinder som dunkelblaa Vin, — 
jeg mindes de blæsende Aftners 
gribende Ultramarin. 

Da Bølgen og Stjæmen var min. 

Og løfter jeg Hovedet, ser jeg 
Maanen staa op over Taget — 
som Fortidens straalende Maane 
— en Aften i Archipelaget — 
stod op over Klippedraget! 


HIMLEN 

Se, Himlen er Violer 
i Foraarsaftnens Stund! 

Den første Foraarsaftens 
Violhav uden Bund . . . 

Nu dukker de store Stjerner frem 
og bader sig i Himlen! 

Den gyldne Sødme elsker 
den violette Svimlen! 

Mit Hjerte er en Svømmer 
i hine Oceaner! 

Mit Hjerte er en Stjerne 
blandt Stjernernes Titaner . . . 


Kai Hoffmann 



Digitized by L^ooQle 



LITTERATURENS GÆSTER 


ko nt Vinterlitteraturen ikke var uden interessante Vær- 
ker — den omfattede bl. a. en saa betydelig Bog som 
Jakob Knudsens „Sind* og en saa frisk og talentfuld 
Debut som Lauritz Larsens „ Halvmennesker — - var 
det almindelige Indtryk vistnok, at den var fattigere 
paa ikke helt ligegyldige Bøger end i de foregaaende 
Aar. Øjeblikket er derfor meget passende til at vise 
Opmærksomhed mod de udenlandske Gæster, der i de sidste Aar har 
paataget sig deres store Del af Underholdningen i de mørke Dage og 
for enkeltes Vedkommende saaledes, at Indtrykket sent udviskes. Det er 
desuden kun en simpel Høflighed, vi viser, til Gengæld for de glade 
Miner, hvormed navnlig vore Naboer sydpaa fordøjer de umodne Frugter, 
der aarligt falder af Kundskabens Træ herhjemme. 

Det er i de sidste Aar en ikke ubetydelig Strøm af fremmed Litte- 
ratur, der i Oversættelser har naaet vort Marked. Gennem Christiansens 
Serier blev der i Løbet af kort Tid tilført os rige Skatte af ældre og 
nyere Værker, og senere blev gode Oversættelser et regelmæssigt Led 
ogsaa af de store Forlags Virksomhed. I det hele kan man sige, at 
denne Oversættelseslitteratur har hjulpet sig selv. — Sammenlign blot 
den Opmærksomhed, som Landets Anmelderstab kan skænke en talent- 
løs Debutbog, med de korte og knappe Linier, hvormed Rudyard Kipling 
sædvanligt maa nøjes. Men for Resten har han holdt Stillingen endda. 
Skulde man hævde Oversættelsernes Betydning, behøvede man kun at 
pege paa den brogede Verden fuld af Glans og Liv, rig paa sær og 
paafaldende Menneskekundskab, som hans Bøger har aabnet for os. 
Endnu i hans sidste Hovedværk „Kim* beundrer man hans utrættede 
Opfindsomhed, hans indtagende Vid og Ynde. Det ligger imidlertid alle- 
rede et Par Aar tilbage. Han hører til Stamgæsterne, der hvert Aar 
kommer igen, og som nu forlængst har sin sikre Plads. Et lignende 
aabent Hjørne i Reolerne kunde man ønske Anatole Franre, af hvem der 
er oversat forbavsende lidt. Den udmærkede Oversættelse af hans .Dronning 



Digitized by L^ooQle 


344 


Litteraturens Gæster 


Gaajsefod* er blevet en meget læst og skattet Bog, hvilket man maaske 
ogsaa kan slutte deraf, at „ Histori en om en Komediant,* der 
udkom i Vinter, saa hurtigt naaede det andet Oplag, der for indfødte 
Bøger er noget usædvanligt, for Oversættelser en højeste Udmærkelse. 
Oprigtigt talt synes jeg ikke, at netop den af Anatole Frances Bøger 
fortjente denne Skæbne. Den er vittig nok, den siger Ting, som in- 
gen anden end en Franskmand kan sige og af Franskmændene maaske 
ingen anden end Anatole France, men Viddet er nærmere end tidligere 
ved at være blot Kynisme, Klogskaben er oftere uden den fine Skælven, 
der gjorde den til Visdom, og i hans Ironi finder man sjældnere de vi- 
gende Dybder. 

En Bog som denne er ganske øjensynlig oversat paa sin Forfatters 
grundfæstede Berømmelse, men i de sidste Aar har vi lært en Række 
Bøger at kende, som nærmest er kommet paa Sensationens Konto — 
den pludselige og fabelagtige Udbredelse, de har faaet i deres Hjemland. 
Maaske tør man til denne Klasse regne Booker T. Washingtons Selvbiografi 
„Op fra Slavestand*. En Neger, der hensynsløst, uden Frygt for Genta- 
gelser og uden Forsøg paa Veltalenhed, fortæller om sin Selvudvikling og om 
sin Virksomhed for at føre sine Stammefrænder fremad i Kultur. Man bliver 
ikke vred, fordi han ikke har haft Tid til at polere sit Sprog, i Betragt- 
ning af at han har haft Tid til saa meget andet. Hans Bog hører dog 
til den mest underholdende Art, nemlig den, der har Raad til at lade 
Kendsgerningerne tale. Til mange-Oplags-Bøgerne hører ogsaa van Eedens 
„Den lille Johannes*, som imidlertid næppe vil vinde Udbredelse 
eller Popularitet herhjemme. Skildringen af den lille Drengs Vandring 
med Snerlealf ejer ganske vist en Ynde og Finhed i Naturopfattelsen, 
som kunde faa en Carl Ewald til at rødme over sine Patentpenalhus- 
Eventyr, men efterhaanden som Bogen skrider frem, bliver Symbolikken 
for indviklet. Der bliver for meget Mening og for lidt Poesi. Man tør 
heller ikke spaa „Breve, han ikke fik* nogen større Folkeyndest. Det 
er en ganske klog og fin Bog, skrevet af en, der har set meget og som 
har forarbejdet Indtrykkene i fint dannede Omgivelser. En Bog, der af 
og til oplives af en Aandrighed, undertiden indtager ved en ikke altfor 
banal Sentimentalitet, en Bog, man ikke husker længe, men heller ikke 
beklager sig over at have læst. Det skulde dog ikke undre mig om „En 
ung Dames Roman* af Elinor Glyn ved sin grove Ædelhed og Sød- 
ladenhed tog Teten i Bibliotekernes Udlaansprotokoller. 

Men over alle disse Bøger af mer eller mindre forbigaaende Værdi 
hæver sig som faste Støtter de to Romaner „Jørn Uhl* og „Huset Bu d- 
denbrook*. De er meget forskellige, disse to Bøger og er dog begge 
Forløsning for væsentlig samme dybe Trang til igen at være Mennesker 
— ikke mer end Mennesker. 

„Jørn Uhl* er kunstnerisk set den svageste af de to Bøger. Den er 
uordnet, kaotisk, bred, undertiden trættende. Personerne er ikke altid 
fastholdte, men kan miste deres Individualitet fuldstændig. Den kloge 
Sikkerhed, der lyser ud af Thomas Manns Roman, mangler som ord- 
nende Magt. Det er en Bog. som de overlegne har rystet paa Hovedet 
af, og som Kritikere har ment levede af deres Naade og Barmhjertig- 


Digitized by 


Google 



Litteraturens Gæster 


345 


hed, fordi de dog ikke nænnede at understrege alle dens Dødssynder, i 
Betragtning af dens alligevel betydelige Egenskaber. Det er en Bog, som 
det jo egentlig er overflødigt at diskutere, fordi dens rolige Mandsrøst 
uafhængig af Kritikkens Resonnans vækker de tusinde Sinds Ekko, og fordi 
Vurderingen af den i egentligste Forstand bliver en Følelsessag. Man 
kan ad kritisk Vej overbevise om æstetiske Fortrin, og man kan paapege 
Tankers Nyhed, men man kan umuligt føre tvingende Bevis for Vær- 
dien af at gentage de gamle Sandheder med Genkendelsens dybe Glæde. 
Man maa gøre sig klart, at Beviset for slige Værkers Betydning altid 
føres bagefter ad historisk Vej, ved simpelthen at paapege den. Men 
maaske kan man sige, hvad det er, man holder af i denne Bog. Den 
fortæller om et tungt og kejtet Menneskes Udvikling, og i Fortællingen 
om dette er der forskellige Ting, der er Læseren lige saa ny og paa- 
faldende paa Tryk, som de er ham gammelkendte i Virkeligheden. Først 
og fremmest det, at Livet har Betydning for Jørn Uhi. Det har deres 
egen Tilværelse for de allerfleste Mennesker. Det er ud fra denne For- 
udsætning, at Mennesket taalmodigt søger efter Ligevægt og finder, at 
denne er langt besværligere at naa, end det forud var at ane. Besværlig- 
heden ligger, som Jørn Uhls Eksempel viser, ikke deri, at det er noget en- 
kelt svært, der skal naas, men deri, at det er en Mangfoldighed, der 
skal være til Stede samtidig, skønt Livet kun lærer den efterhaanden. 
Derfor maa Arbejdet stadig begyndes forfra. Har man lært at være fri, 
maa man lære at være fast; har man lært at smile, maa man lære at 
græde, og de kloge maa lære Agtelse for deres egen Uvidenhed, og hvad 
der er det sværeste, endda ikke blive dumme. Det er meget fint og, 
som det synes mig, meget beundringsværdigt sagt af den kristne Præst, 
da Jørn Uhi er ved at fordærves af for megen Alvor og Fornuft: „Det 
er bedre at være en Synder end en saadan retfærdig. * Og da Jørn 
Uhi har gennemgaaet den haarde Skole, er Resultatet ikke opsigtsvæk- 
kende stort. „Møjen har dog ikke været forgæves. 14 Men netop saaledes 
vilde vi gerne kunne underskrive det og synes undertiden at kunne det. 
Det er ved sin Undren , ved den Frimodighed , der er Nøglen til Livets 
naive Visdom, og ved sin Aandsfrihed, at denne Bog indtager. Den rummer 
Sundhedens Mystik. 

Det er smukt og godt at erfare, at der rundt om i Verden findes 
geniale Digtere, fine Nerver, kloge Hjerner, heftigt bankende Hjerter, men 
for Sjælen er det en meget stor Glæde at vide, at der ogsaa lever et 
Menneske. Hans Aabenhjertighed gør det lettere for os andre at være os 
selv vor Svaghed og vor Kejtethed bekendt. „Jern Uhl“ er et Møde, et 
Bekendtskab. „Huset Buddenbrook* er noget mere — eller rettere 
noget mere objektivt — en Række Erfaringer, som vi kan lade andre 
gøre efter os, en Verden, som kan gennemrejses paa ny. „Jørn Uhl“ er 
kun til for den sympatisk stemte, men selv den, der keder sig derover, 
kan ikke nægte Huset Buddenbrooks Eksistens. Thomas Mann ejer i 
højeste Grad Kunstens genskabende Evne. Det er ikke blot Mennesker, 
han former eller genopvækker, han fremtrylle!* deres indbyrdes Forbin- 
delse, deres Hjem, deres Stad, og anbringer den midt i Tilværelsen. In- 
gen Mangel, ingen kedelig Forglemmelse kan gøre os Opholdet paafal- 


Digitized by LjOOQle 



346 


Litteraturens Gæster 


dende. Hvorfor skulde vi ikke træde ind og færdes i den Verden, han 
har skabt? Den ejer den Fordel at være os fremmed og den Fuldkom- 
menhed at byde os menneskelige Kaar. — Som Kunstværk staar „Huset 
Buddenbrook* ganske overordentlig højt inden for den europæiske Ro- 
manlitteratur. Det vilde alene være Umagen værd at paavise, med hvil- 
ket Mesterskab den er komponeret, hvorledes Begyndelse og Slutning 
bøjer sig sammen, hvorledes de enkelte Led betinger hverandre indbyr- 
des. Den fortæller om en Købmandsslægts Skæbne. Det første Afsnit 
skildrer den Fest, hvormed Indflytningen i et nyt og stateligt Hjem fejres. 
Man gør Bekendtskab med Slægtens ældste levende Generation, Johan 
Buddenbrook den ældre, med Firmaets Indehaver, Konsul Johan Budden- 
brook og dennes Børn, Tony, Tom og Christian. Man lærer straks' den 
ældre Buddenbrook at kende som en tør, praktisk, frittalende og nøgternt 
tænkende Rationalist , hans Søn som den følelsesfulde og sværmeriske 
Natur, hvis oprigtige Kristendom og store Samvittighedsfuldhed dog endnu 
ingenlunde træder i Vejen for Handledygtigheden, men indskrænkes til at 
regulere den. Den ældre og den yngre Buddenbrook forholder sig næsten 
logisk til hinanden. Naar den ene havde sagt Klarhed og Fornuft, maatte 
den anden sige: men ogsaa Følelse og Tro. Og begge bliver dygtige og 
stærke paa deres Grundlag, thi ubevidst ligner de i Grunden hinanden, 
skønt de bevidst lægger Eftertrykket paa forskelligt Sted. I de tre Børn 
aner vi derimod Opløsningen, Striden mellem de uligevægtige Bestand- 
dele. Konflikten kan føres tilbage til en rent logisk Strid. Det er 
Vendepunktet i Slægtens Skæbne, da Konsulen nøder sin Datter Tony til 
at indgaa det ulykkelige Fornuftægteskab med Hr.GrOnlich fra Hamburg. 
Det er i Overensstemmelse med Traditionen — saaledes har hans Far, 
saaledes har han selv stiftet Familie — men det er i Uoverensstemmelse 
med hans eget mere udviklede Følelsesliv. Han handler paa Trods af de 
Erfaringer, han selv er den første i Familien, der har gjort. Det er den 
oprindelige Evne til at overskue sig selv, der gaar tabt, efterhaanden 
som Følelseslivet bliver rigere og derved gør Personlighedens Indhold 
mere forskelligartet. 

I Thomas Buddenbrook fortsættes Slægten tilsyneladende med større 
Glans end nogen Sinde. Han udvider Forretningen, bygger Familien et 
nyt Hus, han opnaar ydre Anseelse, bliver Senator, han er fint og al- 
sidig dannet og er lykkelig gift med en smuk og ejendommelig Kvinde. 
Ikke desto mindre er Forfaldet allerede begyndt. Hans større Følsom- 
hed er en Svaghed og en Splittelse. Den gør ham mindre beslutsom og 
hidser ham i et ustandseligt Begær efter hundrede forskellige Formaal. 
Han slides hurtigere op end sine Forfædre, og han behersker ikke længer 
sin Skæbne med et roligt Blik som de. Fra hver sin Side kaster hans 
Søskende Lys ind over Miseren. Broderen Christian lider af sygelig 
Modtagelighed for Indtryk, af en overspændt Indbildningskraft og af alle- 
haande hysteriske Sygdomsfornemmelser. I ham har Slægten naaet den ud- 
prægede Degeneration. Søsteren Tony naar aldrig ud over Barnestadiet. Hen- 
des Vitalitet er heftig, man kunde sige sund — som hos et Barn, hvis 
det ikke drejede sig om en voksen Kvinde. Som et Barn er hun mod- 
tagelig og glemsom. Hun er ude af Stand til at styre sit Liv efter 


Digitized by L^ooQle 



Litteraturens Gæster 


347 


en Fornuftovervejelse, men hun er til Gengæld i Besiddelse af en vid- 
underlig Modstandskraft over for de Stød, hun paadrager sig. Hun ejer 
Livets Blindhed og Styrke. 

Thomas Buddenbrooks Søn, den sygelige, musikalske og drømmende 
lille Hans, er Topskuddet, der visner. Med ham dør Slægten. 

Det er en simpel og stor Linie. Skøn og naturlig, som den Kurve 
en udslynget Sten beskriver, fra den forlader Haanden, til den ligger død 
og stille ved Maalet. Der er i Grundsynet — i Frygten for det uklare, i 
Betoningen af Følelsen og Føleriets Farer — noget, der kunde minde 
om Pontoppidan. Det er i hvert Fald den danske Forfatter, Thomas Mann 
staar nærmest, ogsaa i kunstnerisk Maalbevidsthed og Soberhed. Men 
Opfattelsen er hos Mann rigere og dybere, rummer mere af det u for- 
klaredes Æter, og de enkelte Toner er ledsaget af flere Bitoner. Det er ikke 
Følelsens Farlighed, der er det sidste Ord, men som i „Jørn Uhl“ Van- 
skeligheden ved at overskue Livets væsentlige Sider og ikke forsømme 
nogen af dem. Begge Bøger har det tilfælles, at de udspringer fra en 
dyb og inderlig Livsfølelse og derfor viser bag om Meninger og Opfat* 
teiser til det, at selve Eksistensens store Hemmelighed kun løses ved — 
at være til. 

I denne Fortælling om Nedgang og Opløsning, hvor Forfatteren 
ikke paa noget Punkt er skaansommere i sin Skildring af Slægtens For- 
fald end Sindssygelægen Frederik Lange i sin nyudkomne Bog, er det 
alligevel ikke Følelsen af Død, der behersker Indtrykket. Grunden dertil 
er først og fremmest den, at Bogen er saa fuld af Liv. Ligesom i Virke- 
ligheden er det det, der mere end noget andet forsoner os med Døden, 
at Vejen til den gaar uafbrudt gennem Liv. Langt mere end Død og 
Lidelse har en mat og træt Form for Liv, Evne til at nedtrykke os — 
det er selve Døden, der tager Livets Skikkelse. At denne Mathed er 
langt sjældnere i Virkeligheden end i Digtningen, er en af Virkelighedens største 
Fortrin. Denne Livsfylde, der syder i Buddenbrookerne og gør, at de virker 
til Livets Ende, at de danser, springer, tumler, men ikke slæber sig trægt 
ind i Døden, faar sit mest typiske Udtryk i Tonys lille stramme Skikkelse. 
At eftergaa det Mesterskab, hvormed Mann har skildret de enkelte Fi- 
gurer, vilde være umuligt. De er alle overmaade almindelige Hverdags- 
mennesker, som alligevel holder vor Interesse fængslet. Dette gælder i 
udpræget Grad om Tony. Paa ingen anden har Forfatteren saaledes 
ødslet med sit Vid, sin Munterhed, sin Medfølelse og sin geniale For- 
staaelse. I hende rummes alle hans Kunsts Fortrin. Realismen har her 
for Alvor løst sin Opgave at genfinde Livets Storhed og Fylde i det 
sinaa og ubetydelige. Hun er en lille Pjanke, sød, forfængelig og ind- 
skrænket. Intet er højtideligt og stort hos hende. Hun lader sig gifte 
og gifter sig med den ene Mand efter den anden uden større Ophæ- 
velser. Hun glemmer sine Sorger og har næppe andre Glæder end dem, 
hendes Forfængelighed skænker hende. Hendes Hjerne er for lille til 
at have Plads for mere end én Idé, og denne er Huset Buddenbrooks 
Trivsel og Anseelse. For den lever hun, for den gifter hun sig, og for 
den skilles hun atter. — I Kraft af den vokser hun — faar en Storhed, 


Digitized by L^ooQle 



348 


Litteraturens Gæster 


som man kunde kalde monumental. Ved den Vitalitet, hun rummer, vir- 
ker hun i Bogen som Livets eget stejle, ubøjelige Omkvæd. 

Men selv om man — hvad jeg ikke har gjort — havde gjort fuldt 
ud Rede for Kompositionens Fasthed, Grundtankens Simpelhed og Fylde, 
Personskildringens Jævnhed og Dybde, vilde der endnu ikke være sagt 
et Ord om hele den Rigdom af Skønhed og Visdom, der udfoldes i hun- 
drede Enkeltheder, saadanne som Scenen mellem Thomas Buddenbrook 
og den lille Blomsterpige, han maa forlade, eller Skildringen af den Nat, 
han som syg og opslidt Mand tilbringer vaagen med sine Tanker. Der 
siges Ting i denne Bog, der i Forhold til skarpe Hjerners Klogskab er 
ubestemmelige som Himlens Højde over Eiffeltaarnet. 

Af de Nydelser, Kunsten skænker, er der dog ingen kosteligere end 
den at føle sig vugget af samme Bølgeslag, der har kastet Slægt efter 
Slægt op paa Dødens Strand. 

H. N. 



Digitized by L^ooQle 




STRAFFELOVENS REVISION 


D SS"?ordringen om en gennemgribende Revision af vor 
5 ganske forældede Straffelov bar i de senere Aar 
været fremsat saa ofte, og Spørgsmaalet har — 
navnlig siden dansk Kriminalistforenings Stiftelse i 
Cn^J 1899 — været behandlet saa indgaaende og fra saa 
^ ° mange Sider, at det er umuligt i en kort Tidsskrifts- 

artikel at sige noget egentlig nyt herom. Naar jeg desuagtet — 
og til Trods for, at det Krav, hvori alle strafferetskyndige mødes, 
allerede tidligere i dette Tidsskrift har fundet en varm og veltalende 
Forkæmper 1 ) — atter drager dette Spørgsmaal frem, sker det un- 
der Indtrykket af, at denne Sags overordentlige Vigtighed endnu 
langtfra staar klart for Almenheden, at der endnu kræves et ihær- 
digt og maaske trælsomt Arbejde, før den stærke offentlige Opinion, 
der fejer al Modstand til Side, er skabt. Kan jeg yde om end kun 
et ringe Bidrag hertil, er mit Maal naaet. 

At Fordringen om en Reform af vor Straffelovgivning, der 
bringer denne i Samklang med vor Tids Opfattelse af Forbrydelsens 
Natur og af Midlerne til Kriminalitetens virksomme Modarbejdelse, 
ikke stærkere har slaaet Rod i den offentlige Bevidsthed, skyldes 
ikke blot den Omstændighed, at Resultaterne af nye Undersøgelser 
og Erfaringer kun langsomt trænger ud over Fagmændenes snævre 
Kreds. Det skyldes lige saa meget den Omstændighed, at de, der 
ikke selv har haft med Justitsen at skaffe, er tilbøjelige til at 
synes, at alt, hvad der angaar Forbryderne, ligger dem saa umaade- 


*) Jft\ R. Gram: Revision af Straffeloven i Tilskueren* 1901. S. 269 flg. 

Tiltkown 1904 23 


Digitized by LjOOQle 


350 


Straffelovens Revision 


lig fjernt — de ligesom ser og føler det ikke, for det sker alt sam- 
men bag Laas og Slaa og tykke Mure. Hertil bidrager bl. a. og- 
saa Mangelen paa Offentlighed og Mundtlighed i vor Strafferets- 
pleje og den ringe Interesse for ikke at sige Mangel paa Forstaaelse, 
som de ledende hidtil har vist over for disse Spørgsraaal. Naar 
ikke netop en sensationel Forbrydelse sætter Sindene i Bevægelse, 
passer derfor Borger og Bonde sin Dont og overlader roligt For- 
bryderens Behandling til Ret og Politi og til Fagmændenes Drøf- 
telse som noget, der ikke angaar dem. Dette er dog en arg Mis- 
forstaaelse. Ganske vist er Forbryderne kun en ringe Del af Folket og 
Straffen kun et enkelt og ingenlunde det vigtigste Middel i Kampen mod 
Forbrydelsen, men ligesom Forbryderne dog ogsaa er vore Med- 
borgere — de ulykkeligste og til vor Omsorg mest trængende Med- 
borgere — saaledes er en slet Straffelovgivning en Ulykke, som 
sætter sine Spor dybt i Samfundet. Indeholder den urimelige mod 
hele Tidsaanden stridende Bestemmelser, kan disse en skønne Dag 
ramme enhver af os eller dog vore paarørende. Men er den i hele 
sin Grundopfattelse forfejlet, anvender den i det store og hele 
uheldige — virkningsløse eller demoraliserende — Straffe, straffer 
den strengt, hvor der ikke burde straffes eller dog kun straffes 
mildt, og savner den omvendt den fornødne Alvor og Strenghed, 
hvor denne tiltrænges, saa rammer det os alle dagligt, selv om vi 
ikke er os dette bevidst. Om det gældende Straffesystem er egnet 
til i større Omfang at standse de begyndende Forbrydere — oftest 
Børn eller unge Mennesker — ved deres første Skridt paa For- 
bryderbanen, eller om det tværtimod ved en uhensigtsmæssig Be- 
handling positivt bidrager til, at Flertallet af disse Begyndere ud- 
vikler sig til professionelle Forbrydere, det er ikke blot af største 
Betydning for den almindelige, os alle vedrørende Sikkerhed 
for Liv, Lemmer og Gods; det vedrører os tillige i allerhøjeste 
Grad som Skatteydere. Thi de Beløb, som Strafferetsplejen og 
Straffefuldbyrdelsen aarlig koster Stat og Kommune, bestemmes 
herved; og det drejer sig her om meget store Beløb, der tælles i 
Millioner. Hertil kommer de indirekte Virkninger, den store For- 
øgelse af Fattigbyrden, som skyldes Forbrydernes Familie og dem 
selv, naar de som ældre opgiver Forbryderbanen — hvad ret 
hyppigt sker, — men netop paa Grund af deres Fortid vanskeligt 
eller slet ikke kan forsørge sig selv. Men endelig kan et civili- 
seret Samfund dog ikke se bort fra det Ansvar, som det paadrager 
sig over for selve Forbryderen, særlig da naar denne er umoden 


Digitized by L^ooQle 



Straffelovens Revision 


351 


ved at undergive ham en Behandling, der i stort Omfang mod- 
virker hans Forbedring i Stedet for at støtte de tilstedeværende 
Muligheder herfor, et Ansvar, der bliver saa meget tungere som 
Forbrydernes store Skare dog hovedsagelig rekrutteres fra Sam- 
fundslag, der i Forvejen stærkest lider under Manglerne i den øv- 
rige sociale Lovgivning. 

At det nu er daarligt bevendt med vor Straffelovgivning, er 
vist alle kyndige enige om. Ikke blot er Straffelovens Bestemmel- 
ser om de enkelte Forbrydelser — og derunder navnlig om en stor 
Del af de hyppigst forekommende Forbrydelser: Tyveri, Bedrageri, 
Falsk, Vold, uforsvarlig Omgang med Barnefødsel, mange Sædelig- 
hedsforbrydelser etc. etc. — i høj Grad ufyldestgørende saa vel 
ved Afgørelsen af, hvad der straffes, som i Bestemmelsen af selve 
Straffen 1 ). Men værre er det, at hele det Grundsyn, hvorpaa 
Straffeloven hviler, set med Nutidens Øjne staar som en underlig 
fossil Levning af en uddød Tankegang, for hvilken alt det, vi 
nu anser som det vigtigste og uundværligste i Kampen mod For- 
brydelsen, synes ganske fremmed, og som derfor i stort Omfang 
har ført til en Behandling, der maa forfejle sit Maal. Dette for- 
klares ved, at Straffeloven af 10. Februar 1866 er et ægtefødt 
Barn af en Tid, i hvis Bevidsthed en teologisk Etik og i det hele 
en ai teologiske Betragtninger stærkt paavirket Filosofi havde ind- 
gravet Forestillingen om den menneskelige Viljes Frihed — dens 
Uafhængighed af Aarsagslovens Tvang. For denne Opfattelse maatte 
Forbrydelsen staa som Udslag af en fri, villet Ondskab, en Ond- 
skab. som Personen ligeledes i Kraft af sin frie Selvbestemmelse 
kunde have faaet Bugt med, idet det afhang af hans eget frie 
Valg, om han vilde det onde eller ikke. Og Straffen opfattedes 
derfor, i alt Fald i første Linie, som den etisk nødvendige Reaktion 
mod denne frivillige Ondskab, — den retfærdige Gengældelse — 
ubetinget og ubøjelig som denne. Derfor maatte det principielle 
Udgangspunkt for den straffende Reaktion være Forbrydelsen med 
alle dens objektive Egenskaber. Forbrydelsens Art, Beskaffenheden 
af det onde, den foraarsager, er det væsentlig bestemmende ikke 
blot for Straffens Størrelse, men ogsaa for dens Art og Fuldbyrdel- 
sesmaade. Forbryderens Person, de Krav, som Hensynet til ham 
stiller, træder forholdsvis stærkt — om end ingenlunde ganske — 
i Baggrunden. Men netop hele denne Grundopfattelse, der, som 

l ) Herom kan i det hele henvises til den ovenfor nsvnte Artikel af 
Overretaassessor Gram. 

23 * 


Digitized by LjOOQle 



352 


Straffelovens Revision 


jeg senere gennem Eksempler skal belyse, præger Straffelovens en- 
kelte Bestemmelser, maa vi i Nutiden anse som ganske forfejlet. 

— Den naturvidenskabeligt skolede Aand, som langsomt men 
sikkert vinder Fodfæste ogsaa i den almindelige Bevidsthed, har 
grundigt undergravet den blinde Tro paa, at den menneskelige 
Vilje staar hævet over den alt andet beherskende Aarsagslov. Og 
ganske særlig har de sidste 30 Aars rent empiriske Studium af 
Forbryderens Naturhistorie og Forbrydelsens Aarsager ganske taget 
Grunden bort under de gamle Opfattelser af Forbrydelse og Straf. 
Statistikkens Tal lige saavel som den mere specielle Undersøgelse 
af de enkelte Forbrydere og Klasser af Forbrydere lærer os, at 
Forbrydelsen er et ganske naturligt Produkt af givne Aarsager — 
dels individuelle, medfødte Egenskaber, dels en Række udefra 
kommende Paavirkninger, Opdragelse, Omgang, Arbejdsforhold, 
Sygdom etc. Hermed falder den moralske Indignation og dens 
Frugt, den retfærdige — blinde — Gengældelse. Straffens Op- 
gave bliver at bekæmpe Kriminaliteten' som ethvert andet Sam- 
fundsonde ved at opsøge og saa vidt muligt fjerne dens Aarsager 

— eller, for saa vidt dette sidste er umuligt, ved at modarbejde 
deres Indflydelse rationelt paa Grundlag af Erfaringen. 

Erfaringen lærer os videre, at Forbryderne — selv bortset fra 
alle individuelle Særegenheder — hører til højst forskellige Katego- 
rier. Uden her at komme ind paa Enkeltheder skal jeg blot pege 
paa Modsætningen mellem paa den ene Side forbryderske Børn og 
helt unge Mennesker og paa den anden Side de modne Forbrydere 
og inden for de sidste igen paa Modsætningen mellem de saakaldte 
Lejlighedsforbrydere, der under en i øvrigt lovlydig Tilværelse en 
enkelt Gang eller enkelte Gange med længere Mellemrum og un- 
der Indflydelsen af ganske særlige Omstændigheder begaar en For- 
brydelse, og Vaneforbryderne, af hvilke atter de professionelle For- 
brydere danner en særdeles vigtig Underart. 

Naar Straffens Opgave skal være ikke den blotte Fyldestgørelse 
af den blinde Retfærdigheds Krav, men en praktisk virksom Modar- 
bejden af Kriminaliteten, er det øjensynligt af største Vigtighed, at 
den Behandling, vi undergiver Forbryderen i første Linie afpasses 
efter, af hvad Art det Individ er, som vi skal behandle. Den Straf, 
som er paa sin Plads overfor et Menneske, der trænger til en øje- 
blikkelig moralsk Opstrammer — en Advarsel eller en Skræk i Blodet 

— kan og vil i Reglen være ganske forfejlet over for en Person, 
som ifølge sin Natur og hele sin Fortid trænger til den langsomt 


Digitized by 


Google 



Straffelovens Revision 


353 


virkende Træning, den taalmodige, opdragende Behandling, som en 
mere gennemgribende Paavirkning af Karakteren forudsætter, — og 
omvendt Og endelig vil regelmæssigt en fra begge de ovennævnte 
forskellig Behandlingsmaade tiltrænges overfor Individer, som hver- 
ken gennem Afskrækkelse eller Opdragelse kan paavirkes, men 
kun for længere eller kortere Tid uskadeliggøres. 

Men netop paa dette Omraade har det urigtige Udgangspunkt 
ført Straffeloven ind paa en forfejlet Vej, idet den ud fra sit oven- 
for berørte — objektive — Standpunkt i det væsentlige bestemmer 
ikke blot Straffens Størrelse, men ogsaa dens Art efter Forbrydel- 
sens Grovhed, medens en praktisk Modarbejden af Kriminaliteten 
kræver en ganske særlig Hensyntagen til Forbryderens Kvalitet. 
Som Illustration af denne Paastand skal jeg noget nærmere omtale 
Straffelovens Bestemmelser om den hyppigste og derfor praktisk 
vigtigste af alle Forbrydelser, Tyveri. 

Allerede Straffebestemmelserne for første Gang begaaet Tyveri, 
kan i mange Retninger gøres til Genstand for en skarp Kritik. Af- 
grænsningen saavel mellem simpelt Tyveri (Straffelovens § 228) og 
grovt Tyveri (§ 229) som mellem Tyveri overhovedet og forskellige an- 
dre Berigelsesforbrydelser beror ofte paa ganske usikre eller højst 
subtile Distinktioner. Og mangen Gang kan et Tyveri, som Straffe- 
loven betegner som simpelt, vidne om langt mere raffinerede og 
samfundsfarlige forbryderske Egenskaber end et saakaldt grovt 
Tyveri 1 ). Under disse Omstændigheder bliver det enorme Spring 
i Straffens Størrelse (simpelt Tyveri: Fængsel paa Vand og Brød 
og kun under skærpende Omstændigheder Forbedringshusarbejde 
indtil 2 Aar; grovt Tyveri: altid Strafarbejde fra 8 Maaneder til 
8 Aar) ganske urimeligt. 

Men endnu langt mere iøjnefaldende bliver de urimelige Kon- 
sekvenser af Straffelovens ganske forældede Standpunkt, naar man 
betragter dens Regler om det saakaldte „gentagne* Tyveri, o: 
Tyveri begaaet efter at den skyldige tidligere har været dømt for 
Tyveri. For 2den Gang begaaet simpelt Tyveri er Straffen f. Eks. 

l ) F. Eks. Jeg giver en Smed Nøglen til mit Kontor for at han skal lave 
mig en Reservenøgle. Han benytter sig af min Fraværelse om Søndagen til at 
trænge ind i Kontoret ved Hjælp af den modtagne Nøgle, opbryder mit Penge- 
skab og stjæler et stort Beløb: — det er simpelt Tyveri. En Arbejdsmand, der 
har glemt sin Skovl hjemme, sparker Døren op til et Skur, som han passerer, 
og hvor en Del gammelt Værktøj opbevares, og tilegner sig en Skovl: — det 
er, eller vil i alt Fald ofte være grovt Tyveri. 


Digitized by L^ooQle 



354 


Straffelovens Revision 


ifølge § 230 Fængsel paa Vand og Brød ikke under 3x5 Dage 
eller Forbedringshusarbejde indtil 4 Aar; for 3dje Gang begaaet 
simpelt Tyveri er Straffen ifølge §231 altid Strafarbejde fra 8 Maa- 
neder til 6 Aar; for 4de Gang begaaet simpelt Tyveri Strafarbejde 
fra 1 til 10 Aar (§ 232). Herved tages intet afgørende Hensyn 
til Forbryderens Kvalitet. Straffebestemmelsen i § 231 kommer 
saaledes til Anvendelse lige saavel paa den, der regelmæssigt er- 
nærer sig og sin Familie ved ærligt Arbejde, men som nogle Gange 
i en snæver Vending, maaske med adskillige Aars Mellemrum har 
begaaet ubetydelige Lejlighedstyverier — en gammel Frakke, noget 
Vadsketøj, V* Skæppe Kul, nogle Kartofler eller et Stykke Flæsk 
— som paa den, der Aar efter Aar har levet af Tyveri og Tiggeri 
uden at søge fast Arbejde. Ja den, der 3 Gange dømmes for saa- 
danne Lapperier som ovenfor nævnt, straffes langt strengere end den, 
der første Cang dømmes for Tyveri, selv om denne maaske i lang 
Tid har ført en fuldstændig Forbrydertilværelse og begaaet Snese 
af Tyverier, naar disse blot ikke hører til de saakaldte grove, 
hvorved erindres, at f. Eks. Lommetyverier, Cykletyverier, Butiks- 
tyverier o. 1. uden Hensyn til deres ofte raffinerede Udførelsesmaade 
og de stjaalne Genstandes Værdi altid efter Straffeloven blot er 
simple Tyverier. — Og dog er det ikke saa meget Størrelsen af 
den Straf, som Loven i disse Tilfælde foreskriver, jeg opholder mig 
ved, hvor urimeligt end Resultatet kan blive. Det værste er, at 
Arten af den Straf, der anvendes, den Paavirkning paa den 
skyldige, som herigennem forsøges, er ganske ensartet i begge 
Tilfælde, skønt det Individ, der skal paavirkes, er saa himmelvidt 
forskelligt. Og naar saa Straffetiden — f. Eks. 1 Aars Forbedrings- 
husarbejde — er udstaaet, vender den førstnævnte, den i Reglen 
arbejdsomme og i det hele ret ufarlige Lejlighedsforbryder tilbage 
til sin Familie, der i Reglen vil være kommen i den yderste 
Elendighed, mærket ved Indsættelsen i Strafanstalten, som om han 
i Virkeligheden var en farlig Storforbryder, tilbage til en Kamp 
for Tilværelsen, der for en Mand med en noget svag Karakter som 
hans nu i Reglen vil være saa at sige haabløs. Og som Straffen 
ved at tage altfor haardhændt paa ham meget ofte vil være det 
sikre Middel til at umuliggøre hans Genoprejsning, saaledes fører 
omvendt Straffelovens forældede objektive Standpunkt til en Be- 
handling af den anden, den professionelle Forbryder, der ikke yder 
Retssikkerheden noget nævneværdigt Værn. Efter Udstaaelsen af 
den Straf, der ofte vil have været altfor kortvarig til Opnaaelse af 


Digitized by L^ooQle 



Straffelovens Revision 


355 


en varig Paavirkning paa en Karakter, der er kommen saa fuld- 
stændig paa Afveje, og som hyppigt fra Barndommen af vil have 
været disponeret til Forbrydelser eller forkvaklet gennem en svag 
eller endog demoraliserende Opdragelse, vender han tilbage til sine 
Kammeraters Kreds, lige saa farlig eller farligere end før, uden at 
Samfundet har noget særligt Middel til at værge sig mod hans 
forbryderske Tilbøjeligheder. Han kan uforstyrret fortsætte sin 
vante Levevis som Soutenør, Løsgænger, Spiller og først og frem- 
mest som professionel Ejendomsforbryder, indtil det — maaske 
efter Aars Forløb — lykkes paa ny at overbevise ham om en 
Forbrydelse, for hvilken han da faar en i Forhold til hans Farlig- 
hed altfor ringe Straf, for saa atter at slippes løs paa Samfundet. 
Nærmere her at udvikle og begrunde, hvilke Forsvarsmidler Sam- 
fundet burde have over for saadanne professionelle Ejendomsfor- 
brydere, vilde føre altfor vidt 1 ). Det maa være nok at bemærke, 
at Midlet maa søges dels i særlige, strengere Straffebestemmelser, 
dels i Forholdsregler af delvis administrativ Art overfBr Personer, 
der bevislig fører en Levevis, som vækker Mistanke om, at de er 
professionelle Berigelsesforbrydere, og som i Gentagelsestilfælde gør 
det muligt at gøre dem uskadelige gennem Frihedsberøvelse af 
forholdsvis lang — til Dels ubestemt — Varighed med Adgang til 
betinget Løsladelse, Forholdsregler, der til Dels og med Held er 
praktisk prøvede andetsteds. 

Ogsaa ved en anden praktisk vigtig Hovedgruppe af Forbry- 
delser, Voldsforbrydelserne, fører Straffelovens objektive Standpunkt 
til lignende Urimeligheder. Urimelighederne bliver her særlig store 
derved, at Straffeloven ikke alene undlader at tage skyldigt Hen- 
syn til Forbryderens Kvalitet, men ydermere i stort Omfang ser 
bort fra, om den tilføjede Legemsbeskadigelse kan tilregnes For- 
bryderen eller i alt Fald kan tilregnes ham som forsætlig, idet den 
principielt lader Straffens Størrelse og Art bero paa den rent 
objektive Virkning — Skadens Størrelse. En ellers fredelig, flink 
og ædruelig Karl, der er bleven ophidset ved, at en anden — en 
forførerisk .Københavner* ved et Høstgilde har stukket ham ud 
hos hans Kæreste, og som for at trøste sig har drukket et Par 
Glas over Tørsten, møder efter Ballet Rivalen med Pigen under 
Armen, banker ham af og kommer derved uforsætlig til at slaa 


l ) Ed interessant og lærerig Forhandling oro dette Spørgsroaal findes i 
Forhandlingerne paa dansk Kriminalist forenings tredje A årsmøde (1903) S. 57 flg. 


Digitized by 


Google 


z 1 ' 



356 


Straffelovens Revision 


ham blind paa det ene Øje. Han vil — i alt Fald meget let — 
falde ind under Bestemmelsen i Straffelovens § 204, der foreskriver 
Straf af Strafarbejde indtil 12 Aar, og vil saaledes blive straffet 
meget strengere end den vanemæssige Slagsbroder og Drukken- 
bold, der maaske 10 Gange før er straffet for Vold og andre For- 
brydelser, og som nu tiltales for en Aften paa alfar Vej at have 
overfaldet en sagesløs Kvinde, naar han har haft det Held ikke 
ved sit Overfald at tilføje hende nogen alvorlig Skade. For saa 
vidt det for nylig i Folketinget forelagte Forslag til Lov om An- 
vendelse af Legemsstraf tager Sigte paa at skabe et særligt Værn 
over for de vanemæssige Voldsmænd, Bøllerne, kan denne Tendens 
kun billiges. At Lovforslaget baade ved Fastsættelsen af Betingel- 
serne for skærpet Strafs Anvendelse og ved Valget af Straf — 
Prygl — maa anses ganske forfejlet, er en anden Sag. Heller ikke 
maa det overses, at det vilde være en skæbnesvanger Vildfarelse, 
hvis man troede, at selv en nok saa fuldkommen Bøllelov i nogen 
nævneværdig Grad vilde afhjælpe vor Straffelovs Mangler. Den 
Reform fra Grunden af i Reglerne om Forbrydernes Behandling, 
som Tiden kræver, kan ikke naas ved at sætte enkelte Lapper paa 
det gamle, men kræver en fuldstændig og konsekvent Omarbejdelse 
af hele Straffelovningen og en Mængde i Forbindelse med denne 
staaende Retsregler. 

Helt ser nu Straffeloven ganske vist ikke bort fra Forbryderens 
Kvalitet. Dens § 14 siger, at hvor Domstolene har Valget mellem 
Forbedringshus- og Tugthusstraf, skal den førstnævnte navnlig an- 
vendes over for unge begyndende Forbrydere, Tugthusstraffen der- 
imod over for de ældre, mere forhærdede. Men selv dette højst 
ufuldkomne Tilløb til en Sondring efter Forbrydernes Kvalitet gen- 
nemfører Loven aldeles ikke. Dens Straffebestemmelser fører til, 
at f. Eks. første Gang begaaet Drab eller Brandstiftelse, for saa vidt 
denne hører til de saakaldte kvalificerede Former, f. Eks. udsætter 
Menneskeliv for Fare, ubetinget straffes med Tugthusarbejde, altsaa 
med den Straf, der er beregnet paa forhærdede Forbrydere, hvad 
de paagældende meget hyppigt slet ikke vil være. 


Ogsaa i en anden Retning har Straffelovens urigtige Udgangs- 
punkt ført den ind paa en højst uheldig Vej. Dens Stræben efter 
ikke at lade nogen Forbrydelse undslippe Retfærdigheden har ført 
den til at straffe i altfor stort Omfang. 


Digitized by L^ooQle 



Straffelovens Revision 


357 


Dette viser sig for det første ved Straffelovens Regler om 
Børns og unge Menneskers Strafbarhed. Ifølge § 36 
straffes Børn mellem 10 og 15 Aar i stort Omfang, nemlig naar 
det maa antages, at de har indset Handlingens Strafbarhed, hvilket 
f. Eks. skal antages ved Tyveri, som er langt den vigtigste Børne- 
forbrydelse. I København kan dette vel afbødes og afbødes i de 
senere Aar faktisk i meget stort Omgang gennem andre Regler i 
Lovgivningen, men uden for København straffes Børn den Dag i 
Dag i stor Udstrækning. Ifølge § 37 skal Forbrydelser begaaede 
af unge Mennesker mellem 15 og 18 Aar altid straffes, om end 
med en nedsat Straf. — Men i Nutiden er snart sagt alle enige 
om, at Børn under 14 å 15 Aar aldrig bør straffes, fordi det, der 
overfor dem trænges til, er Opdragelse, medens Straf kim gør Skade, 
og at det samme i alt Fald i stort Omfang gælder om unge Men- 
nesker mellem 15 og 18 Aar. Jeg ser herved endda ganske bort 
fra, at de Straffe, som fortrinsvis bringes til Anvendelse paa disse 
unge, simpelt Fængsel, Ris og Rotting, er de slettest mulige. Den 
i 1893 nedsatte Kommission angaaende Tilsyn med Børneopdragelsen 
har da ogsaa i sin i 1895 afgivne Betænkning enstemmigt foreslaaet at 
forhøje den kriminelle Lavalder til 15 Aar og over for Børn samt i stort 
Omfang over for unge Mennesker at erstatte Straffen med en Række 
nærmere angivne Opdragelses- og Forbedringsforanstaltninger. Ti 
dette Kommissionens Forslag har dansk Kriminalistforening paa sit før- 
ste Aarsmøde saa at sige enstemmigt sluttet sig. Men lige meget har 
det hjulpet. Skønt disse Tanker ogsaa i Rigsdagen har fundet 
varme Talsmænd, bestaar Straffelovens §§ 36 og 37 fremdeles. 

Den samme Tendens til i altfor stort Omfang at straffe viser 
sig i Straffelovens Stilling over for de degenererede og mer 
eller mindre imbecile. For saa vidt disse ikke er egentlige 
aandssvage (Idioter) gives Reglerne om dem i Straffelovens § 39, 
hvorefter de altid bliver at straffe, men med en ringere Straf end 
den normale. Hvad man end i øvrigt vil mene om den rette Be- 
handling af disse Personer, bør det dog næppe betvivles, at netop 
denne Ordning er den alleruheldigste. For saa vidt Straf over- 
hovedet med Nytte kan anvendes over for dem — hvilket i det 
højeste turde gælde som Undtagelse — er i alt Fald Anvendelsen 
af en væsentlig nedsat Straf ganske irrationel ; thi al Erfaring viser, 
at netop deres mangelfulde aandelige Udvikling gør dem mindre 
modtagelige for Paavirkning gennem Straf end normale Personer. 
Og i alt Fald over for dem, der efter et eller et Par Forsøg viser 


Digitized by 


Google 



358 


Straffelovens Revision 


sig ganske upaavirkelige er en fortsat Anvendelse af nedsat Straf 
ganske aforsvarlig. Vi har da ogsaa i Praksis ret hyppige Eksem- 
pler paa, at disse meget ofte ganske sølle Fyre Snese af Gange 
straffes med Smaastraffe uden nogen som helst Virkning. Og end 
mindre Virkning har den nedsatte Straf naturligvis paa de under- 
tiden meget farlige Voldsmænd, Tyve, Sædelighedsforbrydere m. fl., 
som findes blandt disse degenererede Individer. Det, der her 
træDges til, er ikke nedsat Straf, men, i alt Fald som Regel, en 
Behandling af en ganske anden Art end den almindelige Straf — 
for de mindre farliges Vedkommende, Etablering af et særligt Til- 
syn, om fornødent i Forbindelse med Anbringelse i en Fattigan- 
stalt; for de mere farliges Vedkommende, navnlig Brandstiftere, 
Voldtægtsmænd o. 1., der, naar de løslades efter en afkortet Straf, 
regelmæssig vil være eii stadig Fare for Samfundet, Internering 
efter Omstændighederne i en Aandssvageanstalt, en Arbejdsanstalt 
eller i særlige Kriminalasyler i rent Sikkerhedsøjemed, en Interne- 
ring, der paa den ene Side undgaar al om Straf mindende Haard- 
hed, som ikke af Sikkerhedshensyn er nødvendig, og som paa den 
anden Side maa vedvare indtil den paagældende paa Grund af 
Alder, Svaghed eller delvis Helbredelse (Alkoholister, Epileptikere 
o. 1.) ikke mere kan anses for farlig. 

Endelig genfindes den samme forfejlede Tendens i Straffelovens 
Behandling af de mange ret ufarlige, navnlig yngre Personer, 
som første Gang tiltales for mindre grove og ikke om 
noget indgroet forbrydersk Sindelag vidnende Forbry- 
delser. Ogsaa her er Straffelovens Standpunkt ubetinget Straf. 
Om Straffen her vil gøre Gavn eller Skade, spørges der ikke om. 
.Retfærdigheden* skal ske Fyldest. I mange Lande, England, 
Nordamerika, Frankrig, Belgien, Schweitz, Norge etc., har man 
med fortrinligt Resultat indført de saakaldte betingede Straffe- 
domme. Man siger, hvor Omstændighederne taler herfor, til For- 
bryderen: Du har forbrudt dig og er for saa vidt hjemfalden til 
Straf, men Samfundet, som er langmodigt, vil give dig en Chance. 
Hvis dette, som vi formoder, er en isoleret Forvildelse, som ikke 
gentager sig, hvis du med andre Ord i f. Eks. 3 eller 5 Aar ikke 
paa ny forser dig og — for saa vidt dette findes fornødent — 
retter dig efter de Paalæg, som herved gives dig (f. Eks. at tage 
Ophold paa en Anstalt for Drankere, at indtræde i en Afholdsfor- 
ening, selv at stille sig under Tilsyn af en Forening, der anviser 
Arbejde o. 1.), saa slipper du for Straf. Men forser du dig igen, 


Digitized by L^ooQle 



Straffelovens Revision 


359 


faar du en betydelig skærpet Straf. Herhjemme har Kriminalist* 
foreningen enstemmigt udtalt sig til Fordel for Indførelsen af be- 
tingede Straffedomme, og private Lovforslag sigtende hertil har 
gentagne Gange været fremsatte i Folketinget; men hidtil ganske 
uden Resultat. Vi straffer fremdeles alle de Hundreder af yngre 
Lovovertrædere, som ved en fornuftig Lovgivning kunde have været 
holdt fri af Berøringen med Fængslet og alle de smaa Straffes, 
særlig de korte Frihedsstraffes demoraliserende Paavirkning. 

Endnu et Omraade, hvor Straffelovens Regler fører til at 
straffe i altfor vidt Omfang, ønsker jeg her at nævne, skønt det 
er af en noget anden Natur end de Forhold, jeg hidtil har omtalt. 
Jeg sigter til Straffelovens Regler om Forsøgets Strafbar- 
hed. Ifølge Straffelovens § 45 straffes for Forsøg enhver, som 
foretager en Handling, der sigter til at fremme Fuldbyrdelsen af 
en Forbrydelse. Denne Regel gaar ikke blot langt videre end no- 
gen anden Lovgivning hjemler. Den er ogsaa farlig, fordi den 
aabner Døren for allehaande Misbrug. Saa at sige enhver, selv 
den uskyldigste Handling kan tænkes at fremme Fuldbyrdelsen af 
en Forbrydelse. I en samvittighedsløs eller blot en hensynsløs 
eller overdrevent tjenstivrig Øvrigheds eller Dommers Haand kan 
da denne Bestemmelse misbruges til under de aller futileste Paa- 
skud at rejse kriminel Undersøgelse og Tiltale, ja til at bringe 
Varetægtsarrest til Anvendelse over for ganske sagesløse Personer, 
som har paadraget sig Myndighedernes Mishag. Og selv uden 
saadanne Misbrug kan Reglen føre til Domfældelser, der for den 
almindelige Retsbevidsthed staar som latterlige eller oprørende. Til 
Belysning skal jeg nævne følgende fra det virkelige Liv hidrørende 
Tilfælde. Et endogsaa ualmindelig hæderligt og samvittighedsfuldt 
Ægtepar havde en ret stor Børneflok at forsørge. En Dag kom- 
mer Konen til Manden, der arbejder i Haven, og betror ham, at 
det nu vist er galt igen. De taler om Vanskelighederne ved at 
forsørge flere Børn, og Konen siger da: Jeg har hørt, at stærke 
Bevægelser skal kunne virke afværgende, hvad om jeg sprang over 
Aspargesbedene? Da Manden intet finder at indvende, gør hun det 
uden nogen som helst Virkning. Nogen Tid efler viser det sig, at 
det hele har, været blind Allarm. Men Aar og Dag derefter faar 
Ægtefællerne Samvittighedsskrupler, bekender deres „Forbrydelse* 
for Præsten, gaar med ham til Politiet og bliver straffede for For- 
søg paa Fosterfordrivelse! Man mene nu herom, hvad man vil, 
saa viser dette Eksempel, at enhver (gift) Kvinde i en vis Alder, 


Digitized by L^ooQle 



360 


Straffelovens Revision 


som foretager en lidt ekstraordinær Bevægelse, kan være udsat for, 
at en nidkær Præst, Politimand eller Naboerske foranlediger kri- 
miniel Undersøgelse indledet imod hende, ligesom enhver, der køber 
Rottegift, kan risikere en Sigtelse for at have villet forgive sin 
Kone eller sin Svigermoder, selv om iøvrigt intet som helst virke- 
lig mistænkeligt foreligger. 


Tilslutning skal jeg omtale en Kreds af Bestemmelser i Straffe- 
loven, der maaske mere end noget andet viser, hvor haabløst ufor- 
staaende Straffeloven staar over for den Erkendelse, at Straffens 
Opgave er at være et virksomt Middel i Kampen mod Forbryderne, og 
hvor derfor de praktiske Ulemper ved Lovens forældede Standpunkt 
bliver mere følelige end paa noget andet Omraade. Det er Straffe- 
lovens Regler om Strafarteme, de Straffemidler , den bringer til 
Anvendelse. 

Bortset fra Dødsstraffen, som jeg her skal forbigaa, kender 
Straffeloven følgende almindelige Straffe: Strafarbejde, Fængsel, 
Bøder samt for Børn Ris og for unge Mennesker mellem 15 og 
18 Aar Rotting. 

Hvad først angaar disse sidste, saakaldte legemlige Straffe eller 
Pryglestraffe, saa er det, selv bortset fra, at det som ovenfor be- 
rørt overhovedet er forfejlet at straffe Børn under 15 Aar og i 
stort Omfang ogsaa unge Mennesker under 18 Aar, i alt Fald gan- 
ske forkasteligt at anvende netop disse Straffe paa de unge. Den 
ofte fremførte Indvending mod Pryglestraffen, at den virker for- 
raaende, har intetsteds større Vægt end netop, hvor Talen er om 
Børn og unge Mennesker. Den haabløse Forhærdelse, den ind- 
groede Raahed og Opgivelse af al Æresfølelse, som skulde være 
den eneste — sikkert ganske utilstrækkelige — Undskyldning for 
Anvendelsen af denne Straf, den findes netop som Regel ikke hos 
disse ganske unge; den fremkaldes hos dem netop ved Anvendel- 
sen af denne Straf. Men Straffen er, i alt Fald anvendt paa 
dem, ikke blot brutal; hvad værre er, den er erfaringsmæssig 
ganske virkningsløs. I en Betænkning til det 9de nordiske Jurist- 
møde oplyser saaledes Politiinspektør Goil, at af de i Aarene 
1880 — 89 første Gang med Legemsstraf ansete Børn og unge Fyre, 
recidiverede 55V»°/«> endda bortset fra alle de mange, om hvilke 
der savnes Oplysning, fordi de var bortrejste etc., medens f. Eks. 
Tilbagefaldsprocenten af de i vore Opdragelsesanstalter (Flakkebjerg 
m. fl.) indsatte Drenge kun er fra 6— 10 °/o, og overhovedet ingen 


Digitized by 


Google 



Straffelovens Revision 


361 


anden Strafart udviser en Tilbagefaldsprocent, der i Størrelse blot 
nærmer sig hint Tal. Det kan derfor uden Betænkning siges, at 
Anvendelsen af Pryglestraf paa disse unge er en Skamplet paa 
vort Straffesystem, som skal og maa bort. Danmark nyder da og- 
saa den lidet smigrende Ære at være det eneste civiliserede Land, 
der har bevaret denne Rest af Fortidens Uforstand og Barbari. 

Bødestraffen fornuftig ordnet og anvendt er utvivlsomt en for- 
trinlig Straf for en Mængde mindre grove Forseelser. Den har 
ikke Fængselsstraffens uheldige Virkninger at rive den paagældende 
fra Hus og Hjem, fra Arbejde eller Livsstilling, at virke sløvende 
paa Æresfølelsen eller sætte en Plet paa den paagældendes Om- 
dømme, saaledes som Fængselsstraffen kun altfor let gør. Den 
kan paa den anden Side gøres ret effektiv. Og den har endelig 
for Samfundet den Fordel at være billig; den kræver hverken 
Fængsler, Fangevogtere eller Forplejning. Men saaledes som Bøde- 
straffen er ordnet i vor Ret, er den i de fleste Tilfælde en ren 
Karikatur af en Straf — den er endydermere egnet til at bringe hele 
Straffemyndigheden i Miskredit, fordi den bestaaende Ordning fører 
til, at de velhavende i Reglen betaler Bøden, de fattige , sidder den 
af*. Ved Ansættelsen af Bødens Størrelse tages der nemlig ikke 
og kan der ikke ifølge vor Ret tages førnødent Hensyn til den 
skyldiges Ydeevne. Der gøres intet eller dog langtfra nok for at 
lette Bødens Betaling; der savnes virksomme Tvangsmidler overfor 
dem, der kan, men ikke vil betale; og vore Afsoningsmidler er 
ligefrem lagt an paa at friste alle mindre velstillede til at , sidde* 
Bøden af. Hvem kan fortænke en Arbejdsmand, der kan tjene 
3 å 4 Kroner om Dagen, i at han foretrækker Afsoning, naar han 
f. Eks. kan afsone en Bøde paa 80 Kroner med 2 Dages Fængsel 
paa Vand og Brød. Alene her i København afsoner da ogsaa 
aarlig 5 å 6000 Personer Bøder. Det vil sige, at alle disse Men- 
nesker, af hvilke de allerfleste under en fornuftig Ordning baade 
kunde og vilde have betalt deres Bøder, udsættes for den De- 
moralisation, som er de korte Frihedsstraffes Forbandelse. Her 
trænges derfor til en gennemgribende Reform med det Formaal, 
at normalt kun saadanne Bøder idømmes, som kan betales, og at 
disse da ogsaa bliver betalte. Dette kan naas, naar Bøden fast- 
sættes saa nøje som muligt efter den skyldiges økonomiske Evne, 
naar enhver mulig og nødvendig Lettelse med Betalingen (Afdrags- 
betaling) indrømmes og Afsoningen ordnes saaledes, at enhver 
Fristelse for de uvillige til at .sidde* Bøden af falder bort. 


Digitized by L^ooQle 



362 


Straffelovens Revision 


Af alle Manglerne ved vort Straffesystem er den, der praktisk 
set vejer tungest, dog sikkert den overordentlig udstrakte Brug, 
som vor Straffelov gør af de korte Frihedsstraffe, Fængselsstraffene 
i dette Ords strenge Betydning, modsat Strafarbejdsstraffen. Egent- 
lig Fængselsstraf — bortset fra Brødafsoning o. 1. — udstaas her i 
Landet aarlig af mellem 4500 og 5000 Personer, hovedsagelig de 
begyndende Forbrydere, for en stor Del unge Mennesker. Den 
Straf, de udstaar, varer gennemsnitlig 6 å 8 Dage, der tilbringes i 
fuldstændig Lediggang, idet Straffen alene bestaar i Frihedsberøvel- 
sen med eller uden Indskrænkning i Kosten. Naar det betænkes, 
at Størsteparten af disse Mennesker netop er Folk, som ved Driveri 
og Drik er kommen paa Afveje, for hvem Arbejde staar som det 
største Onde, medens Fængslets Kost og Komfort ofte langt over- 
gaar, hvad de er vant til, og i værste Fald ikke betyder noget 
væsentligt Savn, vil det forstaas, at denne Behandling er den rene 
Parodi paa en Straf, og at dens eneste Virkning er at tilintetgøre 
de sidste Muligheder for deres Genoprejsning. Gennem disse Smaa- 
straffe undergraves kun altfor let den Modvægt mod Fristelserne, 
som Bevidstheden om at have og Ønsket om at bevare et uplettet 
Navn yder. Den, der en Gang har været i Fængsel, er saa at 
sige mærket. Da Straffen dernæst er ganske uskikket til at virke 
afskrækkende, men tværtimod meget let vil tilintetgøre den mere 
eller mindre udprægede Rædsel for Fængslet, som i alt Fald de 
fleste føler, saa længe det endnu staar for dem med hele det 
ukendtes Uhygge; og da den ikke paa nogen Maade kan udvikle 
deres Arbejdslyst eller deres Arbejdsevne eller i nogen Henseende 
have en opdragende Virkning, vil de i Reglen eller dog saare ofte 
snart forse sig paa ny. For hver Gang dette gentager sig, forhøjes 
Straffen lidt, og de bliver saaledes ved Samfundets egen Foranstalt- 
ning og saa at sige for dets Regning ganske jævnt trænede til at 
finde sig i Frihedsberøvelsen og samtidig mere og mere moralsk 
sløvede. Naar de da endelig engang — altfor sent — faar en 
længere Frihedsstraf, der er anlagt paa en virkelig Paavirkning af 
Karakteren, altsaa naar de er kommet saa langt, at de dømmes 
til Strafarbejde, vil ogsaa denne i Reglen forfejle sin Virkning, fordi 
deres Modtagelighed for en opdragende Strafs Paavirkning er til- 
intetgjort eller dog stærkt svækket gennem de mange smaa For- 
straffe og det Liv, de i Mellemtiderne mellem disse har ført. 

Derfor er i Nutiden snart sagt alle enige om i størst muligt 
Omfang at fordre de korte Fængselsstraffe afskaffede og erstattede i 


Digitized by 


Google 



Straffelovens Revision 


363 


de mildere Tilfælde med Advarsel, betinget Straffedom, Bøder eller 
for de helt unges Vedkommende med Tvangsopdragelse, medens i 
de mere graverende Tilfælde samt i Gentagelsestilfælde en forholds- 
vis langvarig, alvorlig og med Arbejdstvang forbunden Friheds- 
straf maa anvendes. Med andre Ord, medens Straffelovens System 
er at straffe altid, men lidt, er det paa Studiet af Straffens Virk- 
ning byggede Krav, at der straffes saa sjældent som muligt, og at 
navnlig Fængselsstraf saa længe som muligt undgaas, men at til 
Gengæld denne, naar den maa anvendes, gøres saa streng og al- 
vorlig, at der er Haab om, at den kan virke. De korte Friheds- 
straffes skadelige Virkninger, hvorom alle opmærksomme Iagttagere 
længe har været paa det rene, bekræftes ogsaa af Statistikken, 
der viser, at Tilbagefaldsprocenten blandt de til Strafarbejde dømte 
er 6 å 7 Gange saa stor for dem, der forud har været straffede 
med mindre Straffe, som for dem, der indsættes i Strafanstalten 
uden tidligere at have været straffede. 

. Det er kun fra en enkelt Side — ved at fremdrage nogle faa 
typiske Udslag af det forældede og ganske urigtige Grundsynspunkt, 
paa hvilket Straffelovens Regler hviler — at jeg i det foregaaende 
har søgt at paavise Nødvendigheden af en gennemgribende Revision 
af vor Straffelovgivning. Mod talrige andre Bestemmelser i Straffe- 
loven kan der med samme Ret rejses en lige saa alvorlig og be- 
grundet Kritik. Her skal blot eksempelvis peges paa Straffelovens 
højst uklare og sikkert ogsaa reelt urigtige Bestemmelser om Til- 
regneligheden og om de subjektive Betingelser for den enkelte 
Handlings Strafbarhed — Forsæt og Uagtsomhed — samt den alt- 
for ringe Hensyntagen til Motivets Betydning for Strafbarheden. 
Ligeledes kan nævnes Straffelovens Meddelagtighedsregler, der paa 
den ene Side ved deres kunstige og ganske overflødige Indviklethed 
volder Fortolkningen de største Vanskeligheder, efterlader en Række 
Tvivl og ofte nøder til højst unaturlige Distinktioner og paa den 
anden Side ganske overser det skærpende Moment, soro regelmæs- 
sig ligger i selve det, at flere medvirker til en Forbrydelse. Ende- 
lig er der Straffelovens Gentagelsesregler. Paa den ene Side ud- 
strækker disse en Doms Gentagelsesvirkning altfor langt, idet f. Eks. 
et i og for sig ubetydeligt Lejlighedstyveri har den almindelige, 
meget strafskærpende Virkning paa et lignende, senere begaaet 
Tyveri, selv om der er forløbet f. Eks. 8 4 9 Aar efter Udstaaelsen 
at den første Straf, inden det andet Tyveri begaas (Grænsen er 
10 Aar). Paa den anden Side er Gentagelsesregleme begrænsede 


Digitized by L^ooQle 



364 


Straffelovens Revision 


til altfor faa Forbrydelser — de gælder f. Eks. ikke ved Vold, Sæde- 
lighedsforbrydelser, Brandstiftelse, Dokumentfalsk etc. — og de 
tager navnlig intet Hensyn til tidligere i Udlandet udstaaede Straffe, 
hvilket f. Eks. kan føre til højst urimelig Mildhed i Behandlingen 
af internationale Svindlere, Lommetyve etc. — Ligeledes vil en 
Redegørelse for Straffelovens Behandling af en Række enkelte For- 
brydelser med Lethed kunne paavise Mangler og Fejl i Hobevis, der 
for Lægmænd maaske vil synes mere iøjnefaldende end de her 
fremdragne. Ogsaa vor øvrige Straffelovgivning lider af store Mangler, 
som i alt Fald for en stor Del naturligst og bedst afhjælpes i For- 
bindelse med en almindelig Strafferetsreform. Særlig kan her 
nævnes vor Løsgængerilovgivning, der fra alle Sider erkendes at 
være ganske ufyldestgørende, ligeledes Reglerne om Fuldbyrdelsen 
af Frihedsstraffene. Allerede Ordningen af de langvarige Friheds- 
straffe — Strafarbejde — der dog er forholdsvis mindst utilfreds- 
stillende, lider af store Mangler, ikke mindst i Henseende til det 
gældende Arbejdssystem. Men navnlig Straffuldbyrdelsen i .vore 
Fængsler (Arresthusene) og Tvangsarbejdsanstalter er i høj Grad 
mangelfuld. I Arresthusene eksisterer overhovedet ingen Arbejds- 
pligt, i Tvangsarbejdsanstalteme savnes bl. a. ethvert effektivt 
Middel til at fremtvinge dens Opfyldelse — Mangler, som næppe 
tilfredsstillende kan afhjælpes uden en Omordning af Administra- 
tionsforholdene, hvorved Arresthuse og Tvangsarbejdsanstalter over- 
gaar til Statens Ledelse, og Straffuldbyrdelsen koncentreres paa 
færre og større Anstalter under virkelig fængselskyndig Ledelse. 

For ikke at sprænge de naturlige Rammer for en Tidsskrifts- 
artikel maa jeg lade alt dette ligge og overlade Behandlingen af 
disse Spørgsmaal til andre. Men jeg haaber, at allerede dette lille, 
højst ufuldkomne Bidrag til Belysning af vor gældende Strafferet 
maa gøre det klart, at det er en Skændsel for vort Samfund, hvis 
vor forældede og i saa mange Retninger ganske forfejlede Straffe- 
lov vedblivende skal danne Grundlaget for vor Strafferet 

Januar 1904 

EFTERSKRIFT. Da det endnu ved Rentrykningen af denne 
Afhandling var uafgjort, om det i Folketinget vedtagne Forslag 
om nogle Ændrinder i Straffeloven vilde blive Lov, er der ikke 
taget Hensyn til dette i Fremstillingen af den gældende Ret. 

Carl Torp 


Digitized by L^ooQle 



FLYVENDE FIGURER I GRÆSK PLASTIK 1 


de ældste Tider synes Skabningens Herre at have 
misundt Fuglene deres Flugt med alle de Fortrin, 
den medfører, den pilsnare Fart i Bevægelsen, den 
fuldkomne Frihed , den stolte Stigen mod Æter og 
Ksfyy) Sol. Det laa nær at overføre denne Forret ogsaa 

^ ® paa andre lykkelige Beboere af del høje Himmelrum, 

paa Aanderne og Guderne. Forestillingen om de Afdødes Sjæle 
som Fugle eller Menneskefugle er udbredt hos de allerfleste pri- 
mitive Folk, og overalt møder vi tillige en fælles Tro paa, at i 
hvert Fald de af Guderne, hvis Komme og Forsvinden blandt 
Menneskene var særligt pludselig og gaadefuld, eller de, der gik 
Bud mellem Guders og Menneskers Æt, var i Besiddelse af Flyve- 
evnen. Saadanne Guder er hos Grækerne Eros og Hermes, Iris 
og Nike. 

Nike er hos Homer endnu ikke nogen personificeret Guddom. 
Først hos Hesiod optræder hun som Zeus’ Forbundsfælle i Kampen 
mod Titanerne. Muligt hænger det sammen med hendes Ungdom 
som Gudinde, at hun ingen egentlig Kultus nød, undtagen hvor 
hun som i Athen forbandt sig med Lokalgudinden til en ny Figur : 
Athena-Nike. 

Men hun blev Kunstnernes Yndling. Ifølge en Aristofanes- 
skolie var Arkermos fra Kios den første Kunstner, der frembragte 
en Statue af den vingede Nike. Han arbejdede før Midten af sjette 

1 Studniczka: Die Siegesgøttin. Leipzig 1898. Treu: Die Bildwerke von 
Olympia. S. 183 tf. Amelung: Hitteilungen des archftol. Instituts in Bom IX, 163 tf. 

Tilskures 1904 24 


Digitized by 


Google 


366 


Flyvende Figurer i græsk Plastik 


Aarhundrede især paa Øerne Lesbos og Delos, og sidstnævnte 
Sted har da ogsaa franske Arkæologer i 1879 fundet en Nike- 
figur i Marmor af arkaisk Stil, hvis Type godt kunde passe paa 
Arkermos’ Tid. Man ansaa’ Sagen for afgjort, da man ikke langt 
derfra havde fundet en Basis med tre Heksametre i Indskrift, i 
hvilken Arkermos’ Navn er nævnet. Men fornyede, grundigere 
Forsøg har godtgjort, at Statue og Basis slet ikke passer sammen. 
Ved de nye Fund i Delfi er en Nike af ganske samme Type 
kommen for Dagen, og det kan paavises, at den har været an- 
bragt som Akroterion (Gavlpryd) paa et Tempel. Der er en stor 
Sandsynlighed for, at ogsaa den deliske har været anvendt saa- 
ledes, tilmed da det stemmer ganske med Vasebilleders Fremstilling. 
Fastslaaet er det i hvert Fald, at Figuren ikke har noget med 
Basen at gøre, af hvis stærkt ødelagte Indskrift det iøvrigt ikke 
engang er klart, hvad der egentlig har staaet paa Fodstykket. 
Den fundne Nike kunde derfor godt alligevel være et Værk af 
Arkermos eller i det mindste gengive den af ham skabte Type. 
Det er, som vi skal se, endog ret sandsynligt. 

Et er det for Digteren at skildre en Guds Flugt, som naar 
Homer i Odysseen sammenligner Hermes’ Flugt med en Maages 
hen over Bølgerne. Men det er noget ganske andet for den bil- 
dende Kunstner at give dette Fantasibillede Form. Hvilke Vanske- 
ligheder den gamle Kunst her har maattet overvinde, kan næppe 
fattes af et moderne Menneske, men den lange Række af Eksperi- 
menter giver et lille Begreb derom. Et flyvende Menneske! Hvor 
skal for det første Vingerne sidde? Ægypterne lader i deres vingede 
Figurer disse vokse ud fra Armene. Det var en naturhistorisk 
rigtig Nydannelse, svarende til den virkelige som Archæopteryx i 
forhistoriske Lag repræsenterer, og det er et Vidnesbyrd om Ægyp- 
ternes sunde Logik, at de valgte den Løsning. Men denne An- 
bringelse af Vingerne er hverken dekorativt eller kunstnerisk virk- 
ningsfuld. Derfor var den dødsdømt trods Overensstemmelsen med 
Naturen. Thi i Kunsten gælder der andre Love for en Forms 
Levedygtighed. I de assyriske Genier møder vi den Form, der 
siden blev den almindeligt benyttede, Vingerne hæftede paa Ryggen. 
Jeg kunde tænke mig, at Sfinksflgurerne havde jævnet Vejen og 
bragt Kunstnerne paa den Tanke. Grækerne optog Rygvingerne. 
Den segldannede Form, som Vingerne paa de ældste Figurer i 
græsk Maleri og Skulptur har, stammer ogsaa fra Orienten og 
skyldes alene dekorative Hensyn. Men Grækerne tilføjede en Ny- 


Digitized by L^ooQle 



Flyvende Figurer i græsk Plastik 


367 


dannelse, idet de nemlig tillige anbragte Vinger paa Fødderne, 
paa Hælene, som vi ser det paa gamle Vascbilleder fra 7. og 6. 
Aarh., og som det siden blev Norm for Hermesfiguren. Det Ræ- 
sonnement, der her har været det afgørende, er ikke svært at 
fatte. Benene er Menneskenes sædvanlige Bevægelsesfaktorer og 
maa vedblive at være det ogsaa i de højere Luftlag. Det er 
sikkert i Tilslutning hertil, at Grækerne skabte deres Kunsttype 
for flyvende Figurer. Thi mens Ægypterne og Assyreme kun havde 
fremstillet vingede Figurer staaende, var Grækerne de første, der 
vovede at gengive dem under Flugten. 

De fremstillede denne som en Løben 
eller Springen i Luften, som havde den 
flyvende Skikkelse Syvmilestøvler og ikke 
Vinger. Dette Springskema eller, som 
Tyskerne siger, „Knielaufschema* ligner 
virkeligt forceret Hurtigløb og voldsomme 
Spring, som Øjebliksfotografier viser, 
og det er atter Tanken om Benene som 
Drivkraft, der her gør sig gældende. 

Hvor naturlig denne Tanke er, røber 
sig ved den mærkelige og interessante 
Kendsgerning, at samme Fremstillings- 
maade af Flugten som Løb og Spring 
dukker op paany i en langt senere Tid, 
ganske selvstændigt, uden Bevidsthed om eller Berøring med For- 
tiden. I den florentinske Quattrocento og navnlig i Peruginos 
Malerier fremstilles Englenes Flugt som Løb hen over Skyerne, og 
selv i Reliefstilen anvendes samme Flugtskema, som det kan ses 
af Gravmælerne, navnlig Antonio Rossellinos over Kardinalen af 
Portugal i San Miniato ved Florens. Quattrocentisterne var jo 
Folk, der saa’ nøgternt paa de himmelske Ting og søgte at gøre 
dem begribelige ved Jævnførelse med naturlige Fænomener. En 
enkelt Maler gik endog saa vidt, at han skruede Helgenglorierne 
paa sine Martyrers Hoveder ved Hjælp af et kompliceret Mes- 
singstel 1 . Det er samme sunde, tørre Logik, der fører Kunstnerne 
til ensartet Løsning af Flugtproblemet til saa vidt forskellige Tider. 

Den deliske Nike er fremstillet efter det gamle Flugtskema. 
Det er Benene, der arbejder, Vingerne er i Grunden kun dekorative. 



Ægyptisk vinget Figur. 


Wftlfflin: Die klassische Kunst, S. 201 ff. 




Digitized by 


Google 



368 


Flyvende Figurer i græsk Plastik 


baade de paa Ryggen og de mindre paa Anklerne, og har da 
ogsaa den kendte, segldannede Form. Indtrykket af Flugt søger 
Kunstneren at øge ved den hævede højre Arm, der naivt angiver 
Retningen af Bevægelsen, og ved Klædebonnet, der flagrer tilbage, 
saa det fremstrakte højre Ben blottes. Særligt naar Farverne til- 
sættes, bliver Kontrastvirkningen stærkere mellem det lyse Ben 
og den mørkeblaa Klædning. 

Den største Vanskelighed er endnu tilbage. En flyvende Figur 

kan i Grunden kun frem- 
stilles i Maleri og Relief. I 
Rundplastiken kommer Frem- 
stillingen i Strid med selve 
Kunstartens Organisme, med 
Blokkens Vægt og Figurens 
støtte Sammenhæng med Jor- 
den. Her maa Kunstneren 
finde paa Udveje for at vække 
og bevare Fiktionen. Den 
gamle Kunstner har løst Pro- 
blemet ret snildt ved at be- 
nytte Klædebonnet, der flæn- 
ges tilbage af Vinden, ved 
at forlænge det og afrunde 
det til Nedsættelse i Blokken 
eller Gavlen. Han hæver der- 
ved Figuren op, frigør den 
fra den organiske Sammenhæng med Basis og kan hos den pri- 
mitive Beskuer, der ser Figuren højt oppe over Tempelgavlen med 
Benene frit svævende ud i Luften, fremkalde Forestillingen om 
virkelig Flugt. En Ting er værd at lægge Mærke til ved Figuren, 
nemlig den stærke Drejning ved Bæltestedet. Ansigt og Overkrop 
„ser lige ud“, Underkrop og Ben er drejede i Profil. Det er ikke 
noget almindeligt ved arkaiske græske Statuer, og Drejningen er 
da ogsaa lykkedes meget slet. Der er slet ikke gjort Rede for 
den i Legemets Muskulatur. Stillingen og Drejningen kender vi 
derimod fra arkaiske Relieffer, især Metopemes Højrelieffer. Saa 
nøje er Sammenhængen, at den deliske Nike ser ud som et første 
Forsøg paa Overførelse af en Figur eller i hvert Fald et Motiv fra 
Relief til Rundplastik. Men det stemmer saa vidunderligt med 
den gamle Skoliasts Beretning, at vi dog vistnok har Ret til at 



Nike fra Delo9. 


Digitized by 


Google 



Flyvende Figurer i græsk Plastik 


369 


hævde Arkermos som Mesteren for denne Statue eller i hvert 
Fald denne Type. Dens Maal røber den. Og tilmed var denne 
Niketype saa populær, at den i mere end et Aarhundrede gen- 
toges og varieredes i Bronzestatuetter og i Kunstindustrien. Men 
naar Kunsten saa længe tærer paa en Arv, er det kun rimeligt, 
at Mesterens Navn huskes og bevares. 

Imidlertid havde ved Perserkrigenes Tid en ny Fremstillings- 
maade for flyvende Figurer vundet Hævd, den vi kender og selv 
anvender, ved hvilken den flyvende er anbragt udstrakt i Rummet 
som en stor Fugl eller — som en Svømmer. Hvad der end har 
givet Impulsen, Forandringen skyldes i hvert Fald fornyede Natur- 



Maleri paa en Sarkofag fra Klazomenat. 


iagttagelser, og det undrer os derfor ikke at finde de første Spor 
til det nye Flugtskema allerede i sjette Aarhundredes jon i ske 
Kunst De ældste Fremstillinger findes paa en sortfiguret Vase 
fra Kyrene, en jonisk Koloni i Nordafrika, og ppa en af Sarko- 
fagerne fra Klazomenai i Lilleasien (nu i British Museum). Dog 
findes paa Sarkofagen ogsaa Figurer i det gamle Flugtskema, paa 
samme Maade som begge Fremstillingsmaader kan findes paa et 
og samme Maleri fra Quattrocentos Slutning. Det gamle lader sig 
naturligvis ikke saaledes med ét fortrænge. 

Denne Art Flugt, der har naaet sin højeste Skønhed og Vælde 
i Michelangelos Gud Fader i Skabelsesbilledet i det sikstinske Loft, 
egner sig ikke til Overførelse i Plastikken, baade af rent tekniske 
Grunde, og fordi Indtrykket af en Statues ‘Adel netop beror paa 
den oprejste Stilling. Særligt Nike, Gudernes Sendebud, maatte i 
sin Dalen ned fra det høje bevare den ranke Holdning. Her 
maatte man da søge en anden Løsning. Forbausende hurtig blev 
den funden af en jonisk Kunstner, Paionios fra Mende. I Pausanias’ 
Rejseskildring fra andet Aarhundrede e. Kr. er omtalt Paionios’ 


Digitized by L^ooQle 



370 


Flyvende Figurer i græsk Plastik 


.Nike paa Søjlen" i Beskrivelsen af Festpladsen i Olympia. Ved 
de tyske Udgravninger i Halvfjerdserne i Olympia var denne Statue 
en af de første, der kom for Dagens Lys, kort før Julen 1875. 
Ogsaa flere Blokke af Fodstykket fandtes, og paa en af dem stod 
en Indskrift med Kunstnerens Navn og med Tilføjelse af, at han 
ogsaa havde udført Zeustemplets Akroterier. Disse nævnes af 
Pausanias som to gyldne Kedler paa Taget og en gylden Nike 
over Gavlspidsen. Den] fundne Nike er af parisk Marmor og 
stærkt ødelagt, af Vingerne er kun Brudstykker igen, Ansigtet 
mangler helt, derimod er Baghovedet bevaret. Ved Hjælp af 
Bindene om Hovedet, der er der for at holde Haaret fast under 
Flugten, lykkedes det Tyskeren Amelung at finde et Kopihoved i 
en romersk Privatsamling Hertz. En ganske lille Forskel er der 
ved denne Kopi, nemlig nedhængende Baandender bag Ørene. De 
kan ikke være tilføjede af Kopisten, thi dét er en ægte halvarkaisk 
Frisure, som Sammenligningen med Gravrelieffer fra Midten af 5. 
Aarh. f. Kr. viser. Men vor Nike paa Søjlen kan heller ikke være 
bleven kopieret, dertil stod den for højt, og desuden var der ingen 
Kopiereværksteder i Olympia. Af den Grund eksisterer der f. Eks. 
ingen ordentlige Kopier af Praksiteles’ Hermes. Men Paionios har 
jo gentaget Figuren. Vi har set, at han havde en Nike i Guld 
paa Gavlspidsen, og i Delfi har Franskmændene fundet en Basis 
af ganske samme Slags som den i Olympia, med Paionios’ Navn 
og alt i Orden. Kun Statuen manglede helt. Enten den eller en 
lignende Nike kunde være slæbt til Rom og kopieret dér, og 
Paionios har i denne ældre Nikefigur haft disse Baandender med, 
som han senere udelod som .umoderne" 1 . Dette maa ogsaa 
spille en Rolle for Dateringen, der vakler mellem Aaret 455 og 
420. Jeg er tilbøjelig til at holde paa det første Aarstal baade 
af denne og andre stilistiske Grunde, og ogsaa den rent filologiske 
Fortolkning af Indskriften, som jeg her ikke tør gaa ind paa, 
peger efter min Mening i den Retning. Det romerske Kopihoveds 
Type stemmer ogsaa bedst med Datidens Hoveder. Ansigtstrækkene 
vilde efter Fidias have været langt mildere, Enkelthederne helt 
anderledes. For den kunstneriske Nydelse af Statuen spiller Hovedet 
ingen Rolle, dødt og stereotypt som Ansigtet er. Og Tabet af de 


1 At de hænger stille bag Øret trods Flugten kunde skyldes Kopisten, men 
man kan ogsaa tiltro den gamle Kunstner dette Brud paa Naturen. Sml. Torn- 
udtrækkerens Haar. 


Digitized by L^ooQle 



Flyvende Figurer i græsk Plastik 


371 


mange Enkeltheder føles heller ikke særligt smerteligt, da baade 
Marmor- og Formbehandlingen er ret middelmaadig. Figuren gør 
derved heldigt Myten om hellenisk Kunsts Fuldkommenhed til 
Skamme. Alt ligger her i Bevægelsen, i Motivet, i Problemets 
Løsning, og dér er ingen Tvivl mulig. I det store Hele lader 
Figuren sig med Sikkerhed rekonstruere, saaledes som Treu har 
gjort det til Afstøbningssam- 
lingen i Dresden. 

Skikkelsen, der var omtrent 
to Meter høj , var anbragt 
oppe paa en ni Meter høj 
Basis af trekantede Blokke. 

Saaledes svævede den højt 
over hele Festpladsens øvrige 
Statuehær. Det er en ung, 
kraftig bygget Kvinde i Ghiton, 
der ved Luftens Modstand 
presses ind mod Legemet og 
lader dets Former træde klart 
igennem. Det var ifølge Over- 
leveringen en Opfindelse af 
Maleren Polygnot fra Thasos, 
en af de ypperste joniske 
Kunstnere i Tidsrummet før 
Fidias, at lade Legemsformerne 
skimte frem under Gevandtet. 

Her er det overført i Skulptur 
og fortrinligt motiveret Selve 
Chiton var sandsynligvis blaat 
bemalet. Paa Skulderen har p * ionioB ' nu«, t «□» R«kon»trnkiion. 
en Spange løsnet sig, saa 

Ghiton er gledet ned og venstre Bryst blottes, og paa samme Side 
spalter Klædningen sig over det fremstrakte Ben, der hæver sig i 
skær Hvidhed mod Kjortelens blaa Grund. Om Livet fastholdes 
Dragten af et Broncebælte — Borehullerne ses tydeligt — der 
ogsaa lyser op med sin Farve. Fra Skuldrene hæver sig to mægtige 
Vinger, ikke længere i dekorativ Stilisering, men Vinger der bærer. 
De er anbragte meget højt oppe for at kunne ses nedenfra og 
for at kunne røre sig trods Kappen. Rimeligvis var de forgyldte. 
Ogsaa Bindene, der holder Haaret, dette selv, Øjnene og Læberne 



Digitized by LjOOQle 


372 


Flyvende Figurer i græsk Plastik 


havde naturligvis hver deres Bemaling. Foruden Chiton bærer 
Gudinden tillige en stor Kappe, der svulmer som et Sejl bag 
hende under Vindens Pres, og som hun holder fast med begge 
Hænder. Denne Kappe øger Indtrykket af Flugt, den giver os 
Tryghed ved Skuet, som en Faldskærm styrer hun den, mens 
hun daler ned fra Himlens Rige. Den er tillige statisk nødvendig 
for at holde Figuren, der hælder stærkt fremover, i Ligevægt. 
Sammen med Chiton fæstner den Figuren til Blokken. Og endnu 
en Bestemmelse har den. Hvis Figuren stod blaa og hvid saa 
højt oppe mod Hellas’ klare Himmel, vilde den svinde ind til en 
taaget Plet. Derfor er Kappen malet rød , Farvesporene sad der 
endnu, da Figuren fandtes. Saaledes hæver den lyse Skikkelse sig 
skarpt og klart frem. Saa staar hun da deroppe paa den mægtige 
Basis, hvis Blokke med Vilje er gjort trekantede, for at de kan 
yde saa lille en Synsflade som vel muligt, og der er en Lysglans 
over Skikkelsen med de gyldne Vinger, Purpurkappen og den blaa 
Chiton. Hendes Dragt flagrer vildt under Flugten, hun hælder 
sig stærkt fremover og lægger sig samtidigt, idet Vingerne accen- 
tuerer Bevægelsen, over mod højre Side, som store Fugle gør det, 
naar de daler mod Jord. Ogsaa den sidste lille Naturiagttagelse 
er den joniske Kunstner fuldtud værdig. 

Men der mangler endnu noget. En flyvende Figur paa en 
Basis er en naturstridig Ting, selv om man gør sig al Ulejlighed 
for at gøre Basis usynlig baade ved den trekantede Form og ved 
at lade den aftage i Tykkelse opad til. Naar Figuren dog har 
den faste Grund under Fødder, kan kun ét af to Momenter være 
valgt, enten det hvor den hæver sig til Vejrs, eller det hvor den 
naar Jorden efter endt Flugt. Det første Øjeblik er valgt af Fidias 
i den lille Statuette af Nike, som Athene Parthenos bar paa højre 
Haand. Hun letter sig til Flugt ned mod Menneskene. Det andet 
Øjeblik er forsøgt gengivet allerede i en arkaisk Kvindestatue i 
Konservatorpaladset i Rom. Men i begge Tilfælde bliver det dog 
ikke andet end en vinget Figur, der staar paa Tæerne, og saa- 
ledes betyder det et Tilbageskridt over for den gamle deliskeNike. 
I senere hellenistisk Kunst gav man undertiden Nike en Kugle 
under Fødderne. Men selv om man velvilligt fortolker den som 
Jordkloden, er Forestillingen dog alt andet end illuderende. Danse 
paa Globus kan hveranden Cirkusdame uden Vinger paa Ryggen. 

Paionios valgte at lægge en Ørn under Gudindens Fødder. 
Muligt er dette ikke helt originalt, muligt er en hel Række Nereide- 


Digitized by 


Google 



Flyvende Figurer i græsk Plastik 


373 


figurer fra et Gravmonument i Xanthos i Lydien ældre, og under 
deres Fødder ser vi Delfiner, Fisk, Søfugle. Ligervis som de be- 
tegner det salte Element, lader Paionios Ørnen betegne det luftige. 
Desuden er Ørnen Zeus’ Fugl, og Nike kommer fra Zeus. Altsaa 
— alt dette er god Snusfornuft. Læg Mærke til, hvor Sødyrene 
ligger under Nereidemes Fødder, uden Forbindelse med Figuren, 
under hvis Klædebon de titter frem. De er rene Attributter. Og 
hvorledes har Paionios anbragt sin Øm? Den ligger paa skraa 
under Gudinden og flyver i modsat Retning af hende. Hun sætter 
sin ene Fod, den bagerste, paa dens Ryg, den anden bæres af en 
lille hvid Støtte, der dels skjules af Plintens Forside, dels svinder 
ud mod Baggrunden, den mørkt bemalede Øm. Nu tror vi paa 
Flugten, og vi kan alle være det bekendt. Saa højt svæver 
Gudinden, at hun har Ørnen under sig. Det er, som krydses 
deres Baner deroppe i den klare Luft, og skræmt bøjer Ørnen af 
og smyger sig paa skraa bort under hendes Fod. 

Det var en Løsning af Flugtproblemet, der aldrig senere blev 
overtruffet, ikke kunde overtræffes. Det er et af de faa Tilfælde i 
Kimsten, hvor vi staar over for det fuldkomne, vel at mærke i 
Motivet, ikke i Formbehandlingen. I dekorativ Virkning har Kunst- 
værket ikke haft sin Lige, og kun den er tilstræbt baade i Form- 
eg Farvegivningen. Det er et Storværk, Paionios her har skabt, 
græsk ved Motivets Dristighed, men endnu mere ved den klare 
Gennemtænkthed, der røber sig i stort og smaat. 

Frederik Poulsen 



Digitized by LjOOQle 




BIDRAG TIL MONRADS BIOGRAFI 

HI. MONRAD I VESTER-ULSLEV 

onrad, hvis Navn i 1840 næppe kendtes uden for en 
snæver Kreds af Videnskabsmænd, stod, da han i 
Efter aaret 1846 gik til Lolland som Præst, i det 
liberale Partis forreste Række, og for de mere klart- 
seende var det ikke tvivlsomt, at han var den be- 
tydeligste politiske Kapacitet , Partiet rummede. 
Mænd som L. N. Hvidt, Københavns første Borger, Veteranen fra 
Medgangens og fra Modgangens Dage, og to af Universitetets Kory- 
fæer, J. F. Schouw og H. N. Clausen kastede Glans over det libe- 
rale Parti og gjorde det umuligt for Regeringen at paastaa, at det 
kun bestod af ungdommelige Fantaster og urolige Hoveder; men 
til at udbrede de liberale Ideer og føre den daglige Kamp mod en 
forældet Statsorden udfordredes yngre Kræfter, og disse repræsen- 
teredes af O. Lehmann og Monrad. 

Af disse to var Lehmann den videst bekendte. Hans Tale i 
Nykøbing 1841, Forsvarstalen i Højesteret 1842 men især Ridehus- 
talen 1845 havde omgivet hans Navn med en Glans, der lyste 
over hele Norden. Hidtil havde M. derimod kun sjældnere haft Lej- 
lighed til at fremtræde som Taler, men af de Taler, han havde 
holdt ved politiske Fester, kunde det allerede ses, at hans Vel- 
talenhed var af anden Art end Lehmanns. Han var ganske vist 
langtfra saa rigt udstyret af Naturen med de ydre Midler, der i 
Almindelighed antages at være mest egnede til at vinde Tilhørerne, 
men ofte virke tilsyneladende Mangler i Stemme og Diktion stær- 
kere og varigere end det flydende og velklingende Foredrag, der 



Digitized by ^.ooQle 


Bidrag til Monrads Biografi 


375 


karesserer Øret som en behagelig Musik, men ofte glider forbi uden 
at efterlade noget blivende Indtryk, — saaledes havde Thiers en 
skrattende Stemme og Bismarck stammede og søgte møjsommeligt 
efter Ordene. Monrads sobre Tale, der var fri for oratoriske Slag- 
ord og overhovedet slet ikke lagde an paa Veltalenhed, søgte ikke 
at virke paa Følelsen men at overbevise Forstanden, og med den 
for ham allerede dengang ejendommelige Gentagelse ligesom ban- 
kede han sine Tanker ind i Tilhørernes Hoveder. Hans Tale øvede 
ikke den elektriserende Virkning som Lehmanns ofte havde, og 
han henrev ikke Tilhørerne, men til Gengæld var han saa heller 
ikke udsat for selv at blive henrevet og ligesom beruset af sine 
Ord, saa at han kunde komme til at sige Ting, han senere maatte 
fortryde, naar de brugtes eller misbrugtes imod ham. 

Senere udviklede hans rige Evner baade som politisk og som 
gejstlig Taler sig i hele deres Fylde, men hvor fint og smagfuldt 
han ogsaa dengang formaaede at forynge et gammelt forslidt 
Tema og give det Aktualitet, viser den lille Tale, han i Ridehuset 
holdt for Kvinden. — Man bliver lidt overrasket over at se, at 
det ikke var blevet ham forbeholdt at udbringe en vigtigere Ska al 
end den fortærskede, i hvilken det samme har været gentaget de 
hundrede Gange, og som syntes intet som helst at have at gøre 
ved denne Lejlighed. Maaske har han selv valgt denne Skaal frem- 
for en anden mere politisk, idet han sikkert ikke ganske billigede 
den stærkt fremtrædende politiske Karakter, Studentermødet efter- 
haanden havde faaet Men hvorom alting er, saa vidste han at 
gøre denne Skaal til noget af det forstandigste, der blev sagt i 
Ridehuset, thi han henviste Virkeliggørelsen af de skandinaviske 
Forhaabninger til Fremtiden og til kommende Generationer, da 
han sagde: 

„Giv mig Nøglen til de nordiske Kvinders Hjerter, og den skandi- 
naviske Idé skal kraftigt skyde i Vejret, en Taler har sagt, at Fremtiden 
tilhører de unge, jeg skulde være fristet til at sige, at Fremtiden tilhører Kvin- 
den, thi det er hende, der dybt i Barnets Sjæl nedlægger den Livets Sæd* osv. 

Det var i øvrigt ikke blot for Lejligheden, at Monrad erkendte 
Kvinden som den Samfundsmagt, hun er, thi da den senere saa 
berømte Finne J. L. Snellman i 1840 besøgte København og i en 
Samtale spurgte ham, hvorledes man bedst skulde opdrage et Folk, 
svarede Monrad: „opdrag Mødrene*. — Halvtredsindstyve Aar efter 
Studentermødet i 1845 samledes de dengang endnu levende sven- 


Digitized by L^ooQle 



376 


Bidrag til Monrads Biografi 


ske Deltagere for at fejre Mindet om deres Ungdomsfærd. Hoved- 
taleren ved denne Lejlighed berørte særlig Lehmanns og Monrads 
Ridehustaler. 

„Lehmann,* sagde han, „ besad i den lykkeligste Forening Snille, 
Storhed i Tanken, Virtuositet i Sprogets Behandling, Formsans, Stemme, 
ydre Fremtræden, Plastik — kort sagt alle Forudsætninger for at være 
en stor Taler, men hvor over al Maade glimrende og elektriserende hans 
store Tale end var, saa undgik den dog ikke, og det vel med Rette, 
„Corsarens* satiriske Revselse for i den sidste Akt af sit Foredrag at 
have opgivet den episke Form og i Stedet valgt den dramatiske, idet 
han arrangerede en Edsaflæggelse å la Wilhelm Tells Qerde Akt. Vi 
mindes vel denne flammende Epilog — senere maaske med noget blan- 
dede Følelser, om vi end dengang, henrevne som vi var, ikke gjorde 
os rigtig Rede for Rækkevidden af de Løfter, der affordredes os.“ — 
Om Monrads Tale hedder det derpaa, at „denne Skaal vel aldrig, hverken 
før eller siden, hvor ofte den end er bleven udbragt, i Tankernes Dybde 
eller i Formens Fuldendthed har været overtruffen, eller, man fristes til 
at sige, kan overtræffes.* 

Monrads Styrke laa dog paa denne Tid væsentligt i hans jour- 
nalistiske Virksomhed, og i den Henseende var han dengang vist- 
nok den første i Norden. Hans Arbejdsmetode, som nu ikke altid 
følges, bestod i aldrig at behandle et Spørgsmaal, uden at have 
sat sig grundigt ind i hele det paagældende positive Stof og have 
underkastet det en omhyggelig Overvejelse fra alle Sider og i alle 
dets Konsekvenser, først derefter skrev han og udtalte sin Mening 
klart og skarpt, uden Fraser og Tvetydighed. Hans Stil kan ofte 
forekomme os vel abstrakt og akademisk, og Billeder og Vendinger 
minder ikke sjældent om hans gammeltestamentlige Studier. Men 
dengang stødte dette ikke, da det Publikum, for hvilket han skrev, 
for største Delen var universitetsdannet. Senere da han vendte sig 
til en videre Kreds, blev ogsaa hans Stil mere populær, og allerede 
nu kunde hans demokratiske Natur undertiden bryde igennem i 
Lignelser, hentede fra det daglige Liv og de stedlige Omgivelser. 
Naar han behandlede et almindeligt Spørgsmaal, var hans Tone 
rolig og hans Anskuelse altid moderat, men var hans Indignation 
bleven vakt, kunde han i høj Grad blive aggressiv, uden at han 
dog nogen Sinde i sin Polemik mod Personer overskred det sømme- 
liges Grænser. Hans sædvanligste og skarpeste Vaaben var Ironien, 
og der kunde stundom være noget næsten dæmonisk i den Ubarm- 
hjertighed, hvormed han hudflettede sit ulykkelige Offer. Under- 
tiden kunde den ogsaa anlægge en humoristisk Forklædning, der 


Digitized by 


Google 



Bidrag til Monrads Biografi 


377 


ikke gjorde den mindre rammende, fordi den bragte Latteren paa 
sin Side. — Han sagde engang spøgende, at den danske Rege- 
ring havde store Fortjenester af Pressen, fordi ingen Trykkefriheds- 
Lovgivning egnede sig bedre til at opdrage dygtige Journalister end 
den, vi dengang levede under, og vist er det, at han, hvis Artikler 
i Begyndelsen bleve domfældte, snart lærte at føre en saa smidig 
Pen, at han kunde sige alt, hvad der laa ham paa Hjertet, uden 
at Loven, hvor elastisk den end var ; og den nylig oprettede Kri- 
minal- og Politi-Ret, hvor villig den end var, kunde ramme ham. 
Ikke en eneste Gang i hans Redaktionstid prøvede Kancelliet paa 
at sætte Folkebladet under Tiltale, medens Aktioner regnede ned 
over „Fædrelandet* og de øvrige Oppositions- Aviser. 

En betydelig svensk Publicist, Dr. Sturzenbecher (Ørvar Odd), 
der i Aarene 1844—45 opholdt sig i København, har givet en inter- 
essant Skildring af det Indtryk, Monrad dengang gjorde paa ham. 

„Som politisk Skribent har han i stedse stigende Grad hævet sig op 
til en Popularitet, i hvilken han i dette Øjeblik ikke har nogen Medbejler. 
Som Journalist har han sin hovedsagelige Styrke i Ironien, men han 
bruger den ikke som Ironikerne af den frivole Art, der blot gør sig en 
Fornøjelse af at persiflere til højre og venstre, men som et paatvungent 
Vaaben til at bekæmpe en med dyb Vilje og Overbevisning hadet Fjende. 
Naar det gælder om at udrede et Spørgsmaal, at stille en Sag i det rette 
Lys, at paavise Modstanderens Inkonsekvenser eller retfærdiggøre Oppo- 
sitionens Foranstaltninger, udvikler han ved Siden af denne vis comica 
en dialektisk Skarpsindighed, der i Forbindelse med hans mageløst over- 
bevisende Ro sjældent forfejler at gøre sin tilsigtede Virkning. Han for- 
staar med de mildeste Ord at sige vedkommende de groveste Ting lige 
i Ansigtet og med den uskyldigste Mine af Verden at rette Stødet imod 
Vilkaarlighedens, Magtens og Intrigens svage Sider. Der er ofte noget 
uhyggeligt ved at læse disse glatte, artige og belevne Ord, under hvilke 
man tydeligt føler, at der koger og syder en undertrykt men galdefyldt 
Harme. Paa samme Maade forholder det sig med hans Foredrag som 
Taler. Med en læspende og blid Stemme staar han der og borer sin 
morderiske Ironi ind i Modstanderens Inderste, og, om man end bringes 
til at le ved hans Sarkasmer og disse idelige Gentagelser, der er ham 
saa ejendommelige og har en saa sælsom Virkning, er det dog altid med 
en vis indre Ulyst, at man hengiver sig til denne Latter. En Gang imel- 
lem kaster ban Ironien til Side og ligesom rejser sig i inderlig og ufor- 
stilt Vrede, saa faar hans Stemme Kraft, hans hele Holdning noget deter- 
mineret, og man bliver vår, at denne Kæmpe, der hidtil har været nødt 
til at indskrænke sig til, hvad man kalder den lille Krig, er Mand for, 
om han vil, engang at byde Fjenden en afgørende Bataille i aaben Mark. 
Vi tør tro, at han vil det. — Store Forventninger knytter sig til Monrad. 
Han maa langt frem, hvis han skal opfylde dem, men han har ogsaa af 


Digitized by L^ooQle 



378 


Bidrag til Monrads Biografi 


Naturen modtaget usædvanlige Evner dertil, og den seneste Tids Begiven- 
heder har givet ham fortrinlig Lejlighed til at udvikle dem.‘ 

Men mægtigere end ved Mund og Pen virkede Monrad ved sin 
Personlighed. Vel var hans Begavelse, Arbejdsevne og Kundskaber 
overordentlig store, men for saa vidt var det dog kun en Gradsfor- 
skel, der skilte ham fra de andre; hvad der gjorde ham et Hoved 
højere end dem, var det storslaaede i hans Karakter. Endnu havde 
denne vel ikke fuldt udviklet sig, men alt var saa tidligt modent 
hos ham, at Hovedtrækkene allerede nu var tydeligt dragne og 
kun blev mere udprægede under hans senere Livs Tilskikkelser og 
Kampe. Naar man mødte hans vidunderligt smukke Øje med det 
skarpe, næsten uhyggeligt gennemtrængende Blik, og betragtede 
hans Ansigts klare Ro, den sammendragne Mund og den kraftige 
Hage, følte man, at man stod lige overfor en Mand, der besad Vilje, 
Energi og et Mod, der ikke veg tilbage for nogen Hindring og, 
om det skulde være, var i Stand til at gaa til det yderste. Man 
begreb, at dette mægtige Hoved rummede en Hersker-Natur, der 
var sig sin Styrke bevidst og fordrede sig anerkendt, der elskede 
Magten, nok ogsaa for dens egen Skyld, men hovedsagelig for at 
bruge den til at føre det ud i Livet, som han ansaa for rigtigt. 
Man anede, at denne ydre Ro dækkede over et varmblodigt og 
lidenskabeligt Temperament, at der, som Birkedal siger, brændte 
et lille Vesuv i hans Indre, men tillige, at han havde fuldt Herre- 
dømme over sig selv, at aldrig hans Følelse, men maaske nok en- 
gang imellem hans Fantasi, kunde løbe af med hans Forstand, og 
at hans Mund aldrig talede, naar den skulde tie. 

En saadan Natur var ikke indrettet paa at underordne sig, og 
han var derfor meget selvstændig i sine Meninger. Der var heri 
ikke nogen overdreven Selvtillid, thi han lyttede altid med den 
største Opmærksomhed til andres Anskuelser og til Indvendinger 
mod sine egne, underkastede dem alvorlig Overvejelse, men i Spørgs- 
maal, der ikke forudsatte en Sagkundskab, som han følte, at han 
ikke var i Besiddelse af, underordnede han sig ingen anden Auto- 
ritet end sin egen Overbevisning. Og lige saa selvstændig han var 
i Forholdet til dem, med hvem han dog nærmest sympatiserede i 
politisk Henseende, lige saa uafhængig stod han ogsaa lige overfor 
den offentlige Mening. Man kan ikke bebrejde ham at have jaget 
efter Folkegunst, og det var saalangt fra, at han skulde nedlade 
sig til at smigre Folket, at han tværtimod ofte rettede skarpe Be- 


Digitized by LjOOQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


379 


brejdelser mod det og gjorde det ansvarligt for, at det stod saa 
slet til herhjemme. Der var snarere en vis Tilbøjelighed bos ham 
til at trodse den offentlige Mening. Saaledes skrev han i 1849 til 
Tscherning i Anledning af den Upopularitet, for hvilken de begge 
dengang var Genstand: .Det bele gør et komisk Indtryk paa 
mig, det er nok saa interessant at være Genstand for Uvilje end 
Velvilje, det er interessantere at krydse end blot at holde paa 
Roret. Det er ogsaa en umaadelig Fordel at begynde en Virksom- 
hed med en Stemning imod sig, man bliver derved i Stand til at 
lægge et langt solidere Grundlag.* Nej, han hørte ikke til dem, 
der finder sig i at bæres af Strømmen, det var hans gamle Parole : 
Kamp og Sejri — Der var i det hele ikke noget smaaligt ved M. 
Han var saaledes ikke forfængelig og der var ingen Fare for, at 
han, hvis han nogen Sinde kom til Ære og Værdighed, skulde falde 
for den Fristelse, som smaatskaarne Politikere saa ofte ikke kan 
modstaa, at pynte sig med Titler og Ordener, som de tidligere 
havde ladet saa haant om. Han var ærekær, men ikke mere end 
enhver, der ønsker at udrette noget i Verden og at faa sit Navn 
reddet fra Forglemmelse. Men han lagde langt mere Vægt paa sin 
egen Samvittigheds end paa Historiens Dom, thi, som han sagde, 
.den afhænger af hvem der skriver den,* og for Resten skænkede 
ban ikke den Sag nogen videre Tanke, men slog sig til Ro med, 
at .enhver dog til sidst faar den Dom, han har fortjent.* 

Man skulde herefter tro, at en saa betydelig Personlighed 
maatte vække Sympati hos alle, der kom i Berøring med ham, 
men det var ingenlunde Tilfældet, og faa Mænd er bleven saa mis- 
kendte og har været Genstand for saa haarde og i det væsentlige 
saa uretfærdige Domme som Monrad. Det var som havde den 
onde Fe villet gøre de mange og skønne Gaver uvirksomme, som 
gode Feer havde givet ham paa Vuggen. Paa Mennesker, der ikke 
havde Lejlighed eller Evne til at se gennem den ydre Skal, vir- 
kede han snarere frastødende end sympatetisk. De fandt ham 
kold og indesluttet, altid udfrittende, aldrig aaben og meddelsom, 
kun med Interesse for Sagen, aldrig for Personen. — Hvor urigtige 
disse Domme end var, saa er de dog ret vel forklarlige. Hans 
Rolighed kunde for fremmede nok tage sig ud som Kulde, hans 
Tilbageholdenhed som Ligegyldighed eller Distraktion, eg selv en 
Vensom Birkedal undskylder ham med, at .han hørte til dem, der, 
naar de kommer ind i de store Verdensforhold, og der spiller en 
fremtrædende Rolle, lidt efter lidt bliver fremmede for de mindre 


Digitized by LjOOQle 



380 


Bidrag til Monrads Biografi 


Forhold, til dem, der gaar til Bunds i det almene Tankeliv eller 
Storliv og i Slægtens større, omfattende Kredse. Det personlige 
bliver for ringe for dem, det er det almene, der optager dem.“ — 
I Grunden er dette ikke en Bebrejdelse, der med Rette kan rettes 
mod en Mand, hvis Kald det netop er at beskæftige sig med det 
almene, men saaledes er nu engang Menneskene, at de ikke gerne 
tilgiver, at man ikke viser lidt Sympati og Interesse for dem selv 
personlig. — Men i Virkeligheden var han heller ikke, som han kunde 
synes at være. Han var den ømmeste, kærligste og fornøjeligste 
Mand og Fader og den trofasteste Ven. Men han havde den Grund- 
sætning, at „man ikke maatte vise sine Følelser for fremmede*, 
og jo større Anledning der var til at vise dem, og jo mere han 
følte, at man ventede, at han skulde vise dem, desto omhyggeligere 
holdt han dem tilbage, det var „ligesom de stivnede i ham* — det 
var en aandelig Blufærdighedsfølelse eller en Protest mod et frem- 
med Indbrud i hans Inderste! 

Senere da han fik mange Fjender og Misundere og hans For- 
hold ikke længere kunde ligge saa klare og enkle for alles Øjne 
som før, har man ofte beskyldt ham for Upaalidelighed og Under- 
fundighed, for Illoyalitet og Intriger mod sine Kolleger. Han var 
ikke uvidende om, at man tillagde ham disse Egenskaber og han 
skriver 1852 i et Brev til H. Hage: „jeg er temmelig sikker paa, 
at det skarpsindige Publikum udfinder en eller anden fin Plan, som 
det nu underskyder mig ; hertil er jeg imidlertid saa vant, at jeg nse- 
sten regner det med til mit daglige Brød.* Da Birkedal engang 
sagde ham, at man tillagde ham en vis Jesuitisme, der gjorde hans 
Handlinger og Ord „tvetydige*, svarede han: „jeg siger aldrig an- 
det, end hvad der er sandt, men jeg siger ikke altid alt, hvad jeg 
mener.* Og dertil bemærker B., at „det var sandt* og giver ham 
det Vidnesbyrd, at „ærlig har han altid været*. Hvor mange po- 
litiske Mænd er saa lykkelige at have bevaret deres Ungdoms Ven- 
ner, naar de er bleven gamle, og er det ikke et stærkt Bevis for 
hans Ærlighed, at saadanne Mænd som E. Fenger og Allen, der 
havde fulgt ham og al hans Færd lige fra hans tidligste Ungdom, 
lige til deres Død vedblev at være hans Venner og fortrolige? 
Fenger, der som hans mangeaarige Kollega baade i Rigsdag og i 
Ministeriet var en kompetent Dommer, skriver i 1864, paa en Tid, 
da M. fra mange Sider beskyldtes for underfundigt at have for- 
trængt Hall fra Konsejlspræsidiet : „han har stedse været en fuld- 
kommen loyal og trofast Kollega, og jeg har aldrig set det mindste 


Digitized by 


Google 



Bidrag til Monrads Biografi 


381 


som kunde tyde paa, at han havde særegne Hensigter.* Og hvor- 
ledes lader saadanne Beskyldninger sig forene med hans dybe Re- 
ligiøsitet og hans Skarpsindighed, der ikke vilde have ladet ham 
tage fejl af sine Handlingers Karakter og af deres Hensigter og 
Bevæggrunde? 

De Meninger, han hidtil havde gjort gældende, det politiske 
Program, med hvilket Monrad i 1848 traadte ind i det aktive po- 
litiske Liv, frerngaar af de Uddrag af hans Artikler, der er givne 
i forrige Afsnit. Det kan sammenfattes i følgende Hovedpunkter: 

I Forfatningsspørgsmaalet var han mere demokratisk end de 
andre liberale Førere, med Undtagelse af Tscheming og B. Chri- 
stensen, han forkastede saaledes Klasse- og Interesse- Valg samt 
privilegeret Valgret paa Grund af Fødsel, Stand og Stilling, og vel 
var han endnu langt fra almindelig Stemmeret, men han vilde dog 
have Census bestemt saa lavt, at alle oplyste og selvstændige Mænd 
kunde blive Vælgere. Men ved Siden heraf var han fuldt opmærk- 
som paa Nødvendigheden af et stærkt konservativt Element i det 
Enekammer, som han foretrak, for at forhindre dette fra at gaa 
for stærkt paa enten i fremadskridende eller i tilbagegaaende Ret- 
ning, derfor: indirekte Valg og Ret for Kronen til at udnævne et 
vist Antal Medlemmer. Endelig havde han en stærk Følelse af, at der 
behøves Myndighed hos Regeringen, derfor: Indkaldelse af Rigs- 
dagen kun hvert andet Aar og altsaa toaarige Budget-Terminer, 
for at undgaa altfor hyppige Ministerkriser og give Regeringen Ro 
til at arbejde, ligesom han ogsaa foretrak det suspensive for det 
absolutte Veto, ikke for at svække dette kongelige Prærogativ, men 
tværtimod for at gøre det mere praktisk brugeligt. 

I Spørgsmaalet om Statsenheden vilde han bevare Helstaten 
og var saaledes principiel Modstander af Ejderdanismen. Han var 
saa god dansk Patriot som nogen og han erkendte fuldtud, at Na- 
tionalitet er for et Folk det samme som Personlighed er for Indi- 
videt, at den præger med sin Ejendommelighed dets hele aandelige 
Liv, dets Livsopfattelse, dets Litteratur, Videnskab, Kunst. Lige- 
ledes erkendte han, at det er en stor Styrke for en Stat kun at 
hvile paa én Nationalitet. Men han forstod ikke, hvorfor forskel- 
lige Nationaliteter, naar de engang historisk fandtes forenede i én 
Stat, ikke skulde kunne linde sig til Rette inden for den samme 
Statsramme, naar den i øvrigt tillader dem frit at bevæge sig og 
udvikle sig, og han mente at finde en Bestyrkelse for denne An- 
skuelse i Schweitz rtted dets tre Nationaliteter og Sprog. — Han 

Tilskueren 190*. 25 


Digitized by 


Google 



382 


Bidrag til Monrads Biografi 


saa’ ikke, at naar en Nationalitet bliver sig fuldt bevidst, vil den 
ogsaa forlange at faa en national Regering, og han tog ikke i til- 
strækkelig Betragtning, at hvad der for et Aarhundrede tidligere 
maaske havde kunnet lade sig gøre, var nu blevet umuligt og at 
Kløften mellem Dansk og Tysk efterhaanden var bleven saa bred, 
at ingen Fællesforfatning kunde spænde over den. — Da det saa 
var blevet ham umuligt at fastholde nogen Illusion i den Hense- 
ende og han saaledes var stillet ligeover for Alternativet, afgjorde 
hans Følelse for Magtens Betydning hans Valg: han foretrak Stats- 
enheden for Friheden, idet han smigrede sig med det Haab, at 
Absolutismen kunde blive et blot forbigaaende Overgangsled. 

Endelig var han Skandinav. Men ogsaa i dette Spørgsmaal 
kom hans Grundanskuelse om Nationalitetens kun relative og sekun- 
dære Betydning paa det politiske Gebet til at skille ham noget fra 
dem, der troede, at der allerede nu var tilstrækkelig Grundvold 
for en nærmere politisk Forbindelse mellem de 3 nordiske Lande. 
Efter hans Mening var dette for tidligt, først maatte fælles Inter- 
esser udvikles, der saa, understøttede af det oprindelige Slægtskab 
mellem Folkene, kunde medføre en Tilnærmelse, der, naar Tidens 
Fylde kom, kunde gaa over til en politisk Forbindelse. 

Men den Særstilling, M. saaledes til Dels indtog, hindrede ikke, 
at. det liberale Parti med udelt Tillid saa’ op til ham, og Rege- 
ringens Tilhængere havde Respekt for ham, dels fordi de frygtede 
hans skarpe Tunge og Pen, dels fordi de anerkendte hans betyde- 
lige Dygtighed og hans relativt moderate Anskuelser. Det sagdes 
almindeligt, at A. S. Ørsted var meget følsom for hans Kritik, og 
Goldschmidt, der i „Cor saren 0 ellers ikkeskaanede nogen som helst 
anden offentlig Person, gjorde aldrig M. til Genstand for sine Kari- 
katurer og Vittigheder, fordi, som han skrev, „man angriber ikke 
den Mand med en Knappenaal, som man føler maa angribes med 
en Lanse". — Vel havde de forløbne 6 — 7 Aar været meget an- 
strengende, og de havde bragt ham mange Skuffelser, men han 
havde dog følt sig lykkelig i sit Arbejde og ved den Paaskønnelse, 
hans Bestræbelser mødte, og især i sit Familieliv. Hans begavede 
Hustru havde i den daglige Omgang med ham udviklet sig til en 
forstaaende Deltagerinde i hans niangehaande Interesser. Hendes 
Fader havde vel baade som god københavnsk Borger og som Brand- 
major „med Oberstløjtnants Karakter", ikke været ret tilfreds med 
Svigersønnens Opposition „mod Kongen", men følte sig dog smigret 
ved den Hyldest, M. modtog fra mange Sider, og heller ikke dennes 


Digitized by L^ooQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


383 


faderlige Ven, Westengaard, kunde altid følge med hans fremskredne 
Anskuelser, men denne Forskellighed kunde dog ikke forandre no- 
get i det inderlige Hengivenhedsforhold mellem dem. Efterbaanden 
som Familien voksede — to Bøm var allerede fødte, og i Løbet 
af 1846 kom der et tredje — blev de økonomiske Forhold temmelig 
knappe, men Fordringerne var ogsaa dengang mindre, og om 
Familiens tarvelige Tebord samledes ikke blot hans personlige og 
politiske Venner, men ogsaa Kunsten var repræsenteret ved Skov- 
gaard, Konstantin Hansen, der paa den Tid malede hans Portræt, 
Lundby og Høyen, ligesom ogsaa Chr. Winther og Welhaven, un- 
der dennes Ophold her, var Husets stadige Gæster. M. var stor 
Kunstelsker og skønt hans Midler var indskrænkede, voksede 
hans Samling af Raderinger stadigt, idet han ved Hjælp af Høyen 
med Opmærksomhed fulgte Kunstauktioner baade her og i Udlan- 
det. Heller ikke sin gamle Interesse for den æstetiske Litteratur 
havde han glemt, og han elskede meget Musik, især Beethovens. 

Alt dette var dog nærmest kun Liebhaverier, der ikke optog 
hans Tid. Alene hans religiøse Interesse hævdede stadigt sin Plads 
i hans Tanke ved Siden af den politiske. Andræ, der i Fyrrerne 
med sin Moder beboede en Lejlighed i det M. tilhørende Hus i 
Toldbodgaden, hvor denne boede i Bagbygningen, har fortalt, hvor- 
ledes M., naar han ofte kom sent hjem om Aftenen fra Møder, 
Redaktionsforretninger o. desl. og da sædvanlig saa’ Lys i Andræs 
Studerekammer, sjældent undlod at banke paa hos denne, og Sam- 
talen kunde da trække langt ud paa Natten. Men hvor interessante 
disse Besøg end kunde være, blev Andræ dog ikke behageligt over- 
rasket, naar han havde ventet en politisk Konversation, da i Ste- 
det at faa et metafysisk eller teologisk Spørgsmaal holdt hen 
for sig som en ladt Pistol: »Hvad er Deres Mening om Sjælens 
Udødelighed ?* eller »hvorledes er Deres Opfattelse af Synd og Til- 
givelse?* og det nyttede ikke at ville slaa det hen i Spøg eller at 
undskylde sig med, at man ikke i Øjeblikket havde nogen bestemt 
Mening derom, thi M. vilde ikke tro, at man ikke havde tænkt 
grundigt og alvorligt over saadanne fundamentale Livsspørgsmaal. 
— Der var ikke Spor af Affektation deri fra Monrads Side, det 
var Dobbeltheden i hans Natur, det var det religiøse Element, der 
idelig dukkede op i ham. 

Overgangen fra det indholdsrige Liv i København til Livet i 
en stille Landsby-Præstegaard var ikke let, især for Hustruen, der 
ikke kendte andet til Landet end at Familien havde plejet at til- 


Digitized by Google 



384 


Bidrag til Monrads Biograt! 


bringe nogle Sommermaaneder paa at lille Landsted ved Skods- 
borg. Men med den kvindelige Lethed til at føje sig efter Forhol- 
dene, fandt hun sig hurtigt til Rette i det nye Liv. — Familiens 
Ankomst vakte stor Opsigt paa Lolland. En Nabopræsts Datter 
har senere beskrevet Forholdene, som de paa den Tid var i den 
afsides Provins, og hun kommer derved ogsaa til at omtale den 
Monrad’ske Families Ophold i Vester-Ulslev. „Han og hans aand- 
rige, begavede Hustru bragte mange nye Ideer og Skikke med, der 
vakte stor Forundring og megen Omtale. " Indtil da havde man 
dér ikke beskæftiget sig synderlig med Politik, om end „Lehmanns 
Navn siden hans Tale i Nykøbing 1841 var i alles Munde og 
hans Billede saas overalt paa alle Piber og Chokolade". Men nu, 
da man havde en af de liberale Ledere boende mellem sig, gjaldt 
det om at vise, at „der ogsaa var Folk paa Bjerget". — Det var 
især Fru M., der forbavsede de indfødte ved sin Virkelyst. Præste- 
gaarden i Vester-Ulslev var lille, lav og saa forfalden, at det reg- 
nede ned i Sovekamrene. Hun tog straks fat, lod reparere, fik et 
Par Værelser byggede til og pyntede med Bas-Reliefs over Dørene 
og med pompeiansk Dekoration paa Væggene. Haven fyldtes med 
sjældne Planter og gode Frugttræer, der blev indforskrevne fra 
København. Ogsaa for Kirkens Udsmykning sørgede hun. Hun 
besøgte Bønderkonerne, tog sig af de fattige Børn og en heldig 
Behandling af en tilskadekommen Haandværker skaffede hende Ry 
som lægekyndig. Men hvad der dog efter det ovennævnte Øje- 
vidnes Beretning især synes at have gjort Indtryk paa de lollandske 
Damer var, at hun f. Eks. sagde „Statue" og ikke „Staty", og at 
hun „gik med hvide Morgenkjoler", hvad der var en uhørt Luksus. 
— Monrad opfyldte samvittighedsfuldt sine gejstlige Embedspligter 
og der kom Liv og Indhold i Præstekonventerne, efter at han tog 
Del i dem. Ved sin Omgang med Bønderne lærte han ogsaa at 
kende dens Karakter, og denne Kendskab har aabenbart haft Ind- 
flydelse paa hans Forestillinger om Bondestandens politiske Dan- 
nelse og Evner. Men hans Hjerte var dog fremdeles i Politikken, 
og et nyt Baand havde knyttet ham til den, da København, et 
Par Maaneder efter at han havde forladt Byen, valgte ham til den 
fjerde af sine tolv deputerede i den roskildske Stænderforsamling. 
Hans politiske Venner vedligeholdt stadig Forbindelsen med ham, 
dels ved personlige Besøg i Vester-Ulslev, dels ved en ivrig Brev- 
vekslen, hvori de underrettede ham om, hvad der foregik, og be- 
gærede hans Raad og Bistand. Han paa sin Side studerede Land- 


Digitized by L^ooQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


385 


bovæsenets historiske og retlige Side, navnlig Fæstevæsenet, og 
sendte af og til Folkebladet, hvis Redaktion efter ham var bleven 
overtaget af hans Ven H. Hage, Artikler, i hvilke det var let at 
genkende hans overlegne Synsmaade og skarpe Pen, navnlig til- 
drog en Række Artikler (Nr. 49 — 52) i 1847 »om Regeringens 
Taktik* sig almindelig Opmærksomhed. 

Imidlertid blev Forholdene stedse mere truende. Langtfra at 
dæmpe Slesvig-Holsteinismen havde det aabne Brev af 8. Juli 

1846 om Arvefølgen kun haft til Følge, at den slog ud i lys Lue, 
der satte hele Tyskland i Brand, medens den kgl. Erklæring af 
7. Sept. s. A. forøgede Misfornøjelsen herhjemme og Forlangendet 
om en Regeringsforandring. I Ministeriet selv følte man Nødven- 
digheden af en saadan. Rimeligvis efter Opfordring af A. S. Ør- 
sted udarbejdede Schouw et Udkast til en Forfatning, saaledes som 
han og Clausen tænkte sig den 1 , og den lidet frisindede Justits- 
minister Stemann udtalte sig i en Forestilling til Kongen af 8. Sept. 

1847 for »en friere Udvikling af vor Forfatning*, idet han anførte 
som Grund, at »man kunde befrygte, at tilkommende Eneherskere 
ikke maatte besidde den Visdom, Erfaring og høje Ædelsind, hvor- 
med Riget for Tiden styres*. Under disse Omstændigheder opgav 
Kongen sin tidligere Tanke om at lade sig nøje med at oprette 
et »udvidet Statsraad*, og overdrog P. G. Bang at udarbejde et 
Udkast til en Forfatning for Monarkiet. 

Hvor hemmelige disse Forberedelser end var holdte, havde 
man dog faaet Nys om, at der var noget i Gære, og allerede d. 
30. Marts 1847 skrev Krieger til Monrad: 

— Jeg har nylig igen læst Deres lille Afhandling i Nr. 2 af de fly* 
vende, politiske Blade om Slesvig 2 . Dersom Larsen aldrig bliver færdig, 
kunde jeg give Dem smukke Bidrag til et større statsretligt Arbejde om 
Slesvig. Tænk alvorlig paa den Ting. De kan faa færdigt, hvad De vil, 
jeg tror ikke, jeg kunde, om jeg end nok saa meget vilde, men i alt 
Fald har Deres lille Afhandling paa ny overbevist mig om, at Deres Ar- 
bejde ogsaa i en Genstand, saa meget den end ligger uden for Deres dag- 
lige Syssel, vilde blive alle andres overlegent, i det mindste véd jeg ingen 
af vore, der kunde gøre det bedre. 


* Schouw® Udkast med et Forord af Clausen udkom straks efter Kongens 

Død som Brochure under Titlen »Ved Tronskiftet*. * 

* Denne historiske Oversigt over Slesvigs statsretlige Forhold til Konge- 
riget er ikke omtalt i forrige Afsnit, fordi den ikke har anden Betydning end 
at den var den første klare og nøjagtige Fremstilling af dette indviklede Spørgsmaal. 


Digitized by L^ooQle 



386 


Bidrag til Monrads Biografi 


Det er det ene, jeg vilde lægge Dem paa Sinde i Anledning af det 
Forsæt, De sidst nævnte, i Sommer at ville kaste Dem paa Landbosagen. 
Det andet, og det ligger mig maaske endnu mere paa Sinde, er mit 
Ønske om, at De maa være fuldt rustet til at behandle det konstitu- 
tionelle Spørgsmaal i alle dets Detailler. De smiler maaske, men det er 
mit Alvor. Jeg er nær ved at tro, at vi, hurtigere end vi aner det, kan 
komme til at forskyde et Konstitutionstilbud. Fra alle Sider hører jeg, 
at der alvorligt tænkes paa konstitutionelle Planer. Naturligvis kan Vin- 
den snart igen blæse fra en modsat Side. Jeg lægger ikke saa megen Vægt 
paa, at Ørsted har Ordre til at skrive noget i den Retning, thi det har 
han flere Gange haft, jeg lægger heller ikke overdreven Vægt paa, at 
Ørsted personlig udtaler den Overbevisning, at en Konstitution nu er ble- 
ven nødvendig, thi han har dog vist allerede længe været konstitutionel. 
Imidlertid er det dog altid mærkeligt, at han vedgaar det lige overfor 
Mænd, der er ham fremmede. Men lignende Ytringer hører man fra 
mange Sider. Højesteret erkender, at man tør sige, at der paaligger Re- 
geringen en moralsk Forpligtelse til at give en Forfatning, thi det er da 
omtrent Meningen i den Seidelin’ske Sag, 7 Stemmer mod 6. Det hol- 
stenske Ridderskabs Adresse er vanskelig at fordøje, men fremfor alt 
mener jeg, at Godsejerne nu er bleven konstitutioneltsindede. Adressen 
har haft den forunderlige Virkning at kalde et Slags dansk Ridderskab 
til Live. Som et Trøstens og Opmuntringens Ord har en Del store Gods- 
ejere allerede privat, 22 i Tallet, gennem Otto Moltke tilstillet Kongen et 
Brev, der forsikrer om deres Understøttelse i Statsenheds- og Nationalitets- 
Sagen. Knuth er uden Tvivl Auktor men det holdes hemmeligt. — Hvor- 
ledes vi vender og drejer os, alting kommer paa én Gang, Successions-, 
Konstitutions-, Landbo-Spørgsmaal. Demokraterne maa være paa deres 
Post, ellers falder der et tysk-aristokratisk Forslag ned over vore Ho- 
veder. Dermed vil jeg ikke paastaa, at der jo gerne kan gaa to Aar hen, 
uden at man mærker den mindste Rørelse, ja næste Gang kan maaske 
Konjunkturerne stille sig saaledes, at alle Forslagene bliver i Portefeuillen, 
men jeg skulde tage meget fejl, dersom ikke lige saa let det modsatte 
kunde hænde. Navnlig er jeg meget bange for, at man vil indrømme 
Slesvig-Holsten som en Enhed lige saa mange Stemmer som Danmark. 
Dette vilde, saa vidt jeg kan se, være en absolut Urimelighed, det højeste, 
der kunde være Spørgsmaal om, var det amerikanske System: Lighed i 
Overhuset, hvis et saadant skal haves, i numerisk Henseende, men i an- 
det Kammer rationel Lighed, altsaa forholdsmæssig Ulighed. “ 

Monrad var ikke saa sangvinsk og endnu d. 14. Dec. 1847 
skrev han til Hage: „jeg har vel ikke store øjeblikkelige Forvent- 
ninger, men er dog sikker paa, at inden 50 Aar vil vi have en 
Konstitution*. Krieger fik imidlertid Ret, idet Kongens Død d. 20. 
Jan. 1848 paaskyndede Forholdenes Udvikling. Den Mistillid til 
Frederik 7des Regeringsdygtighed, som ogsaa det liberale Parti 
nærede, forøgedes ved de ubestemte og lidet lovende Ord i det 


Digitized by L^ooQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


387 


Aabne Brev af 21. Jan., og fra de andre Lederes Side modtog 
M. indstændige Opfordringer til ufortøvet at komme til København, 
hvor „hans Nærværelse snart kunde blive nødvendig*. Han kom 
tidsnok til at deltage i Raadslagningeme, som Rskr. af 28. Januar 
fremkaldte. D. 27. om Aftenen besøgte han Bang, med hvem han 
var vel bekendt fra sit Sommerophold i Skodsborg, hvor de var 
Naboer, og af ham fik han den første Efterretning om Reskriptet. 
Under 31. Jan. skriver han til sin Hustru: „Herinde lader det til, 
at man aldeles ikke er tilfreds med Konstitutionsforslaget. Navnlig 
er det nationale Parti (Grundtvig & Ko.) meget forbitret. Enkelte 
andre, f. Eks. Madvig er ogsaa yderst opbragte. Hele Oppositionen, 
f. Eks. Clausen, Schouw er ingenlunde tilfredse. I Lørdags (d. 29.) 
var der en lille Forsamling hos Schouw, bestaaende af Clausen, 
Flor, Madvig, Hvidt, Ploug, Krieger og mig. Stemningen var mørk, 
jeg maatte være den moderate, og jeg søgte at formaa dem til at 
se lidt paa Forslaget, før man tog nogen Beslutning. Dersom de 
ikke beslutter sig til at lægge en ordentlig Plan og organisere et 
Parti, vil denne misfornøjede Stemning ikke være til nogen Baade. 
Jeg selv vil se Tiden lidt an, inden jeg tager nogen endelig Beslut- 
ning eller rettere fatter nogen endelig Mening.* — Han forlod der- 
efter København, men hjemkommen til Lolland og efter i Ro at 
have overvejet Reskriptet, skrev han i „Fædrelandet* et Par Ar- 
tikler, der offentliggjordes d. 23. — 24. Februar under hans Navn 
og udkom i Særtryk under Titlen „Reskriptet af 28. Januar 1848*. 

Madvig havde allerede angrebet dette Aktstykke fra den natio- 
nale Side, men Monrad paaviste desuden med stor Skarphed dets 
konstitutionelle Mangler. Først analyserede han det Aabne Brev 
af 21. Jan. og troede deri at finde en Hensigt hos Kongens Raad- 
givere til at binde Frederik 7. til Fortsættelsen af den Politik, der 
-havde vist sig saa uheldbringende under hans Forgænger, ligesom 
han ogsaa mente, at Brevets vage Udtryk i Forbindelse med den 
paafølgende Afvisning af alle Deputationer næsten kunde fremkalde 
den Mistanke, at man ikke ugerne vilde have set, at der derved gaves 
Anledning til alvorligere Demonstrationer i Hovedstaden, hvoraf 
Følgen kun kunde være, at Kongen fik Uvilje mod Byen og maa- 
ske mod Folket. — Derefter gennemgik han Rskr. af 28. Jan., for 
hvis slesvig-holstenske Karakter han navnlig gjorde Grev Carl Moltke 
ansvarlig, og han paaviste den i Bestemmelserne om det lige 
store Antal af Repræsentanter for Hertugdømmerne og for Konge- 
riget, om det alternerende Sæde for Rigsstænderne, i Foreningen 


Digitized by 


Google 



388 


Bidrag til Monrads Biografi 


af det tyske Forbundsland Holsten med det øvrige Monarki uden 
den fornødne Sikkerhedsventil, i den fortsatte Adskillelse mellem 
de to kongerigske Stænderforsamlinger, og selv i den Form, i hvil- 
ken det danske Sprogs Ret var hævdet i Slesvig. Men desuagtet 
konkluderede han til, at man ikke burde vægre sig ved at foretage 
Valg til den paatænkte Forsamling, thi »det kan jo dog være mu- 
ligt, at en saadan Samling af Landets Intelligens kan udfinde 
Midler, hvorved de truende Farer kan undgaas og Landets Vel 
fremmes". 

Disse Artikler var skrevne med stor Skarpsindighed og inde- 
holder ved Siden af de saglige Argumenter interessante almindelige 
Bemærkninger. Saaledes indvender han mod Sammensætningen af 
»de erfarne Mænds" Forsamling, at der i den næppe vilde findes 
den mægtige bevægende Kraft, som udfordres til at fremdrive et 
saa stort Foretagende som det at give et Folk en ny Forfatning. 
»Der skal store Sejl til at trække en stor Skude, selv om der staar 
en dygtig Styrmand ved Roret, vi tror, at kun en stærk folkelig 
Kraft, en stor Forsamling, udgaaet ved umiddelbare Valg af Folket 
vilde være i Stand til at bære den Byrde." Det er Motiveringen 
til Sammensætningen af den grundlovgivende Forsamling. — Ved 
at fremhæve den Fordel, der laa i, at Kongen ikke hørte til den 
ældre Generation, der havde gennemlevet den første franske Revolu- 
tion, eller havde revolutionære Barndoms-Indtryk, idet han derved var 
fri for den svundne Tids Genfærds-Frygt og var i Stand til klarere 
og besindigere at opfatte den folkelige Frihed, der bevæger sig i 
Nutiden, siger han træffende om den historiske og den personlige 
Erfaring, at den »har sin mislige Side og det er den, at den er- 
farne let forledes til at tro, at hvad han én Gang har erfaret, be- 
standigt skal gentage sig, uagtet det kun er i Naturen, at der er 
en evig Gentagelse, medens Historiens frie Verdens-Forhold bestan- 
digt skifter Udseende og forandres i deres væsentlige Beskaffenhed." 

Men ved Siden af disse Fortrin kan det ikke nægtes, at disse 
Artikler vise, til hvilke urigtige Resultater en saa skarpsindig og 
logisk Aand som Monrads kan komme, naar den ikke tager i be- 
hørig Betragtning, at den ikke tør gaa ud fra, at andre har de 
samme Egenskaber, som den selv i en usædvanlig Grad besidder, 
thi, hvor strengt beviste hans Slutninger end synes, er der dog 
næppe nogen, der for Alvor vil tro, at Hensigten med det Aabne 
Brev skulde have været, at fremkalde Uordener i København, eller 
at Carl Moltke, Ørsted og Bang havde den Plan at berede Vejen 


Digitized by L^ooQle 



Bidrag til Monrads Biografi 


389 


for et Slesvig-Holsten, eller der kan tvivle om, at den Holdnings- 
løshed, som begge disse Aktstykker er prægede af, udelukkende 
skyldes den, under mange Omstændigheder rigtige men under de 
daværende Forhold frugtesløse Balance-Politik, der ikke tør tage et 
bestemt Parti og derfor ikke tilfredsstiller nogen af Parterne. 

Disse Artikler gav i øvrigt Anledning til et Sammenstød mellem 
Monrad og Bang. Denne havde nemlig følt sig stærkt berørt i sin 
Selvfølelse ved den underordnede Rolle, M. havde tillagt ham i 
Forfatningsforhandlingeme i Statsraadet, og beklagede sig bittert 
over at være ble ven stemplet som Slesvig-Holstener og derfor „var 
udsat for Befolkningens Fornærmelser*. — Det kan ikke nægtes, 
at M. havde været for haard mod Bang, men det tager sig ganske 
vist noget komisk ud, naar denne skriver: „ja maaske udsætter mig 
for Mængdens Voldsomhed i et Øjeblik, i hvilket min Kone er 
meget svag*. 

Monrad var ikke i Byen, da det første Casino-Møde afholdtes 
d. 11. Marts eller ved Hippodrom-Mødet den følgende Dag, i hvilket 
Lehmann under Trykket af Beskyldningen mod det national-libe- 
rale Parti for aristokratiske Tendenser erklærede almindelig Valg- 
ret for at være Oppositionens fælles Program. Men Efterretningen 
om disse Begivenheder kaldte ham tilbage til København, hvor han 
kom tidsnok til at deltage i det andet Casino-Møde d. 20. Marts 
paa en meget virksom Maade, navnlig imod Franckes Udtalelser 
om hvad der var foregaaet paa Mødet i Rendsborg d. 18. Marts. 
Men i øvrigt udtalte M. sig mere moderat end de andre national- 
liberale Talere, baade med Hensyn til de daværende Statsraads- 
medlemmer og med Hensyn til Holstens Stilling i Monarkiet, idet 
han mente, at adskillige af Ministrene vel kunde beholdes, og tillige 
gjorde gældende, at Slesvig skulde danne et Bindeled mellem Konge- 
riget og Holsten, der altsaa efter hans Mening ikke skulde endeligt 
udsondres. 

Den følgende Morgen d. 21. Marts kaldtes Monrad til Slottet. 

P. V. 



Digitized by LjOOQle 




FRA GAMMEL-JAPAN 


EN HELBREDER-DÆMON 

Bjergene Vest for KySto, ved et Tempel, vokser der 
et Cedertræ, hvis Stamme ikke som andre Cedres 
har en ru og knudret Bark; den er glat og blank, 
ligesom lakeret. Grunden skal være den, at Træet 
bebos af et usynligt Væsen, en Slags mandlig Dryade, 
en „Tengu*. Naar Tengueme i Almindelighed i 
Sagn og Kunst skildres som langnæsede, vingede Væsener, med 
strittende hvidt Oldingehaar og smaa Baretter, der sidder paa 
skraa, skal dette ifølge kyndige og troende Folks Udsagn være 
ganske fejlagtigt. Tengueme er simpelt hen Aander af buddhistiske 
Præster, der er naaede langt frem ad Fuldkommenhedens Sti; de 
udfylder Perioderne mellem deres Inkarnationer med forskellig 
menneskevenlig Virksomhed; blandt andet knytter de sig til vær- 
dige og fromme Personer, for ved deres Hjælp at øve Helbreder- 
virksomhed. 

En Mand i det Hus, hvor jeg opholdt mig i KySto, havde i 
lang Tid lidt af „Kakke*, — en Sygdom, der er meget udbredt 
i Japan, og formentlig staar i Forbindelse med Risdiæten; den 
antages at være identisk med den nu til Dags af Alverdens Søfolk 
kendte og frygtede „Beri-beri*. 

For saa hurtigt som muligt at faa Bugt med Anfaldet sendte 
han Bud efter en Ven af hans Familie, en velstaaende Silkehandler, 
der i længere Tid havde staaet i Forbindelse med Ceder-Dæmonen. 
For tre Aar siden, da Silkehandleren boede i Fushimi, — den fra 



Digitized by L^ooQle 


En Helbreder-Dæmon 


391 


Shogun’ens Nederlag i 1868 kendte Landsby mellem Kyoto og 
Osaka — , havde en 90aarig Eone sendt Bud efter ham og paa 
sit Dødsleje testamenteret ham denne Helbredergejst. Valget, der 
.skete efter Aandens Ønske, viste sig rigtigt. Silkehandleren faldt, 
efter at de dertil egnede buddhistiske Bedeformler var brugte, straks 
i den ubevidste Tilstand, under hvilken Magterne fra det hinsides 
bemægtiger sig de Organer, som Menneskeaanden for Øjeblikket 
har forladt. Han helbredede til en Begyndelse sin Hustru, der i 
mange Aar havde været svagelig men nu under Aandens kyndige 
Ledelse ved Massage og diætetiske Forskrifter hurtig kom til Kræfter. 
Senere havde han, uden at tåge Penge derfor eller drage anden 
Fordel deraf, bragt flere Folk Helbredelse ved sit oversanselige Be- 
kendtskab. 

Silkehandleren, der kom om Eftermiddagen og af min japanske 
Kending og hans Hustru modtoges med de sædvanlige, endeløse 
Ceremonier: Knæfald og Buk, og — efter Gæstens uendelige Væg- 
ringer — en Mundfuld Te og en Skaal Boghvede-Makaroni, viste 
sig at være en mager, bleg Mand med en spids Næse, hvis efter 
japanske Forhold ualmindelige Længde kunde tyde paa, at der 
dog mulig nok var en vis Forbindelse mellem Tengueme og lange 
Næser. 

Efter en længere Samtale om ligegyldige Ting bredte Patienten 
et Tæppe ud paa Maatteme foran Silkehandleren, der sad paa 
Hug, med Hænderne samlede foran Brystet i den buddhistiske Bede- 
stilling og var begyndte at oplæse: „Namu Myo Hs Renge Kyo.“ 
Denne Bedeformel, der er særegen for den ortodokse Præstesekt: 
,Nichéren“-Sekten eller „Sol-Lotusordenen* betyder: »Hil 
være den ophøjede Lovs Lotus-Sutra*. Ved Lovens Lotus 
forstaas Verdenshjulet , Verdensaltet, den evigt-kredsende Uende- 
ligheds Aandslov. Sutra er et Brudstykke af de buddhistiske Re- 
ligionsskrifter. 

Efterhaanden som Oplæsningen skred frem, lød Bønnen mere 
og mere messende og højlydt; de samlede Hænder blev fra Bry- 
stet ført op til Munden, forbi Ansigtet, op over Hovedet og med 
en Hjulbevægelse tilbage til Brystet. Lidt efter lidt blev Stemmen 
hulkende; Lydene smeltede sammen og blev til en stønnende, ral- 
lende, til sidst næsten gøende Lyd. Der gik et Ryk gennem Skik- 
kelsen, og Silkehandleren var nu nok legemligt set tilsyneladende sig 
selv i Stemme og Bevægelser — ; aandeligt talt var han flygtet ud 
i Rummet eller havde lagt sig til at sove i sit Nervesystems mest 


Digitized by L^ooQle 



392 


En Helbreder-Dæmon 


inferiøre Afkroge. „Tengusama", „Hr. Tengu“, havde taget 
hans Hjerne i Besiddelse. 

Patienten modtog Hr. Tengu, ganske som om det var en ny 
Person, der var traadt ind i Værelset. Fornyede dybe Bøjninger, 
Hilsener og Undskyldninger, fordi man havde forstyrret ham i hans 
Tempelfred. Dernæst en udførlig Beskrivelse af Ildebefindendet og 
ærbødig Bøn om Hjælp, kun afbrudt af smaa, korte Nik og Ud- 
brud fra Tengu'en, som naar en Læge modtager en Patients Syge- 
historie. Efter Tengu'ens Anvisning blottede den syge sig, og Aande- 
lægen begyndte sin Undersøgelse og sin Kur. Undersøgelsen bestod 
— syntes det — i en ganske rationel Lunge- og Hjerteauskultation, 
Kuren i smaa Pust over Ansigtet og i fortsatte masserende Stryg- 
ninger. Tengu'en gav derefter nogle faa diætetiske og hygiejniske 
Raad og lovede at komme syv Dage i Træk og fortsætte Kuren. 
Naar de syv Dage var forløbne, vilde Sygdommen være helbredet 
Efter fornyede Komplimenter fra Patientens Side følger saa pn Op- 
læsning af „Namu Myo Ho Renge Kyf> 8 , fornyet Hulken og Gøen, 
hvorpaa Silkehandleren atter har taget sin Hjerne i Besiddelse og 
Tengu'en er tyet tilbage til sin Plantet il værelses Fred. 

Silkehandleren, der ikke har nogen Erindring om, hvad der er 
foregaaet i Mellemtiden, — om hans Oprigtighed paa dette Punkt 
er der næppe Anledning til at tvivle — , modtager med Interesse 
Meddelelsen om, hvad der under hans Trancetilstand er foregaaet, 
og lover at komme daglig, for at Tengu'en kan gøre Kuren færdig. 

Der udspinder sig mellem Patienten og Silkehandleren en Sam- 
tale om Ten gu dæmonernes i Almindelighed saa milde og velvillige 
Optræden. Som Modsætning opstilles de af Risguden In ari frem- 
kaldte Trancetilstande, hvor Guden stundom viser stor Voldsomhed; 
der er Eksempler paa, at han har dræbt Personer, der har vakt 
hans Vrede. 

I Løbet af den følgende Uge. under Hr. Tengus daglige Be- 
søg, — én af Dagene, en buddhistisk Festdag, var „Kraften* især 
meget stærk — , blev flere af Husets andre Beboere tilsete for et 
og andet Ildebefindende; jeg én Gang for Forkølelse. Hr. Tengu’en 
viste ved den Lejlighed, — hvad de tilstedeværende straks lagde 
Mærke til — , den Hensynsfuldhed over for mig, som Europæer og 
Udlænding, at besvare mine Udtalelser med et ceremonielt: „sayo 
desu ka ? 8 medens han tiltalte de indfødte med det mere lige- 
fremme „ah, so ka!“ Begge Dele betyder: „naa saaledes ! 8 

Hvoraf fremgaar, at den buddhistiske Aandeverden viser denHen- 


Digitized by 


Google 



Yamato-Sjæl 


393 


synsfuldhed over for fremmede, som Mikadoen ved Traktatrevisionens 
Ikrafttræden har paalagt sine Undersaatter. 

At Patienten efter de syv Dages Forløb kom sig, behøver vel 
ikke at tilføjes. 


„YAMATO-SJÆL” 

Paa en Høj ved Nikko, den berømte Tempelby, hvor Kejse- 
rens Døtre, de to ungdommelige Prinsesser Kane-no Miya og Tsune-no 
Miya har deres Sommerpalæer, vokser der et Par Smaatræer, som 
de to Børn for en Aarrække siden har plantet. Træerne er ind- 
hegnede og fredede med den Pertentlighed, der antyder en Shinto- 
helligdom; Jorden rundtom er omhyggeligt luget og revet, og et 
stort Træ, der overskygger dem, er dækket med den Rimfrost af 
snehvide Papirstrimler, som smykker Grene ved Optog og Shinto- 
fester. — Alt, hvad der i Japan paa nogen Maade har været i 
Berøring med Kejserfamilien, faar et Præg af religiøs Hellighed, af 
Alvor og mystisk Indvielse. Som en upersonlig, guddommelig 
Magt, saa ophøjet og upersonlig, at der end ikke danner sig Anek- 
doter og Folkesnak om ham og hans, staar Kejseren og hans Hus. 
I Fortiden var han et utilgængelig